Læsetid: 5 min.

Pia Olsen Dyhr: Alle får glæde af en frihandelsaftale

Hvis det lykkes EU og USA at skabe et nyt frihandelssamarbejde over Atlanten, vil det være verdens største frihandelszone dækkende mere end halvdelen af verdens samlede BNP. Men hvad skete der med ideen om en global handelsaftale i WTO? Og hvordan stiller det de fattigste lande i eksempelvis Afrika?
Varerne kan bevæge sig mere frit over Atlanten, når USA og EU indgår en frihandelsaftale. Handels- og investeringsminister Pia Olsen-Dyhr (SF) havde hellere set en aftale i WTO, men det kan ikke lade sig gøre.

Torben Åndahl

20. juni 2013

En frihandelsaftale mellem USA og EU kom et skridt nærmere efter de seneste dages G8-topmøde i Nordirland, og dermed er udsigten til verdens største frihandelszone snublende nær. Men hvorfor skal EU indgå en frihandelsaftale med USA?

»USA og EU udgør jo mere end halvdelen af verdens BNP. Og denne aftale vil ifølge beregninger fra EU-Kommissionen betyde, at BNP globalt vokser med 0,5 procent. Det giver flere arbejdspladser – for Danmark alene drejer det sig om mellem 12-14.000 nye arbejdspladser,« lyder svaret fra den danske handels- og investeringsminister, Pia Olsen Dyhr (SF), der i sit virke har som særligt ansvarsområde at skabe og øge dansk eksport.

– Så det handler først og fremmest om danske arbejdspladser?

»Det er i virkeligheden det, det handler om, ja.«

SF har i mange år haft som mærkesag »at reducere fattigdom i u-landene igennem international handel ved at gøre op med de rige landes protektionisme,« som det blev vedtaget i SF’s reformprogram fra 2009.

En af metoderne er ifølge SF – eller har tidligere været – at kæmpe for, at Danmark igennem verdenshandelsorganisationen, WTO, arbejder »for at sikre retfærdige vilkår for ulandene«.

»I SF taler vi først og fremmest for, at vi laver en handelsaftale i WTO. Men når vi så må erkende, at det p.t. ikke kan lade sig gøre, så må vi jo spørge, hvad gør vi så? Derfor er det næstbedste en aftale, der sikrer fælles standarder for en lang række produkter. For mange u-lande er det et meget stort problem at levere halvfabrikata og delprodukter til vores industrier, fordi vi har forskellige standarder. En aftale mellem USA og EU vil sikre, at en meget stor del af verdens markeder har de samme standarder, og det vil derfor også gøre det nemmere for u-landene at producere til vores markeder,« mener Pia Olsen Dyhr.

– Så du frygter ikke, at en frihandelsaftale mellem USA og EU går ud over u-landene, eksempelvis på landbrugsområdet?

»Nej – og jeg forventer mig faktisk meget lidt af den her aftale specifikt på landbrugsområdet. Der er i dag så mange restriktioner på handel med landbrugsvarer mellem USA og EU, og det er derfor et af de områder, hvor vi i forvejen handler meget lidt med USA.«

Alligevel erkender Pia Olsen Dyhr, at det kan være problematisk at afsætte netop landbrugsvarer til EU. Og at en række u-lande i dag lider under den begrænsede adgang til de europæiske markeder.

»For gruppen af de fattigste lande, de såkaldte LDC-lande (least developed countries, red.), gælder det, at de i dag har ubegrænset adgang til vores markeder. Og det vil de fortsat have, også efter en handelsaftale med USA,« forklarer Pia Olsen Dyhr og fortsætter:

»Men problemet er mellemindkomstlandene – som eksempelvis de nordafrikanske lande, der ikke har samme adgang til vores markeder. Og det er også en kamp, vi løbende tager fra dansk side – for der er ingen tvivl om, at hvis de kunne få bedre adgang til vores markeder med eksempelvis landbrugsprodukter, så ville det skabe en økonomisk mere stabil situation for Nordafrika.«

– Men bliver det nemmere eller sværere for de fattige lande at få adgang til vores markeder med en frihandelsaftale mellem USA og EU?

»Ingen får det sværere på grund af aftalen med USA. Men udfordringen er, at nogle af de her fattige lande heldigvis bliver rigere og ryger op i mellemgruppen, og det betyder samtidig, at de mister deres særlige markedsadgang. Det er et problem, som vi er nødt til at adressere,« siger Pia Olsen Dyhr, der gør opmærksom på, at det eksempelvis kan gælde nogle af de østafrikanske lande som Kenya og Tanzania, hvor Danmark er i fuld gang med at opbygge handelsforbindelser.

»Det skal stå klokkeklart – og jeg vil kæmpe med næb og kløer for, at de ikke får en sværere adgang til vores markeder,« lover ministeren.

WTO står helt stille

Ifølge den britiske ngo Oxfam taber verdens u-lande årligt omkring 100 mia. dollar på grund af de rige landes protektionisme og toldbarrierer. Det er et beløb, der svarer til det dobbelte af de rige landes samlede udviklingsbistand.

Selvom Pia Olsen Dyhr ikke vil forholde sig til det specifikke beløb, så erkender hun, at de fattige lande samlet set taber på de rige landes protektionisme.

»Vi er nødt til at have Oxfam og andre til konstant at presse på for at få de her problemstillinger frem i lyset,« siger handels- og investeringsministeren:

»Vi i de rige lande – det gælder både EU-landene og USA – er meget beskyttende i forhold til vores markeder. Og det skal vi kæmpe imod i WTO-regi, men det bliver en meget svær kamp.«

– Men hvordan stiller en frihandelsaftale mellem USA og EU udsigten til, at vi får en global handelsaftale i WTO?

»Det er et rigtig godt spørgsmål. Vi vil jo gerne have, at det multilaterale samarbejde fortsætter i WTO, men efter sammenbruddet i 2011 har det stået fuldstændig stille. Det vil vi helt klart forsøge at gøre noget ved – og vi vil meget hellere arbejde for en aftale, der kommer alle lande – og ikke mindst u-landene – til gode.«

Men det ene udelukker ikke det andet, mener Pia Olsen Dyhr. At USA og EU indgår en frihandelsaftale betyder ikke, at WTO er opgivet. Og det betyder ifølge den danske handels- og investeringsminister heller ikke, at de fattige lande nødvendigvis bliver ringere stillet på de globale markeder.

»Dertil vil jeg sige, at beregninger fra EU-Kommissionen viser, at resten af verden også får noget ud af den her aftale. At det ikke kun er i USA og EU, at der er fordele ved den øgede samhandel. En aftale med USA vil jo betyde, at vi får fælles standarder for en lang række produkter, og det gør det nemmere for eksempelvis u-landene at producere halvfabrikata til vores industrier.«

– Men vil du hellere have en global WTO-aftale end en frihandelsaftale med USA?

»Det er helt klart mit ønskescenarie. Men det er ikke enten-eller, og vi står i en situation, hvor WTO-forhandlingerne ikke ser ud til at kunne flytte sig foreløbigt – desværre,« lyder det fra den danske handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu