Læsetid 5 min.

’Økonomisk krise ingen undskyldning for klimapassivitet’

Når den økonomiske vækst er lav, bliver de samfundsmæssige omkostninger af CO2-udledninger og medfølgende klimaforandringer højere. Derfor er det i krisetid særlig vigtigt at fastholde indsatsen. CO2-prisen bør være mange gange højere end nu, siger britiske forskere
Nu da væksten nærmest er væk i i-landene, er det vigtigt at sikre sig mod høje klimaomkostninger, som kan undergrave den svækkede økonomi yderligere, mener britiske forskere.

Nu da væksten nærmest er væk i i-landene, er det vigtigt at sikre sig mod høje klimaomkostninger, som kan undergrave den svækkede økonomi yderligere, mener britiske forskere.

Scanpix

15. juli 2013

Forestillingen om, at samfundet ikke har råd til at bekæmpe CO2-udledning og global opvarmning i en krisetid med lav økonomisk vækst, er forkert. Det modsatte gælder: Klimaforandringer bliver mere kostbare og økonomisk undergravende for samfundet, når økonomien i forvejen er i krise.

Derfor giver det ikke samfunds-økonomisk mening, når f.eks. industrielle lobbyinteresser og nogle regeringer modsætter sig bestræbelserne på at fremme energisektorens grønne omstilling via opstramning af priserne i EU’s CO2-kvotesystem. Tværtimod er en højere CO2-pris tiltrængt i netop en tid med økonomisk stagnation.

Sådan konkluderer forskerduoen Chris og Mat Hope i en artikel i det seneste nummer af tidsskriftet Nature Climate Change. Artiklen kommer belejligt for EU-Kommissionen og andre, der ønsker en politisk beslutning om indgreb over for det paralyserede kvotesystem med CO2-priser så lave, at incitamentet til grøn omstilling er væk. Europa-Parlamentet sikrede forleden et spinkelt flertal for klimakommissær Connie Hedegaards forslag til midlertidig og begrænset opstramning, men forude ligger svære forhandlinger med EU’s Ministerråd, hvor flere lande er imod indgrebet, og nøglelandet Tyskland fortsat ikke har taget stilling. Op til weekenden var kvoteprisen nede under fire euro pr. ton CO2 – meget langt fra det tidligere toppunkt på 30 euro, der anses for nødvendigt for at stimulere mærkbare investeringer i grøn energi og energieffektivisering.

Dårlig undskyldning

Chris Hope, Cambridge University, er fremtrædende international klimaøkonom, ledende medlem af FN’s Klimapanel og rådgiver for det britiske parlaments overhus. Mat Hope er – foruden hans søn – ph.d. ved Bristol University med international klimapolitik som forskningsfelt.

»Vores forskning viser, at udledning af et ekstra ton CO2 i dag faktisk er mere omkostningsfuldt, når der er lav økonomisk vækst, end når økonomier vokser støt,« skriver Mat Hope i sin blog, The Carbon Brief, om den nye undersøgelse.

»Regeringer bør modstå trangen til at bruge økonomien som undskyldning for deres svigt i forhold til at realisere klimastrategier, som de ser som økonomisk hæmmende,« understreger han med direkte adresse til den konservative britiske finansminister, George Osborne, der har sagt, at »vi redder ikke planeten ved at køre vort land økonomisk i sænk«.

Osbornes argument er i tråd med modstanden mod EU’s kvoteopstramning fra bl.a. Dansk Industri, hvis administrerende direktør Karsten Dybvad forleden skrev her i avisen, at »forslaget (lægger) nye omkostninger på virksomhederne i en svær tid, hvor Europa mangler vækst og job«.

»Vore studier peger på, at man i virkeligheden bør gøre det dyrere at udlede CO2, ikke billigere,« lyder Mat Hopes svar.

Han og Chris Hope har i deres undersøgelse anvendt en opdateret udgave af den model, der for nogle år siden blev brugt i den såkaldte Stern-rapport om klimaændringernes pris, udarbejdet for den britiske regering. Modellen, kaldet PAGE09, sætter pris på såvel følgerne af klimaforandringer som på initiativerne for at bremse eller tilpasse sig dem. I den nye undersøgelse har Chris og Mat Hope gennemregnet en række forskellige scenarier for den globale økonomis vækst og fundet værdier for den samfundsmæssige omkostning ved udledning af ét ekstra ton CO2 under de forskellige vækstscenarier.

Ikke uventet bekræfter studiet, at når den økonomiske vækst er lav, falder også CO2-udledningerne. Det er f.eks. en afgørende årsag til, at EU p.t. er på kurs til at nå sit mål for CO2-reduktion i 2020: Når erhvervslivet og forbrugerne under krisen skruer ned for blusset, dæmpes også energiforbruget og udledningen af CO2.

Ikke desto mindre bliver omkostningen for samfundet af CO2-udledningerne høje i en krisetid, ifølge Chris og Mat Hope: »Den væsentligste årsag til de større omkostninger i en verden med lav vækst er, at folk har færre penge, når de værste virkninger af klimaændringerne rammer,« forklarer Mat Hope.

Højvækst heller ikke godt

Der er altså dårligere råd til at imødegå de negative konsekvenser af klimaændringerne, og derfor bliver skaderne, tabene og omkostningerne for samfundsøkonomien større.

Dette kunne til gengæld ses som støtte til et argument om, at fornyet højvækst er nødvendig og ønskelig for klimaets skyld, altså for at få råd til at håndtere opvarmningens potentielle skadevirkninger: »Vores resultater viser imidlertid, at det ikke er tilfældet,« påpeger Mat Hope.

Hvis de rige landes økonomier f.eks. vokser fast med to pct. om året, vil det føre til så kraftig vækst i CO2-udledningerne frem mod 2100, at den globale temperaturstigning vil blive på 4,2 grader mod ’kun’ 3,7 grader ved en fortsat vækstrate på nul i i-landene. Skulle de rige lande kunne præstere en vækst på hele fem pct. pr. år, vil temperaturstigningen globalt blive så voldsom som 5,4 grader.

De klimabetingede skader herved vil blive så omfattende, at det kommer til at belaste samfundsøkonomien markant.

Konklusionen er, at såvel lav eller negativ vækst som højvækst øger de økonomiske konsekvenser for samfundet af CO2-udledningen. En moderat vækst er det, der giver de mindste omkostninger, fordi opvarmningen er mindre hidsig, og fordi samfundet har råd til en indsats for at afværge skadevirkningerne.

Kvotepris op med 100 euro pr. ton

Men nu da væksten nærmest er væk i i-landene, er det vigtigt at sikre sig mod høje klimaomkostninger, som kan undergrave den svækkede økonomi yderligere. Dvs. sikre de virkemidler, der kan gøre det mere fordelagtigt at agere mod fortsat stigende CO2-udledninger.

»En simpel ændring ville være at hæve CO2-prisen – enten via en afgift eller ved at justere det nuværende CO2-kvotesystem,« anfører Mat Hope.

Forskernes beregninger fortæller, at i en situation med økonomisk lavvækst er den samfundsøkonomisk optimale kvotepris 130 dollar pr. ton CO2 over den p.t. gældende pris. 130 dollar svarer til 100 euro – til sammenligning ligger kvoteprisen i dag som nævnt på ca. fire euro.

»Vores beregninger viser, hvor uegnet EU’s kvotesystem i dag er til at fremme sit formål,« siger Mat Hope.

»Regeringerne undervurderer i dag markant omkostningerne ved udledning af et ton CO2. Denne klimamæssige mangel på handling er ikke berettiget – især ikke når økonomierne stagnerer,« siger den britiske forsker.

Analysevirksomheden Point Carbon vurderede forleden, at det af Europa-Parlamentet nu støttede og lettere udvandede forslag til opstramning af EU’s kvotesystem vil kunne bringe en CO2-kvotepris på 6,5 euro pr. ton som gennemsnit for tiden frem til 2020.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for randi christiansen
    randi christiansen
  • Brugerbillede for Ervin Lazar
    Ervin Lazar
  • Brugerbillede for Jens Falkesgaard
    Jens Falkesgaard
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Niels Bent Johansen
    Niels Bent Johansen
  • Brugerbillede for Alan Strandbygaard
    Alan Strandbygaard
randi christiansen, Ervin Lazar, Jens Falkesgaard, Dorte Sørensen, Niels Bent Johansen og Alan Strandbygaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lasse Damgaard
Lasse Damgaard

- fuck det der CO2 cirkus - vi beder bare om at få en Øv-dag, når de sender civilisations kollapset direkte.
Så det hjem foran fladskærmen og få det hele på første parket.

Brugerbillede for Helge Rasmussen
Helge Rasmussen

Den solenergi der rammer Sahara ørkenen svarer til hundrede gange jordens totale energiforbrug.

Vi har teknologien til at unnytte dette enorme potentiale, ved hjælp af prabol, eller linse-anlæg som kan transformere solens stråler til temperaturer op til mere end 3.000°C.

Hvorfor udnyttes disse muligheder ikke mere end det aktuelt er tilfældet?

Solceller har jo bare en virkningsgrad på 10-15%, men hvis man bruger gammeldags dampturbine-generarator system, er udnyttellsen mere end 50%.
Sådanne anlæg kører allerede i lille skala, blandt andet i Frankrig, Spanien og USA.

Vi har mange ørkenområder, der hverken kan opdyrkes til fødevarer eller bio-brændsel, de ligger ubrugt hen.

Regeringer verden over, er påvirket af energiselskabernes lobbyister, der fortæller magthaverne at vores eneste reelle mulighed for at dække efterspørgslen på energi, er at købe den af de store forhandlere af fossile brændsler som de henter fra tjæresand og andre miljø-ødelæggende teknologier og snart også fra boringer i arktis, - til benefice for samme firmaers aktionærer.

Er disse lobbyister virkelig så magtfulde at de kan forhindre udforskning og brug af solens energi.
Solen er den absolut største energikilde vi har, hvorfor ikke bruge den?

Søren Roepstorff, Ervin Lazar, randi christiansen, Flemming Scheel Andersen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt
Jesper Wendt

Havet bliver brugt som toldfri losseplads - der er bestemt andre aspekter der fortjener opmærksomhed. Det er dog stadig en faktor hvor risikoen bør minimeres - ingen kan vel modsige sig et forsigtighedsprincip.

randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Holm
Christian Holm

Er der INGEN der tør sige: "Jamen, han har jo ikke noget tøj på!".
Det gamle eventyr er altid relevant.

HVOR ER KLIMAKRISEN?
HVOR ER KLIMA-FLYGTNINGENE?

Der eksisterer kun en FORUDSAGT klimakrise. En klimakrise i fremtiden.
Men dem der forudsiger denne har ikke haft ret i deres forudsigelser indtil videre.
Temperaturen STIGER IKKE. Det gør CO2 til gengæld.

Diskussion af dette fatamorgana er blevet en ernorm industri i sig selv, hvor både forskere of især NGO´er brødfødes.

STOP det.

Katrine Visby, Jørn Boye, Paul D. Jensen, Bo Carlsen, Flemming Scheel Andersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen
Kjeld Hansen

En verdensomspændende aktiv klimapolitik er tværtimod vejen ud af såvel en økonomisk krise som en økologisk krise. Der er stærkt behov for udvikling inden for alle former af bæredygtige tekniker. Der er uden siddestykke i historien det nye sort. Det er jeg fuldkommen overbevist om.

Samtidig finder jeg det i den forbindelse interessant, at USAs traditionelle indflydelse i verden er på retur. For det kan bane frem for en bredere økonomisk udvikling, som indtil nu har været begrænset af USAs interesser frem for verdenssamfundet.

- Hvis verdenssamfundet forstå, at tage vare på denne nye verdensorden, så ser jeg meget positivt på fremtiden. Meget endda.

Steffen Knudsen, randi christiansen, Flemming Scheel Andersen og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Som Helge Rasmussen skriver, er det helt go nat at solenergien ikke udnyttes mere, end tilfældet er. Nok fordi der som sædvanlig er andre interesser på spil - den 1%, mafia eller hvem er dog disse energiselskabernes lobbyister - udsendt af mørkets magter, darth wader ...?

Brugerbillede for Poul Schou

Forbindelsen mellem økonomisk vækst og klimaproblemer er på flere måder ikke særlig entydig, og det er fint at artiklen gør opmærksom på et af disse udslag af en ikkelineær sammenhæng.

