Læsetid: 3 min.

Lang vej til fred i Afghanistan

Åbningen af et forhandlingsspor mellem USA, Afghanistan og Taleban er et historisk gennembrud i den 12 år lange krig om Afghanistans fremtid. Men der er stadig lang vej til en fredsaftale, advarer flere eksperter
Indtil nu har det været en amerikansk betingelse for fredsforhandlinger, at Taleban afstår fra vold i Afghanistan.

Rahmatullah Alizad

20. juni 2013

Hvis man spørger afghanerne selv, er der ingen tvivl. En forhandlingsløsning med Taleban er den eneste vej fremad. Efter 12 års blodig krig med mange tusinde døde og sårede lader det endelig til, at krigens parter er kommet til samme konklusion.

Både USA, Afghanistan og Taleban er tilsyneladende klar til at sætte sig til forhandlingsbordet i den qatarske hovedstad Doha – allerede i næste uge. Og alle parter har på forhånd givet en række vigtige indrømmelser for at sætte skub i fredsprocessen.

Men hvorfor kommer gennembruddet lige nu? Er forhandlingsviljen reel? Og hvad kan afghanerne forvente sig af en fredsaftale med en af verdens mest ekstreme oprørsbevægelser?

Det har Information spurgt nogle af de mest vidende Afghanistan-eksperter om.

USA har på sin side opgivet de tre forhåndsbetingelser, som ellers har været hugget i granit. Ifølge en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium betragter USA nu i stedet kravene om, at Taleban afstår fra vold, bryder med al-Qaeda og accepterer den afghanske forfatning som mulige resultater af en forhandlingsproces.

Afghanistan-ekspert Conrad Schetter fra den uafhængige tænketank BICC i Bonn forklarer det amerikanske kursskifte med det tidspres, som den internationale tilbagetrækning fra Afghanistan i slutningen af 2014 medfører:

»USA har indset, at hvis der skal ske noget på fredsfronten inden udgangen af 2014, skal det ske nu.«

Men det betyder ikke, at USA har opgivet at få sine mindstekrav igennem, mener han. De tre forhåndsbetingelser er stadig i spil.

»Det er bare et forhandlingstrick, som skal få Taleban til forhandlingsbordet.«

Taleban har ligeledes opgivet flere af sine forhåndsbetingelser. Hidtil har bevægelsen krævet, at alle udenlandske styrker skulle være ude af Afghanistan, før en fredsproces kunne komme i gang. Og desuden afvist at forhandle med USA og den afghanske regering på samme tid, da der efter Talebans opfattelse er tale om to forskellige forhandlingstemaer.

Afghanistan- og Pakistan-ekspert Mona Sheikh fra Dansk Institut for Internationale Studier forklarer Talebans nye kurs med bevægelsens ønske om at skaffe sig politisk legitimitet forud for 2014.

»Taleban har travlt med at positionere sig i den magtkamp, som allerede er i fuld gang i Afghanistan forud for tilbagetrækningen. Og til det formål har de brug for politisk legitimitet,« siger hun.

At det skulle være Talebans gamle mentor, Pakistan, der har presset bevægelsen til forhandlingsbordet, tror hun ikke på.

»Taleban har ønsket forhandlinger siden 2012, så det er snarere mægling fra bl.a. Norge og Tysklands side, der har banet vejen for den kommende fredsproces.«

Magtkamp i Kabul

Conrad Schetter er enig i, at Taleban deltager i fredsprocessen for at sikre sig en magtposition efter 2014.

»Taleban har øjnene stift rettet mod de pashtunske områder i den sydlige og østlige del af landet. Det er dem, de primært er interesseret i at få magten over, f.eks. i form af guvernørposter i Helmand og Kandahar,« siger han.

Afghanerne skal derfor ikke nødvendigvis regne med at se Taleban-ministre i regeringen i Kabul, selv om Mona Sheikh understreger, at de selvfølgelig vil forsøge at få indført så meget af deres strikte sharia-fortolkning som muligt – både i den afghanske forfatning og i praksis.

Hun mener, at en fredsaftale mellem den afghanske regering og den moderate del af Taleban-bevægelsen er en realistisk mulighed, inden størstedelen af de internationale styrker forlader landet ved udgangen af 2014.

Men en fredsaftale med USA tror hun ikke på.

»Taleban har ikke umiddelbart nogen interesse i at opgive kampen mod de udenlandske styrker. Den er fortsat en vigtig del af hele bevægelsen legitimitet,« siger hun.

De to eksperter understreger, at der stadig er mange forhindringer, som skal overvindes, inden en fredsaftale kan komme i hus. En af dem opstod allerede tirsdag, hvor den afghanske præsident Karzai valgte at suspendere de igangværende forhandlinger med USA om antallet af specialstyrker og amerikanske baser efter 2014 i protest mod, at Taleban kalder sit nye politiske kontor i Qatar for Det Islamiske Emirats repræsentation. Et sådant emirat eksisterer jo ikke, som præsidenten ganske rigtigt sagde.

Schetter og Sheikh mener imidlertid ikke, at Karzais protest bringer de kommende fredsforhandlinger i fare.

»Men det er et signal til USA om at blande sig uden om den kommende afghanske fredsproces,« siger Mona Sheikh.

Den kage vil Karzai og Mullah Omar meget hellere skære selv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Har Charlotte Aagaard misset en anden forhindring: - at Karzai har afvist overhovedet at deltage i forhandlinger i Doha, så længe det ikke er Afghanistan selv, der styrer hele processen. USA skal altså kun være menig deltager. Møderne skal totalt være under ledelse af Afghanistan, før Afghanistan vil deltage, se telegram bragt i Information:
http://www.information.dk/telegram/464280

Georg Christensen

Den såkaldte vestlige verdens dimokrati fornemmelser, er forlængst gået konkurs, og kun fordi den bygges på en anden form for "diktatur".

Nu ser vi følgerne i Afghanistan igen. Vores indsatte diktator vil ikke være med, en oplevelse, som Russerne for mange år siden erfarede. Deres indsatte "diktator" ville ikke være med, og nu er det så vores indsatte "diktator", som heller ikke vil være med..

NB: Frihed enhed og lighed, skabes ikke på "lobbyisternes maffiøse politiske diplomatgange", men på, det enkelte "individs" FRIHEDS fornemmelser.

Stem på "Enhedslisten", næste gang muligheden er tilstede,

Hvad har vi nu i Afghanistan?. En magtbegærlig "idiot" som ikke vil forhandle, fordi vesten har givet ham idiot posten og alle andre lukkes ude..

morten hansen

Hvornår går det op for folk, at fred ikke indfinder sig, fordi der profiteres på krig?

Peter Ole Kvint

den afghanske præsident Karzai er taberen i en hver form for fred eller våbenstilstand, så han må holde gryden i kog.

Michael Kongstad Nielsen

Karzai kæmper også for at undgå at fremstå som USA´s marionet. Så hvis han skal forhandle fred med Taleban, skal det være ham, og ikke USA, der sidder for bordenden. Det er vel et meget naturligt (og fornuftigt) standpunkt.

Peter Ole Kvint

Karzai er USA´s marionet. Hans magt bygger på en giftig blanding af korruption og terror. En terror som Taleban får æren af.