Der var lagt op til et opgør med tidligere tiders visionsløse europæiske landbrugspolitik, men helt sådan gik det ikke, da EU’s landbrugsministre fik færdiggjort størstedelen af den landbrugsreform, der de kommende seks år skal fordele 360 mia. euro. mellem EU’s 27 (28 fra mandag) medlemslande.
Godt nok skal der i fremtiden gives flere penge til de nye østlandes landbrug på bekostning af de gamle lande, men øremærkningen af midler til miljø er langtfra god nok, lyder kritikken.
For selv om reformen betyder, at 30 procent af den direkte landbrugsstøtte bliver hængt op på krav om, at de europæiske landmænd i fremtiden gør noget for miljøet, så er det alt for lidt.
»Det lyder jo fint, men barren er bare sat så lavt, at det ikke får den store betydning i Danmark. Så her skuffer reformen, da vi ikke fik fælles goder for fælles penge, som ellers lovet. I stedet går skattekroner igen betingelsesløst til landbruget,« siger præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, der derfor mener, »at det ikke er i reformen af landbrugsstøtten, at naturen får en hjælpende hånd«.
Samme kritik lyder fra Det Økologiske Råd, der dog glæder sig over, at landbrugsstøtten gradvist falder.
»Støtten er nu fastfrosset, så den langsomt vil blive udhulet en smule af inflationen. Og det ligger vel meget godt i tråd med, hvad flertallet af europæerne og danskerne ønsker. Samtidig sker der en retfærdig udligning af forskellen mellem støtten i de gamle lande, som får mest i støtte, og de nye lande, som er startet på en lavere sats,« siger Leif Bach Jørgensen fra Det Økologiske Råd.
– Men er reformen grøn og visionær?
»Nej, det er den ikke. EU-kommissionen havde lagt op til at hæve barren for hvor meget miljø, der skulle kræves til gengæld for landbrugsstøtten. Men det krav er blevet så udvandet, at det i praksis ikke ændrer noget i forhold til i dag,« siger Leif Bach Jørgensen, der ligeledes peger på, at den nye reform stort set ikke kommer til at betyde noget for miljøet i Danmark.
»De danske landmænd opfylder næsten allerede de krav, der er sat, så det kommer stort set ikke til at have nogen positiv effekt.«
Reform med kattelem
Et andet af kritikpunkterne fra Det Økologiske Råd er, at det i fremtiden bliver muligt for de enkelte medlemslande at flytte rundt på en del af EU-støtten. Det betyder, at eksempelvis Danmark eller Holland kan vælge at flytte op mod 15 procent af de midler, der gives i direkte støtte til landmændene til andre formål i landdistrikterne – så som vandmiljøplaner eller andre miljøforbedrende tiltag. Problemet er blot, at de enkelte lande omvendt også kan vælge at flytte penge den anden vej, så den direkte støtte til landmændene bliver større på bekostning af miljøforbedrende initiativer.
»Og det kan der være en vældig interesse i for lande med ondt i økonomien,« siger Leif Bach Jørgensen:
»Det er selvfølgelig en rigtig god idé at flytte penge fra landbrugsstøtte til andre tiltag i landdistrikterne som har med miljøforbedringer at gøre. Men muligheden for at flytte støttemidler den anden vej er direkte skadeligt for miljøet.«
Leif Bach Jørgensen mener derfor, at landbrugsreformen fra EU samlet set er et tilbageskridt.
»På europæisk plan ser det rigtig skidt ud for miljøet.«
Danske landmænd er sure
Hos Landbrug & Fødevarer, der er dansk landbrugs interesseorganisation, er kritikken ligeledes hård. Især frygter organisationens direktør, Martin Merrild, at flere EU-medlemslande vil benytte den nye kattelem med at omfordele op mod 15 procent af EU-midlerne.
»Reformen giver nu helt forskellige vilkår for landmænd i EU. Hvis danske politikere vælger at tage penge fra danske landmænd til andre formål, mens de øvrige medlemslande gør det modsatte, så står vi i en meget dårlig konkurrencesituation,« siger Martin Merrild, der frygter, at netop det vil ske.
»Det betyder, at fristelsen for regeringer er meget stor – ingen har hånden på kogepladen. I Danmark vil det betyde, at der flyttes penge fra landmændenes direkte støtte til landdistriktsmidlerne – eventuelt til brug for at gennemføre forslag fra Natur- og Landbrugskommissionen. Men i andre lande – som Frankrig – vil man flytte penge den anden vej, så landmændene får mere i direkte støtte,« lyder det fra formand Martin Merrild i en pressemeddelelse fra Landbrug & Fødevarer.
Den frygt deles ikke af Steen Gade (SF). Han mener, at selv om den nye landbrugsreform ikke er optimal, så giver den en række nye og tiltrængte muligheder for at forbedre miljøet.
»Det ideelle eksisterer kun på et teoretisk plan. Det ville jo være en landbrugsreform, hvor al støtte gik til miljøfremmende formål. Men inden for de eksisterende rammer mener jeg, at vi har fået en reform, der giver flere grønne muligheder.«
– Og du frygter ikke, at en række lande bare vil bruge de nye muligheder for egenhændigt at flytte rundt på støttemidlerne til at yde mere direkte støtte til landmændene i stedet for at fremme miljøet?
»Jeg ved det jo ikke, men det kommer an på en prøve. Samlet set kommer der flere midler til de grønne initiativer, så jeg tror i hvert fald ikke, at det bliver ringere end i dag,« siger Steen Gade, der blandt andet er SF-ordfører for fødevarer, landbrug og klima.
Den fungerende miljøminister, Pia Olsen Dyhr (SF), er heller ikke udelt begejstret for reformen, men garanterer, at den danske regering har kæmpet for at gøre den mere grøn.
»Helt grundlæggende mener jeg, at landbrugsstøtten burde afskaffes. Men når det så er sagt, så synes jeg, at det er positivt, at vi i reformen får flere muligheder for at gøre noget for miljøet. Men jeg havde da gerne set, at det grønne i endnu højere grad havde gennemsyret reformen,« siger hun.
