Læsetid: 5 min.

’Vi vil forvandle Malala til et billede af os selv’

Både Vesten og islamister bruger historien om den 16-årige Malala Yousafzai til egen fordel. Men i Pakistan spørger de, hvorfor man ikke bare lytter til hende på hendes egne præmisser
Malala Yousafzai, blev skudt i hovedet af Taleban i Pakistan, men overlevede. I sidste uge talte hun til fordel for alle børns ret til uddannelse i FN i New York.

Todd Heisler/Ritzau Scanpix

20. juli 2013

Ahsan Kamal møder mig ved et rustent thehus – eller khoka – foran det offentlige Quaid-e-Azam Universitet i hovedstaden, Islamabad. Det er en tidlig torsdag aften, og det er som om, den trætte lektor i politisk filosofi og den lille khoka befinder sig langt væk fra det Pakistan, der normalt bliver vist på verdens avisforsider. Har man lyst til en lille drink, vil en ung tjener glædeligt slukke ens tørst med lidt lokal øl gemt væk i en lyserød thekop. Og har man lyst til at ryge sig skæv rækker Kamal blot hånden ned i lommen for at finde en lille klump hash.

»Vi behandler egentlig Malala lidt på samme måde, som vi behandler resten af landet. Pakistan og Malala er tomme skaller. De har hverken stemme eller personlighed, historik eller politik. Vi vil forvandle hende til et billede af os selv, for det er nemmere og mere komfortabelt at forstå Malala Yousafzai på vores præmisser, end det er at lytte til hende, og forstå hende på hendes egne præmisser,« siger Kamal om Malala Yousafzai, skolepigen, der for ni måneder siden var på vej hjem fra skole i bus sammen med to af sine veninder, da de blev opsøgt af pakistansk Taleban.

De ville dræbe Malala, fordi hun havde skrevet blogindlæg mod blandt andet Taleban på BBC’s hjemmeside i den periode, hvor militsgruppen havde kontrol over hendes hjemmeregion: den nordlige Swatdal. Yousafzai blev skudt i hovedet to gange, og hendes veninder blev såret. I en pressemeddelelse forklarede Talebans talsperson, Ehsanullah Ehsan, at hun blev angrebet fordi »hun var tilhænger af den vestlige verden, talte imod Taleban, og omtalte præsident Obama som sit idol«.

Malala Yousafzai overlevede attentatet, og i sidste uge kunne hun fejre sin 16-årsfødselsdag, ved at tale foran 500 unge mennesker fra hele verden ved en ungdomskonference arrangeret af FN.

Den 15-minutter lange tale fik både hendes tilhængere og modstandere til at lytte. Efter fuld dækning på internationale og lokale nyhedskanaler, besluttede en topleder i pakistansk Taleban, Adnan Rasheed, at sende Yousafzai et personligt brev for at bede hende om at »vende hjem, og vende tilbage til Islam og pashtunsk kultur«. »Brug din pen for Islam og for den muslimske ummahs, eller broderskabs, kamp.«

Meninger om Malala

Tahir Ashrafi, som har forbindelser til Talebans topleder, Mullah Omar, og er formand for Pakistan Ulema Council (De Islamiske Lærdes Råd), er en af Pakistans konservative stemmer. Og han er en af de mere kritiske ultraortodokse stemmer blandt landets Wahhabi-muslimer. Ud over at have kritiseret angrebet på Malala, er Ashrafi kendt for at tale imod de berygtede pakistanske blasfemisager, hvor kristne fængsles.

»Malala er min datter, og jeg elsker hende som en af mine egne. Men det er svært for mig at tro, at hun ikke bliver brugt af vestlige magter for at fremme en krigsdagsorden, som jeg finder problematisk,« siger Ashrafi, der tit bliver brugt af både pakistanske magthavere og vestlige diplomater i forhandlinger med militsgrupperne.

»Jeg er uenig med Rasheed og hans brev. Jeg mener ikke, at der er nogen måde hvorpå, man kan legitimere drab – og slet ikke af en lille pige på 14 år. Men der er nogle af de ting, som han siger, som, jeg mener, er rigtige. For eksempel spørger han, hvorfor vi ikke kritiserer drabet på små piger, der dør ved angreb fra amerikanske dronefly, eller i skudveksling med USA’s CIA-agenter. Det er da nogle spørgsmål, som man må tage seriøst,« siger Ashrafi.

Pakistanske liberale har til gengæld været kritiske over for Ashrafi. Ifølge dem, og vestlige støtter af Malala, er fokus på Malala ikke lig med at der ikke er fokus på anden vold.

Bina Shah, en kendt pakistansk forfatter, har sagt at »pakistanere er forvirrede«, når de siger ting som Ashrafi.

I stedet mener hun, at Taleban og islamisering er en reel trussel mod fred i landet, og at det giver mening at bruge Malala som en symbol.

Denne konflikt, mellem Pakistans konservative stemmer som vil fokusere på amerikanske droneangreb, og de mere liberale som vil fokusere på islamiseringens forbrydelser, har fået Orbala, en anden kvinde fra Swatdalen – Malalas hjemstavn – til at kritisere den måde, som Malala er blevet brugt på.

»Kritikere fra alle sider har misbrugt angrebet mod Malala til enten at bevise, at droneangreb er forfærdelige, eller at muslimer er barbariske,« siger bloggeren og skribenten, Orbala.

»Der er et behov for at se Malalas angreb, Swatdalen, og Pakistan i kontekst. Talebanvold er ikke den eneste form for vold, der foregår her. Droneangreb og amerikanske spionforetagender er heller ikke den eneste. Det pakistanske militær opererer her også. Der er vold fra alle sider. Derfor er der behov for en kritik af volden som sådan, og for et ikke-voldeligt budskab. Vi kan ikke gøre noget ved den måde Vesten eller folk i Pakistan instrumentaliserer Malala på, men vi kan i det mindste forsikre os, at kritikken er bred,« siger Orbala.

’Lyt til Malala’

Tilbage ved det rustne thehus fortsætter Kamal med sin analyse af Malalas tale.

»Benazir Bhutto. Badshah Khan. Mahathma Gandhi. Martin Luther King. Og Nelson Mandela. Det var de navne, de personligheder, de filosofier, som Malala nævnte i sin tale. Det siger noget om den politisk filosofi, som hun tror på, og den løsning som, hun mener, er nødvendig,« siger Kamal.

Den nu afdøde Bhutto var verdens første muslimske premierminister, og forkvinden for det socialistiske Pakistan People’s Party (PPP) – en af landets mest magtfulde politiske partier. Badshah Khan var til gengæld en kendt pashtunsk discipel af Gandhi, som troede på ikkevoldelig modstand som en politisk metode.

»Sammen med Gandhi, King og Mandela var Bhutto og Khan medlemmer af brede politiske bevægelser og ikkevoldelige filosofier. Malala sagde klart oppe på podiet, at hun ikke stod der imod nogen gruppe, eller nogen person. Hun sagde klart, at der var behov for en ikkevoldelig løsning på situationen i Nordpakistan. Det er klart, at hun ikke kun er kritisk over for Taleban, men også kritisk over for alle former for vold og krig som hendes folk og hendes region har været udsat for,« siger Kamal.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Thaarup Nyberg
  • Bill Atkins
Jens Thaarup Nyberg og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu