Læsetid: 5 min.

Sammenbrud på klimamøde truer proces mod aftale

I otte dage har Rusland sagt nej til at godkende dagsordenen på FN-klimamøde i Bonn. Nu har mødelederen givet op og bedt alverdens forhandlere pakke deres attachémapper. Uvist om processen overlever
Klimabelastninger og forureningsbekæmpelse er sat skakmat på FN’s klimaforhandlinger i Bonn. Her holder to rickshaw-kørere vejret, idet de passerer forbi en brændende losseplads i Bangladeshs hovedstad, Dhaka.

Rehman Assad

13. juni 2013

Njet! Otte dage i træk blokerede Rusland for vedtagelse af dagsordenen for det ene hovedspor i de igangværende klimaforhandlinger i Bonn. Det har nu ført til, at forhandlingsledelsen har kastet håndklædet i ringen, erklæret opgaven uløselig og afblæst videre forhandlinger i dette forum.

Et regulært sammenbrud, der truer de fortsatte drøftelser frem mod en mulig global klimaaftale i 2015 og nærer tvivlen om hele COP-processens relevans og levedygtighed.

»En meget trist situation, der viser, hvor sårbare sådanne forhandlingsprocesser, der kræver total enighed, er,« siger klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).

Sammenbruddet skete tirsdag eftermiddag i det, der i FN-jargonen hedder SBI, Subsidiary Body for Implementation – det ene af to permanente fora i den mangeårige klimaproces, der led et første alvorligt nederlag på COP15-topmødet i København i 2009, hvor det kiksede med at nå en forpligtende global aftale.

I SBI skal landene bl.a. forhandle klimabistand til u-lande, herunder hvordan man kan støtte og kompensere de sårbare lande, hvor det er blevet for sent at hindre klimaforandringernes ødelæggende virkning.

Også skæbnen for FN’s hensygnende CO2-handelssystem med de såkaldte CDM-projekter (Clean Development Mechanism) hører til i SBI. Det samme gør selve budgettet for FN’s klimasekretariat, som er forudsætningen for hele forhandlingsprocessen med de globale møder.

SBI-forhandlingerne kørte imidlertid af sporet straks fra start sidste mandag, da landene samledes i Bonn. Ruslands chefforhandler, Oleg Shamanov, modsatte sig med det samme det fremlagte dagsordensforslag for mødet og fik støtte fra Ukraine og Hviderusland.

Hævn for Doha

Det russiske njet er en reaktion på forløbet på det seneste klimatopmøde, COP18 i Doha i Qatar, i december 2012, hvor værtslandet ved COP-mødets afslutning ignorerede Ruslands modstand mod et centralt punkt i slutdokumentet og erklærede dokumentet for vedtaget trods højlydte russiske protester.

Fremgangsmåden er i strid med FN’s konsensus princip og mindede om forløbet i Bella Center i 2009, hvor daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) også forsøgte at tromle hen over kritiske lande. Det mislykkedes, og det aktuelle forløb illustrerer, at det reelt også mislykkedes i Doha: De forsmåede russere kom igen i Bonn og insisterede på, at punkt ét på SBI-mødets dagsorden skulle være selve procedurerne og beslutningsprocesserne under FN’s klimaforhandlinger.

Ukraine og Hviderusland støttede synspunktet, men stort set alle andre lande har været imod, fordi det vil kunne forsinke eller helt afspore substansdrøftelserne, hvis man begynder på diskussioner om selve beslutningsgangen og skaber præcedens for det, når kommende mødedagsordener skal godkendes.

Siden mandag i sidste uge har SBI-sporets polske forhandlingsleder, Thomasz Chruszczow, forsøgt at finde et kompromis, som kunne få Rusland til at acceptere dagsordenen – herunder at nedsætte en særlig gruppe til parallelt at drøfte procedurespørgsmålene. Men en 28 minutter lang enetale fra Ruslands Oleg Shamanov gjorde det tirsdag eftermiddag krystalklart, at Rusland ikke veg en tomme. Shamanov kaldte bl.a. processen »nonsens« og FN-mødet »et hjemsøgt hus.«

Derefter konstaterede en træt og vred Thomasz Chruszczow, at det var umuligt at få vedtaget en dagsorden og derfor umuligt at indlede forhandlinger i SBI-sporet, hvorefter han opløste mødet. Chruszczow mindede om, at det er over 20 år siden, man vedtog FN’s klimakonvention, der forpligter verdens lande til at forhindre farlige menneskeskabte klimaforandringer.

»Vi er ikke nærmere det mål i dag,« sagde han.

Uundgåeligt

Både forhandlere og ngo’er i Bonn, som Information har talt med, siger at den russiske reaktion var uundgåelig.

»Da vi stod i Doha og så, hvordan Rusland blev kørt over, var det åbenlyst, at der måtte komme en reaktion. Men ingen havde vel regnet med, at de ville blokere til den bitre ende her i Bonn,« siger Troels Dam Kristensen, koordinator for de danske miljø- og udviklingsorganisationers netværk, 92-gruppen.

»Rusland har en pointe, men det er svært at tro på Rusland, Ukraine og Hviderusland, når de siger, at klimaet er vigtigt for dem, og samtidig holder en hel verden på standby i næsten to uger på grund af en procedureting,« siger klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, Mattias Söderberg.

»Det tragiske er, at det er vigtige ting, der skulle være forhandlet i SBI,« påpeger han med henvisning til bl.a. spørgsmålet om hjælp og erstatning til de u-lande, der allerede er ramt af klimaforandringer.

Hvis ikke FN-forhandlingerne bl.a. sikrer disse lande den nødvendige støtte, er det let at forestille sig, at de vil sige nej, når man i processen frem mod 2015 skal søge at nå en samlet global aftale.

I Bonn siger rygterne, at den russiske holdning er dikteret fra højeste sted – fra præsident Vladimir Putin – og er en måde at vise magt, snarere end klimapolitik.

Spørgsmålet er, hvad sammenbruddet for SBI-sporet betyder for de fortsatte klimaforhandlinger samt for offentlighedens syn på hele processen.

»Dette er en sørgelig dag for processen. Hele verden kigger på os og tænker det værste,« sagde en forhandler til den daglige mødebulletin i Bonn.

»Vi er på vej ned ad et spor, som ingen uden for FN-processen forstår,« sagde EU’s chefforhandler, Artur Runge Metzger, før sammenbruddet.

Absurd situation

Mattias Söderberg kalder den nu opståede situation »absurd«, men som andre har han svært ved at bedømme, hvad den kommer til at betyde for de fortsatte klimaforhandlinger.

»Vi må erkende, at der nu er tegnet et billede af et system, som ikke fungerer, men på den anden side er der indtil videre ikke andre processer at betjene sig af. Spørgsmålet om udsatte u-landes klimatilpasning og klimabistand kan man f.eks. ikke tage op andre steder, og for sådanne lande er det helt nødvendigt at holde fast i processen. Og for regeringerne i de rige lande vil det være politisk meget skidt at lukke dette ned og formelt opgive håbet,« siger han.Martin Lidegaard mener også, at FN-processen må fastholdes, men suppleres af det, han kalder ’handlingssporet’ med konkrete klimainitiativer på tværs af landene, som ikke mindst Danmark arbejder for

Som Troels Dam Kristensen og Mattias Söderberg understreger klimaministeren, at forhandlingerne i FN-processens andet spor – kaldet SBSTA – er forløbet anderledes positivt i Bonn, ligesom der er gennemført konstruktive workshops – ikke forhandlinger – om konturerne for den påtænkte globale aftale, der efter planen skal vedtages i 2015 og træde i kraft 2020.

»Men det er klart, at situationen er uholdbar og i sidste ende kan sabotere det store COP-møde, hvis ikke der findes en løsning,« siger Lidegaard.

Håbet blandt forhandlere er, at Rusland nu har fået demonstreret sin pointe og ikke vil blokere dagsordenen på COP19 i Warszawa, Polen, samt at der kan findes veje før eller i Polen til at indhente de 14 spildte dage i SBI-sporet.

»Men den store risiko er, at denne konflikt med Rusland kører videre i Warszawa, og så har man rigtig store problemer,« siger Mattias Söderberg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu