Læsetid 3 min.

EU’s investeringsbank vil støtte EU’s klimamål

Den Europæiske Investeringsbank bringer nu sine lånekriterier på linje med EU’s klimapolitik, så den fremover kun vil støtte renere energiproduktion. Godt men ikke godt nok, lyder kritikken fra nogle klimaorganisationer. Andre jubler
26. juli 2013

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har besluttet fremover at sætte en øvre grænse – en såkaldt Emissions Performance Standard (EPS) – for, hvor meget et kraftværk må svine, hvis det ønsker bankens støtte. Banken vil tilmed prioritere udlån til energieffektivitet, vedvarende energi og energinetværk med det formål at »hjælpe EU med at nå sine energi- og klimamål«, siger bankens vicepræsident, Mihai Tanasescu, i en udtalelse.

Fremover vil producenter, der udleder mere end 550 gram CO2 per kWh, ikke længere kunne få støtte fra banken, der er en af verdens største energilångivere, som over de seneste fem år har ydet mere end 70 mia. euro til energiprojekter.

Mange grønne grupper byder introduktionen af en EPS-grænse velkommen, men mener, at tiltaget burde have været mere ambitiøst.

»Vi ser det som et positivt skridt, men vi ville have været endnu gladere, hvis EPS-niveauet var endnu lavere, for med et niveau på 550 gram CO2 per kWh vil visse kulkraftværker stadigvæk kunne finansieres,« siger Anna Roggebuck, organisationen Bankwatchs EIB-ekspert, til Information.

Hun pointerer, at der er behov for »et EPS-niveau på 350, hvis man vil hævde, at politikken er seriøs i forhold til at adressere klimaforandring«.

Miljøorganisationen Counter Balance kalder på sin Facebook-side den nye lånepolitik for en »forbedring, men mest af alt en spildt chance« og pointerer, at det nye udspilsniveau er »mindre ambitiøst end USA’s og Canadas«.

Sebastien Godinot, økonom ved Verdensnaturfonden (WWF), er heller ikke imponeret.

»Vi er meget skuffede over, at EIB ikke har annonceret en klar udfasning af støtten til kul. I stedet har den valgt at indføre et udslipsloft baseret på mængden af energi, der produceres. Men på lang sigt vil det bare ikke virke. Loftet er mindst 60 procent for højt, evalueringsperioderne på fem år er for lange, og der er alt for mange undtagelser,« siger han.

»EIB siger, at den forpligter sig til ’fortsat prioritering af vedvarende energi-projekter’ og til at sikre, at energieffektivitetsprojekter ’forbliver en høj prioritet’, men der er ingen målbare mål for, hvordan EIB vil sikre øget støtte til begge sektorer,« tilføjer Sebastien Godinot.

Ny linje

Anna Roggebuck mener heller ikke, at der er meget »fortsat« i EIB’s nye retningslinjer. Hidtil har banken nemlig ikke – som den ellers selv hævder – været på linje med EU’s klimapolitik.

»EIB har tidligere hævdet at være på linje, men der er eksempler på, at der har været en meget fleksibel fortolkning af de tidligere kriterier, der har tilladt finansieringen af adskillige kulkraftværker. Et godt eksempel er finansieringen af et kulkraftværk i Slovenien,« forklarer hun, men mener, at indførelsen af et loft vil gøre den slags fortolkninger umulige i fremtiden.

»Siden 2007 har banken lånt til ni kulkraftværker, og ingen af dem ville være gået igennem under det nye loft,« siger hun. »Det var spildte chancer, men bedre sent end aldrig.«

EIB’s ændring af sin udlånspolitik kommer kort efter, at Verdensbanken annoncerede, at den fremover kun vil finansiere kulprojekter »i sjældne tilfælde«. Miljøaktivisterne lægger nu pres på en anden offentligt finansieret bank, den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), hvori EU er en af de største aktionærer.

I en email til Information siger chef for bankens medieafdeling, Anthony Williams, at »der er en meget bred konsensus inden for dette emne på tværs af internationale finansinstitutioner og en retten ind af synspunkter, der kommer til konklusionen, at investering i kul bør være sjældne undtagelser«.

Han peger på, at EBRD i øjeblikket arbejder på et udkast til en ny energipolitik, der vil betyde, at »banken kun vil støtte et kulprojekt, hvis det er det mindst kulstofintensive i rækken af muligheder, der realistisk kan møde energibehovet«.

I udkastet vurderer banken, at den derfor kun vil yde finansiel støtte til kul i »begrænsede tilfælde«.

Bankwatchs energiekspert, Ionut Apostol, mener imidlertid ikke, at det er godt nok.

»Kul-screening vil sandsynligvis forhindre finansiering af nogle grimme projekter, men det lader døren stå åben for kuludvidelse i for eksempel Serbien og Kosovo,« vurderer han over for Information.

I stedet bør EBRD – som EIB – bl.a. indføre en EPS-grænse, men på 350 gram CO2 per kWh, mener han.

Generelt peger hans kollega Anna Roggebuck dog på, at bankerne nu spiller en vigtigere rolle end politikerne i forhold til handling på klimaområdet. En pointe, også Ingrid Holmes, vicedirektør i miljønetværket fra E3G, fremhæver efter EIB’s kursændring.

»Beslutningen om at introducere en Emissions Performance Standard repræsenterer en markant forandring i EU’s kamp imod klimaforandring og putter nu bankfolkene foran politikerne i forhold til konkret handling,« siger Holmes i en udtalelse.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Seneste i klimadebatten : to internationale atomovervågningseksperter til ledelsen af Fukyama 'I ved ikke hvad I gør'

Målinger af radioaktivitet stiger for både luft og hav ud for værket

Så deet

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

..... haster med at implementere helhedsorienterede miljø-og socioøkonomisk bæredygtige løsninger på Planeten A/S

Mvh en medejer