Læsetid: 4 min.

Stormagter er ikke ansvarlige for allieredes krigsforbrydelser

Frederik Harhoff og andre dommere ved domstolen for Eksjugoslavien har udtrykt frygt for, at den nylige frifindelse af en serbisk hærchef er sket for at sikre, at stormagter ikke i fremtiden kan holdes ansvarlige for krigsforbrydelser begået af oprørsgrupper, de bistår med våben. En kendelse fra 1986 afkræfter denne formodning, mener ekspert
Allerede i 1986 afgjorde domstolen i Haag, at USA ikke kunne drages til ansvar for overgreb mod civile begået af contra’erne i Nicaragua, som USA støttede med våben. Her demonstreres der i New York mod den amerikanske indblanding i konflikten.

Barbara Rios

24. juni 2013

Kan stormagter som USA, Rusland, Storbritannien og Frankrig holdes juridisk ansvarlige for krigsforbrydelser begået af udenlandske oprørsgrupper, de støtter med våbenhjælp og anden form for assistance?

»Nej,« svarer folkeretseksperten Dov Jacobs fra Universiteit Leiden i Holland med henvisning til en tvist mellem USA og Nicaragua fra 1986, hvor den mellemfolkelige domstol i Haag gav præsident Ronald Reagans regering medhold.

»En stat skal udøve effektiv kontrol med en oprørsgruppe for at blive holdt ansvarlig for dens forbrydelser. Den grad af kontrol havde USA ikke over contra’erne, « udtaler Jacobs, der er lektor i folkeret.

Contra-grupperne kæmpede mod sandiniststyret i Nicaragua og modtog våben fra og blev trænet af CIA. I flere tilfælde udpegede Reagan-regeringen ledere af contra-gruppen, der blev beskyldt for krigsforbrydelser mod civile nicaraguanere.

Spørgsmålet er blevet brandaktuelt i forbindelse med en appelrets frifindelse i februar af den tidligere serbiske hærchef Momcilo Perisic, der havde forsynet de serbisk-bosniske styrker i Bosnien med våben og anden hjælp under krigene på Balkan-halvøen i 1990’erne.

Året før havde første instans ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) kendt Peresic ansvarlig for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden udrettet af serbisk-bosniske styrker mod muslimske bosniakker.

Frifindelsen vakte opsigt blandt dommere såvel som folkeretseksperter, fordi domstolens appelinstans havde bekræftet domfældelsen af kroater og serbere i tidligere retssager, som havde paralleller til Peresic-sagen.

Nogle eksperter frygter, at de tidligere dømte ved ICTY i Haag nu vil kræve en genoptagelse af deres sager. Det skulle også være blevet en større udfordring for anklagemyndigheden at få dømt den tidligere serbiske general Ratko Mladic og den serbisk-bosniske præsident Radovan Karadzic skyldige. Begge mænds retssager kører i øjeblikket.

Spørgsmålet om en sponsorerende stats ansvar for oprørsenheders forbrydelser blev først offentligt luftet i et brev rundsendt af dommer ved ICTY Frederik Harhoff til danske kolleger for to uger siden.

Heri kritiserede han appelrettens frifindelse af Peresic og antydede, at »det militære establishment i ledende stater (som f. eks. USA og Israel) … må have følt, at Domstolens praksis var ved at gå for tæt på de militære øverstbefalendes ansvar.« »Man har ønsket, at de øverstbefalende ikke burde holdes ansvarlige, medmindre de aktivt havde tilstræbt at deres undergivne styrker faktisk skulle begå forbrydelser,« hed det i Harhoffs private brev.

Det mest opsigtsvækkende i brevet var Harhoffs hypotese om, at retsformand Theodor Meron – der er jøde, født i Polen, tidligere israelsk statsborger og i dag amerikaner – skulle være blevet påvirket af Obama-regeringen.

»Har nogen amerikansk eller israelsk embedsmand mon øvet indflydelse på den amerikanske retspræsidents for at sikre, at kursen blev lagt om,« spurgte Harhoff.

Information offentliggjorde i sidste uge to diplomatiske indberetninger fra USA’s ambassade – fundet hos WikiLeaks – der syntes at bestyrke formodningen om, at Meron som retsformand i 2003-05 havde nære forbindelser til sin egen regering. Men en ’rygende pistol’ er ikke blevet fundet.

Andre hensyn

Dov Jacobs – der har drøftet Harhoffs brev med andre jurister på bloggen Opinio Juris – afviser, at USA eller nogen anden stormagt skulle have grund til at frygte de folkeretlige følger af deres støtte til væbnede oprørsgrupper.

»USA’s udenrigspolitik er ikke dikteret af en kontrovers om en retspraksis ved en domstol i Haag. Man bør erindre, at den praksis, der er blevet brugt ved retssagerne for Eksjugoslavien er begrænset til denne domstol alene. Den kan ikke overføres til andre internationale domstole, end ikke den internationale straffedomstol,« siger Jacobs.

Hertil føjer lektoren ved Universiteit Leiden, at stormagters beslutning om at yde våbenbistand til oprørsgrupper snarere er dikteret af andre hensyn og interesser.

»Det ser ganske enkelt ikke godt ud, når en stormagt giver våben og træning til styrker, som menes at være involveret i krigsforbrydelser,« påpeger han.

Empirisk set synes det også svært at finde belæg for at idéen, om at Haag-domstolens anvendelse af doktrinen om en øverstbefalendes ansvar for underordnedes eller allierede oprørsgruppers forbrydelser, skulle have afskrækket stormagter fra at yde våbenhjælp til oprørsgrupper.

»ICTY blev grundlagt i 1993. I slutningen af 1990’erne ydede USA og NATO-landene våbenbistand til KLA (Kosovo Liberation Army), der blev beskyldt for overgreb mod serbiske civile,« fremfører lektor Jacobs.

Nicaragua mod USA

I sagen, Nicaragua anlagde mod USA ved den mellemfolkelige domstol i Haag i 1986, fremlagde sandiniststyrets advokater ganske klare beviser for Reagan-regeringens direkte sponsorering af contra-styrkerne.

Nicaragua fik medhold i sin hovedanklage mod USA for at have overtrådt princippet i FN’s charter om ikkeindblanding i andre staters anliggender. Men sandiniststyrets påstand om, at USA skulle kunne drages til ansvar for contra-styrkernes overgreb mod nicaraguanske civile blev skudt i sænk af en domstol, hvis sympati efter Reagan-regeringens opfattelse ellers lå hos Nicaragua.

Eksempelvis fremlagde Nicaraguas advokater en håndbog i psykologisk krigsførelse, som CIA havde givet til contra-styrkerne, og hvis anvendelse bevisligt havde ført til overtrædelser af ’den humanitære folkeret’ (krigens konventioner).

I kendelsen hed det på den ene side, at uddelingen af håndbogen havde ’animeret’ contra’erne til at begå krigsforbrydelser. Men på den anden side var der ifølge domstolen ikke belæg for at konkludere, at »disse forbrydelser kunne tilskrives USA«.

Trods contra’ernes dybe afhængighed af USA fandt domstolen ikke tilstrækkelig dokumentation for, at oprørsgruppen var totalt afhængig af Reagan-regeringen – end ikke, at gruppen var delvis afhængig eller at den handlede på vegne af USA.

Det var ikke tilstrækkeligt, lød det i kendelsen, at contra’ernes »ledere var udvalgt af USA … og at USA havde bistået med opbygningen af organisationen, træning, våbenudstyr, planlægning og støtte til operationer samt ved valg af militære mål.«

Retten finder, at »contra’erne er ansvarlige for deres handlinger, især hvad angår deres påståede overtrædelser af den humanitære folkeret,« hed det i 1986.

»Dersom USA skulle drages til juridisk ansvar, skal det bevises, at USA havde en effektiv kontrol over operationerne, under hvilke de påståede krænkelser fandt sted,« lød domstolens konklusion.

Ifølge lektor Dov Jacobs bekræfter ICTY’s frifindelse af ekshærchef Momcilo Perisic dermed blot et krav om »effektiv kontrol«, som oprindeligt blev fastlagt af den mellemfolkelige domstol i Haag i 1986.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu