Læsetid: 6 min.

Det handler ikke om demokrati, men om at overleve

Mens militæret i Kairo i går begyndte at skyde tilhængere af Egyptens afsatte præsident Mursi, erklærer de fattige uden for hovedstaden sig ligeglade med demokrati. De ønsker en revolution, der skaff er dem mad på bordet. Information besøger et andet Egypten langt fra Tahrir-pladsen
Revolutionen er nået til Egyptens fattige landdistrikter, langt fra det politiske magtcentrum. Her diskuteres ikke demokrati og legitimitet, men fødevarepriser og sult. Foto: Wissam Nassar/Polfoto

Revolutionen er nået til Egyptens fattige landdistrikter, langt fra det politiske magtcentrum. Her diskuteres ikke demokrati og legitimitet, men fødevarepriser og sult. Foto: Wissam Nassar/Polfoto

9. juli 2013

På et gadehjørne har 59-årige Shlbya Mohamed slået sig ned på en plasticstol i udkanten af den lille flække Berket el Sabe, som ligger en to timers køretur nord for Kairo.

Omkring hende jagter kvarterets børn en fodbold og sender støvskyer fra den ucemmenterede vej op i luften.

»Jeg hører skam om, hvad der sker rundt omkring lige nu,« siger hun og drejer hurtigt samtalen fra den politiske situation til fødevarepriserne.

»Mad er blevet så dyrt, selv grønsager som kartofler er svært for mig at få råd til. Hjemme hos os er ris og mel efterhånden blevet luksusvarer, som vi ikke har råd til i det daglige,« siger hun.

Ifølge Shlbya Mohamed er priserne steget særdeles meget det seneste år under præsident Mursi, men hun tilføjer, at det har været hårdt i mange år for hende og den 17-årige søn, hun bor alene med. Hendes månedlige indkomst er omkring 300 kr., som hun tjener ved at hjælpe til på en skole.

»Nogle gange føles det, som om vi går baglæns i vores udvikling. Benzinpriserne er steget så meget, at mange familier her i gaden må rejse med æselkærre, hvis de skal nogen steder. Jeg er faktisk ligeglad med, hvem der er præsident, så længe han skaffer os mad,« siger hun.

Shlbya Mohameds situation i Berket el Sabe er ikke et enkeltstående tilfælde i Egypten, snarere tværtimod. Kløften mellem rig og fattig øges år efter år, og det er primært i landdistrikterne, det mærkes. Ifølge en rapport fra World Food Programme (WFP) fra i år levede 13,7 mio. egyptere – 17 procent af befolkningen – i fødevareusikkerhed i 2011. En stigning fra 2009, hvor andelen lå på 14 procent. Lidt over halvdelen af Egyptens befolkning er bosat i landdistrikterne, hvor 78 procent af de fattige og 80 procent af de ekstremt fattige egyptere bor, ifølge Verdensbankens opgørelse fra 2012.

Bedre under Mubarak

I en etværelseslejlighed sidder 52-årige Ahmed Abd el-Hamed og ser fjernsyn. Det er trangt med plads, for værelset rummer både køkken, stue og soveværelse for ham, hans kone Nadia Hassnen og deres to børn.

Når de skal sove, spreder de madrasser ud på gulvet, for der er ikke plads til senge.

»Fra tv følger vi med i, hvad der sker i Kairo. Vi vil gerne have en ny præsident, men det er ikke det, vi tænker mest på. Efter revolutionen i 2011 er alt blevet værre. Det var i forvejen dyrt at købe mad, men efter præsident Mursi kom til, er alt steget, og det var ikke det, han lovede. Vi spiser ikke kød længere, for vi har ingen fast indkomst. Lige nu lever vi fra hånden til munden. Jeg må tigge om penge og mad hos andre familier i byen,« siger Nadia Hassnen.

Hendes mand var tidligere møbelsnedker, men har fået en rygskade. Nadia Hassnen har taget alt det arbejde, hun kunne få, men efterhånden som fattigdommen har ramt flere og flere i byen, bliver jobmulighederne færre og færre. Førhen gjorde hun rent hos private familier, men i dag vælger de fleste selv at gøre rent, fordi de ikke har råd til rengøring, fortæller de.

»Tingene var langt bedre under Hosni Mubarak. Man kan slet ikke sammenligne nu med dengang. Selvfølgelig havde vi det også i perioder hårdt, før præsident Mursi kom til, men når vi var i nød og ingen penge havde, kunne vi altid regne med at få fra staten,« siger Nadia Hassnen.

Familien har af flere omgange kontaktet de lokale myndigheder, men for at få økonomisk støtte, skal de fremvise lægeerklæring og dokumentation for Ahmed Abd el-Hameds skade.

Den slags koster penge, som familien ikke har.

»Ærlig talt er jeg bedøvende ligeglad med den forfatning, som de har skændtes så meget over. Lige nu har vi bare brug for en præsident, der kan rydde op og sørge for et anstændigt liv til alle, ikke kun dem i Kairo, som har overskud til at demonstrere. Så længe hver dag er en kamp om at skaffe penge, kan jeg slet ikke tænke på demokrati og forfatninger,« siger Ahmed Abd el-Hamed.

Nadia Hassnen peger på sin syvårige søn Mohamed.

»Det er for sent for min mand og jeg, men det er børnene, vi tænker på. Jeg kan ikke give dem den mad, de har brug for for at vokse sig sunde og stærke,« siger hun.

Tidligere på året offentliggjorde WFP en større undersøgelse, der blandt andet viste, at underernæring er hovedårsagen til 11 procent af alle dødsfald blandt egyptiske børn.

Hertil kommer, at 81 procent af de sygdomme, der opstår på grund af under- eller fejlernæring, ikke behandles. Studiet konkluderede også, at underernæring koster det egyptiske samfund 20,3 milliarder egyptiske pund hvert år, hvilket svarer til 1,9 procent af bruttonationalproduktet.

Sikkerhedsnettet svigter

Aftenen er så småt ved at falde på, og i Berket el Sabe’s bymidte, hvor koncentrationen af butikker er størst, er en gruppe på 40-50 antiMursi demonstranter gået på gaden med flag. Pladsen er spærret af, selvom tilslutningen endnu er beskeden. I byen bor også flere støtter af den afgåede præsident Mursi, men folk på pladsen tror ikke, det vil komme til sammenstød.

»De ved godt, at de ikke er populære her i byen for tiden, så de holder sig inden døre, når vi holder demonstrationer,« fortæller en ældre herre, men tilføjer, at forholdet ellers er fredeligt imellem dem, som det altid har været. Stemningen og tilslutningen stiger i takt med, at mørket falder på over Berket el Sabe.

Hussein Mosy er journalist på en avis i Kairo, men bosat i Berket el Sabe. Han fortæller, at problemet med præsident Mursi var, at han ingen vision havde for de fattige, og derfor er de blevet hårdest ramt under hans præsidentperiode.

»Jeg er ikke enig med dem, der siger, at det var godt under præsident Mubarak. For mig er det at sammenligne slemt med værre. Lad os sige det sådan her: Før havde flere lige netop nok til at klare sig. Blandt andet fordi det sociale sikkerhedsnet, hvor arbejdsløse kan modtage et månedligt beløb til mad, fungerede nogenlunde, omend langt fra godt, med Mubarak ved magten. I dag er det helt kollapset,« siger han.

Ifølge WFP havde 80 procent af de egyptiske husstande, som organisationen anser som sårbare, ikke tilstrækkelig indkomst til at dække deres basale behov i juni sidste år. Det var en stigning fra 75 procent i forhold til marts 2012.

Tidligere på året i marts måned fremlagde daværende præsident Mursi en plan om at tilbageholde 59 millioner dollar i regeringsstøtte til bagerier, som producerer brød til fattige egyptere. Planen var et led i regeringens nedskæringer på statstilskud til benzin og mad, som udgør cirka 25 procent af statsbudgettet. Nedskæringerne skulle tilfredsstille en række lånebetingelser fra IMF.

De varslede nedskæringsplaner fik dog en brat ende. Vrede egyptere truede med strejker over hele landet, så præsidenten til sidst så sig nødsaget til at trække planerne tilbage.

Ifølge WFP har et af problemerne været, at regeringens rationeringskort, hvormed fattige kan få tilskud til fødevarer, har været henvendt til de forkerte.

Ordningen dækker cirka 68 procent af befolkningen, men udelukker de 19 procent mest sårbare husstande.

Naggy Ali-Mohammed er 63 år gammel. Han bor med sin kone i udkanten af Berket el Sabe. Han har ikke tænkt sig at deltage i dagens demonstration, men bliver hjemme hos sin familie.

Naggy Ali-Mohammed kan ikke længere arbejde på grund af en skade. I stedet bidrager hans 17-årige søn med at forsørge familien.

»Jeg prøver at følge med i fjernsynet for at forstå, hvad det helt præcist er, der sker i Kairo lige nu, men det forekommer mig meget fjernt, hvis jeg skal være ærlig,« siger Naggy Ali-Mohammed, og fortsætter:

»Men hvis de kan finde en præsident, som skaffer billigere mad og sikrer, at jeg kan få en smule penge i de perioder, hvor det står skidt til, så er jeg tilfreds.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Karsten Aaen
  • Rasmus Kongshøj
  • randi christiansen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Helle Hinge Helle Hinge Formidling
  • Dennis Laursen
  • Marianne Rasmussen
  • Lone Christensen
  • Robert Kroll
Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, randi christiansen, Robert Ørsted-Jensen, Helle Hinge Helle Hinge Formidling, Dennis Laursen, Marianne Rasmussen, Lone Christensen og Robert Kroll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Glimrende. Nu begynder sandheden, som jeg gjorde opmærksom på i dette medie for snart toogethalvt år siden, at komme frem. Bedre sent end aldrig.

Nu må vi se, om en realistisk mediedækning vil fortsætte fremover.

randi christiansen, Per Torbensen, Bill Atkins, Tedros Istifanos og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar
Marianne Rasmussen

Det er lige netop problemet bag mange af de oprør, vi ser nu, og vil se flere af fremover. Når mennesker ikke længere har noget at miste, sætter desperationen ind - uanset hvor meget magthaverne forsøger at pakke det ind i politik og/eller religion. Samfundets helt basale behov skal dækkes!

Morten Melbye, Rasmus Kongshøj, randi christiansen, Jens Falkesgaard, Dennis Laursen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Det er helt logiske tanker, menneskerne i Ægypten har. 'Erst kommt das Fressen, dann die Moral', som Bertold Brecht sagde. Det er helt naturligt.

Samtidigt er det naturligvis sørgeligt, at disse mennesker ikke har baggrund for at se, at det netop var Mursis regime, der, i stedet for at tage sig af bl.a. den økonomiske udvikling, diskuterede islamistiske love i parlamentet og bl.a. derved skubbede til denne katastrofale udvikling, der sendte landet fra dårlige vilkår til dem der er endnu værre. Bedste grobund for et autoritært styre.

Rasmus Kongshøj, Bill Atkins og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar

Problemet er også, at danskerne er ofre for en elendig nyhedsinformation. For toogethalvt år siden, stod eksempelvis Ulla Therkelsen og Steffen Jensen fra TV2 euforiske og udråbte demokratiet og 'de nye tider' i Egypten, på Tahrir pladsen, og Information var ikke bedre.

Som om de råbende mennesker på Tahrir pladsen havde løsningen på Egyptens problemer, eller repræsenterede den brede befolkning. Man spørger sig selv om hvad formålet er, med en så ringe information.

Egypten, og andre lande i den arabiske verden der ikke er kulbrinteeksporterende, stør i økonomiske og sociale problemer til halsen, og man må desværre se i øjnene, at de kan holde så mange valg de ønsker, uden at det løser deres problemer. Befolkningstilvæksten har medført, at disse lande nu, mere eller mindre, har nået den kritiske masse på ca. 20% af befolkningen af 15-24 årige (Egypten 18% og Syrien 20,8%) hvor der er stor risiko for ballade. Da 0-14 årige i Egypten andrager 32,3%, er der lagt i kakkelovnen med uro i mange år fremover.

Når fødevareproduktionen ikke har kunnet følge med befolkningstilvæksten, er Egypten i dag i den situation, at måtte importere 50% af sit kalorieforbrug, bl.a. af hvede, til verdensmarkedspriser, den fattige del af befolkningen ikke kan betale, og regeringen ikke længere har penge til at subventionere tilstrækkeligt.

Hæren kunne ikke løse de socio-økonomiske problemer under Mubarak, derfor blev han afsat, og Broderskabet og støtter har været mere optaget af islamisering end problemløsning, så blev de afsat, så det er svært at se rent umiddelbart, hvad og hvem der skulle kunne lette situationen i årene fremover.

Morten Melbye, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, peter hansen, randi christiansen, Britta Hansen, Per Torbensen, Bill Atkins, Kristian Rikard, Morten Pedersen, Marianne Rasmussen, Dennis Laursen, Nic Pedersen og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Her kan man virkelig se berettigelsen af kinesernes etbarnspolitik.
Hvis egypterne havde gjort noget lignende i tide, ville de måske ikke have stået på katastrofens rand.
Der er næppe nogen regering, demokratisk eller ej, som kan forhindre at landet ryger ud over kanten nu.

Jesper Wendt

Etbarnspolitik - har i lige så høj grad menneskile omkostninger, men man dør ganske vist ikke af det.

Eller gør man.

Dennis Laursen

"Ifølge Shlbya Mohamed er priserne steget særdeles meget det seneste år under præsident Mursi[...]"
Jeg håber, at Informations pro-islamistiske kulturradikale fangede denne linje. Det Muslimske Broderskab, "De fattiges talerør, bla bla bla...", er ikke interesseret i folket, men udelukkende i at indføre et kalifat, og undertrykke folket.

Men spørgsmålet er, om de kulturradikale overhovedet er interesseret i at vide, at der eksisterer fattige? Det er jo ikke uden grund, at de isolerer sig i ghettoer som Frederiksberg og Østerbro...

randi christiansen, Bill Atkins, Ole Olsen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Nic

Vi må nok betragte Kina og Egypten som to usammenlignelige størrelser på alle områder.

Men teoretisk har du da ret, om end der kan være tale om udskydelse af et problem ind i fremtiden. Kineserne indså for ca. 30 år siden, på deres sædvanlige pragmatiske facon, at deres befolkningstilvækst skulle hæmmes, hvis den nye politik man da så småt var ved at implementere, skulle have chance for at lykkes. Politikken betyder imidlertid, at Kina om nogle år kommer til at stå over for et (muligt) problem med et stort antal ældre, og for få yngre til at arbejde. Når jeg sætter muligt i parantes skyldes det, at jeg tror kineserne vil klare problemet. I alt fald ser det ud til, at de økonomisk vil kunne afhjælpe problemet til sin tid, hvad egypterne ikke kan. Og derfor har vi en kommende katastrofe i Egypten, og ikke i Kina.

(Kineserne er jo en del af egypternes problem, som jeg har nævnt før. Kinesernes stigende velstand har gjort det muligt for dem at leve bedre, og derfor bl.a. forbruge mere korn, der presser kornpriserne op på verdensmarkedet, til ugunst for en stor hvedeimportør som Egypten).

Sikken et held for de militære kupmagere, at egypterne i virkeligheden slet ikke er interesseret i demokrati.
Og når Informations udsendte sommerferiemedarbejder har talt med en egypter eller to, så er det jo den skinbarlige sandhed!

Jeg for mit vedkommende ville have fundet det mirakuløst, hvis præsident Mursi på et årstid kunne have rettet op på resultatet af mange årtiers korrupt militærdiktatur.

@ Bo Carlsen

Selvfølgelig kunne Mursi ikke gøre meget på kun et år. Men problemet var, at han heller ikke gjorde noget for at forsøge.

Man har ikke indtryk af at de næsten årlige FN rapporter om 'Arab Human Development' der udgives, bliver taget alvorligt, i store dele af den arabiske verden herunder Egypten.

Anders Feder

Dennis Baggers Laursen: Du slynger om dig med uspecifikke termer som "Informations pro-islamistiske kulturradikale" fordi ingen nogensinde har givet udtryk for de holdninger du gerne vil have nogen at klandre for.

Nic Pedersen

Ole,

"Vi må nok betragte Kina og Egypten som to usammenlignelige størrelser på alle områder"

Nej, ikke i forhold til at have et overbefolkningsproblem!
(hvilket er det helt centrale problem)
Så Egypten står nu med en katastrofe og Kina med et midlertidigt ældreproblem, som jeg også tror de løser.

På alle andre områder, må jeg nok give dig ret.

Nic

Det er dig der taler om 'overbefolkningsproblem' for begge lande, ikke jeg.

De befolkningsproblemer de to lande står over for, er forskellige, idet Kina vil komme til at mangle unge mennesker, medens Egypten har/får flere end de kan klare. Jeg vil påstå at Kina vil blive i stand til at klare sit på en rolig måde, medens Egypten ikke vil, hvilket vi allerede ser i øjeblikket..

Nic Pedersen

Ole,

ja, det gør jeg. Kina løste sit ved rettidig omtanke og handling. Egypten gjorde ikke (med nu nok rigtig grumme konsekvenser)!
Hvori består forståelsesproblemet?

randi christiansen

Er der tale om dårlig regeringsførelse eller om, at Egypten reelt ikke kan brødføde sig selv?

Kunne være interessant at få en mere dybtgående analyse af hvilke rævekager det internationale samfund bliver spist af med, og hvilke ingredienser i retten 'suppe på en pølsepind' som det egyptiske folk må sygne hen til. Skam få denne verdens finansgribbe og deres korrupte proselytter og hjernedøde teknokrater

Michael Kamp

Britta Jensen:

Nu var Mursi demokratisk valgt, ergo er det en regering og ikke et regime. Hvorfor denne manipulation?
Dernæst var det det salafistiske parti Al-Nour der også sad i regeringen der hele tiden vil diskutere religion og var en konstant hovedpine til Morsi, du ved det parti der deltog i kuppet sammen med de kleptomaniske generaler og den løgnagtige opposition ledet af tumper som Ahmed Shafiq, Al-Baradai etc.
At manden overtog et land der er økonomisk smadret, gennemsyret af korruption, og hvor det gamle styre det såkaldte ”deep state” stadig eksisterede, er næppe ideelle vilkår at arbejde under og slet ikke gøre noget ved på 1 år. Det var da også det der endte med at koste ham posten, at han vil fratage kleptomanerne deres såkaldte privilegier, og bekæmpe korruption.

Lad os lige se alle nuancer og være realistiske, om man kan lide Morsi eller ej, så er ret ret.

Britta Hansen

Michael Kamp - nu blev jeg interesseret i, hvad synonymordbogen og fremmedordbogen har at fortælle om begrebet 'regime', og jeg læser der: fr. régime, lat. regimen, af regere styre, se regere) styrelse, regering, regeringsform (fremmedordbog).

Begrebet er værdineutral, og jeg kunne lige så godt have skrevet 'Ægyptens regering med Mursi i toppen' el.lign.

Det virker, som om du er meget ind i parlamentets diskussioner i Ægypten (hvorimod jeg havde min information fra medierne og også fra interviews med ægyptere i byerne og på landet). Men medgivet: betingelserne var alt andet end nemme. Faktum er dog, at Mursis regime har fejlet i stor stil under den givne udfordrende situation, at landet mere og mere islamiseredes og nøden ikke blev mindre men større.

Militærkuppet mod Egyptens demokrati minder i alt for høj grad om de kup vi kender fra en række andre lande, hvor kupmagerne har været købt og betalt med US-dollars.

Er det mon ikke i det terræn, vi skal søge grundlaget for kupmagernes mange klakører og medløbere?

@ randi kristiansen

Egypten er ikke i stand til af føde sig selv, uanset hvilken regering de har. På den anden side, Storbritannien gør det heller ikke, men der er det ikke et problem.

@ Bo Carlsen

Du har formentlig ret i den udstrækning, at Saudi Arabien frygter Broderskabet, og dets mulige trussel på sigt over for herskerne i Saudi. Saudi står i kulissen som leverandør af milliardlån i petro-dollars til Egypten, samt rabaterede olieleverancer, begge ting som Egypten har desperat brug for, for at forhindre at sulten breder sig endnu mere, og landet går totalt i stå grundet mangel på olie/benzin.

Som det gamle ordsprog siger, så skal man ikke bide hånden på den der fodre een. Det er da også muligt, at folk der sulter, bliver klakører og medløbere, som du betegner dem.

Nic Pedersen

"Er der tale om dårlig regeringsførelse eller om, at Egypten reelt ikke kan brødføde sig selv?"

Begge dele, kan man nok roligt svare.

Lokalt fødevareunderskud er jo heller ikke nødvendigvis et problem, hvis man kan producere andet, som kan byttes med mad.
Det har Middelhavets gamle kornkammer Egypten bare også forsømt at udvikle, alt imens der er blevet lavet flere sultne egyptere på højtryk.
Deraf den nuværende ulykke!

Michael Kamp

Britta:

Vi ved begge hvorfor du valgte ordet regime og ikke regering. Men lad det nu ligge.

Man kan anklage Morsi og dennes regering for meget, men at klandre dem for at øge nøden er desværre en tom påstand uden meget hold i virkeligheden. Egypten var allerede i dyb krise politisk og i særdeleshed økonomisk, og der var intet Morsi eller andre for den sags skyld kunne gøre for at bremse denne udvikling, og slet ikke på 1 år.

At Morsi er dybt konservativ og religiøs er et faktum, at Morsi gerne så at Egypten forblev et konservativt religiøst samfund er også et faktum. Men spørg dig selv hvad den almene egypter ønsker? Sådan noget afgøres ved stemmeurnerne, og ikke via militære kup.

Dette skal ikke ses som en opfordring til at holde med den ene eller anden part, men en opfordring til at man sætter et stort spørgsmålstegn ved den officielle historie om at Morsi blev afsat fordi han var ved at demontere demokratiet, når det snarere var fordi han var ved at pille ved den eksisterende og korrupte magtstruktur ledet af generalerne og deres naturlige allierede i form af forretningsfolk og politikere der fik tildelt privilegier af det gamle styre mod loyalitet, og som de nu ikke ønsker at give afkald på.

Spørg dig selv til sidst hvorfor det egyptiske militær sidder på estimeret 15-40% af den egyptiske økonomi, og hvorfor USA donerer knap 10 mia. kr. årligt til militæret udenom den egyptiske regering (Egypten som stat får til sammenligning 1/6 af dette beløb til at udvikle landet), og hvordan dette hænger sammen med den udvikling vi ser nu.

Læs evt.
http://www.aljazeera.com/indepth/features/2012/02/2012215195912519142.html

Karsten Aaen, Bo Carlsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Som regel afsløres mangt og meget - herunder reelle magtforhold - ved at følge pengene. Militæret tillod måske lige præcis så meget 'demokrati' , at deres position ikke blev truet - umuliggjorde måske ligefrem Morsis mere eller mindre ubehjælpsomme forsøg på ægte reformer til fordel for det egyptiske folk? Men hhvadheleved bønder om agurkesalat - især når de ikke kender hele sandheden

Hasse Gårde-Askmose

Som adskillige andre også er inde på:
Demokrati? "Lad os begynde at diskutere det, når vi har fået mad på bordet".

Det er realiteterne for langt den største del af befolkningen. Ikke alene i Ægypten, men i rigtig store del af Mellemøsten (Og for den sags skyld store dele af kloden).

De politikere, der "råber" op om det arabiske forår og "nu kommer demokratiet-altså i vestlig forstand", befinder sig i toppen af Maslows behovspyramide. Deres største problem er - i overført forstand -, hvornår den næste model af Apples Mac-book eller I-pad kommer. Om de kan være nogle af de første, der "får" den.

Karsten Aaen

Ja, hvorfor mon generalerne har lukket Al-Jazeeras afdeling i Cairo? Sikkert nok, fordi generalerne netop ikke ønsker den sandhed ud til folket: Mursi forsøgte at fratage Cairo-eliten (forretningsfolkene) og militæret deres privilegier - og derfor blev han afsat. Og så skal man heller ikke glemme Israel: Det Israel som nu i sit stille sind må juble over at Ægypten er kastet ud økonomisk, politisk og statsligt kaos. Thi så kan det ej gøre Israel noget. Præcis som Irak og Afghanistan ej heller kan gøre Israel noget.

Lad mig fortælle jer en lille historie om Iran:
For 60 år siden, i 1953, blev Mossadegh, landets premierminister væltet miltæret og shahen af Iran blev fløjet ind. Og undertrykte sit folk - præcist som USA, CIA og MI5 havde beordret. Der var også uroligheder og demonstrationer i Teheran og Isfahan og andre store byer i Iran. En af de ballademagere som CIA (og MI5) betalte for at lave ballade hed Khomeini til efternavn, og var en ultra religiøs konservativ person, som mange år senere skulle blive Irans (åndelige) reelle leder. At betale salafister og wahabister og fattige? for at lave ballade så man kan få afsat en præsident/premierminister som ikke passer USA - eller Israel - er noget USA har gjort før, gør nu, og sikkert kommer til at gøre igen. USA styrer udelukkende ud fra egne interesserer - og de interesser handler om to ting: olie og om at beskytte Israel. (fordi visse kristne amerikanerne har en eller idé om at når Jesus kommer igen, i kropslig forstand, så skal Guds Rige, indfinde sig - og alle amerikanere vil så blive frelst...)

Karsten Aaen

Information har været på en køretur til en by, Berket, som ligger to timer nord for Cairo. Og hvor folk er fattige og ønsker sig mad. Og ikke kan få det. Men hvorfor man Information dog ikke taget på tur til det Sydægypten, hvor det Muslimske Broderskab siges at stå stærkt. Og kigget på det foregår i Cairo fra deres perspektiv...

Dennis Laursen

@Bo Carlsen:
Det vil sgu da være dumt af USA at støttede et militærkup mod en regering, den selv har støttet...

Dennis Laursen

@randi Christiansen:
Gerne af de veje, der er opportunt for den pågældende magthaver, det pågældende tidspunkt?