Læsetid: 6 min.

’Jeg vil helst blive i Kroatien’

I Kroatien har høj ungdomsarbejdsløshed og udbredt mistillid til systemet ført til en fordobling i udvandringen og etablering af et ungdomsparti. Eksperter frygter, at utilfredsheden kombineret med det nyligt erhvervede EU-medlemskab vil resultere i decideret hjerneflugt
De nyeste officielle tal fra EU’s statistikbank, Eurostat, viser, at arbejdsløsheden i Kroatien blandt de 18-24-årige nåede 51 procent i første kvartal af 2013 – mere end det dobbelte af EU-gennemsnittet på 23,5 procent og kun overgået af Grækenland og Spanien.

Antonio Bronic

15. juli 2013

Klokken har kun lige slået ni. Det er en almindelig hverdagsmorgen, men fortovscafeernes klapstole er allerede besat. Her sidder det faste klientel og hænger timevis over kaffe til fem kroner koppen, mens de ryger den ene billige bosniske cigaret efter den anden og bladrer i lokalavisen.

Der er pensionister og midaldrende krigsveteraner. Men mest iøjnefaldende er de mange unge. De sidder her, fordi de ikke har noget bedre at lave.

Den kroatiske økonomi har været i konstant recession eller stagnation siden 2009, og det har sat sig spor i form af en tårnhøj ungdomsarbejdsløshed. De nyeste officielle tal fra EU’s statistikbank, Eurostat, viser, at arbejdsløsheden blandt de 18-24-årige nåede 51 procent i første kvartal af 2013 – mere end det dobbelte af EU-gennemsnittet på 23,5 procent og kun overgået af Grækenland og Spanien.

I solen på terrassen foran det økonomiske fakultet i Pula, et stykke fra byens cafeer, sidder Denis Taletovic med sine studiekammerater og et par lærebøger fyldt med lyserøde lapper. De skal snart til eksamen, og der tales om spillover-effekter og business plans. Og fremtiden, naturligvis.

Denis Taletovic studerer Business og Management. Men når han om et år afslutter sine studier, kan det meget vel være goddag til en tilværelse som arbejdsløs ved landets caféborde.

»Min drøm er at få et job i et større firma, hvor jeg kan lære af de store drenge. Men jeg ved godt, at det bliver svært,« siger han.

»Jeg vil helst blive her, hvor jeg taler sproget og har min familie. Men hvis jeg ikke finder et job, må jeg tage til et andet europæisk land, hvor mulighederne er bedre.«

Intet perspektiv

Denis Taletovic er ikke alene om at have en sådan plan. Tendensen er tydelig på de sociale medier. Mest prominent er med næsten 60.000 medlemmer facebookprotestbevægelsen Mladi Napustimo Hrvatsku (Unge mennesker, forlad Kroatien, red.), der bl.a. formidler udenlandske jobopslag og succeshistorier fra dem, der allerede er rejst ud.

»Der er intet perspektiv for os her. Og vi har mistet ethvert håb om, at magthaverne vil forbedre situationen. Derfor er den logiske konsekvens at rejse ud,« forklarer Iva Augustinovic, der er talsmand for Mladi Napustimo Hrvatsku.

Ironisk nok var det faktisk den socialdemokratisk ledede regerings forsøg på at få de unge ind på arbejdsmarkedet, der satte gang i bevægelsen. En aktiveringsordning, hvor nyuddannede tilbydes arbejde for 1.600 kroner om måneden – en fjerdedel af gennemsnitslønnen – vakte stor vrede blandt de unge.

»Vi har slidt i fem år eller mere for at få en universitetsgrad, og så skal vi arbejde for peanuts i noget, der ikke engang er et rigtigt job – måske i årevis. Den slags har vi fået nok af,« siger Iva Augustinovic.

»Vi elsker vores land og ville gerne blive, men det er ganske simpelt ikke muligt, hvis tingene ikke ændrer sig.«

Ud af Facebook-gruppen er sprunget partiet Akcija Mladih (Ungdomshandling), der med et løst program med fokus på uddannelse og jobskabelse og løfter om at gøre op med »de korrupte, blodsugende igler« i det politiske system blev valgt ind i flere af de store byer ved de nyligt overståede lokalvalg i maj.

Netop mistroen til systemet er da også en væsentlig grund til, at de unge søger til udlandet.

»I andre lande bliver du ansat på baggrund af dine kvalifikationer, men her er dine politiske forbindelser det vigtigste. Det er vildt frustrerende, du får ikke en fair chance,« siger Denis Taletovic.

Han bakkes op af en medstuderende, Ivan Muskovic.

»Jeg har meldt mig ind i et af de store partier. Det er den bedste arbejdsløshedsforsikring. Jeg tror ikke, man kan få et godt job uden at benytte sig af den slags kontakter,« siger han.

EU-medlemskab dræner hjerner

Utilfredsheden blandt de unge har givet udslag i statistikkerne. Ifølge de seneste tal fra DZS, det kroatiske svar på Danmarks Statistik, emigrerede 13.000 kroater i 2011. Det tal har været stigende, siden effekten af krisen ramte. I 2008 var tallet således kun omkring 7.000. Og eksperter frygter, at det kan udvikle sig til en decideret hjerneflugt, nu da Kroatien 1. juli blev det 28. medlem af EU.

»Der er allerede en klar tendensspecielt blandt de unge til at forlade Kroatien. Med EU-medlemskabet bliver det nemmere for dem at studere eller arbejde i andre lande, og der er en klar fare for, at de ikke vender tilbage,« siger Iva Tomic, forsker ved Zagreb Universitets Økonomiske Institut og ekspert i arbejdskrafts bevægelighed.

»Med de unges udvandring kan vi om få år stå tilbage uden arbejdsmarkedets støttepiller, arbejdere i deres mest produktive alder. Og Kroatien vil gå glip af alle deres ideer og innovation, der kunne skabe vækst og job,« siger hun.

Vinko Kandzija, der er professor i økonomi ved universitetet i Rijeka og ekspert i økonomisk integration i EU, er enig. Han tror dog ikke på en decideret masseudvandring.

»Problemet vil ikke så meget være antallet af emigranter, men sammensætningen. Først og fremmest vil de, der forlader Kroatien, være veluddannede unge, læger, ingeniører osv. Med andre ord dem, der kunne føre Kroatien ud af den økonomiske krise, vi står i,« siger han.

På universitetet i Pula har de mærket interessen for at søge de nye uddannelsesmuligheder i andre EU-lande. Universitetets hold af Erasmus-studerende, der tager ud og studerer i EU, har haft stor søgning, og det har resulteret i en lang venteliste for studerende, som vil ud.

Denis Taletovics ven og navnebror Denis Jalusic har søgt igennem Erasmus-ordningen, men er endt på ventelisten.

»Jeg gør det meget godt på mit studie, men konkurrencen for at få en Erasmus-plads er skrap. Nu venter jeg. Hvis nogle springer fra, kan det være mig, der kommer ud,« siger Denis Jalusic, der ikke vil afvise, at det i så fald kan være et endegyldigt farvel til Kroatien.

Regering håber på jobs

Parlamentsmedlem og økonomiordfører Domagoj Milosevic fra det konservative HDZ, det største oppositionsparti, kender godt konsekvenserne af en høj ungdomsarbejdsløshed.

»Jeg er meget bange for en hjerneflugt. Personligt har jeg to talentfulde, unge venner, der har forladt landet og nu er succesrige forretningsfolk andre steder i verden. Den slags mennesker har vi ikke råd til at miste, og derfor er det sørgeligt, at regeringen ikke ser ud til at tage problemet alvorligt,« siger Domogoj Milosevic.

»Vi er nødt til at skabe et tættere forhold mellem universiteterne og erhvervslivet. På den måde kan studerende vise deres værd og få kontakter, mens firmaerne kan nyde godt af deres ideer.«

Modsat føler regeringen, at den allerede har gjort meget, og at et vendepunkt er nært forestående.

»Vores hovedopgave er kampen mod arbejdsløshed, og alt, hvad vi gør, er fokuseret i den retning. Vi tror, at opsvinget er lige om hjørnet. Vores nyeste tal viser, at den industrielle produktion er stigende igen, og forhåbentlig vil det føre til nye job i den nærmeste fremtid,« siger Srdjan Gjurkovic, parlamentsmedlem og formand for Komiteen for Finanser og Det Centrale Budget for HNS, der er juniorpartner i den socialdemokratisk ledede regeringskoalition.

Om eftermiddagen – på vej ned ad Pulas stenbelagte gader, anlagt af romerne hundrede år før Kristi fødsel –ses et par kendte ansigter i mængden af de vrimlende tyske turister. Ved et par glasborde har Denis Taletovic, Ivan Muskovic og deres studiekammerat Denis Jalusic sluttet sig til de arbejdsløse. Denis Jalusic nikker, mens han griner og slår ud med armene:

»Den kroatiske ungdom sidder

på café hele dagen og bruger de penge, vi ikke har. Vi skal nok passe på ikke at tillægge os for mange dårlige vaner. En dag er der forhåbentlig job igen, og så skal vi være klar til at gribe muligheden.«

 

Serie

Seneste artikler

  • ’Mine sønner forstår godt, hvorfor jeg er her’

    31. juli 2013
    Andrzej Czerniak er en af de mange polske mænd, som siden østudvidelsen af EU har forladt deres hjemland og familie for at tjene penge i Vesteuropa. Hans søn, Kamil Czerniak, regner med at gøre det samme, når han er færdiguddannet, men modsat sin far vil han ikke lade sin familie blive hjemme
  • Ingen vej tilbage

    30. juli 2013
    Da millioner af østeuropæere søgte til Vesteuropa efter bedre betalte job efter Østudvidelsen af EU i 2004 var forventningen, at de ville vende hjem igen efter en årrække. Men så kom eurokrisen, og den forventede returmigration udeblev. Kasia Gomolka er en af de polakker, der er endt med at blive
  • ’Østimmigration er en test af briternes tolerance’

    27. juli 2013
    1,1 million borgere fra de lande, der blev medlemmer af EU i 2004, bor i dag i Storbritannien – halvdelen af dem er polakker. Resultatet er blevet et andet Storbritannien, hvor polsk i dag er det næststørste sprog, hvor supermarkederne har et polsk varesortiment, og hvor kunsten er blevet mere reflekterende
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Krogh
Bjarne Krogh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

I øvrigt måtte James Joyce af nød søge til Pola fra Trieste i 1904-5 for at undervise for Berlitz School. Det var glippet for ham i Trieste. Joyce, og alle andre udlændinge, blev dog smidt ud Pola mistænkt for at være spion.