Læsetid 2 min.

Organisation advarer mod opkøbsivrige centralbanker

Centralbankerne skal begrænse deres rolle i genopretningen af økonomien, mener deres egen samarbejdsorganisation. De har bevæget sig langt i retning af at afhjælpe landenes gældsproblemer, forklarer økonomiprofessor
29. juni 2013

Siden finanskrisens udbrud i 2007 har verdens centralbanker fordoblet deres beholdning af obligationer og valuta, så de i dag holder aktiver for 20,5 trillioner dollar. Det svarer til 30 pct. af størrelsen på den samlede verdensøkonomi.

Det er forbundet med en betydelig risiko, advarer centralbankernes samarbejdsorganisation, Bank for International Settlements (BIS).

»Centralbankerne har købt den private og offentlige sektor tid til at tilpasse sig,« sagde direktøren for BIS, Jamie Caruana, da han præsenterede BIS’ årsrapport i søndags. Men han advarede samtidig mod, at centralbankerne fortsætter deres massive opkøbsprogrammer for at presse renterne ned. For det kan blive en sovepude for de nødvendige strukturelle reformer oven på krisen, vurderede han.

»At forlænge den pengepolitiske stimulering vil tage presset af dem, der er nødt til at agere. Ultralave renter opmuntrer til at opbygge endnu mere gæld,« sagde Jaime Caruana.

BIS er en sammenslutning af verdens 60 største centralbanker, herunder den danske, europæiske, amerikanske og kinesiske centralbank, og bliver regnet som den primære og mest indflydelsesrige samarbejdsorganisation for verdens centralbanker.

Mudret terræn

Den danske økonomiprofessor Henrik Jensen fra Københavns Universitet deler BIS’ bekymring for, at centralbankerne med deres opkøbsprogrammer af statsobligationer kan bevæge sig for langt i retning af at afhjælpe landenes økonomiske udfordringer.

»Der begynder de at spille en finanspolitisk rolle. Der bliver skillelinjen mellem pengepolitik og finanspolitik mudret,« siger Henrik Jensen.

Centralbankerne, skriver BIS i sin årsrapport, har forsøgt at afbøde krisens konsekvenser på to måder. Først satte centralbankerne de korte indlånsrenter ned til de rekordlave niveauer, som de har befundet sig på siden 2009.

Samtidig har de gennemført forskellige former for opkøbsprogrammer, hvor centralbankerne opkøber stats- og realkreditobligationer for at sende likviditet ud i økonomien og presse de lange renter, som centralbankerne ikke direkte kan styre, ned.

De lavere renter har til formål at sætte gang i økonomien. Men en lav rente på statsobligationer betyder også, at det er billigt for regeringer at låne flere penge.

Vil holde renten nede

Den Europæiske Centralbank har et ensidigt mandat til at sikre prisstabilitet, det vil sige en stabil inflationsudvikling, forklarer Henrik Jensen. Men også de har bevæget sig langt i retning af at holde renterne på de europæiske landes renter nede.

»Så bliver de en finanspolitisk spiller, der går ind og lemper vilkårene for regeringernes gældsproblemer,« siger professoren.

»Det er klart, at bliver det indgroet i systemet, ender man i en situation, hvor de finanspolitiske myndigheder ender med at lade stå til. Og udskyder offentlige reformer af for eksempel skattesystemet, fordi de regner med, at ECB igangsætter et program, som så redder dem ud af den suppedas. Det kan blive et reelt problem.« Dermed, påpeger Henrik Jensen, går udviklingen i en retning, man ellers i lang tid har forsøgt at undgå. Nemlig at regeringer og centralbanker samarbejder for tæt.

»I nogle lande var det nærmest standard, at hvis man havde problemer med de offentlige finanser, trykte man bare nogle penge. Det har man efterhånden fundet ud af, at i det lange løb var det bare vejen til inflation og ikke vejen til at redde de offentlige budgetter,« forklarer Henrik Jensen. Han peger på, at der i 1980’erne var en bølge henimod at gøre centralbankerne uafhængige af de finanspolitiske myndigheder.

»Man har institutionelt forsøgt at umuliggøre den her situation. Men krisen viser, at når der kommer tilpas store chok, så kan selv gode intentioner i de økonomiske institutioner blive undergravet af kortsigtede incitamenter og kortsigtede hensyn.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu