Læsetid: 5 min.

Uroen fortsætter i Tibet trods myndighedernes skræmmetaktik

Mens den kinesiske leder med ansvaret for tibetanernes skæbne modtages i Danmark af kongehuset og regeringstoppen, klager tibetanerne over massiv undertrykkelse. I en klosterby på det tibetanske plateau er der turister, souvenirboder og et voksende antal selvafbrændinger
Mange munke klager over, at de tvinges til at gennemgå en patriotisk uddannelse, hvor de tvinges til at lægge afstand til deres åndelige leder.

Mange munke klager over, at de tvinges til at gennemgå en patriotisk uddannelse, hvor de tvinges til at lægge afstand til deres åndelige leder.

Martin Gøttske

5. juni 2013

Den unge tibetanske mand er nervøs. Mens han står i sit slidte, mørke jakkesæt og de mudrede, udtrådte lædersko, kigger han sig konstant over skulderen.

»Man kan ikke stole på nogen længere,« siger han på gebrokkent kinesisk. »Der er mange stikkere.«

Og han er overbevist om, at det netop var en sådan, der førte det kinesiske politi hen til hans hjem for lidt over to måneder siden. Den unge mand blev hevet med på politistationen, mistænkt for at have »talt ondt om kommunistpartiet« og for at støtte tibetanernes åndelige leder, Dalai Lama.

»De slog mig i ansigtet,« fortæller han og fører gentagne gange med høj fart en knytnæve op til sit ansigt, som om han nu selv påfører sig tæskene.

»De råbte ad mig og truede med, at jeg ville ryge i fængsel og aldrig komme ud igen. Det fortsatte hver dag og hele dagen, men så sluttede det lige pludselig.«

Han lovede at støtte kommunistpartiet og vende Dalai Lama ryggen. Og blev efter fire dage løsladt.

»Jeg fortalte dem det, de forlangte, men de har ikke ændret på, hvad jeg virkelig føler,« siger han.

Her i den lille by Xiahe i det nordøstlige hjørne af det tibetanske plateau fortæller flere, at et stort antal tibetanere er blevet hevet ind til afhøring af politiet, der forsøger at »skræmme alle til at makke ret«, som en anden ung tibetaner udtrykker det. Nogle kommer ud igen; andre gør ikke.

Politiets taktik virker ikke. For i de tibetanske områder fortsætter uroen, og en desperat utilfredshed over det kinesiske styre stilles til skue: Ifølge International Campaign for Tibet har mindst 117 tibetanere sat ild til sig selv i protest siden 2009 – 99 af dem er døde. Den seneste den 27. maj.

Brutal linje

Men mens tibetanerne demonstrerer for større rettigheder, har det kinesiske styre reageret med en hårdere kurs. Og Yu Zhengsheng, der i Kina har det politiske ansvar for tibetanernes situation, begynder i dag et officielt besøg i Danmark. Han er nummer fire i kommunistpartiets hierarki – og dermed en af de allermest magtfulde mænd i Kina. I marts blev han udpeget til leder af den politisk rådgivende forsamling, hvilket stiller ham i spidsen for Kinas Tibet-politik.

Yu, der i Danmark bl.a. skal møde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og udenrigsminister Villy Søvndal (SF), har lagt op til en fortsættelse af den uforsonlige linje over for tibetanerne, som Beijing hidtil har stået for. Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch anklager ham for at stå for en dramatisk forøgelse af sikkerhedsstyrkerne i de tibetanske områder og langt større overvågning af tibetanerne.

Selv anklager Yu Zhengsheng tibetanske Dalai Lama for at være kilden til urolighederne og selvafbrændingerne, og han har opfordret tibetanske munke til at være patriotiske og fordømme deres åndelige overhoved. På besøg i tibetanske områder i januar sagde han, at »kampen mod Dalai Lama-kliken vil fortsætte«.

Ifølge Støttekomiteen for Tibet tyder udtalelserne på, at Yu Zhengsheng »vil fortsætte den brutale undertrykkelse« i Tibet.

Tibetanerne i Xiahe er ganske uenige med Yu Zhengshengs udlægning af årsagen til protesterne.

»Kineserne skaber en kvælende atmosfære,« siger Thinlay, en ældre mand, der som mange andre tibetanerne tager på pilgrimsfærd hertil for at bede i det store buddhistiske kloster Labrang.

»Situationen bliver værre. Vi vil bare have frihed til at dyrke vores religion, beskytte vores kultur og erklære vores kærlighed til Dalai Lama. Men de vil ikke lade os gøre det og straffer os i stedet,« siger han.

Da udenrigsminister Villy Søvndal i december sidste år var i Beijing, anklagede han den kinesiske regering for at være skyld i, at situationen i Tibet er »desperat«. Han mente, at det store antal selvafbrændinger var »en direkte konsekvens« af Kinas stramme greb om de tibetanske områder.

Om Tibet også bliver et tema i løbet af Yu Zhengshengs besøg i Danmark er uvist. Ud over udenrigsministeren og statsministeren skal Yu også mødes med kronprins Frederik og repræsentanter for dansk erhvervsliv med særligt fokus på grøn og vedvarende energi.

Anders Højmark Andersen, formand for Støttekomiteen for Tibet, regner med, at den danske regering på grund af Danmarks økonomiske interesser i Kina, vil »gå lidt på listefødder« og begrænse kritikken. Men komiteen opfordrer regeringen til at presse Yu Zhengsheng til at »genstarte dialogen om Tibets fremtid med Dalai Lama« og »standse de grove overgreb mod tibetanere«.

I Xiahe lyder der også opfordringer til større pres på den kinesiske regering.

»Vi har for lille en stemme og er for svage til at kæmpe mod den kinesiske regering,« siger Norbu, en lokal fra Xiahe. »Vi har brug for hjælp fra udlandet til at påvirke dem.«

Vil have mere frihed

Alene i Xiahe og de tilstødende områder har mindst 20 sat ild til sig selv i protest.

»Mange tibetanere kan forstå, hvorfor de brænder sig selv, da alle føler de samme frustrationer,« siger en munk i Labrang-klosteret. »Vi vil alle have mere frihed og flere rettigheder og være i stand til at åbent at udtrykke vores støtte til Dalai Lama.«

Mange tibetanere håber, at Dalai Lama kan vende tilbage fra eksil, efter han i 1959 flygtede til Indien. Men Kina betragter Dalai Lama som en trussel og anklager ham for at ville splitte Kina.

Det kinesiske styre har reageret på protesterne ved at stramme grebet yderligere. Mange er blevet arresteret og har fået fængselsstraffe for at støtte selvbrændingerne. Og et stort antal sikkerhedsstyrker er rykket ind og har lukket store dele af det tibetanske plateau ned.

Mange munke klager over, at de tvinges til at gennemgå en patriotisk uddannelse, hvor de tvinges til at lægge afstand til deres åndelige leder. Det samme sker i de tibetanske skoler, hvor eleverne får at vide, at alle deres problemer er forårsaget af Dalai Lama.

Regeringen insisterer på, at den beskytter tibetansk kultur og samtidig har skabt stor økonomisk vækst for tibetanerne. Men selv om nogle tibetanere erkender, at der er sket fremskridt, er de dog utilfredse med, at de største økonomiske gevinster tilfalder de kinesere, som flytter til de tibetanske områder. Selv de tibetanske souvenirs, som tilbydes i utallige butikker i Xiahe, sælges af kinesere – og ikke tibetanere – til kinesiske turister.

»Det er kineserne, der bliver rige,« siger den unge tibetanske mand, som blev tæsket af politiet. »Men pengene er ikke det vigtigste. Det er i stedet, at de begynder at respektere os.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Madsen

Søvndal vil da skide Tibetanerne et stykke, bare han kan mænge sig med de magtfulde.
Han er århundredets politiske pjok! Desværre spildte jeg min stemme på ham.

Yu Zhengsheng er ikke så lidt fræk. Mellem linjerne kan man tydelig læse, at han ikke anerkender tibetanerne som et selvstændigt folk, men anser dem for at være (han)kinesere. Bl.a. med citater som "han har opfordret tibetanske munke til at være patriotiske"

Men det er meget symptomatisk for den maoistiske imperialismepolitik, der ligger i forlængelse af det, man kan læse i Mein Kampf; overmenneskets privilegium til at udvide sine udfoldelsesmuligheder.

Eksiltibetanere i Nepal har også oplevet op til flere krystalnætter i Kathmandu, specielt efter maoisternes "valg"sejr for få år siden.

Tibetanerne er et undertrykt folk. De er fanger i deres eget land, og hele verdenen er ligeglad. Selv (de) solidariske socialister, har lidt til ingen fokus på det tibetanske folks lidelser. Måske fordi socialismen er infiltreret af maoister, der mener, at Kinas okkupation af Tibet er legitim.
Men det burde være ens pligt som socialist, at være solidarisk med det tibetanske folk. Alverdens socialistiske partier og bevægelser bør stå sammen, og vise solidaritet med det undertrykte, tibetanske folk, og kræve et ophør af den kinesiske, imperialistiske besættelse af Tibet. I yderste instans bør der orkestreres en samlet, væbnet kamp mod det maoistiske regime, hvor tibetanere, uigurer, Falun Gong, og det udbyttede, kinesiske proletariat, i en samlet aktion yder (væbnet) modstand mod det maoistiske tyranni.

peter fonnesbech

Kina er lidt bagefter , mangler at gennemføre kulturrevolution 2.0.

Og den kommer ikke oppefra næste gang.

Hugo Barlach

Nemlig Sune, men at sætte Villy Søvndal for dén hest er naturligvis dømt i hampen. Så regeringen mener slet ingen protest, når det kommer til stykket. Men det skal vel ikke afholde os andre, at vi har en inkompetent udenrigsminister, for at udstrække en anerledes dybfølt medfølelse med Tibetanerne, vel?...

Med venlig hilsen

Martin Kristensen

Jeg syntes det er bekymrende at størstedelen af dem der begår selvafbrændinger er helt unge illitterære tibetanere..

Hvorfor bliver denne praksis ikke fordømt af det åndelige overhoved ?

Kan det være fordi det er i eksiltibetanernes interesse at dette for lov at fortsætte ?

Hugo Pieterse

Martin Kristensen: "Hvorfor bliver denne praksis ikke fordømt af det åndelige overhoved ?"

Fordi Tibetanere ikke er danskere, og deres åndelige overhoveder ved at ånden står over materien. De har ikke den samme opfattelse af liv og død som gennemsnitsdanskeren, og sandsynligvis slet ikke den samme som de fleste venstreorienterede utopister.

Dertil kommer at det nok er svært at forstå for Marin Kristensen og mange andre at man kan være så desperat at man vælger denne fremgangsmåde til at gøre opmærksom på uretfærdigheden. Hvis man tænker på tibetanernes ældgamle kultur, og så det billige kinesiske bras der tromler hen over det, så forstår jeg godt at nogle Tibetanere ikke hænger så meget ved livet mere.

Men dette forekommer ikke kun hos Tibetanere; vi i Vesten har også vore selvmords Martyrer. Jan Pallach, og for nyligt Dominique Venner f.eks..

Jeg respekterer deres beslutninger, og forudser at dette i fremtiden vil forekomme i stadig højere grad. Mange i Vesten har meget let ved at forstå Tibetanernes kamp mod udslettelse ved hjælp af befolkningsudskiftning og en masseinvasion af fremmede kolonisatorer.