Læsetid: 3 min.

Ny EU-datalov truer amerikanske internetgiganters dominans

NSA-skandalen har skabt ny politisk opbakning til skærpet databeskyttelse i EU. Det kan bryde den amerikanske dominans af internet-markedet. Danmark går på listefødder
24. juli 2013

USA har faktisk gjort Europa en tjeneste ved at udspionere europæerne gennem det såkaldte PRISM-program iværksat af National Security Agency, NSA. Det mener EU’s justitskommissær, Viviane Reding.

»PRISM har været en brat opvågnen for dem, der har forsøgt at blokere for eller ignorere behovet for en ny stærk databeskyttelse i Europa. Mange borgere har længe haft en mistanke om, at de data, de giver videre til internetfirmaer, misbruges. Men det er først nu, at der er skabt opmærksomhed nok til at få en datareform på plads,« siger hun.

Meget tyder på, at justitskommissæren har ret. Efter at man i halvandet år har forhandlet i EU-systemet om en ændring af EU’s nuværende databeskyttelsesregler, der stammer fra 1995, da mindre end en procent af europæerne brugte internettet, er der med NSA-affæren sat mere politisk strøm på spørgsmålet.

På et møde mellem EU’s justitsministre i fredags i Vilnius fik Reding overvældende opbakning til at gå videre med sit forslag. I et fælles indlæg gjorde den tyske og den franske justitsminister det klart, at lovgivningen skal på plads inden årets udgang, og at man om nødvendigt er parat til at gennemføre den med en flertalsafstemning, hvis Storbritannien fortsætter med at stritte imod.

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, kastede sin vægt bag Reding, da Merkel for nylig erklærede, at hun ønsker en »stram« fælles EU-lovgivning for at forhindre, at personlige oplysninger fra internettjenester misbruges som gennem PRISM.

»Internetselskaber, som opererer i Europa, f.eks. Facebook og Google, skal rapportere til de europæiske myndigheder, hvem de giver deres oplysninger videre til,« sagde Merkel.

Den tyske kansler er under indenrigspolitisk pres i NSA-affæren forud for valget til Forbundsdagen i september. Frankrig har derimod længe haft Google og andre amerikanske internet-giganter i søgelyset. Det franske datatilsyn, CNIL, truer således Google med bøder i millionklassen for ulovlig indsamling af oplysninger om franske borgere.

Justitskommissær Viviane Reding overvejer at opsige en nuværende aftale kaldet Safe Harbour, som har reguleret amerikanske internetfirmaers adgang til Europa siden 2000. Aftalen indebærer, at de amerikanske internetfirmaer principielt skal overholde europæisk datalov, men kontrollen med firmaerne er overladt til de amerikanske myndigheder, nemlig det amerikanske handelsministerium. Aftalen er derfor blevet kritiseret af europæiske databeskyttelsesmyndigheder for at være mangelfuld, og den har nu vist sig ikke at kunne forhindre NSA i at få adgang til internetfirmaers oplysninger.

»Vi har en fornemmelse af, at Safe Harbour-aftalen måske ikke er så sikker endda,« sagde Reding i Vilnius.

Den amerikanske internet-industri har lobbyet intenst i EU-Kommissionen i Bruxelles og i Europa-Parlamentet for at få den kommende fælles EU-databeskyttelse gjort imndre restriktiv med argumentet om, at erhvervslivets interesser i ny informationsteknologi kommer først i en økonomisk krise.

Men i Europa-Parlamentet forlanger de førende partier nu forslaget strammet endnu mere op. Brugere skal have retten til at ’blive glemt’ – det vil sige, at deres oplysninger skal slettes fra nettet på forlangende. Og firmaer, der overtræder EU’s nye lovgivning, skal kunne idømmes bøder på op til to procent af deres omsætning.

Langt hovedparten af verdens internet-trafik går gennem amerikanske firmaer, og i industrien er man bekymret over den nye europæiske lovgivning og følgerne af PRISM. Google sidder på 90 procent af det europæiske internetmarked, og otte ud af ti Facebook-brugere bor uden for USA.

»Det kan blive en trussel mod disse firmaers eksistens,« har teknologi-investoren Michael Arrington skrevet i sin blog. »Opfattelsen af, at de (internetfirmaerne, red.) er NSA og den amerikanske regerings forlængede arm kan komme til at gøre ondt,« mener han – herunder på de nye markeder i Asien og Latinamerika.

Frihandelsaftale i spil

Omvendt har EU også en økonomisk bagtanke med den kommende datalovgivning. Hvis den kan sætte en global standard for datalovgivning, kan den bryde den amerikanske dominans på markedet og give europæiske udbydere bedre chancer. Derfor vil EU også kræve, at EU’s restriktive databeskyttelse bliver et element i de netop åbnede forhandlinger om en transatlantisk handelsaftale.

Det huer ikke alle medlemslande. Storbritannien – som har sit særlige forhold til USA at tænke på – er imod den nye EU-datalov. Det samme er Sverige, mens Danmark er forbeholden. Fra dansk side er man særligt bekymret for, at striden om databeskyttelse kan få forhandlingerne om frihandelsaftalen med USA til at gå trægt. Det er hensynet til de danske rederier, som er afgørende for den danske forhandlingsposition. Fra dansk side håber man at få USA til at opgive den såkaldte Jones Act fra 1920, der forhindrer udenlandske rederier i at komme ind på det amerikanske marked for indenrigsfragt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Mosbak
  • Anders Feder
  • Filo Butcher
Niels Mosbak, Anders Feder og Filo Butcher anbefalede denne artikel

Kommentarer

Filo Butcher

og for at Mærsk muligvis skal kunne få tilladelse til at sejle op og ned ad Mississippi'en skal resten af verden fortsat være et tag-selv bord for amerikanske efterretningstjenester ligesom at US dominansen over hele Internettet skal fortsat sikres og cementeres?

Heldigvis går det jo ikke altid efter de danske politikers hoved, ej heller i store internationale sammenhæng.

Moh Abu Khassin , John Vedsegaard, Jens Overgaard Bjerre, Alan Strandbygaard, Dennis Berg, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Janus Agerbo, Britta Hansen, Jette Abildgaard, Niels Mosbak, Flemming Scheel Andersen, Anders Feder og Thure Hastrup anbefalede denne kommentar

De danske politiker har jo været meget stille omkring hele NSA ting, de efterkommer simpelhen ikke deres Parlamentatisk pligt når de ikke kommer på banen og forsvare Danskerne mod den slags illegal overvågning, er jo sjovt at virksomheder med mere kun skal følge dansk love når det er spillesider, medic sider, men ikke når det er venner som bryder loven. Så mon ikke at de alene vil tænke på de rare skillinger som parti støtte og fremtide konsulent stillinger som industrien giver dem.

Moh Abu Khassin , Tue Romanow, Alan Strandbygaard, Karsten Aaen, Janus Agerbo, Jan Kønig og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Ufatteligt som Danmark er villig til at give køb på alle principper for Mærsk's skyld.

Moh Abu Khassin , Alan Strandbygaard og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Tror ikke det alene er Mærsk der lurer i baggrunden. Den sidste store plan EU har lanceret er en frihandelsaftale med USA. Helle Thorning er jo EU-guvernør i Danmark.

John Vedsegaard, Dennis Berg og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Utroligt at visse politiske elementer er villige til at opgive vores frihedsværdier på baggrund af visse økonomiske aspekter ift. energi- og transportsektoren. De selv samme elementer som i 2006 aldrig ville give opkald på vores frihedsværdier. Det handler i bund og grund om størrelsen af de økonomiske konsekvenser før man er villig til at sælge ud.

DK går på listefødder.... ja, ellers får vi ikke lov til at lege med næste gang der skal være krig. Ytringsfrihed, ja, måske, men det er vel ikke ensbetydende med at alt, hvad man ytrer, skal være kendt af staten.

John Vedsegaard

Standes snagen i Europæiske forhold ikke, må lande som ikke overholder reglerne simpelthen ikke have lov til at operere på de områder, der kan for eksempel være internet.

At tro Amerikanerne vil blokere for Mærsk er naivt, de vil ikke have en chance for at opretholde deres levestandard (eller krige) uden transport, det er som bekendt Danmarks rederier der står for langt den største del af international transport, alternativt vil Amerikanerne komme til at betale meget mere for deres varer, andre lande er jo ikke i stand til at transportere så billigt som vi er.

Prøv at fortælle den menige Amerikaner de skal betale mere og man vil blive kaldt tosset. Der ud over vil vi jo heller ikke have råd til at købe deres fly!

Frederik Kortbæk

Vi har tilsyneladende en meget erhvervsvenlig regering og det skal man som liberal være glad for. Men det er min opfattelse, at regeringen sagtens kan benytte lejligheden til efter Prism-sagens fremkomst, til samtidig at bakke op om hovedprincipperne i EU-Kommisisonens reformforslag og de væsentligste stramninger. Det er der behov for. Europa kan ikke bare lade stå til, mens USA bliver ved med at udvide sin overvågning overfor alt og alle og blæser på andre landes lovgivning.

John Vedsegaard

->Frederik Kortbæk
Ja, vi har en regering der er meget mere erhvervsvenlig end vi har haft i mange år, Venstre var direkte uvenlige over for erhverv.

Georg Christensen

NSA? Nazi og Stasi Agent?.

"Hold da kæft mand". Medens vi har jagtet (kineserne og russerne), sad "lusen" i vores egne underbukser.

Nu bør "EU parlamentet" virkelig træde frem og sige "nej". Det finder vi os ikke i.
Overvågning?, har vi ikke noget imod, det skal bare ske, på en "reglementeret" "åbenlys" måde, og ikke efter "nazi og stasi" modeller.