Læsetid: 2 min.

’Egypterne ønsker sig en inkluderende regering’

10. juli 2013

– Hvordan og hvornår fødtes protesterne mod Mohamed Mursi og Det Muslimske Broderskabs regering?

»Protesterne mod regeringen begyndte ikke den 30. juni. De begyndte meget før og har stået på i hvert fald siden november 2012. Dengang gik mange på gaden for at demonstrere imod, at Mursi ikke havde opfyldt sine løfter. Revolutionen har mindst to måneders forberedelser – koordineret af bevægelsen Tamarrud (Oprør, red.), der har formået at indsamle 22 mio. underskrifter for Mursis afgang – i bagagen. En af de mange historiske begivenheder, der har fundet sted i Egypten i disse år, er, at en stor del af landets befolkning på forhånd havde besluttet, hvornår der skulle være revolution. Og de førte den ud i livet.«

– Kompliceres Egyptens økonomiske, politiske og sociokulturelle krise yderligere?

»Ja, for selv om ingredienserne i ’kagen’, altså aktørerne på marken, er stort set de samme som i 2011, bliver billedet mere kompliceret på grund af situationens geopolitiske konsekvenser. Den galopperende økonomiske krise er ikke blot resultatet af et korrupt system, men også af en dyb og varig ustabilitet siden 2011. I perioder med ustabilitet kan kun visse dele af økonomien fungere. Mange virksomheder tvinges til at lukke, flytte eller acceptere store tab.«

– Konkurrerer Det Muslimske Broderskab og salafisterne i Nour-partiet, der nu opfordrer til opstand, om at tiltrække den hårde kerne af islamister?

»Man kan efter min mening ikke tale om en hård kerne. Det handler ikke om principper, men om interesser og magt. Efter min vurdering forsøger Nour blot at placere sig det ideelle sted for at opnå embeder og magt. Deres exit fra den revolutionære alliance kom lige efter et møde med den amerikanske ambassadør i Kairo, Anne W. Patterson. Erklæringen, hvormed Nour annoncerede, at partiet ikke ville støtte en regering under Mohamed ElBaradeis ledelse, er latterlig. Begrundelserne, som alle havde med Adly Mansours (lederen af forfatningsdomstolen og midlertidig præsident, red.) udtalelser at gøre, var kun en undskyldning. De punkter, Nour efterlyser i den nye forfatning, er nemlig med. En hypotese kunne være, at Patterson forsikrede salafisterne om, at Broderskabet vender tilbage, så nu forsøger Nour at genforhandle alliancen fra en styrket position.«

– Formår broderskabet og salafisterne at forvandle en religiøse sprogbrug til et politisk sprog?

»Ja, for de islamiske partier og især Broderskabets religiøse sprog er blot et røgslør, de skjuler deres økonomiske og politiske interesser bag. Tag f.eks. spørgsmålet om riba. Bankrenter kaldes for riba og er haram: forbudte/syndige. Men alligevel kaldte Mursi offentligt de høje renter, som Den Internationale Valutafond krævede for at yde Egypten lån, for ’regeringsudgifter’.«

– Protesterer egypterne mod et autoritært, korrupt, provestlig regime?

»For egypterne er spørgsmålet om, hvorvidt regeringen er provestlig eller ej sekundært. Egypterne vil have en regering, der er så inkluderende som muligt. Den skal både kunne fungere og favne revolutionens krav. Men da Vesten og især USA blindt har støttet en upopulær leder som Mursi, bliver protesterne mod hans regering automatisk også antivestlige demonstrationer.«

Marco Hamam, italiensk-egypter og forsker i arabisk sprog og litteratur ved Università di Sassari i Rom

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu