Læsetid: 6 min.

Med kroppen og mikrobloggen som våben

Ye Haiyan er i Kina en velkendt fortaler for kvinders og børns rettigheder. Det burde politisk være ganske ukontroversielt, men alligevel er hun en jaget kvinde. Med brug af internettet og sin egen krop har hun været i stand til at sætte tabuemner på dagsordenen
Illustration: André Leit/iBureauet
1. august 2013

Ye Haiyan har to våben. »Min krop og min mikroblog,« siger hun. Begge bruger hun til at »få sat skub i en diskussion om emner, der ellers ikke bliver debatteret åbent i Kina.« Og ved at benytte chokeffekter og modige happenings har hun haft succes med at trænge igennem larmen på det livlige internet i Kina – bl.a. ved at tilbyde sin egen krop på bordeller for at sætte fokus på prostitueredes manglende rettigheder.

Senest var det dog alene det blotte tilbud om sex, som fik skabt opmærksomhed. Den 38-årige Ye var i slutningen af maj taget ned til den sydlige ø Hainan, hvor en skoleleder og en regeringsansat var anklaget for at voldtage seks piger mellem 11 og 14 år. Og foran de to mænds arbejdspladser stillede hun sig op med et skilt: »Lad børnene være! Få et hotelværelse og tag mig i stedet for!« skrev hun på det. Hun fik fotograferet optrinnet og sendt billedet ud til resten af Kina via sin mikroblog. Målet var, sagde hun, at få øget opmærksomheden omkring voldtægt af skolebørn og det kinesiske politis tilsyneladende ligegyldighed over for sagerne. Hendes billede skabte en storm og en voldsom diskussion på internettet. Pludselig havde hun sat fokus på pædofili, et emne, der ellers har været noget nær fuldstændig fraværende fra den offentlige diskussion i Kina. Tusinder af andre kinesere fulgte trop. Kvinder fra hele landet tog billeder af sig selv og plakater med det samme budskab som Ye Haiyan. Selv politibetjente gjorde det. Og den kendte kunstner og systemkritiker Ai Weiwei. »På den måde blev der sat gang i diskussionen,« siger Ye.

Det var et typisk stunt fra Ye Haiyans side. Hun brugte sig selv og de sociale medier. Det har hun gjort adskillige gange for at sætte debatter i gang – og for at præge dem. Og hun er dermed symbol på, at almindelige mennesker i Kina kan være med til at sætte dagsordenen.

Overfaldet

Men omkostningerne kan være store. Der var ingen tak at hente, da hun i starten af juni vendte hjem til byen Bobai i den sydlige Guangxi-provins, hvor hun boede. Hun blev overfaldet. Hun appellerede tre gange via sin mikroblog om hjælp: »Alle sammen, vær venlig at ringe til politiet, der er kun mig og min datter herhjemme,« skrev hun. 10 kvinder og en mand trængte ind i hendes lejlighed. De ubudne gæster begyndte at slå hende. Ye forsøgte ifølge sig selv at forsvare sig med en køkkenkniv. Da politiet dukkede op, reagerede de ved at arrestere Ye, fordi hun ifølge myndighederne havde såret tre af kvinderne, der havde overfaldet hende. Hendes advokat, Wang Wu, mente, at Ye Haiyan blot havde handlet i selvforsvar. Og Yes støtter var overbeviste om, at angrebet var orkestreret af myndighederne i et forsøg på at lukke munden på hende efter hendes online-kampagne mod pædofili.

De lokale myndigheder i Guangxi har ifølge advokaten Tang Jitian længe anset Ye Haiyan for at være en ’ballademager’. Han mente også, at det var del af en systematisk klapjagt: »Ye har også været en torn i siden på de lokale myndigheder, der er som besatte af at opretholde samfundsstabiliteten. Dette er ikke første gang, hun er blevet chikaneret.«

Ye Haiyan selv har tidligere skrevet om flere angreb mod hende begået af folk, hun beskriver som en ’alternativ mafia’. »Folk i regeringen er ude på at få ram på mig,« har hun skrevet.

Men hendes arrestation førte til stor interesse fra almindelige kinesere. Aktivister iværksatte kampagner for at få folk til at sende postkort til politiet med støtte til Ye. Hun blev løsladt efter 13 dage.

Efter løsladelsen fortæller hun, at angrebene på hende ikke kommer som en overraskelse. »De behandler mig altid, som om jeg er farlig, men jeg beskæftiger mig jo kun med de svages rettigheder,« siger hun.

Prostitueredes rettigheder

Igennem sit virke er hun blevet kaldt alt fra hooligan og ballademager til prostitueret og feminist. Hun blev født i storbyen Wuhan i Centralkina og startede med at arbejde som lærer ude på landet i hjemprovinsen Hubei. Senere, som 21-årig, flyttede hun til Bobai i Guangxi-provinsen i håbet om et bedre liv. Hun har arbejdet i en karaokebar, som hotelmanager, sekretær, webredaktør og sælger.

Hun havde altid ønsket at blive forfatter, men det var internettet, som gav hende en mulighed for at kommunikere med omverdenen. Der blev lagt mærke til hende i 2005, da hun udsendte nøgenbilleder af sig selv online. Og under sit pseudonym Liumang Yan, eller ’hooligan spurven’, fik hun opmærksomhed for sine modige artikler om sex. Men hun skabte virkelig røre i 2010, da hun gennem Kinas græsrodscenter for kvinderettigheder, en ngo, hun havde oprettet i sin hjemprovins, startede en kampagne i provinshovedstaden Wuhan for at få prostitution legaliseret. Det var et emne, hun var begyndt at interessere sig for, da mange andre kvinder fra landet, som hende selv, var endt som prostituerede. Ifølge rapporter fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og rettighedsorganisationen Human Rights Watch er der mellem fire og seks millioner prostituerede i Kina – andre rapporter sætter tallet højere.

Men hendes kampagne foruroligede regeringen, som tvang hende væk fra Wuhan.

Gratis sexydelser

Men hun insisterede på at holde fokus på prostitueredes rettigheder – og med et bemærkelsesværdigt initiativ forsøgte hun også at få andre til at fokusere på det: hun prostituerede simpelthen sig selv. I januar sidste år arbejdede hun en dag i en lokal såkaldt ’10-yuan sexshop’, hvor de billigste prostituerede arbejder. Hun tog dog ingen penge fra sine kunder, der var fattige migrantarbejdere. Men hun delte sine oplevelser på sin mikroblog, og hendes kampagne, der blev døbt ’gratis sex til migrantarbejderne’, blev hurtigt en sensation på internettet. Hendes indlæg på mikrobloggen – som hurtigt blev fjernet af censuren, men dog først efter de allerede var blevet videresendt tusinder af gange – beskrev livet for de lavest rangerende prostituerede i landet.

»Disse søstre får mellem 10 og 20 yuan (mellem ni og 18 kr., red.) for at have sex med deres kunder. De servicerer de laveste lag af samfundet,« skrev hun. »Sexarbejderne servicerer migrantarbejdernes behov samtidig med, de løser deres egne overlevelsesproblemer på privat vis. Hvad har den kinesiske regering gjort for at hjælpe dem?«

Ye Haiyan kritiserede samtidig, at politiet ofte straffer de prostituerede med bøder og fængsel. Hun mente, at det var et tegn på »regeringens ondskab«, at prostituerede ofte blev tvunget til at betale bøder på 3.000 yuan – hvilket, som hun skrev på sin mikroblog, betyder, at de »skal have 150 kunder for at kunne betale bøden«.

Og så begyndte hun at skrive om sine egne oplevelser. »Jeg tilbød gratis sexydelser til fire mænd. En af dem var i 50’erne. Det regnede, og han havde regntøj og regnstøvler på og rynker over hele ansigtet,« skrev hun og postede et billede af sig selv siddende på en seng i et nøgent lokale. På et skilt på væggen stod der: ’Gratis seksuelle ydelser’.

»Min første seksuelle service gik til en 18-årig knægt fra en landsby. Jeg hjalp ham med at putte kondom på og mindede ham om at tage sine egne med, hver gang han har brug for denne slags seksuelle ydelse i fremtiden,« skrev hun videre.

»Mændene sagde, at jeg var den rareste kvinde i hele bordellet. Men i virkeligheden respekterede jeg dem blot. Jeg så ikke ned på dem, men behandlede dem i stedet som ’en chef’ lige meget, hvor laset deres tøj var, eller hvor beskidte de var. Jeg omfavner dem og beroliger dem og giver dem følelsen af, at der stadig er nogle, der holder af dem.«

Myndighederne holdt dog ikke af hendes kampagne. De optrappede chikanen af hende. Og hun blev flere gange angrebet af bordelejere. Ifølge politiet var det også sådanne, der angreb Ye Haiyan i hendes eget hjem i starten af juni. De tre kvinder, hun angiveligt skulle have såret med en køkkenkniv (hvilket hun selv benægter), anklagede ifølge politiet Ye Haiyan for at have besudlet deres bordellers gode navn og samtidig påført dem økonomiske tab som konsekvens af hendes kampagne.

Da hun blev løsladt efter de 13 dage i politiets varetægt, blev Ye Haiyan tvunget væk fra Guangxi-provinsen med sin 14-årige datter og kæreste. De tog til Guangdong-provinsen mod øst. Men opholdet her blev kort. I starten af juli blev hun også smidt ud af den provins af sikkerhedspolitiet og sendt med toget tilbage til Hubei-provinsen, som hun allerede blev forvist fra for tre år siden. Det lader til, at ingen af provinserne kan håndtere Ye Haiyan.

Serie

Seneste artikler

  • Generalmajorens kamp for den offentlige opinion

    29. juli 2013
    Generalmajor Luo Yuan ser internettet som en kampplads. Det er her slaget om den offentlige opinion raser. Hans mission er at pumpe kineserne fuld af patriotisk stolthed for at styrke kommunistpartiets position over for folket og Kinas ditto over for omverdenen. Men når han taler, så øges utrygheden i nabolandene
  • ’Kommunist-partiet styrer volumen-knappen’

    24. juli 2013
    Hung Huang er en af Kinas mest fremtrædende mediemoguler, men hun er specielt blevet kendt for sine skarpe, politiske kommentarer på internettet. Hun ønsker at inspirere kineserne til at tale mere frit, men hun erkender, at hendes stemme er forsvindende lille i forhold til kommunistpartiets
  • ’Kineserne har brug for sandheden’

    18. juli 2013
    Han er elsket og hadet. Forfatter Li Chengpeng er bevæbnet med millioner af følgere, og med en skarp kritik af samfundet er han i stand til at bringe debatten til kogepunktet i Kina. Han er symbol på, at den offentlige debat i landet i stadig mindre grad dikteres af kommunistpartiet – men styret er dog stadig klar til at trække i håndbremsen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu