Læsetid: 10 min.

Er den retskafne folkeretsforsvarer USA’s marionet?

Den polskfødte retsformand ved krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien, Theodor Meron, kritiseres af sine kolleger for at have indført en retspraksis, som i yderste konsekvens ville have kunnet føre til, at højtstående nazister var blevet frifundet under Nürnberg-processen
Meron og flere andre dommere ved tribunalet begyndte fra slutningen af 2012 at frifinde tiltalte, som efter den hidtige retspraksis formentlig ville være blevet fundet skyldige. Og nye dokumenter bestyrker dommer Harhoffs mistanke om, at denne praksisændring skyldes, at retsformanden er blevet udsat for politisk pression. Foto: Scanpix

Meron og flere andre dommere ved tribunalet begyndte fra slutningen af 2012 at frifinde tiltalte, som efter den hidtige retspraksis formentlig ville være blevet fundet skyldige. Og nye dokumenter bestyrker dommer Harhoffs mistanke om, at denne praksisændring skyldes, at retsformanden er blevet udsat for politisk pression. Foto: Scanpix

18. juni 2013

I et interview med BBC i marts fortalte Theodor Meron – måske for første gang offentligt – at han under Anden Verdenskrig overlevede et langt ophold i en nazistisk arbejdslejr. Næsten hele hans familie blev myrdet i nazisternes gaskamre. Siden da har Meron dedikeret sit liv til at kæmpe for folkeretten.

Men efter BT’s offentliggørelse i sidste uge af den danske jurist Frederik Harhoffs beskyldning mod Meron for at løbe den amerikanske regerings ærinde i sin stilling som retsformand for krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien er billedet af den fremtrædende jurist og folkeretsekspert begyndt at krakelere – det mener i hvert fald hans kritikere.

Meron er født i 1930 i Kalisz i det centrale Polen af en jødisk familie. Efter krigen emigrerede han til Israel, hvor han læste på Hebrew University. Han fik også en juragrad på Harvard University. Han har begrundet sin indledende interesse i international strafferet med sine utvivlsomt rædselsvækkende oplevelser under krigen. Men dette kapitel i Merons livsforløb har han efter eget udsagn for længst lagt bag sig.

»Som dommer søger jeg at holde fokus på kendsgerningerne i de enkelte sager, og i mit personlige liv søger jeg at se fremad og ikke tænke for meget på min barndom. At være et offer er ikke nødvendigvis et hæderstegn. Jeg er bare et offer,« sagde Meron til BBC.

Slående vending

På den baggrund er det slående, at Meron som retsformand for krigstribunalet nu bliver beskyldt for at have undergravet én af de vigtigste retsdoktriner inden for international strafferet – nemlig princippet om, at militære øverstbefalende og politiske ledere skal kunne drages til ansvar for forbrydelser begået af deres underordnede.

»Det er en retspraksis, som har været gældende siden krigsforbryderprocesserne i Tokyo og i Nürnberg,« siger Gabor Rona, der tidligere arbejdede hos Internationalt Røde Kors i Genève og i dag er leder af Human Rights Firsts folkeretskontor i New York.

Meron og flere andre dommere ved tribunalet begyndte fra slutningen af 2012 at frifinde tiltalte, som efter den hidtige retspraksis formentlig ville være blevet fundet skyldige. Og nye dokumenter bestyrker dommer Harhoffs mistanke om, at denne praksisændring skyldes, at retsformanden er blevet udsat for politisk pression.

Da Meron for første gang blev retsformand for tribunalet i 2003, koordinerede han nemlig sin stillingtagen til en række prekære interne stridsemner med den daværende amerikanske regering.

Det fremgår af dokumenter lækket af den amerikanske soldat Bradley Manning til websitet WikiLeaks, som Information efterfølgende har fundet frem.

En nærlæsning af to diplomatiske noter fra USA’s ambassade dateret juli 2003 – nogle få måneder efter at Theodor Meron første gang blev udnævnt til retsformand for tribunalet – understøtter til en vis grad Harhoffs hypotese.

Her fremgår det nemlig, at retsformanden havde bemærkelsesværdigt nære forbindelser til den amerikanske regering. Det til trods for, at FN-ansatte forventes at optræde uafhængigt af deres nationale regering.

I et diplomatisk notat fra den amerikanske ambassade i Haag hedder det, at Meron under et møde med USA’s ambassadør gav udtryk for sin stærke utilfredshed med den schweiziske chefanklager Carla Del Pontes arbejde.

Det gør især indtryk, at retsformanden skal have opfordret USA’s regering til at modsætte sig en fornyelse af Del Pontes mandat i FN’s sikkerhedsråd.

»Meron opfordrede den amerikanske regering til at modsætte sig fornyelsen og tog forbehold mod en forlængelse af hendes mandat på et år,« hedder det i rapporten sendt fra ambassaden til Washington.

Det centrale problem for Meron i 2003 var Del Pontes øjensynlige modvilje mod at bringe domstolens arbejde til en hurtig afslutning – en strategi, som USA og Rusland forfulgte af bl.a. økonomiske grunde.

»Merons konklusion var, at Del Ponte ikke er interesseret i vores ønske om at få domstolens arbejde afviklet så hurtigt som muligt,« hedder det i notatet.

Og det er det mål, Harhoff og en række andre folkeretseksperter anklager Meron for at forfølge i 2013. I sin mail hævder Harhoff, at retsformanden i sin nuværende embedsperiode har lagt stor pres på andre dommere for at få dem til at færdiggøre retssager hurtigere.

Pres på Meron

Ifølge et andet notat fortæller Meron USA’s ambassadør for krigsforbrydelser, Pierre-Richard Prosper, om en anmodning, han har modtaget fra Carla Del Ponte. Hun skal have bedt ham om offentligt at tage afstand fra USA’s støtte til Serbiens forslag om at retsforfølge nogle af de formodede krigsforbrydere ved serbiske domstole.

»Retsformand Meron starter mødet med at udtale, at chefanklager Carla Del Ponte havde lagt et betydeligt pres på ham ved at anmode Meron i skriftlig form om at fordømme amerikanske regeringsembedsmænd officielle udtalelser,« hedder det.

Ideen er yderst kontroversiel ved krigsforbrydertribunalet. Det er åbenlyst Merons håb, at ambassadør Prosper kan give ham forsikringer, som Meron kan anvende til at imødegå Del Pontes »kampagne« mod at afvikle nogle af retssagerne i Serbien. Det ville igen spare donorlande som USA tid og ressourcer og forkorte domstolens levetid.

Sidst i notatet hedder det, at »Meron er den amerikanske regerings absolut vigtigste aktiv ved tribunalet«.

I sit brev fremlægger Harhoff den hypotese, at der skulle ligge en politisk dagsorden til grund for appelrettens frifindelse af først to kroater, dernæst en serbisk general og for to uger siden to chefer for den serbiske sikkerhedstjeneste.

Retsformand Meron tjente som øverste dommer i to af de tre omstridte appelsager. Det er endvidere ham, der udpeger dommere til Haag-tribunalets appelinstans.

»Har nogen amerikansk eller israelsk embedsmand mon øvet indflydelse på den amerikanske retspræsident for at sikre, at kursen blev lagt om?« skriver Harhoff i sit brev.

Farvel til kommandoansvar

Den amerikanske og israelske regerings bekymring går ifølge Merons kritikere på den traditionelle doktrin om kommandoansvar. Indtil de nylige frifindelser skulle anklageren blot sandsynliggøre, at de øverstbefalende var vidende om risikoen for, at underordnede eller allierede styrker ville begå en krigsforbrydelse. Så faldt der dom.

Under denne praksis ville politiske ledere og højtstående officerer i USA og Israel i yderste konsekvens kunne risikere at blive gjort ansvarlige for krigsforbrydelser begået af deres soldater eller af udenlandske styrker, som de støtter med våben.

»Blandt mine kolleger i tribunalet er det en udbredt opfattelse, at retsformanden tager imod instrukser fra USA’s regering, og at en stramning af gældende retspraksis – som vi har set med frifindelserne – vil gavne USA og Israel. WikiLeaks-dokumenterne gør det svært for Meron at modbevise den påstand,« siger en kilde, der har arbejdet som juridisk rådgiver ved Haag-tribunalet i flere år.

Information har ad flere omgange kontaktet dommer Meron for at få hans kommentar til anklagerne på baggrund af de lækkede dokumenter og Harhoffs brev, men ikke modtaget et svar.

De fleste folkeretseksperter, Information har talt med, anser kontroversen for at være så penibel, at de ikke ønsker at udtale sig til citat. Fra en tidligere højtstående FN-medarbejder i Genève og New York lyder kommentaren:

»Jeg formoder, at den danske dommers beskyldning har noget på sig. Militæret i flere stormagter er ekstremt bekymrede over konsekvenserne af den retspraksis (kommandoansvar, red.), som første instans har fulgt indtil nu, og som for nylig blev omstødt af Merons appelret.«

Kilden, der kender Meron personligt, fortsætter:

»Merons begrundelse for frifindelserne er, at det er afgørende at sikre sig, at uskyldige personer ikke bliver domfældet, men mange kritikere mener, at de to kroater og tre serbere kunne være blevet frifundet på et andet grundlag, uden at ændre retspraksis.«

Mladic og Taylor

Gabor Rona fra Human Rights First tager også afstand fra appelrettens kendelse.

»Jeg er lodret uenig i appelrettens frifindelse og dybt foruroliget over ændringen af en retspraksis, der har været gældende siden krigsforbryderprocesserne i Tokyo og i Nürnberg,« siger han.

Det første eksempel på anvendelse af øverstbefalendes kommandoansvar var ifølge Rona en amerikansk militærdomstols dødsdom over den japanske general Tomoyuki Yamashita i Filippinerne i 1946. Dommen blev prøvet og stadfæstet ved USA’s højesteret.

Hvis Merons nye praksis bliver bredt accepteret ved krigsforbrydertribunaler og ved den internationale strafferet i Haag (ICC), kan det blive meget svært at finde f.eks. den serbiske general Ratko Mladic eller Radovan Karadzic, leder af de bosniske serbere, skyldige i krigsforbrydelser.

Selv domfældelsen i sagen mod den tidligere præsident i Liberia, Charles Taylor, hersker der nu tvivl om, pointerer Gabor Rona.

Rona vil dog ikke skyde Meron politiske motiver i skoene.

»Han er en stor autoritet og én, alle lytter til. Det, jeg kender til ham, leder mig til at antage, at han i sine domme hverken er motiveret af politik eller af sin nationalitet,« siger han.

I konflikten mellem jøderne og palæstinenserne kan Theodor Meron således med rette hævde at have stået på folkerettens side.

Efter Seksdageskrigen i 1967 og Israels besættelse af Vestbredden og Gaza-striben gav Israels daværende premierminister, Levi Eshkol, Theodor Meron i opdrag at undersøge, hvorvidt jødiske bosættelser på palæstinensisk territorium ville være tilladt under folkeretten. Meron fandt, at bosættelser var i strid med den fjerde Genéve-konvention.

I BBC-interviewet i marts sagde Meron: »Det er stadig mit synspunkt. Jeg er ked af, at min mening blev tilsidesat dengang. Bosættelserne bidrager ikke til fred.«

Meron forlod Israel og blev i 1984 amerikansk statsborger. I 2000-01 arbejdede han som juridisk rådgiver for det amerikanske udenrigsministerium.

Klassisk antisemitisme

Også Harvard-professor i retspsykiatri, Harold Bursztajn, der i en årrække har beskæftiget sig med krigsforbrydelser, er skeptisk over for hypotesen om, at Meron skulle være USA’s marionet i Haag.

»Det er et klassisk eksempel på antisemitisme at beskrive en jøde som marionet for sin herre,« siger Bursztajn.

»I den slags sager er det altid vigtigt at opstille en alternativ hypotese og lade tvivlen komme en autoritet som Meron til gode. Folk er faktisk blevet falsk anklaget efter doktrinen om kommandoansvar. Og jeg har i min forskning eksempler på, at nogle dommere ændrer mening, når de bliver ældre.«

Om de overraskende frifindelser i Haag sagde Meron til BBC:

»Det er tribunalets opgave at tage stilling til, hvorvidt der er en høj sandsynlighed for, at den tiltalte er skyldig i forbrydelsen. Der må helst ikke være en skygge af tvivl. Ingen burde ønske en domstol, hvis succesrate i domfældelser er 100 pct.«

’Harhoff er inhabil’

Også folkeretseksperter er kommet Meron til undsætning. Den amerikanskfødte lektor i jura på Melbourne Law School i Australien, Kevin Jon Heller, går oveni købet i kødet på dommer Harhoff.

»Der er absolut intet bevis i WikiLeaks-dokumenterne for, at Meron har adlydt instruktioner fra USA og Israel. Jo, de er kompromitterende, men de beskriver ham ikke som USA’s marionet,« siger Heller på telefonen fra Sydafrika.

Han fortsætter: »Det skandaløse er ikke Meron. Det er, at en dansk dommer ved tribunalet fremfører løse rygter. Harhoff burde erklæres inhabil.«

Siden 2007 har Harhoff tjent som dommer i retssagen mod Vojislav Sesejl, en tidligere yderligtgående serbisk højrepolitiker, der er sigtet for forbrydelser mod menneskeheden. Sesejl skal have overvåget forfølgelse af kroater og bosniske muslimer, hvoraf mange blev fordrevet, nogle myrdet og andre igen voldtaget.

»Harhoff bør træde tilbage. Efter hans åbne kritik af Meron og andre dommere er det let at forudsige, at han vil dømme Sesejl skyldig,« mener Heller.

Dommen er berammet til at falde 30. oktober.

Droneangreb i Pakistan

De anonyme kritikere udpeger slående eksempler på usædvanlig fleksibilitet i Merons dømmekraft. Eksemplerne bruger de som begrundelse for deres mistanke om politisk påvirkning.

Det gælder f.eks. sagen mod de to højstående kroatiske officerer, Ante Gotovina og Mladen Markac, der blev dømt skyldige i at have bombarderet byer i den serbisk-beboede provins Krajina. Formålet med operationen skulle have været at fordrive den lokale serbiske befolkning.

Men et flertal i appelretten bestående af overdommer Meron og to andre afviste bl.a. det argument, at der skulle eksistere en regel, ifølge hvilken det er i strid med krigens love at ramme civile med artilleri 200 meter eller længere fra et legitimt militært mål.

»Appelretten afviste at fastlægge en afstand. Det er absurd. Mange af os mener, det skyldes USA’s frygt for, at droneangreb i Pakistan – der har dræbt mange civile – kan blive kategoriseret som en krigsforbrydelse,« siger en anonym folkeretsekspert.

Men igen er det umuligt at finde direkte belæg for, at Meron og andre dommere skulle være påvirket af deres nationale regeringer.

»USA har i snart 10 år haft mulighed for at lægge pres på Meron i spørgsmålet om anvendelse af droner. Hvorfor skulle de gøre det præcis nu. Det giver ikke mening,« siger lektor Heller ved Melbourne Law School.

###

DOKUMENTATION

Disse to diplomatiske telegrammer, fundet på WikiLeaks database, er sendt fra den amerikanske ambassade i Haag i juli 2003 til Udenrigsministeriets kontor for europæiske anliggender og kontoret for internationale krigsforbrydelser.

Notat 1: I dette notat erklærer retsformand Meron over for amerikanske diplomater sin utilfredshed med chefanklager Carla del Pontes præstation, især hendes uvilje mod at bringe domstolens arbejde til en hurtig afslutning. Retsformanden er formelt set politisk uafhængig. Ikke desto mindre opfordrer Meron USA’s regering til at modsætte sig en forlængelse af del Pontes mandat. Hun trækker sig først tilbage i 2008:

http://wikileaks.org/cable/2003/07/03THEHAGUE1827.html

Notat 2: Af dette notat fremgår, at Meron modsættter sig en anmodning fra Carla del Ponte om at tage afstand fra den amerikanske regerings accept af Serbiens ønske om at retsforfølge nogle af de formodede krigsforbrydere ved serbiske domstole, hvilket er en yderst kontroversiel idé i Haag. På grundlag af diplomaternes forklaring af USA’s holdning beslutter Meron at afvise del Pontes anmodning. Sidst i notatet hedder det, at ’Meron er den amerikanske regerings absolut vigtigste støtte ved tribunalet’:

http://wikileaks.org/cable/2003/11/03THEHAGUE2818.html 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Holger Nielsen
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Henrik Darlie
  • Olav Bo Hessellund
  • Benny Jensen
  • Steen Sohn
Niels-Holger Nielsen, Martin Karlsson Pedersen, Henrik Darlie, Olav Bo Hessellund, Benny Jensen og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Benny Jensen

Puha! Antisemitisme kortet ER allerede trukket. Ja, så er der jo ikke meget mere i den sag.
Respekt til Frederik Harhoff herfra. Det virker da som en hædersmand, der ikke som mig har mistet al tro på retfærdighed.

Tue Romanow, Henrik Darlie og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Kan vi dog ikke få lov at beholde bare en eneste illusion?
Enig med Benny Jensen, hatten af for Frederik Harhoff, der risikerer whistleblowerens skæbne. Og også tak til Information for at sætte artiklen stort op.

Henrik Darlie, Olav Bo Hessellund og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

Så vidt jeg husker så dømte man en række japanere for tortur etc. efter anden verdenskrig, herunder personer der havde givet ordre til torturen. En af de torturmetoder som de blev dømt for er den som USA kalder waterboarding og som er blevet brugt på en række fanger i Gitmo.

Jeg vil tro at der er en række amerikanere, der ikke ønsker at blive dømt for det de har givet ordre til. Derfor søger de at udvande krigsforbrydersomstole.

Jep, Frederik Harhoff er en modig mand, der risikerer sit eftermæle på denne sag. Men uanset USAs indlysende motiver, er jeg ikke overbevist om at de direkte styrer Theodor Meron i denne sag.