Nyhed
Læsetid: 4 min.

Reagensglasbørn med tre forældre kan blive en realitet i Storbritannien

Mitokondrieoverførsel kan forhindre mødre i at videregive alvorlige genetiske lidelser til deres børn – men de vil også involvere en mitokondriedonor, der giver egne gener videre til barnet
Udland
29. juni 2013

I Storbritannien giver regeringen nu grønt lys for at gå videre med planer, der ville give lægerne mulighed for at forebygge større børnesygdomme ved at skabe reagensglasbørn med genetisk materiale fra tre personer.

Den kontroversielle procedure kaldes for ’mitokondrieoverførsel’ og bruger et uddrag af dna fra en sund kvindelig donor for at forhindre, at mødre videregiver kritiske genetiske sygdomme såsom muskelsvind og hjerte- og leverlidelser.

Proceduren, som er udviklet af forskere på Newcastle University, retter sig specifikt imod de sygdomme, som er forårsaget af defekte mitokondrier – de små ’motorer’ i vore celler. Disse lidelser er tilbøjelige til at ramme de dele af kroppen, der behøver mest energi, herunder hjerte, hjerne og muskler. Omkring én ud af 6.500 mennesker er født med en mitokondrie-lidelse. Det betyder, at sådanne lidelser er mere udbredte end kræft hos børn.

Dame Sally Davies, chef for Storbritanniens lægemiddelstyrelse, sagde, da hun bekendtgjorde regeringens skridt:

»Det er kun rimeligt, at vi arbejder hen imod at indføre denne livreddende behandling, så snart vi kan.«

Et lovforslag, der tillader at tilbyde behandlingen, ventes at kunne vedtages til efteråret. Siger et flertal i parlamentet god for de nye regler, bliver Storbritannien det første land til at godkende den radikale behandling. Inden udgangen af 2014 vil britiske læger kunne ansøge om tilladelse til at udbyde proceduren på Storbritanniens offentlige hospitaler.

Nogle grupper er dog modstandere af proceduren, fordi den kan indebære ødelæggelse af reagensglasfostre. Teknikken overskrider også en ny grænse inden for lægevidenskaben derved, at den skaber genetiske modifikationer af et foster, der vil blive nedarvet til fremtidige generationer. Teoretisk øger dette muligvis risikoen for, at uforudsete komplikationer kan påvirke kommende generationer.

Og selv om proceduren har vist sig at fungere på dyr, er den endnu ikke blevet testet på mennesker. Derfor, siger Davies, må børn, der kommer til verden igennem denne proces, undersøges løbende, så det sikres, at de er sunde.

Men i tilfælde af en endelig godkendelse vil 5-10 af de mest alvorlige tilfælde kunne behandles i Storbritannien hvert år. På sigt vil antallet sandsynligvis stige, da defekte mitokondrier har sammenhæng med et stadig større udsnit af medicinske problemer, såsom diabetes, døvhed, Parkinsons syge og endda fedme.

37 afgørende gener

Mitokondrier indeholder blot 37 gener, som er afgørende for energiforsyningen til vores celler. Langt størsteparten af vores dna, de 23.000 gener, der former vores udseende og meget mere, holdes adskilt inde i cellekernen.

Forskere har udviklet to procedurer til at forhindre, at defekt mitokondrie-dna videregives til børnene. Ved begge metoder bliver genetisk materiale fra forældrene injiceret i en rask donors æg med normale mitokondrier, der har fået sin kerne fjernet. Det foster, som bliver til på denne måde, bærer dna fra begge forældre som sædvanligt, men dets mitokondrie-dna – svarende til 0,2 procent af den samlede mængde – stammer fra donoren.

I modsætning til sæd- og ægdonorer vil de kvinder, som giver sunde mitokondrier, næsten helt sikkert skulle være anonyme og umulige at spore, sagde Davie.

Mitokondriale sygdomme er uhelbredelige, og der findes i dag ingen metoder til at hindre deres videregivelse. Specialistklinikker tilbyder allerede såkaldte cvs-prøver omkring 11 uger inde i graviditeten, som kan registrere genetiske abnormiteter. Andre kvinder får reagensglasbefrugtning med donoræg eller vælger i stedet at adoptere.

Doug Turnbull, der har stået i spidsen for Newcastle-forskerholdets banebrydende procedure, siger:

»Dette er en god nyhed for familier med mitokondriesygdom. Det vil give kvinder, der bærer disse syge gener, en bredere reproduktiv valgmulighed og chancen for at få børn, der ikke risikerer mitokondriesygdomme.«

’Kilde til reservedele’

Men Helen Watt fra det kristne Anscombe Bioethics Centre i Oxford tager skarp afstand fra den påtænkte procedure, som efter hendes opfattelse betyder, at der med overlæg skabes fostre, der fungerer »som kilde til reservedele«. Hun tilføjer:

»Vil man være forælder, må man ubetinget tage imod det barn, man får. Forældreskab kan ikke handle om tilrettelagt produktion og kontrol. Par, der ikke vil løbe nogen risiko for at videregive mitokondriesygdomme, skulle måske hellere overveje etisk forsvarlige alternativer som adoption, som langt er at foretrække frem for potentielt farlige teknikker til genmanipulation, der udnytter både embryoer og ægdonorer.«

Sarah Norcross, direktør for Progress Educational Trust, hilser derimod beslutningen om at gå videre med den nye teknik velkommen.

»Det vil være uetisk ikke at tilbyde behandlingen, hvis den er sikker og kan forhindre, at der fødes børn med alvorlige sygdomme,« siger hun til The Guardian.

Robin Lovell-Badge, der er genetiker på National Institute for Medical Research i London, forsikrer, at alle hidtidige eksperimenter har vist, at proceduren er sikker, men pointerer dog også, at der altid vil være en vis risiko, når en ny teknik afprøves på mennesker for første gang.

»Det vil selvfølgelig være en modig beslutning for de første familier og for tilsynsmyndighederne at gå videre, når eller hvis ordningen bliver godkendt af parlamentet, men det ville ikke være første gang, at fremskridt kræver dristighed.«

 

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her