Læsetid: 4 min.

Stærke nationalister holder lav profil i Tyrkiet

Såvel det forbudte kurdiske PKK-parti som ultranationalisternes ’grå ulve’ er usynlige i de omfattende uroligheder, der ryster Tyrkiet på tredje uge
Hverken de ultranationalistiske stormtropper ’de grå ulve’ eller kurdiske aktivister har blandet sig i de tyrkiske demonstrationer, som primært består af miljøaktivister, unge tyrkere og fodboldfans. At de to normalt fjendtlige oppositionsgrupper holder sig væk fra uroen, skyldes, at de af hver deres grunde afventer udfaldet af fredsforhandlingerne mellem regeringen og det kurdiske parti PKK. Billedet viser fodbold-tilhængernes støtte til demonstranterne ved en parade i Istanbul i weekenden. Foto: Michael Bunel

Hverken de ultranationalistiske stormtropper ’de grå ulve’ eller kurdiske aktivister har blandet sig i de tyrkiske demonstrationer, som primært består af miljøaktivister, unge tyrkere og fodboldfans. At de to normalt fjendtlige oppositionsgrupper holder sig væk fra uroen, skyldes, at de af hver deres grunde afventer udfaldet af fredsforhandlingerne mellem regeringen og det kurdiske parti PKK. Billedet viser fodbold-tilhængernes støtte til demonstranterne ved en parade i Istanbul i weekenden. Foto: Michael Bunel

10. juni 2013

Kemal Gökakin, en 45-årig konsulent i Istanbul, kører hver måned de 450 kilometer til Ankara for at besøge sin onkel, en pensioneret admiral.

»Han deler celle med to andre pensionerede officerer. Ikke just det liv han har været vant til – at bo sammen med to andre på 12 kvadratmeter med et toilet i hjørnet og en daglig gårdtur på to timer.«

Men udviklingen under de seneste ugers uroligheder har gjort nevøen optimistisk.

»Du skal lægge mærke til, at politiet slås med miljøaktivister og unge protesterende støttet af fodboldfans og små ekstremistgrupper, der ikke betyder noget, hvorimod de grupperinger, der ville gøre en forskel i demonstrationerne, nemlig ’de grå ulve’ (ultranationalistiske stormtropper), der hader regeringen, og de kurdiske grupper, der plejer at være med, når der protesteres, holder sig på afstand. Både af Taksim-aktivisterne og urolighederne i de andre byer,« siger han.

»Og det gør de ikke, fordi Taksim-platformens miljøparole nok er lidt fremmed for dem, men fordi et andet forløb er langt vigtigere for begge grupper: Resultatet af fredsforhandlingerne mellem regeringen og PKK.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Svenstrup Harder
  • Bill Atkins
Christian Svenstrup Harder og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Wendt

Udmærket indspark, der mangler lidt substans i transformationen. Jeg synes man samtidig må se på udviklingen i Mellemøsten, og tænke - det kunne være så meget værre i Tyrkiet.

Jeg så gerne tyrkerne i eu, det er skidt.

Dennis Laursen

Men hvis både kemalisterne og kurderne er socialt orienterede; burde de så ikke nærmere stå sammen, i stedet for at bekæmpe hinanden?
Det må da være i begges interesse, at de, og deres børn og børnebørn, lever i sammenhold og broderskab, i stedet for krig, had og fordomme?

Lars Villumsen

Mønsteret i denne artikel er fuldkommen lig reportagerne fra det Arabiske Forår, journalisten fokuserer på et oplyst og veluddannet mindretal i det pågældende lands befolkning, og lader deres udtalelser udgøre befolkningens ønsker om hverdagen og fremtiden.

Men der er typisk 80 - 90% af samme fællesskab, som har helt andre ortodokse og konservative holdninger og som ikke ønsker fremskridt og mere lighed - tværtimod!

Lasse og andre journalister begår den typiske elitære fejl - de gengiver verden set udfra egne idealbriller og glemmer helt at majoriteten af et lands befolkning, ikke nødvendigvis deltager i de protester som foregår lige ved siden af det hotel midt i centrum, hvor de er booket ind som VIP´s