Jeg synes dog der sker en sammenblanding af to ret forskellige problemstillinger mht. økonomisk vækst her - som journalisten dog næppe kan klandres for, da Mat Hope åbenbart selv er ophavsmand til sammenblandingen i sin blog: Det som artiklen i Nature Climate Change tilsyneladende beskriver, er nogle modelkørsler med permanent forskellige økonomiske vækstrater i resten af århundredet, altså hvad man kan kalde strukturelt forskellige langsigtsvækstrater. Sådanne resultater vil ikke i sig selv sige så meget om hvorvidt man i en midlertidig krise som nu - der er et konjunkturfænomen hvor væksten er ekstraordinært lav i mange lande i forhold til normaltilstanden - skal justere midlertidigt på klimaindsatsen pga. krisen.

Hope'rnes hovedkonklusion, at den nuværende klimapolitik er for uambitiøs, har derfor heller ikke så meget at gøre med den helt øjeblikkelige situation, men er af mere grundlæggende karakter.

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Så hvad - det, det handler om, er at implementere en global plan. Iflg Politiken forrige lørdag skulle FN v. prof. Jeffrey Sachs være i gang med beregninger ifht hvilke bæredygtige tiltag, som vil gavne menneskeheden mest i perioden 2015-2030. Iflg veldokumenteret indlæg af Bill Atkins i anden Inf-tråd er J.S. ikke andet end en fis i en hornlygte.

Hvor der er vilje, er der en vej - det er tydeligvis viljen, der mangler.

Brugerbillede for Paul  D. Jensen
Paul D. Jensen

Michael Pedersen
15. juli, 2013 - 14:42 #
Jeg har solgt min V12 motors Audi og købt en V8 motors Jaguar.
Hvad er jeres bidrag?

Tja, jeg sidder her i halv-skummelt lys med mine usle lorte-spare pærer -
Og kigger på google-earths billeder af lys-forureningen fra neon-reklamerne
i de store Kinesiske koncentrations-lejre ..

FUCK jeres co2-pladder - hvis det var sandt ville planterne vokse hurtigere !

Brugerbillede for Ole Laursen

Helge Rasmussen: Du spørger måske retorisk hvorfor vi ikke sætter solværker op i Sahara.

Du er ikke den første der har haft den tanke (se f.eks. www.desertec.org), men sagen er den at energipolitik handler om mere end bare hvad der er muligt. Det handler også om pris og forsyningssikkerhed og erhvervsstøtte.

Tag bare pris: det er formodentligt væsentligt billigere for os at sætte havvindmøller op end det er at subsiduere solkoncentreringsprojekter i Afrika og de nødvendige højspændingskabler hele vejen op gennem Europa.

Tilsvarende er det formodentlig billigere for f.eks. Spanien at subsiduere lokale solceller eller solkoncentreringsværker.

Der er mange måde at lave vedvarende energi på. Vi er ude over de første spæde skridt - nu handler det om hvad der er billigst i forhold til behovet.

Brugerbillede for Niels Bent Johansen
Niels Bent Johansen

@Ole
Enig, men husk, at "billigst" ikke er vores sædvanlige købmandsmæssige begreb. Opgørelsen bør følge koncepterne fra de økologiske økonomer.

Brugerbillede for Katrine Visby
Katrine Visby

Selvfølgelig handler det kun om at prissætte CO2 udledningen.

Så snart man begynder at gøre det op i penge, bliver jeg mistænkelig. Ellers ville der ikke være interesse i at sætte et så stort CO2-cirkus igang.

Personligt, tror jeg ikke på CO2 eventyret.
Men jeg synes at vi alle burde føle ansvar for ikke at forurene vores jord, som vi lever på. Det skal ikke kun være magthaverne der sætter beløber på vores miljø, og så skal vi betale aflad for vores synder til regeringen.

De har ikke patent på denne jord. Det er vores fælles ansvar - og det kan man ikke sætte en pris på.

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Niels Bent Johansen - svaret på mine bønner ;0)

Så enkelt kan det nemlig siges. Vi har et anvendeligt og klart defineret målestoksforhold : miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed ifht biotopens lovmæssigheder > cyklisk økonomi, der respekterer bæredygtighedstesten - som vi kan måle alle handlinger på. Der er ingen undskyldning, ingen mulighed for med æren i behold at tale udenom - den 1% og andre mafiøse misbrugere af fællesskabets ressourcer er afsløret - de mangler nu at blive pacificeret.