Hærchefen, der faldt Mursi i ryggen

General Abdel Fattah al-Sisi, chefarkitekten for den militære intervention i Egyptens forværrede politiske krise, var kun lidet kendt uden for hæren, da præsident Mohamed Mursi i august 2012 udnævnte ham til såvel forsvarsminister som øverstbefalende for landets væbnede styrker – et skridt, der dengang blev udlagt som en behændig konsolidering af den islamistiske magt.

Karrieresoldaten al-Sisi kom fra en position som chef for den militære efterretningstjeneste og var i forvejen samtidig det yngste medlem af de 19 højtstående officerer den egyptiske generalstab, kaldet SCAF, De Væbnede Styrkers Øverste Råd.

Men selv om han således havde en baggrund i hjertet af landets sikkerhedsapparat, havde han også et ry for at være sympatisk indstillet over for Det Muslimske Broderskab. Og netop dette, forestillede mange egyptere sig, måtte være grunden til, at Mursi havde udpeget ham til jobbet. Sisi, hed det sig, var en religiøs mand, hvis kone endda går i fuld niqab (ansigtsslør) – et såre sjældent syn i landets militære miljøer.

Forsvarede hård fremfærd

Mohamed Beltagy, en fremtrædende skikkelse i Det Muslimske Broderskab, har da også fortalt, hvordan den daværende efterretningschef al-Sisi skal have givet ’broderlige’ advarsler om et forestående angreb fra Mubarak-regimets voldsmænd mod Tahrir-pladsens demonstranter.

Angrebet blev siden kendt som ’Kamel-slaget’ og var et kritisk øjeblik i den revolution, som i februar 2011 førte til Hosni Mubaraks fald.

Men al-Sisi har også pådraget sig kritik for udtalelser, der syntes at forsvare adfærden hos de væbnede styrker, som har tilbageholdt og tævet kvindelige demonstranter, og i flere tilfælde udsat dem for kropsvisiteringer, herunder såkaldte ’jomfruelighedstests’ og truet dem med sigtelser for ’prostitution‘.

Sisi, der blev født i 1954, er en relativt ung leder af et militær, der domineres af ældre officerer med omfattende privilegier og en traditionel og ganske selvbevidst opfattelse af deres plads i Egyptens politiske liv.

Feltmarskal Hussein Tantawi, som han erstattede, var sidst i 70’erne. Al-Sisi, der ved udnævnelsen til generalstabschef, måtte rykkes to rangordener op, skal have efter sigende have ’skælvet som et espeløv’, da Mursi gav ham besked på at ’opføre sig som en mand’ og tage imod jobbet, mens Tantawi ventede i lokalet ved siden af.

Det vakte betydelig opsigt, da al-Sisi besluttede sig for, at tillade islamister optagelse på det egyptiske militærs officersakademi, hvor man indtil da havde insisteret på, at kadetter måtte være hævet over alle politiske og religiøse tilhørsforhold. Oppositionstilhængere peger på, at som hærens efterretningschef var al-Sisi indviet i klassificerede oplysninger om Det Muslimske Broderskab og de mere radikale islamistiske grupper, såvel som i Broderskabets forbindelser til Hamas.

Var for eftergivende

Få dage før al-Sisi blev udnævnt til hærchef, angreb jihad-krigere egyptiske grænsevagter i Sinai og dræbte 16. Episoden var en ydmygelse for de væbnede styrker og understregede, hvor store huller, der endnu er i sikkerheden under den rodede overgang efter Mubarak-regimets fald.

Al-Sisi, der er infanteriofficer, blev uddannet på det britiske Joint Command and Staff College vest for London og opnåede tillige en kandidatgrad på den amerikanske hærs War College i Pennsylvania.

Angiveligt har han på første hånd oplevet den voldsomme forargelse hos officerskolleger, der måtte se enorme summer blive spildt på projekter, hvis dybere formål tilsyneladende var at gøre det muligt for den øverste hærledelse at stikke pengene i egne lommer, med det resultat, at hærenheder blev sat ud af stand til at kæmpe effektivt. Han siges endvidere at have tætte forbindelser til både den amerikanske hær og Saudi-Arabien, hvor han i en periode var militærattaché. Inden for hæren skal han været blevet kritiseret for at være for eftergivende over for Det Muslimske Broderskab.

I december 2012 gav den nye egyptiske forfatning hæren en større autonomi, end den tidligere havde nydt. Men siden da er relationerne til Broderskabet undergået gradvis forværring, i takt med at den folkelige utilfredshed med Mursi er vokset og hæren har ønsket at styrke sit eget offentlige renommé.

Med udløbet af hans 48-timers-ultimatum holder Al-Sisi i dag til dels Egyptens skæbne i sin hule hånd.

Ian Black er The Guardians mellemøstenredaktør

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.