Læsetid: 5 min.

Banker vender ryggen til fossil energi

Hollandsk storbank og norsk finanskoncern vil ikke investere i fossil energi, der truer miljø eller klima. Til gengæld er EU’s investerings- og rekonstruktionsbanker klar til fortsat långivning på visse vilkår. Connie Hedegaard vil have dem til at droppe fossil støtte
To store finanskoncerner vil ikke længere investere i fossil energi – herunder olie- og skifergas. Ifølge en hollandsk avis vil Rabobank ej heller give lån til landmænd, der lejer jord ud til olieselskaber på jagt efter skifergas. Forsker mener, der er grund til mere end forsigtig optimisme.

Jakob Dall

11. juli 2013

Store finansielle virksomheder begynder nu at trække følehornene til sig, når det gælder investeringer i fossil energi, herunder den kontroversielle olie- og skifergas samt olie fra tjæresandsforekomster i bl.a. Canada.

Det er den hollandske bankkoncern Rabobank og den norske bank-, pensions- og forsikringskoncern Storebrand, der næsten samtidig har meddelt, at de ikke vil sætte penge i de kontroversielle energiprojekter.

Dermed giver de indirekte støtte til den kampagne for tilbagetrækning af fossile energiinvesteringer, som klimanetværket 350.org har søsat, og som i dag angiveligt bakkes op af studenterkampagner på 308 uddannelsesinstitutioner og lokale græsrodskampagner i over 100 byer i USA, Europa og Australien. 350.org mener, at sågar præsident Obama for nylig smuglede en støtte til kampagnen ind i sin store klimatale på Georgetown University.

Rabobank med næsten 60.000 ansatte og en fortjeneste på 15 milliarder kroner i 2012 har i flere år haft en bæredygtighedsstrategi, der sætter snævre miljømæssige grænser for investeringer i olie- og gasaktiviteter. Nu præciserer selskabet, at der p.t. er lukket for engagement i projekter med specielt skifergas, som foregår i USA og kan være på vej i Holland og andre europæiske lande, herunder Danmark. »Vi er en bank. Det betyder, at vi vurderer risici for vore kunder. Med dagens teknologi kan udvinding af skifergas indebære forurening af miljøet. Den risiko er ikke bragt tilstrækkeligt under kontrol, og som konsekvens deltager vi af forsigtighedsgrunde ikke i den type aktiviteter i øjeblikket,« siger Bas Rüter, Rabobanks bæredygtighedschef, i den hollandske avis Trouw.

Han understreger, at Rabobank primært er en kooperativ landbrugsbank, og at skifergasprojekterne kan kollidere med landmænds interesser.

»Der er foretaget for lidt forskning i konsekvenserne af skifergas-udvinding. Lokale beboeres interesser og virkningen af drikkevandskvaliteten er ikke taget i betragtning,« påpeger Bas Rüter.

»Udvinding af skifergas er p.t. stadig for risikofyldt,« lyder konklusionen fra banken, der derfor ikke vil låne til eller investere i sådanne fossile energiprojekter i Holland, USA eller andre lande. Ifølge Trouw vil banken heller ikke give lån til landmænd, der lejer jord ud til olieselskaber på jagt efter skifergas.

Dårlige investeringer

I Norge er det den finansielle koncern Storebrand, der ikke længere vil sætte penge i en stribe fossile energiselskaber.

Storebrand, der både er bank, forsikrings-, investerings- og pensionsselskab med forvaltning af værdier for 420 milliarder kroner, har som konsekvens af sin seneste bæredygtighedsanalyse besluttet at ekskludere 19 selskaber, som producerer kul eller olie fra tjæresand, fra samtlige koncernens investeringer.

»Dette gør vi for at reducere den fossile og CO2-mæssige eksponering og sikre et langsigtet stabilt afkast,« siger Christine Tørklep Meisingset, som er chef for bæredygtige investeringer i Storebrand.

Hun sigter til, at op til 80 procent af de kendte fossile energireserver ifølge klimaforskere bliver nødt til at blive i undergrunden, hvis der skal være en chance for at leve op til de FN-vedtagne klimamål.

»Hvis de globale ambitioner om at begrænse den globale opvarmning til to grader bliver til virkelighed, vil mange fossile energiressourcer ikke kunne afbrændes, og deres økonomiske værdi vil blive dramatisk reduceret,« siger Christine Tørklep Meisingset.

»Det gælder også, at de ikke bidrager til en bæredygtig udvikling i det omfang og den takt, vi ønsker os,« tilføjer hun.

Konkret ekskluderer Storebrand 13 kulproducenter samt de seks olieselskaber med størst aktiviteter i tjæresand fra koncernens investeringsfelt.

»Vi udfordrer hele tiden vores egen model og hæver successivt kravene for at øge den bæredygtige udviklings hastighed,« påpeger bæredygtighedschefen.

Til dato er 177 selskaber og 32 lande blevet udelukket fra Storebrand-investeringer, fordi de ikke lever op til koncernens bæredygtighedskrav.

Optimisme

De to finansielle virksomheders beslutninger er i tråd med den voksende ’Divestment’-kampagne, som blev startet af det internationale netværk af klimaaktivister 350.org med afsæt i forskervurderingen, som går op, at de fleste af de kendte fossile energireserver ikke vil kunne afbrændes, hvis togradersmålet skal respekteres.

’Divestment’ kan oversættes med ’afhændelse’ eller ’frigørelse’ fra fossile energiinvesteringer, og det har vakt opsigt, at Obama diskret bragte kampagneudtrykket ind i sin seneste klimatale for studerende og lærere på Georgetown University i Washington.

»Overbevis dem, der har magten, om, at de skal mindske CO2-forureningen. Pres jeres egne lokalsamfund til at indføre smartere praksis. Invester. Divest,« sagde præsidenten og vakte glæde hos de unge klimaaktivister.

»USA’s præsident ved, at vi eksisterer, og han kan godt lide det, vi gør,« skrev Marissa Solomon, en af universitetsaktivisterne i kampagnen, efter talen.

350. org-netværket er tilsvarende glad for meldingerne fra de to europæiske finansvirksomheder.

»Gennem det seneste år har vi registreret, at den finansielle sektor er begyndt at vågne op til virkeligheden om, at investeringer i fossile energiselskaber er en dårlig satsning. Noget af det kan tilskrives civilsamfundets kampagne, andet den simple aflæsning blandt finansanalytikere af, hvad klimaforskere har sagt til verden om, hvor meget CO2 der kan brændes af uden at koge planeten,« siger Phil Aroneanu, leder af 350.org i USA.

En af forskerne bag det såkaldte Carbon Bubble-projekt om grænserne for afbrænding af fossile reserver, Jeremy Leggett fra forskergruppen Carbon Tracker, siger, at »der er grund til mere end forsigtig optimisme med hensyn til, at noget spændende er ved at ske.«

»Vi tror, flere investorer vil granske argumenterne og komme til samme konklusion,« siger Leggett til det grønne erhvervsmedie Business Green.

EU-banker ikke klar

Den Europæiske Investeringsbank, EIB, er blandt de store finansinstitutioner, som foreløbig ikke synes at have draget samme konklusion. EIB har netop udarbejdet et forslag til nye rammer for bankens investeringer på energiområdet, et forslag, som EIB’s ledelse skal tage stilling til den 23. juli.

I perioden 2007-11 har banken investeret omkring 14 mia. euro årligt i energisektoren, heraf godt 30 pct. i fossile projekter og omtrent det samme i vedvarende energi.

Fremover vil man ikke afstå fra at yde lån til f.eks. nye kulkraftværker, blot sætte en grænse for, hvor meget CO2 de må udlede. Den foreslåede grænse er på 550 gram CO2 pr. produceret kilowatt-time (kWh) – et godt stykke over de 443 gram pr. kWh, som DONG Energy allerede i dag præsterer som gennemsnit for sine kraftværker. EIB siger også i de nye retningslinjer, at investeringer i ’ukonventionel’ fossil energiproduktion, dvs. skifergas og -olie, kan komme på tale under de rette omstændigheder. Udspillet møder kritik fra europæiske ngo’er, heriblandt netværket CEE Bankwatch.

»Læsningen af forslaget til EIB-energipolitik efterlader én med spørgsmålet, om banken har fattet omfanget af den dokumentation, klimavidenskaben har leveret. Ikke alene fortsætter banken med at investere i fossil energi, inklusive kul, den opmuntrer også aktivt til udvikling af de ukonventionelle fossile brændsler,« siger Anna Roggenbuck, EIB-koordinater hos Bankwatch.

I nær fremtid ventes der også nye investeringsregler for Den Europæiske Bank for Rekonstruktion og Udvikling, EBRD, og heller ikke her er der udsigt til noget markant opgør med den fossile energi.

Om skifergas siger en talsmand for EBRD til EU-mediet Euractiv: »Vi er hverken entusiastiske eller allergiske over for teknologien som sådan, og hvis den viser sig kommercielt realiserbar – med alle miljøhensyn ordentligt varetaget – kan jeg ikke se, at der skulle være problemer med at finansiere den.«

EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, sagde forleden, at hun er »særlig ivrig« efter at få EIB og EBRD samt Verdensbanken til at »indtage en ledende rolle i forhold til at fjerne den offentlige støtte til fossile brændsler.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mik Aidt
  • Morten Lind
  • Niels-Holger Nielsen
Mik Aidt, Morten Lind og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aleksander Laursen

"Så der er grund til forsigtig optimisme"

Jeg ved ikke hvor den optimisme skulle komme fra, når man opdagede hvilke konsekvenser den globale opvarmning ville forårsage for over 30 år siden.
At den globale/vestlige økonomi er indrettet efter disse fossile brændsler, i form af at magthavernes interesser styres ud fra disse- gør det forståeligt at de venter til de selv har interesse i at investere i bæredygtig energi. Men at dem som skal vække befolkninger verden over, nemlig medierne, ikke føler behov for at oplyse om dette. Skaden på klimaet i sig selv er blevet bæredygtig og bliver en kædereaktion hvis der ikke handles drastisk inden længe.

"Nationer vil gøre hvad de kan for at fremme egne interesser. De venter på at deres modstandere foretager et dumt træk." Sådan lød Kofi Annans afsluttende citat i denne dokumentar fra DR2 som desværre er udgået.
http://www.dr.dk/tv/se/portraet-af-kofi-annan/portraet-af-kofi-annan/.

Det var hans afslutning på hans vision om en verden uden krig. Krig kan kun finde sted i så moderne og global en verden hvis det er det som holder magthavernes interesser forrest i køen og skaber en mere og mere hierakisk verden i uvidenhed.

Thomas Østergaard

Hvis jeg går ind på http://www.storebrand.no/site/stb.nsf/Pages/fondsliste-alle-fond.html og ser på f. "Storebrand Aksje Innland", fremgår det at Statoil er fondens suverænt største ivestering, og top-20 tæller følgende deciderede aktører i oliebranchen:

1. Statoil ASA (16.47%)
5. Seadrill Ltd (5,28%)
6 Subsea 7 SA (3,89%)
12 Norsk Hydro ASA (2,10%)
13 Petroleum Geo-Services ASA (2,08%)
15 Aker Solutions ASA (1,77%)
16 Det Norske Oljeselskap ASA (1,69%)
19 DNO International ASA (1,36%)

Og de fleste af de ikke direkte olie relaterede investeringer er det så nok alligevel indirekte, f.eks.er Storebrand aktien selv med på top 20, men ikke medregnet ovenfor.

Og så kunne man måske godt stille spørgsmålstegn ved om Storebrands holdning til tjæresand skyldes at de er enormt miljøbevidste, eller om det i virkeligheden er et spørgsmål om at mere olie fra tjæresand kunne få deres øvrige portefølje til at falde i værdi (udbud og efterspørgsel)

Derfor kan holdningen naturligvis alligevel være en fordel for miljøet, men dels ville jeg ønske at journalister generelt var bedre til at have den slags overvejelser, dels synes jeg nok det er ret tvivlsomt at man kan sige at Storebrand har "vendt ryggen til fossil energi...."

Mik Aidt, Nic Pedersen, Flemming Scheel Andersen, Dennis Berg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvor stor en del af den samlede investeringsmængde er der tale om?
Er det 0.1%? 1%? 10%?

Det er altafgørende at vide, hvis man skal kunne tage stilling til, om det her er væsentlig nyhed eller ej, eller om man virkelig har "grund til forsigtig optimisme".

Baseret på Thomas Østergaards tal, så ligger Store Brands investeringer i den fossile industri på 34.64% af deres samlede investeringer - og der er sikkert flere dernedad, som ikke er i top-20.
Nu kender jeg ikke meget til porteføljesammensætning, men jeg kunne forestille mig, at de allerede er maksimalt gearede på fossile brændstoffer - dvs. investerer de mere, så bliver de sårbare - og er dét tilfældet, så er det nemt for dem at være "miljøbevidste", for de kan alligevel ikke investere mere. Er det tilfældet, så er det en gratis omgang, og en omgang greenwash.

Thomas Østergaard

Nu har Store Brand en del investeringsfonde, og det er vist mest deres norske aktiefonde der er så tungt investeret i olie. Det er nok være svært helt at undgå dem hvis man skal investere i Norske selskaber.

Men det virker som om Jørgen Steen Nielsen har lidt svært ved at skelne mellem at de nævnte banker ikke vil investere i skifergas og tjæresand, og at de "vender ryggen til fossil energi". Og det kunne måske også være interessant at se på om det evt. kunne være for at beskytte andre investeringer i fossil energi.

EIB bliver i artiklen udråbt som en slags skurk. Men hvis de tal der nævnes står til troende, må de jo have 70% af deres investeringer I ENERGISEKTOREN placeret i ikke-fossile investeringer.

Og jeg tvivler altså meget på at Store Brand kommer ud som en helgen i en sammenligning.

Men jeg må lige korrige den liste jeg lavede herover,

12 Norsk Hydro ASA (2,10%)

Norsk Hydro er ikke et olieselskab. Til gengæld missede jeg et par stykker

14 TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (1,90%
18 Prosafe SE (1,62%)

de selskaber ER i oliebranchen

Thomas Østergaard

Michael Pedersen: Ja, det er korrekt. Som Storebrand beskriver det:

Storebrand avstår fra investeringer i selskaper som medvirker til krenkelse av menneskerettigheter, arbeidstakers rettigheter, korrupsjon, alvorlig miljøskade, produksjon av landminer, klasebomber, atomvåpen og tobakk

Udvinding af olie fra tjæresand og skifergas klassificerer de under "alvorlig miljøskade", men nordsøolie er ikke et problem, så der er frit slag for at investere i det (det ville også være mærkeligt andet, for stort set alle de penge de investererer kommer jo direkte eller indirekte fra nordsøolie)

Mit problem med artiklen er, at Store Brand bliver præsenteret som meget grøn og mod fossile brændstoffer, og EIB meget sort, men hvis man ser på deres investeringer i energisektoren burde det være omvendt - også selvom SB tager afstand fra udvinding af skifergas/tjæresand.

Og det er jo altså en ret gratis afstandtagen, når man tager i betragtning at Norge, herunder ikke mindst financielle koncerner der er kraftigt investeret i udvinding og eftersøgning af Nordsøolie, har udsigt til stor økonomisk gevinst af stigende oliepriser.

Flemming Scheel Andersen

Artiklen minder en smule om div. økonomer og politikeres forsøg på at tale økonomien i gang, og har sikkert den samme grad af succes.