Læsetid: 5 min.

Manning tiltalt for at have hjulpet bin Laden

I dag indledes den længe ventede retssag mod den unge soldat, der følte sig moralsk forpligtet til at udlevere kompromitterende dokumenter om USA’s krigsførelse i Irak og Afghanistan til WikiLeaks. Meget står på spil, ikke mindst pressefriheden.
Bradley Manning (th.) føres til foreløbig afhøring i Fort Meade i Maryland den 21. maj. Hans retssag imødeses med stor spænding.

Jose Luis Magana

3. juni 2013

Meget står på spil for Bradley Manning og for ytringsfriheden i USA, når en militær retssag i dag indledes på militærbasen Fort George Meade i Maryland mod den 25-årige soldat for at have »bistået USA’s fjender« ved på eget initiativ at frigive hundredtusinder af klassificerede dokumenter til websitet WikiLeaks.

Det mener i hvert fald Bradleys tilhængere i USA og i udlandet.

»Hvordan kan Manning have bistået fjenden ved at give dokumenterne til Julian Assange fra WikiLeaks. Assange er ikke en fjende af USA,« siger juristen James Goodale, der talte The New York Times’ sag ved Højesteret i 1971 i affæren om offentliggørelsen Pentagon-dokumenterne.

Men for kritikerne af den nu verdenskendte whistleblower, herunder Obama-regeringen, står lige så meget på spil. De hævder, at soldaten har bragt amerikanske statsborgeres liv i fare ved at lække hemmelige efterretninger, som kunne udnyttes af terrorgruppen al-Qaeda og fjendtlige stater til at undergrave USA’s nationale sikkerhed.

Bradley Manning blev arresteret i Irak for lidt over tre år siden. Det var her, at han i kraft af sin stilling som efterretningsanalytiker havde adgang til en database med et væld af klassificerede diplomatiske og militære dokumenter. Materialet omfattede bl.a. videoklip af amerikanske soldaters overgreb på ubevæbnede irakere og civile.

Beretninger indsendt til Washington fra USA’s ambassader verden rundt løftede sløret for diplomatiske studehandler stater imellem, udbredt korruption i visse lande og hvordan organiseret kriminalitets infiltrerer stater. De diplomatiske dokumenter har siden tjent som grundlag for snesevis af artikler i amerikanske og udenlandske medier.

Manning tilbragte de første to måneder af sit fangenskab i Kuwait og blev herefter overført til en isolationscelle på en base i Virginia, hvor myndighedernes behandling af ham er blevet kaldt »umenneskelig« af FN’s særlige rapportør Juan Mendez.

Den ulovlige behandling af Manning er blevet indirekte erkendt af dommer Denise Lind ved den militære domstol i Fort Meade. Hun har lovet at trække 112 afsonede fængselsdage fra hans straf.

At bistå fjenden …

Soldaten har allerede erkendt sin skyld i 10 anklagepunkter, som alle drejer sig om overtrædelser af hans forpligtigelse som soldat til at værne om klassificeret materiale og at adlyde ordrer oppefra. Hvert anklagepunkt indebærer to års fængselsstraf.

Uagtet udfaldet af retssagen, der forventes at vare indtil begyndelsen af september, risikerer Manning derfor i værste fald en straf på 20 år.

Men det er den militære anklagemyndigheds sigtelse mod ham for at have »bistået USA’s fjender«, som har vakt bestyrtelse i vide kredse, ikke mindst i medierne og blandt forsvarere af den amerikanske forfatnings første tilføjelse, som sikrer en næsten ukrænkelig beskyttelse for ytrings- og pressefriheden.

At bistå fjenden ved f.eks. at udlevere efterretninger kan ifølge det amerikanske militærs straffekodeks, paragraf 104, straffes med døden eller frihedsberøvelse ved dom fældet af en militær domstol.

Men paragraffen træder normalt kun i kraft i tilfælde, hvor soldater direkte har hjulpet en fjende. Så vidt vides har der aldrig tidligere været rejst tiltale mod en fra USA’s væbnede styrker for at have overdraget hemmelige dokumenter til et presseorgan – materiale, som i kraft af offentliggørelsen efterfølgende skulle være kommet en fjende i hænde.

Mere specifikt vil den militære anklagemyndighed søge at føre bevis for, at Osama bin Laden af en medarbejder i al-Qaeda fik tilsendt de logbøger fra den amerikanske hærs operationer i Afghanistan, som Wikileaks offentliggjorde – og som denne avis havde adgang til og trykte artikler om i 2011.

Parallel til Woodward

En af de jægersoldater, der deltog i den militære operation mod Osama bin Laden i Abbottabad i Pakistan, vil stille op som vidne under retssagen mod Manning.

Den militære statsadvokat vil også hævde, at al-Qaeda på Den Arabiske Halvø kom i besiddelse af hemmelige efterretninger som følge af Mannings handling. Pentagon skal også have identificeret en tredje fjende, meneftersom man ikke vil afsløre metoder anvendt til identifikationen, er navnet hemmeligholdt.

Anklagemyndighedens sigtelse er blevet latterliggjort af Mannings tilhængere. Den amerikanske journalist Glen Greenwald fremfører f.eks., at den berømte journalist Bob Woodward – hvis bøger vrimler med klassificerede informationer – blev læst af og citeret af bin Laden i en video.

»Hvis Manning bliver kendt skyldig i at have bistået fjenden, betyder det, at man ikke længere skelner mellem at give oplysninger om statens handlinger til offentligheden og til fjenden,« påpeger Joel Simon, direktør for Committee to Protect Journalists i New York.

»Næste gang The New York Times offentliggører klassificerede oplysninger, og én af USA’s fjender læser dem i avisen, kan staten hævde, at kilden til lækagen og avisen har bistået ham«.

Spionageloven

I andre anklagepunkter fremføres det, at Bradley Manning overtrådte spionageloven fra 1917, som forbyder statsborgere at stjæle efterretninger om national sikkerhed såvel som at udlevere dem til uautoriserede personer. Spionageloven er en af de mest kontroversielle i USA’s historie. Den blev vedtaget, kort efter at USA sluttede sig til de allierede i Første Verdenskrig, og havde til hensigt at kriminalisere kritik af krigen og retsforfølge tysk-amerikanere mistænkt for dobbelt loyalitet.

Siden er spionageloven blevet anvendt til at forfølge kommunister, socialister og anarkister under Anden Verdenskrig og i Den Kolde Krigs æra.

I nyere tid er retssagen i 1973 mod whistlebloweren Daniel Ellsberg for at have overleveret Pentagon-dokumenterne om USA’s krigsførelse i Sydøstasien til The New York Times det kendteste eksempel på benyttelsen af spionageloven mod en regeringsembedsmand for at have frigivet klassificeret materiale til pressen.

Tiltalen mod Ellsberg blev frafaldet, da det kom frem, at Nixon-regeringen havde forsøgt at miskreditere ham med ulovlige midler. Han blev således ikke frikendt.

Ellsberg & Manning

Ellsberg-sagen har forbavsende mange ligheder med den foreliggende Manning-sag.

Ellsberg var uddannet marineinfanterist, han arbejdede som efterretningsanalytiker for Pentagon i 1960’erne og blev sendt til Vietnam i to år af udenrigsministeriet. Han havde desuden adgang til de mest hemmelige dokumenter om Vietnamkrigen.

Ligesom Manning vakte Ellsbergs viden om krigsforbrydelser begået af amerikanske soldater på slagmarken ham moralske kvaler, og det fik dem begge til at bryde deres tavshedspligt og lække dokumenterne.

I dag er Ellsberg blevet Mannings mest kendte forsvarer. Sammen med andre aktivister deltog han i denne weekend i en demonstration på militærbasen i Virginia og vil i forbindelse med den tre måneder lange retssag ofte optræde som moralsk vidne.

»Grunden til, at jeg lækkede Pentagon-dokumenterne i 1971, var, at jeg havde adgang til informationer, som Kongressen og det amerikanske folk burde være orienteret om – nemlig dokumentation på præsidentens ulovlige krigsførelse i Vietnam og alle de løgne, krigen var bygget på,« skrev Ellsberg i en kronik i San Francisco Chronicle i sidste uge.

Han tilføjede:

»Tilsvarende havde Manning adgang til videofilm og andre beviser på amerikanske krigsforbrydelser, som han helt rigtigt mente burde være offentligt kendt. Ingen stat eller hær … bør benytte klassificering til at lægge et røgsløg over sine forbrydelser.«

twitter:@martinburcharth

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lone Christensen
Lone Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Darlie

»man ikke længere skelner mellem at give oplysninger om statens handlinger til offentligheden og til fjenden,«

Der er mange der ser frem til at få identificeret fjenden, så bare klø på.

Maja Skov, Lone Christensen, Martin Hansen , Ib Christensen, Brian Pietersen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Ikke kun amerikanske medier er i fare ved en domfældelse af Bradley Manning - hvis den praksis stadfæstes. Et af forsvarets vidner, der skal forklare hvordan WikiLeaks blev betragtet på tidspunktet for dokumenternes upload, siger et i et interview at alle medier i USA og måske også hele verden kan komme under anklage for 'støtte til fjenden'. Men mange medier i US og resten af verden har haft forfærdelig travlt med at distancere sig fra WikiLeaks, selv om de samme medier har haft historier baseret på de uploadede dokumenter.

Men allerede nu tørrer kilder ud og mange national-security journalister udtaler, at deres kilder allerede nu er bange for at svare på opklad. De eneste leaks der fra nu af kommer til at være, er de der kommer fra 'officielle', men unavngivne kilder.

Jesper: Om han er dømt på forhånd ved jeg ikke, men der er præcedens for at, hvis der er overordnet indflydelse på retsagen vil den blive revurderet og både forsvarets øverstbefalende - præsidentet - og formanden for forsvarsstaben i Pentagon har allerede været ude med udtalelser, der på forhånd har dømt Bradley og det vil Bradley's forsvarer selvfølgelig bruge i retsagen.

Men denne forfølgelse af whistleblowers er ikke set i nyere tid. Denne præsident har retsforfulgt flere end alle præsidenter tilsammen. Og spionage paragraffen har aldrig været brugt så mange gange som under denne præsident. Ikke engang under den forrige, selv om der var forsøg, specielt fra vicepræsidentens side, blev den ikke taget i brugt.

Maja Skov, Karsten Aaen, Lone Christensen og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Var det ikke amerikanerne, der fik dømt tyske embedsmænd under Nürnberg processen, idet de hævdede, at enhver havde et personligt og moralsk ansvar, der rakte udover lands lov? Man kunne således ikke påberåbe sig, at man kun havde adlydt loven og fulgt ordre. Ja ja, ingen forventede vel at de faktisk mente det!

Michael Madsen, Hugo Pieterse, Karsten Aaen og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Hvis Manning havde begrænset sig til at offentliggøre overgreb, forbrydelser m v ville han bedre kunne påberåbe sig moralsk indignation og motivere sin handlig som etisk og moralsk nødvendig.

Men han offentliggjorde en masse dokumenter, som ikke relaterede sig til overgreb og forbrydelser, men var 100% legitime rapporter og indberetninger - og det bliver vist et centralt problem for forsvaret af Manning.

Danmarks udenrigsministerium , forsvarsministerium m v får da også en mængde rapporter og indberetninger ( bl a fra danske ambassader) som er fuldt ud legitime, men p g a indholdet ( f eks omtale af lokale skurke , politikere, danskere i nød , gidselsager o s v i ambassadens værtsland ) må holdes hemmelige ?????.

Gorm Petersen

Den aften DR2 sendte "60-minutes" om drabet på Bin Laden, havde der forinden været en timelang udsendelse om problemet med Syrien:

"Støtter vi oprørerne, støtter vi Al Queda".

Obama har på det udenrigspolitiske område - kampen om "hearts and mind" klaret sig forbløffende dårligt.

Han har ligesom opgivet myten om, at "vi er bedre end de andre". Han lader slipseklædte civilister - uden uniform - lave målrettede drab.

Han har selv opgivet at fastholde forskellen på militær og civil.

Han har opgivet retssikkerhed, ytringsfrihed og alt det, der jo sådan skulle have været forskellen på terroristerne og "os andre".

Obama er bare en krigsherre blandt mange andre krigsherrer.

Hugo Pieterse, Maja Skov, Karsten Aaen og Lone Christensen anbefalede denne kommentar
Nick Mogensen

En svær sag at forstå som juridisk lægmand - i hvert fald i forhold til de juridiske detaljer. Jeg er dog overbevist om at man vil forsøge at dømme Manning 'uden for juraens rækkevidde', dvs. at man (jura er jo en temmelig "flydende" størrelse) vil gøre brug af meta-meta-meta-meta-meta årsags-sammenhæng-anklager- og forklaringer, for at godtgøre at manden skal i fængsel, simpelthen af principielle årsager, idet end frifindelse eller lempelig dom, vil skade den amerikanske selvopfattelse i den politiske sfære og vil give et implicit mandat til, at andre udfordrer den amerikanske suverænitet, hvilket jeg ikke ser vil være et acceptabelt udfald blandt amerikanske politikere. Uanset Mannings mulige lækning af dokumenter som ikke tjente hans moral og etiks tjeneste, har han lækket nogle dokumenter, som har haft relevans. Spørgsmålet er således, om man vil dømme ham pga. af de "unødvendige" læk eller vil 'frifinde' ham på baggrund af, at han har lækket dokumenter som var "nødvendige".

Hugo Pieterse, Lone Christensen og Søren Peter Langkjær Bojsen anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

Og i morgen dør demokratiet herhjemme. Der vedtages den nye offentlighedslov. Så man behøver ikke engang en syndebuk for at ophæve demokrati og pressefrihed. En X faktor afledt befolkning der ikke forstår konsekvenserne, og at deres demokrati med 2 paragraffer, i praksis ophører d. 4 juni 2013, er nok.

Hugo Pieterse, Maja Skov, Martin Hansen og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Henrik Hansen

Naomi Wolf har i snart mange år udbredt hendes synspunkter mht USA og deres kurs mod fascisme. Ved at studere diktatoere igennem historien, har hun fundet frem til en slags drejebog. "Fascist America, in 10 easy steps"

10 step til facisme.
1. Påberåbe sig en skræmmende intern og ekstern fjende.
2. Opret hemmelige fængsler, hvor tortur finder sted.
3. Udvikle paramilitær styrke ikke ansvarlige over for borgerne.
4. Oprette en intern overvågning.
5. Chikanere borgergrupper.
6. Kast dig ud i vilkårlig tilbageholdelse og frigivelse.
7. Angrib nøglepersoner.
8. Styr pressen.
9. Døm kritik som spionage og uenighed som forræderi.
10. Undergrave retsstaten (undtagelstilstand)

1. Terror
2. guantanamo og hemmelige transporter til fjernelande.
3. blackwater
4 se Big Brother on Steroids http://www.youtube.com/watch?v=JXuUo663K64
5. occupy er er eksempel
6. occupy igen og hver gang der demonstres. NDAA
7.
8. Denne artiken
9.
10. ?

De er kommet langt og som Naomi Wolf siger, det sker med småskridt indtil der ikke er nogen vej tilbage. The Tipping Poin.

Men igen mainstream fortæller os kun det vi kan tåle at høre. Derfor ved vi ikke hvad der foregår og hvor slemt det egentlig står til. Man kan frygte at Obarma "indsættes" som diktator når landet økonomisk kolapser og der er brug for en stærk mand til at føre dem frem mod lyset.
Lovgivningen er forberedt.
http://politiken.dk/udland/article311683.ece
Og wupti så har vi officielt diktatur i USA.

Naomi Wolf; The End of America: Tipping Point, Now!
http://www.youtube.com/watch?v=RjALf12PAWc

Fascist America, in 10 easy steps
http://www.guardian.co.uk/world/2007/apr/24/usa.comment

http://en.wikipedia.org/wiki/Naomi_Wolf

Henrik Darlie, Hugo Pieterse, Maja Skov, Lone Christensen, Karsten Aaen og Martin Hansen anbefalede denne kommentar
Lone Christensen

7. Angrib nøglepersoner...
- hvad var navnet på den unge fyr som brugte et bibliotek på et universitet i USA til at hente dokumenter fra via en pc?
Det er ikke længe siden, Information havde en artikel om ham, da han, som jeg husker det, gjorde selvmord.
Her kan man vist tale om at 'angribe nøglepersoner', da hele hans liv og fremtidsmuligheder blev ødelagt.

Henrik Darlie

Retsagen er et led i mørklægningen af de såkaldte demokratier.
USA har selv hjulpet (stået bag, støttet og financieret) bin laden og talløse andre terrorrister, og bagmændene burde være på anklagebænken i stedet for Manning.

Peter Jensen

Udviklingen fortsætter i de allerede udstukne spor; lyt i denne forbindelse gerne til Jim Douglas, som med udgangspunkt i likvideringen af John F. Kennedy redegør for 'the unspeakable': http://www.youtube.com/watch?v=nwECsq459d4.

Den varter 1½ time, men giver et uvurderligt historisk bidrag til den aktuelle, politiske tilstand.

Gorm Petersen

Det der chokerede folk mest under Kennedy-høringerne, var ikke så meget tydelige spor på en konspiration, hvor Republikanerne havde brugt deres vidtforgrenede netværk inden for alle sikkerhedstjenester til at få likvideret et demokratisk præsident.

Det virkelige ubehag kom efter de mange afhøringer af folk inden for disse tjenester.

Deres stærke politiske engagement mere end antydede, at HVIS Republikanerne havde ønsket at likvidere en demokratisk præsident - så KUNNE de have gjort det, uden at nogen bagefter var blevet dømt.

Det kan ikke undgå at have virket som en slags selvcencur overfor fremtidige demokratiske præsidenter.

Selv Obama !!!

Han er tvunget til selv at agere "tuff guy" for at holde sin frygt for de virkelige "tuff guys" under kontrol.

Måske derfor er han så fummelfingret.

Peter Jensen

Drabet på præsident Kennedy var en understregning af det militærindustrielle kompleks' vidstrakte magt i USA; Kennedy havde jo just taget skridt til at sløjfe den militære opbygning i Vietnam - en opbygning som havde stået på siden slutningen af anden verdenskrig. Han havde også afgivet løfte til Sovjetunionen om ikke igen at angribe Cuba militært - og han havde fyret CIA's ledelse foruden proklamationen om en dybdegående reformering af hele foretagendet. Kennedy åbnede sammen med Khrusjtjov i tilgift for militært og rumteknologisk samarbejde mellem USA og Sovjetunionen - hvilket bestemt ikke faldt i god jord hos CIA og Pentagon eller de politiske og økonomiske høge.

De højreradikale, militante eksilcubanere anklagede (formentligt fejlagtigt) Kennedy for nederlaget i Svinebugten, og da han tilmed offentligt afsvor yderligere militære angreb på Cuba fremover, blev han et reelt problem for disse eksilcubanere. Et konkret problem. Det er samtidig værd at huske at lillebror Robert Kennedy sammen med CIA havde opbygget paramilitære brigader og likvidationsgrupper bestående af hovedsageligt eksilcubanere; brigader og grupper som Kennedy efter missilkrisen beordrede nedlagt, direkte mod CIA's og eksilcubanernes vilje (han måtte tilmed anvende FBI, da CIA nægtede selv at nedlægge lejre og kommandoer m.m.).

Mafiaen, i særdeleshed dynastierne i Miami og New Orleans og San Antonio, havde også betydelige interesser i at få fjernet Castro, så for dem var Kennedy også et helt reelt problem. Foruden naturligvis, at Kennedy-brødrene havde et konfliktfyldt forhold til mafiaen krig og at Robert Kennedy var i gang med at etablere retssager mod flere højtstående medlemmer.

Og så var der den helt almindelige interesse hos de besiddende i at bekæmpe kommunismen - og her så Kennedy pludselig heller ikke helt så effen ud. Faktisk var han i gang med at begå landsforræderi i manges øjne ... så blandt de magtfulde i Guds eget magtfuldkomne land bredte der sig stille og roligt en konsensus om at Kennedy måtte gå. Det duede ikke rigtigt længere. Så hvis nogen gjorde noget, ville det måske ikke gøre helt så meget alligevel, måske bortset fra at brede dele af det amerikanske folk ville tude på tv ... hvilket måske, når alt kommer til alt, heller ikke er det store problem. Things would go back to normal - and so they did. Det amerikanske folk fik Lyndon B. Johnson og derpå Nixon, de fik propagandaen, de fik Vietnam-krigen, en fortættet kold krig, oprustningerne, CIA's fortsatte ekspansion, rumkapløbene, invasionskrigene, militærkuppene osv. De blev rettet ind til højre, hvis nogen var blot den mindste smule på vej ud af geleddet.

Det mest interessante ved mordet på John F. Kennedy er som bekendt ikke længere hvem der gjorde det, men hvorfor det fortsat er så vigtigt at beskytte offentligheden mod at få rede på sagen og dens sammenhænge.

Gorm Petersen

En af de ting man ikke har kunnet mane i jorden, er underlig adfærd hos FBI og CIA - midlertidige forsvindinger af bevismateriale m.m. i de første par døgn.

Som om nogen har troet, at kolleger har haft en finger med i spillet, og ikke vidste om man burde sløre beviser.

Den mest ærbare forklaring jeg nogensinde har hørt, var på en af sattelit-kanalerne, hvor en af folkene fra dengang sagde noget i retning af:

Da vi opdagede, at Oswald for nyligt var kommet tilbage fra Sovjetunionen, blev vi hunderædde for, at en opklaring af sagen ville vise, at det var et sovjetisk beordret attentat. Frygten for nærmest at blive tvunget til trykke på den "røde knap".

Cuba-krisen var kun kort tid siden og ting kan hurtigt eskalere. Nogen kan have ønsket at forsinke en eventuel opklaring. Nogen kan have været så bange for, hvad han kunne fortælle, at han sågar kan være blevet likvideret for en sikkerheds skyld.

Men det er også den eneste "ærbare" forklaring på de mange episoder i tiden efter mordet.

Der er måske stadig mest der peger på kollegiale hensyn. Man har haft mistanke om, at kolleger kan have stået bag.

Peter Jensen

Der er så mange vidnesbyrd i så mange retninger, at man næppe nogensinde kan etablere sikre svar - og en lang række centrale personer er enten døde eller likviderede. Hoover blev muligvis truet på plads af CIA, korrespondance mellem parterne op til og efter drabet kunne tyde på det.

Iht. Oswald, så havde han registreringsnummer hos FBI - og blev månedslønnet af selvsamme bureau. CIA havde også agentnummer på ham ... så man må formode at de fleste ansatte hos begge parter vidste at Oswald ikke var russisk agent, men havde deltaget i ét af CIA's falsk afhopper-programmer.

Gorm Petersen

Jeg tror også mest på enten "kolligiale hensyn" eller den rigtigt slemme:

"Kære Demokrater - vi kan når som helst likvidere en demkratisk præsident og slippe godt fra det, fordi vi har infiltreret alle dele af sikkerhedsapparatet - Hilsen: Republikanerne".

Ifgl. Burchardt var mange amerikanere rigtigt nervøse i de første dage efter Obamas tiltræden. Bliver han skudt ?
Og hvis ja - vil nogen demokrater nogensinde igen turde vinde et præsidentvalg ?

Peter Jensen

Den rigtigt slemme kunne også være lidt mere transpartipolitisk rundet, og lyde:

I, som måtte forvilde jer ud i tale om nedrustning, trykke hånd med fjenden og/eller på anden vis obstruere de foreliggende geopolitiske planer, inkluderende forulempelse eller fornærmelse af de centrale institutioner som skal føre planerne ud i livet; iagttag hvordan det vil gå.

Indimellem kunne man forfalde til dén tanke at hvis nu de langfingrede fætre, som fumlede i Watergate tilbage i 72 vitterligt havde fundet hvad de ledte efter inden politiet dukkede op, så ville vi vide en hel del mere.