Baggrund
Læsetid: 10 min.

’Østimmigration er en test af briternes tolerance’

1,1 million borgere fra de lande, der blev medlemmer af EU i 2004, bor i dag i Storbritannien – halvdelen af dem er polakker. Resultatet er blevet et andet Storbritannien, hvor polsk i dag er det næststørste sprog, hvor supermarkederne har et polsk varesortiment, og hvor kunsten er blevet mere reflekterende
Udland
27. juli 2013
Den polske indvandring gennem de seneste ni år har sat sit tydelige præg på London

Den polske indvandring gennem de seneste ni år har sat sit tydelige præg på London

Anders Birger

To års studie- og arbejdsophold i London efterfulgt af tre års pendlen mellem Polen og Storbritannien har sat sig spor i kunstnerparret Malgosia Dawidek og Jakub Gryglickis værker.

»Når man bor forskellige steder, er det naturligt, at man bliver mere åben over for forskellige kulturer og mennesker, og det gør dig mere åben og modig i din egen kunst,« fortæller 37-årige Dawidek, der ud over at have en ph.d. i visuel tekst i Polen – der i dag er en prisvindende grundbog – også er udøvende kunstner. For hende er omdrejningspunktet tekst og krop, som hun formidler gennem installationskunst og maleri.

»Efter vores første rejse vidste vi, at vores liv ville blive mobilt. Uden at møde alle disse mennesker, steder og begivenheder ville vores kunst se anderledes ud,« tilføjer hun.

Hendes mand – en 39-årig 3D-animator og filminstruktør – føler også, at årene i London har påvirket hans kunst – eller snarere hans fokus.

»I gamle dage rejste kunstnere også ud i Europa på dannelsesrejser for at blive inspireret og for at få mere klarhed over, hvad de ville koncentrere sig om – det er det samme i dag,« siger Jakub Gryglicki fra det kombinerede soveværelse og kontor i parrets nye lejlighed i Nordvest-london, hvor deres arbejdsredskaber allerede er pakket ud.

På et langt skrivebord står tre computerskærme på rad og række, og i reolen er malingtuberne klar til nye udfordringer.

Tre år efter, at Jakub Gryglicki valgte at takke ja til at arbejde for den Oscar-vindende filminstruktør Zbigniew Rybczynski i den polske by Wroclaw, er parret nemlig mere permanent tilbage i London – denne gang for at Jakub kan arbejde og spare penge op til at gøre sin egen film færdig. Parret har været tilbage på kortere arbejdsophold flere gange for at tjene penge til animationsprojektet, men til sidst blev nomadelivet – og prisen for sundhedsforsikring i Polen – for meget for dem.

»Jeg fik et lille legat fra det polske filminstitut, men halvvejs gennem filmen slap pengene op. Hvis den skal gøres færdig, bliver jeg nødt til at tjene nogle flere penge. Vi havde to valgmuligheder – enten at tage til Warszawa eller emigrere. Vi havde allerede kontakter her – selv om en hel del er taget til Hollywood på grund af krisen – så vi pakkede vores bil, og her er vi,« fortæller den unge filminstruktør, der bl.a. har været involveret i produktionen af den oscar-nominerede kortfilm This Way Up, og slår smilende ud med armene.

En smag af hjemlandet

Malgosia Dawidek og Jakub Gryglicki er blandt de 579.121 polakker, der siden EU’s østudvidelse i 2004 har valgt at slå sig ned i Storbritannien. Og på samme måde som disse unge østeuropæere er blevet påvirket af den vestlige mentalitet og immigrantlivet, er modtagerlandet også blevet påvirket af dem – både fysisk og mentalt.

Hammersmith og Ealing i Vestlondon har siden den første immigrationsbølge fra Polen i kølvandet på Anden Verdenskrig været de bydele, nyankomne polakker søgte til.

På hovedgaden King Street i Hammersmith kan de polske indbyggere få en smag af hjemlandet i restauranten The Knaypa, der lover dem »det bedste af det traditionelle polske køkken med et moderne touch«.

I Polish Deli i nr. 163 er der et rigt udvalg af syltede agurker, gulerødder, rødbeder og alt andet, der kan puttes i eddike og glas. I køledisken ligger et imponerende udvalg af pierogi – en slags ravioli, der spises med creme fraiche – med forskelligt fyld, og i disken ved siden af kassen fås pølser i alle ønskelige størrelser og tykkelser. Alle varer – fra pastaen til osten og chokoladen – kommer i polsk indpakning.

Den konkurrerende Polish Specialities på den anden side af gaden får her til morgen en levering af friskbagte polske kager og brød. Butikken ligger kun få minutter fra den store grå betonindgang til det polske kulturcenter POSK. I dag reklameres der for et arrangement i den tilknyttede jazzcafé, hvor Renato D’Aiello kommer og spiller senere på måneden. I den tilknyttede boghandel dækker udvalget alle generationer og behov – Legendy Polskie til børnene; Angielski Business English-lærebogen til den nyankomne. Og i cafeen tilbydes en forunderlig blanding af det bedste fra Storbritannien og det bedste fra Polen: Scrambled eggs med røget polsk kielbasa, kold rødbedesuppe, sild i sour cream og apple crumble.

»Der er stadigvæk sprogforskellen, men når du ankommer til f.eks. Ealing, er der stort set ingen forskel fra Polen,« fortæller polske Urszula Chowaniec, der underviser og forsker i polsk sprog og litteratur på University College London.

Hun står desuden bag en foredragsrække om migrationens indflydelse på bl.a. litteraturen og sproget kaldet ’eMigrating Landscapes’.

»E’et i titlen står for det elektroniske medie, fordi emigration har forandret sig som følge af de elektroniske medier. Nu betyder det at være væk ikke, at man mister forbindelsen. Landskaber refererer til den geografiske følelse; behovet for at gøre det fremmede land til det samme fysiske rum som det sted, du er emigreret fra,« forklarer forskeren over Skype fra Krakow i Polen, hvor hun er på research-ophold sommeren over.

Denne tendens til at genskabe det velkendte i det nye land har ifølge Chowaniec betydet, at den seneste tilstrømning af polakker har haft en markant »fysisk indflydelse på London og resten af Storbritannien«.

»Der er nye butikker, restauranter, skoler, du ser polske rengøringskoner og håndværkere over det hele, og du hører polsk i en sådan grad, at jeg tror, folk snart vil kunne skelne polsk fra slovakisk og tjekkisk. Polsk er blevet det næststørste sprog i England, hvilket er utroligt,« siger hun med henvisning til det overraskende resultat af landets seneste folketælling, der blev offentliggjort i januar 2013.

»Derudover er der maden – vi har kielbasa, vi har paluski. Mine kolleger kommer tit med søde polske sager, de har købt, men ikke specielt for at gøre mig glad,« tilføjer hun.

Påvirker kunst og kultur

Tilstrømningen siden 2004 har dog ikke kun afsat et sprogligt, fysisk og kulinarisk aftryk på Storbritannien. Som Urszula Chowaniecs foredragsrække har afdækket, har de nye immigranter også påvirket landets kunst og litteratur.

»Vi (polakker, red.) bliver anset for at være bekymrede, seriøse, kedelige, tungsindige. Og det er meget interessant – vi er forbundet med den kulturelle myte fra vores fortid, og dette karaktertræk føler jeg, at vi har bragt med os til animationsbranchen her. Vi tilfører den mere refleksion, så alt ikke er baseret på sjov og ballade og vittigheder, men tillader dig at se på livet udefra. Når jeg observerer de polske fyre i branchen, er det de egenskaber, de har medbragt,« siger Jakub Gryglicki og pointerer, at han omvendt værdsætter den mere vittige britiske stil og ønsker at tilføre »noget af den lethed« til sin egen produktion.

Malgosia Dawidek påpeger, at østeuropæerne generelt er mere fokuseret på »holocaust og seriøse problemer«.

»Det sidder stadig i os, så vi må arbejde med det. Vi husker det stadig i vores kunst,« fortæller hun og tilføjer, at der i Vesteuropa er en tendens til at »glemme Østeuropa, når vi studerer Europas historie«.

»Det er som vores accent,« tilføjer hendes mand. »Det er en del af os. I østeuropæisk kunst er der mere refleksion.«

Urszula Chowaniec peger på, at der især i litteraturen og poesien er tydelige spor af de seneste 10 års migration fra Øst til Vest, der for de polske forfattere og poeter ofte kommer til udtryk i et »romantisk sprogkoncept«.

»Da vi arrangerede seminarerne, inviterede vi personer, der allerede talte om emnet, men jeg er fuldstændig overbevist om, at migration er en af de vigtigste tendenser i polsk samtidslitteratur og -kultur (i Storbritannien, red.). Selv folk, der aldrig overvejede at skrive om migration, er enige i – når vi taler om det – at flytningen altid er der i historien og i sproget. Når der er en melankolsk følelse, hænger den altid sammen med en form for flytning,« fortæller hun.

»I de værker, vi valgte i seminarerne, blev migrationsoplevelsen altid brugt – både metaforisk som flytningens melankoli, men også i en bogstavelig form. Migranterne forsøger at definere, hvem migranterne er, og hvad Europas fremtid vil bringe dem.«

Disse emner er så populære hos polakkerne i landet, at der er opstået et decideret marked for litteratur af immigranter for immigranter.

»Nogle af de forfattere, vi kender, der bor uden for Polen, er begyndt at skrive om immigration. Der er for eksempel en fyr i Bournemouth, som selv arbejder som chauffør og ...

Fortsættes på side 10

samtidig skriver om mandlige immigranter og de situationer, han støder på i miljøet. Hans litteratur bliver kaldt for ’Lead Lit’ (blylitteratur, red.),« fortæller Malgosia Dawidek.

God arbejdsmoral

En ofte omtalt effekt af polsk og anden østeuropæisk immigration har været på arbejdsmoralen i landet. Både politikere og almindelige borgere, der af og til besøger et hotel i landet eller benytter sig af rengøringshjælp, fremhæver ofte den høje arbejdsmoral, immigranterne møder op med, sammenlignet med den britiskfødte befolkning. Det er årsagen til – mener de – at immigranternes beskæftigelsesprocent er bedre end den britiskfødte befolknings. Ifølge en rapport fra 2010 om effekten af østimmigrationen på Storbritanniens offentlige finanser er 90 procent af de mandlige østimmigranter og 74 procent af de kvindelige beskæftigede sammenlignet med henholdsvis 78 og 71 procent af de britiskfødte mænd og kvinder.

Urszula Chowaniec mener, at tilstrømningen af østeuropæiske migranter, der tog arbejde i det hjemlige domæne og i byggebranchen, »rystede status quo og arbejdsmoralen i Storbritannien«. For forbrugerne har resultatet i høj grad været positivt, påpeger hun, fordi disse områder havde tendens til at være »monopoliserede«.

»Det ville koste dig 400-500 kroner at få en person ud og skifte en sikring. Nu kan du finde en polak, der vil gøre det for mindre, hvilket har gjort folks liv lidt lettere,« siger Chowaniec, men mener alligevel, at det har »medført en farlig diskurs«.

»Denne diskurs om ’mig’ og ’mine’ og ’dem’ og ’deres’ er meget farlig, for det næste man hører er, at ’britiske håndværkere’ er dem, der kender de ’britiske huse’, og at ’de polske håndværkere’ stjæler de ’britiske job’, hvilket konceptuelt er forkert og usandt. Der er intet job i universet, der er kvantificeret efter nationalitet. Den diskurs ser jeg både i de britiske og polske aviser, og den bekymrer mig meget.«

Kom bag på politikerne

Den store tilstrømning af EU-immigranter efter udvidelsen – omkring 170.000 om året mellem 2004 og 2011 ifølge The Migration Observatory på Oxford University – kom bag på både de britiske politikere og befolkningen. Det britiske indenrigsministerium vurderede forud for udvidelsen, at omkring 12.000 personer fra de otte nye østlande ville immigrere til Storbritannien ud over den dengang normale EU-immigration, der i 1997-2003 var på 67.000 om året – altså et fejlskøn på knap 100.000 om året.

Den tilstrømning har – mener Urszula Chowaniec – »udfordret den berømte britiske tolerance«.

»Hvad det tilførte britisk kultur var, at det var en særlig afprøvning af den kultur og af den britiske tolerance. Og det var bestemt et bidrag, for i 2004-2006 bestod Storbritannien prøven med topkarakter. Antallet af institutioner, der var involverede i at hjælpe alle de polakker, der kom fuldstændigt uforberedte og sårbare … det var fuldstændig utroligt,« siger hun og peger på, at selv det multikulturelle London blev testet.

»London er inddelt i separate områder. Du kan tage til Indien, Prag osv. inden for London, og i lang tid har London haft det godt med sit multikulturelle særpræg, men godt på den måde, at London i de seneste årtier ikke har forandret sig inden for denne altid fleksible identitet. Men tilstrømningen efter 2004 rystede balancen, så London blev tvunget til at ændre karakter. Gadebilledet blev forandret, institutioner måtte adoptere polsk sprog. Billetautomater, hvor jeg bor, plejede at have vejledning på engelsk, tyrkisk og græsk; nu er det engelsk, tyrkisk og polsk,« fortæller forskeren, der har boet i byen siden 2001 – dog afbrudt i fire år af et forsøg på at vende tilbage til Polen mellem 2004 og 2006, efterfulgt af to års ansættelse på et finsk universitet.

Netop Londons forandringsvillighed, kulturelle miks og berømte tolerance er en af årsagerne til, at Malgosia Dawidek og Jakub Grylicki valgte at køre forbi en anden populær destination for polske kunstnere – Berlin – og fortsætte til London.

»Vi kom her på grund af sproget, fordi vi havde kontakter og familie her, og fordi vi elsker denne by og den stemning, som blandingen af kulturer skaber. Det er Europas centrum,« siger Grylicki – der allerede har fået arbejde på et filmprojekt – med begejstring i stemmen.

Urszula Chowaniec bor og arbejder nu permanent i London. Hun mener dog, at den økonomiske krise – de knappe ressourcer og den højere ledighed – betyder, at afprøvningen af landets tolerance fortsætter.

»Landet er blevet mere og mere striks og mere mistænksomt. Nu hører vi hele tiden om ’truslen om en ny flodbølge’ i 2014, hvor rumænere og bulgarere får ret til at arbejde i landet, og det viser, at briterne er blevet trætte af immigrationen. Vi må se, om de består den næste prøve. Men hvordan man end ser på det, er det en afprøvning af den britiske tolerance, og det er en slags bidrag fra Østeuropa til britisk historie.«

Serie

Europa i opbrud

Seneste artikler

  • ’Mine sønner forstår godt, hvorfor jeg er her’

    31. juli 2013
    Andrzej Czerniak er en af de mange polske mænd, som siden østudvidelsen af EU har forladt deres hjemland og familie for at tjene penge i Vesteuropa. Hans søn, Kamil Czerniak, regner med at gøre det samme, når han er færdiguddannet, men modsat sin far vil han ikke lade sin familie blive hjemme
  • Ingen vej tilbage

    30. juli 2013
    Da millioner af østeuropæere søgte til Vesteuropa efter bedre betalte job efter Østudvidelsen af EU i 2004 var forventningen, at de ville vende hjem igen efter en årrække. Men så kom eurokrisen, og den forventede returmigration udeblev. Kasia Gomolka er en af de polakker, der er endt med at blive
  • ’Vi er ikke fjender af Europa’

    25. juli 2013
    De bliver anklaget for at være europafjendske og højreekstremistiske. Men det er Merkels forsvar for euroen, der sætter Europas fremtid på spil. Det nye euroskeptiske parti Alternative für Deutschland kræver et opgør med den tyske forpligtelse over for Europa
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Wendt

Det var måske en idé at se på fejlkonstruktionerne i EU, fremfor et desperat forsøg på at legitimere et opbrud i de pågældende lande.

Lise Lotte Rahbek, kim jensen, Troels Ingvartsen, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Levi Jahnsen

"Der er intet job i universet, der er kvantificeret efter nationalitet. Den diskurs ser jeg både i de britiske og polske aviser, og den bekymrer mig meget."

Jo der er. Og desuden er jeg yderst træt af af finde masser at tomme polske øldåser, og embalage, hver gang jeg er ude i den danske natur. Her hører min tolerance op.

Palle Jensen

"og prisen for sundhedsforsikring i Polen – for meget for dem"

I UK betaler man over skatten (NHS), og hvis man så ikke betaler skat, er det gratis.
Det er der mange udlændinge, der synes er herligt.

Nic Pedersen

Polsk næststørste sprog?
Det var pokkers. Er alle inderne og pakistanerne rejst?

Torben K L Jensen, Anders Krog, Steffen Gliese og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Kultur, tolerance, mangfoldighed. Lækker moderne indpakning af historien.
Men det drejer sig ikke om kultur og frisind. Det drejer sig om underbetalt arbejdskraft og neoliberal styring af arbejdere. Det er mig med arbejdsulykker, børn efterladt til bedsteforældre.
Fint med kulturel udveksling, fint med polsk alvor og fint med polsk mad.

de
Artiklen er træls læsning.

John Vedsegaard

Der må snart være gode muligheder for at købe billige ejendomme af alle slags i Polen, bor der overhovedet stadig nogen i landet.

Hvem ved, måske ender landet med at være verdens største turistområde.

Morten Dreyer

Falberts gabestok søndag var lidt rygklap til Tony Blair, der nu rejser Verden rundt i forsøget på at gøre masseindvandringen i Storbritanien god igen.
Den indvandring, som Arbejderpartiet grundlagde for at straffe de borgerlige.
I engelske medier meddeles netop søndag, at deres offentlige indvandringsstatistik er:
"not fit for purpose" og den efterlader Regeringens forsøg på at reducere stigningen i indvandring som "little better than a best guess", som rapporten fastslår.

Det er lidt absurd, at deres eneste indvandringskontrol er stikprøvesamtaler med 5.000 rejsende ved havne og lufthavne årligt.
Det officielle tal for personer i Storbritanien er 63 mio.
Derimod anslår de store fødevarerkæder, at der hver uge sælges madvarer svarende til mindst 80 mio personer.

Da rapporten blev skrevet, oplyste Westminster Citys leder, at Disney World har en langt bedre teknologi for at føre kontrol med sine gæster, end UK har som land.

Rapporten blev iøvrigt lavet, da det kom frem, at Indenrigsministeriet havde fyldt kældrene op med mere end en million indvandringssager, som på tiende år bare lå og voksede måned for måned, de kun kunne behandle 40% af de nye sager.

Alle disse akter repræsenterer hver en person, som kan tage færgen til Danmark, og her opnå ophold og fulde sociale ydelser.

Morten,

da kun hvis de har deres britiske papirer i orden. Og det siger du jo i din kommentar at de ikke kan have, da ikke behandlet...

Nic Pedersen

Og hvis man endelig vil lave socialbedrageri er UK nok alligevel også bedre end Danmark.

I følge en bekendt derovre, som kender en del til området, så kan man med lidt snilde hæve penge i både England, Skotland, Wales og Nordirland samtidig, pga. alt deres systemrod, hvilket der så også er nogle der gør.