Læsetid: 4 min.

Overvågning overskygger Obamas besøg i Berlin

Under sit besøg i Berlin forsvarede USA’s præsident spionprogrammet PRISM, men omfanget af den amerikanske overvågning vækker vrede langt ind i det overvågningsskeptiske Tyskland
Barack Obamas besøg hos Angela Merkel i Berlin er i høj grad kommet til at handle om amerikansk overvågning af internetbrugere over hele verden.

Steffen Kugler

20. juni 2013

Egentlig skulle Barack Obamas besøg i Berlin have handlet om transatlantiske frihandelsaftaler, hyggesamtaler med Angela Merkel og om at træde i John F. Kennedys fodspor med en tale foran en tusindtallig skare ved Brandenburger Tor.

I stedet er den amerikanske præsidents besøg i den tyske hovedstad blevet overskygget af en massiv tysk debat om afsløringerne af den amerikanske efterretningstjeneste NSA’s overvågning af internetbrugeres konti og aktiviteter på sociale medier som f.eks. Facebook, Skype og Google.

Både græsrodsorganisationer og politikere i det overvågningsskeptiske Tyskland langer ud efter det amerikanske spionprogram PRISM, der for nylig blev afsløret af den tidligere NSA-medarbejder Edward Snowden. Med programmet kan amerikanske myndigheder indsamle data om internetbrugere på globalt plan. De amerikanske myndigheder forsikrer om, at programmet kontrolleres af en hemmelig domstol, men det har ikke dæmpet den tyske vrede.

»Den store forargelse i Tyskland skyldes primært omfanget af overvågningstiltagene, for det er ikke i sig selv nyt, at der overvåges og analyseres data i hemmelighed. Det er et meget konkret billede, der har erstattet en diffus forestilling, og det har chokeret mange mennesker på grund af dimensionerne, især fordi de bliver direkte berørt, eksempelvis ved overvågningen af sociale netværk som Facebook,« siger den tyske internetsociolog Stephan Humer.

Balance og proportionalitet

På et pressemøde i går i Berlin forsvarede Obama NSA-programmet med henvisning til, at mindst 50 konkrete trusler, deriblandt også trusler mod Tyskland, var blevet afværget som følge af en overvågning. Obama forsikrede ved samme lejlighed, at amerikanske myndigheder aldrig har læst indholdet af hverken franske, tyske eller amerikanske e-mails.

Merkel udtrykte forståelse for behovet for de amerikanske sikkerhedstiltag, men understregede samtidig, at overvågningen må finde sted inden for klart definerede juridiske rammer:

»Det er derfor, at vi vil fortsætte med at diskutere spørgsmålet om balance og proportionalitet og vores aftaler om at udveksle information mellem det tyske indenrigsministerium og de relevante myndigheder i USA.«

NSA-diskussionen udløser klassisk tysk ubehag ved statslig overvågning og uigennemsigtige juridiske procedurer, siger den tyske professor i informationsvidenskab Hartmut Pohl fra Hochschule Bonn-Rhein-Sieg.

»Der står i de tyske medier, at NSA’s påståede overvågning er tilladt via en hemmelig lov. I Tyskland har man ikke anvendt hemmelig lovgivning til den slags i mere end 50 år.«

’Yes, we scan’

Det er derfor tvivlsomt, om Obamas forsikringer om, at de amerikanske myndigheder respekterer grænsen mellem national sikkerhed og privatlivets fred vil stille tyske kritikere af NSA-programmet tilfreds. Forud for Obamas tale ved Brandenburger Tor demonstrerede aktivister ved Checkpoint Charlie med skilte med ordene »Yes, we scan« mod den amerikanske præsident. Ifølge demonstranterne giver Obama frie beføjelser til NSA til at krænke basale menneskerettigheder.

Andre aktivister har valgt at gå rettens vej. Linnea Riensberg fra den tyske internetaktivistgruppe Digitale Gesellschaft har henvendt sig til de tyske anklagemyndigheder med en anmodning om at indlede efterforskning af, om USA overvåger tyske statsborgere.

»Jeg går ud fra, at PRISM handler om statslig spionage på vegne af amerikanske myndigheder, hvor både private og statslige hemmeligheder i forbundsrepublikken efterforskes,« skriver Riensberg i sin anmeldelse.

Også i den etablerede politik har NSA-affæren afstedkommet protester fra både regerings- og oppositionspartier. Det liberale regeringsparti FDP kræver oplysninger om omfanget af NSA’s overvågning af tyske borgere.

Justitsminister Sabine Leutheusser-Schnarrenberger (FDP), en skarp kritiker af statslige overvågningstiltag, har efter NSA-affæren anklaget USA for »datalagringsvanvid.« Som justitsminister har Leutheusser-Schnarrenberger tidligere blokeret for tysk implementering af EU-regler, der pålægger samtlige medlemsstater at lagre telekommunikation i mindst seks måneder.

Et statsligt alternativ til Google

Et af de mere opfindsomme forslag fra politikere, der ønsker at omgå amerikansk overvågning af tyske internetbrugere, er ideen om at skabe et statsligt tysk alternativ til søgemaskiner som Google.

»Vi må konstruere vores egen kommunikationsteknik, sådan at ingen amerikansk, for slet ikke at tale om russisk eller kinesisk, efterretningstjeneste kan få adgang til vores statslige og vores virksomheders kommunikation,« siger Hans Peter Uhl (CSU) til avisen Frankfurter Allgemeine.

Samme budskab lyder fra socialdemokraten Dieter Wiefelspütz:

»Hvis Washington misbruger amerikanske firmaers markedsdominans i internetbranchen, så må vi udvikle passende alternativer.«

Wiefelspütz omtaler samtidig NSA-affæren som en »intensiv belastning af det tillidsfulde forhold mellem USA og Tyskland«.

Flere eksperter afviser imidlertid tanken om en statsstyret søgemaskine, der kan omgå de amerikanske firmaers markedsdominans. Det er meget tvivlsomt, om den tyske stat har teknologisk og bureaukratisk kapacitet til at udvikle et gangbart alternativ, som internetbrugere vil tage til sig.

Ifølge Stephan Humer vidner forslagene om en uhyre naivitet, der præger den tyske internetdebat. Humer påpeger samtidig, at det er risikabelt udelukkende at fokusere på statslig overvågning.

»Der er stadig fare for, at man holder for nøje øje med staten og mister fokus på private virksomheder. Demokratiske stater kan efter min overbevisning kontrolleres nemmere end globale koncerner. Men netop hos de sidstnævnte akkumuleres enorme datamængder, ofte nærmest ukontrollerbart. Og mange mennesker afleverer næsten betingelsesløst deres oplysninger til disse koncerner,« siger han.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Klausen
Henrik Klausen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Kroll

De "social medier" er private virksomheder, der gerne vil tjene flest mulige skillinger - typisk på person-fokuserede reklamer o s v.

Der er reelt ingen, der garanterer de sociale mediers brugere mod nogen form for misbrug af deres oplysninger , og oplysningerne er genstand for køb og salg i bl a reklameøjemed , til private sociale og politiske undersøgelser o m a .

Man undres hvor tillidsfuldt folk lægger personlige oplysninger ud på disse medier - oplysninger, som de næppe ville betro en statslig database under myndighedstilsyn.

De skatteoplysninger, som man nu lægger op til at udveksle mellem diverse lande, vil positivt modvirke skatteunddragelser og skatte snyd, men mon ikke også de bliver lagret i store databaser i de pågældende lande og derefter indgår som værktøj i det generelle velbegrundede overvågningsarbejde m h t terrorisme , narkokriminalitet o m a.???

( Kender man folks grænse-overskridende økonomiske transaktioner m v, så ved man ganske meget om dem, som sammenlagt med andre oplysninger kan give et næsten 100% dækkende billede af den enkelte.)

Efter de sidste oplysninger, ser PRISM snarere ud til at blive brugt baglæns end præventivt. Efter sidste terrorsag i USA ser det ud til, at NSA simpelthen kunne gå hen i arkivet, og så spole sig frem til de telefonsamtaler, som de mistænkte havde foretaget inden aktionen - som altså var optaget, før nogen var mistænkt. NSA påstår, at de aktuelt nu kun direkte aflytter omkring 300 telefoner. Hvis det er korrekt, er teknikken altså ikke den umulige opgave at "aflytte" alt, men i stedet at lagre alt til muligt senere brug - hvad der vel er langt mere skræmmende.

Heinrich R. Jørgensen, Nic Pedersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

til Tom Paamand:
Det lader til at ham du snakker om som går under navnet David Coleman Headley(?) arbejdede for DEA så det er måske meget muligt at han har været under et særlig opsyn fra starten, og at generelt er overvågningen ikke på et så detaljeret plan om hvert eneste individ i samfundet?

MVH

Georg Christensen

Jeg kan let forstå ,især tyskernes skepsis overfor "prism", først kæmpede de mod: Nazismen/stalinismen, så stasierne, og nu ser de så, at "prism", bare kører videre, efter de selvsamme gamle regler. Hvor "enkeltindividet" (vælgeren),ikke må få kendskab til, hvad der skjules under gulvtæppet med nye love og forordninger. Mit råd vil være, luk op "NU", lad lortet komme frem i lyset nu, ikke først, når historien skrives, men nu, hvor "LIVET" leves.,

Henrik Klausen, Carsten Munk, Jacob Jensen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar
morten hansen

Man forstår de tyske borgere. De ved bedre end nogen, hvordan Gestapo opererede. Derfor kender de også fænomenet, når det stikker sit grimme fjæs op i en ny skikkelse.

Nazityskland var det 3. rige.
USA er det 4.

Hugo Pieterse og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Niels Mosbak

Helge Berg

David Coleman Headley, blev fældet af det britiske efterretningsvæsen, da hans kontakter i Stor-Britannien var under overvågning, da disse personer havde kontakter til Al-Qaida - det havde således intet med den amerikanske overvågning at skaffe, selv om de statslige aktører til fordel for programmet Prism, gerne vil have det til at se sådan ud.
Det samme er tilfældet med den danske overvågning af borgerne - trods den økonomiske byrde, har indsatsen intet givet i forhold til afdækning af terrorisme.
Politiet hævder ganske vist at de har opklaret et par sager vedr. almindelig kriminalitet på baggrund af overvågningen, men det var sådan set ikke det den blev indført for.

Nic Pedersen

"Obama forsikrede ved samme lejlighed, at amerikanske myndigheder aldrig har læst indholdet af hverken franske, tyske eller amerikanske e-mails."

Hvor kommer han dog med så åbenlys en løgn?

Ib Christensen

@Nic Pedersen

Kan jo være det ikke er en løgn.
Hvis man betaler private firmaer for det beskidte arbejde, kan man vel godt føre sig frem med, man ikke selv har gjort noget.

Det er en meget nemmere opgave at behandle metadata om telefonopkald og hjemmesidebesøg, samt emails og twitter, hvor alting mest er i klartekst, end at skulle fortolke talte ord mellem mennesker. Jeg tror der fortsat går meget langt tid, før en computer automatisk vil kunne få noget fornuftigt ud af mine snøvlende sætninger, og teknikken skal så ofte slås med folk, der taler fremmedsprog med accent og forkert sprogbrug - og måske bevidst taler uklart og i koder. De stakkels sekretærer må ihvertfald slås med, at det nok ikke er en trussel, hvis jeg nævner at min sidste offentlige tale var en bombe.

En reel aflytning kræver masser af dygtige tolke, der jo så samtidig er en sikkerhedsrisiko. De koster penge og tid, når alle mine mistænkelige ord om bomber og militære mål i Danmark skal sendes videre op i systemet - så det regner jeg ikke med, at der er sat ressourcer af til - trusselsvurderingen af min person har nok været fornuftig. Men skulle det ske kan man jo kun håbe, at de er blevet klogere af at lytte med. Hvis jeg nogensinde har været aflyttet, har det kun været når jeg har ringet med "de forkerte" folk. Uanset hvor meget jeg uhæmmet har sagt i telefon i tidens løb, også om kommende nominelt kriminelle aktioner, har jeg aldrig kunnet se på politiets reaktion, at de skulle kende noget som helst fra min løse tunge.

USA har en del mere penge og udstyr, men heller ikke her ser jeg tegn på, at fx terrorister er blevet stoppet på baggrund af en løbende aflytning. Det er altid den anden vej rundt, at overvågning og infiltrering bliver suppleret med aflytning. Eller at udskrifter fra aflytninger "dukker op" til retssagerne. Til gengæld er det nu både teknisk muligt og overkommeligt, at lagre alle samtaler. Om dette sker, er fortsat uafklaret - men som nævnt ser det ud til, at der i nogle tilfælde er fundet aflytninger frem af personer, der først blev interessante bagefter. Måske sætter NSA deres store båndoptager igang, når der fx er marathon i Boston - og havde derfor den sidste uges bånd liggende klar, hvis og kun hvis der så blev brug for det. Svaret får vi nok ikke foreløbig...

Nic Pedersen, Hugo Pieterse og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

Off-topic @ Robert Kroll:

Uf, hvor jeg afskyer ordet "grænseoverskridende." Det er et forfærdeligt værdiladet ord, opfundet af politikere til lejlighed, som har konnotationer af overskridende, krænkende og provokerende, men også progressiv, banebrydende og nytænkende. Hvad med at bruge et mere værdi-neutralt ord, som "mellem-statsligt," eller "mellem-nationalt?" Eller slet og ret kalde en spade for en spade og bruge ordet "international!"

Nic Pedersen

Tom Paamand

Det er vel også galt nok, hvis vi alle de facto lever under "Miranda-vilkår", hvor alt hvad du siger og skriver "kan og vil blive brugt imod dig"?
(endda med tilbagevirkende kraft)

Nic, problemet er såmænd ikke så meget, at de aflyttende kan bruge dine egne ord mod dig. Problemet er, som det også har vist sig i danske retssager, at de hemmelige tjenester bevidst tilbageholder ting der kunne hjælpe dig, og kun udleverer klip, der ser bekymrende ud. Denne hemmelighed i retsplejen, som ikke engang din forsvarer har fuld adgang til, er det rigtigt rådne.

Det er en ret simpel opgave at klippe bidder ud af din fortid, der helt ude af sammenhæng ligner en grim sammensværgelse mod staten. Oven i det har både PET og FE dokumenterbart en praksis, hvor indsamlede oplysninger er blevet brugt i anonyme smædekampagner privat eller i medierne. Det samme kendes fra FBI, og kan være langt mere ødelæggende for personer og bevægelser, end formelle retssager.

Heinrich R. Jørgensen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Enig Tom!

Det er jo ikke uden grund, at der i hvert fald i amerikanske retssale sværges på "at sige sandheden, hele sandheden og ikke andet end sandheden"!
(men det gælder vist i praksis kun de små fisk!?)