Nyhed
Læsetid: 5 min.

Præsident Mursis afgang udløser fest i Kairos gader

Det har udløst fest i gaderne omkring Kairos Tahrir-plads, da Egyptens militærråd til aften fjernede præsident Mohamed Mursi fra sit embede, efter hærens ultimatum udløb. Hæren gjorde det for folkets skyld, sagde militærrådets general Abdel Fattah al-Sisi
Rygterne bølgede frem og tilbage til aften om, hvorvidt Egyptens militær ville gøre alvor af sit ultimatum om at afsætte Mursi. Det gjorde den med ordene: ’Hæren har hørt og fulgt folkets appel om at komme folket til undsætning efter et års forsøg på dialog med ledelsen,’ sagde militærrådets general på egyptisk tv til aften.

Rygterne bølgede frem og tilbage til aften om, hvorvidt Egyptens militær ville gøre alvor af sit ultimatum om at afsætte Mursi. Det gjorde den med ordene: ’Hæren har hørt og fulgt folkets appel om at komme folket til undsætning efter et års forsøg på dialog med ledelsen,’ sagde militærrådets general på egyptisk tv til aften.

Mahmoud Khaled

Udland
4. juli 2013

Ehlan! Ehlan! Ehlan!« (Forsvind, forsvind, forsvind), råbte i tusindvis af demonstranter i kor på Egyptens Tahrir-plads i timerne før nyheden om, at præsident Mohamed Mursi var sat i husarrest af militæret, nåede ud i Kairos gader.

Den statsejede avis Al-Ahram og flere arabiske medier meddelte kort før Informations deadline, at Mursi var afsat og sat i under husarrest, og der var ifølge AFP oplysninger om, at militæret omgående havde udstedt udrejseforbud for Mursi.

Frygten var, at en regulær borgerkrig ville bryde ud, hvis ikke oppositionens krav om præsidents afgang blev efterlevet.

Afsat for landets stabilitet

»Hæren har hørt og fulgt folkets appel om at komme folket til undsætning efter et års forsøg på dialog med ledelsen. Det er blevet afvist af præsidenten,« sagde militærrådets general Abdel Fattah al-Sisi på egyptisk tv til aften.

»Derfor har vi i hæren taget vores opgave alvorligt for at sikre landets stabilitet,« sagde han videre.

Så sent som i aftes meddelte en stålfast præsident Mursi på egyptisk tv, at han ikke ville bøje sig for militærets ultimatum om at indgå et politisk kompromis med oppositionen.

I en times lang tale uden talepapir forsvarede Mursi med fasthed regeringens legitimitet.

»Fragmenter fra det gamle regime og andre grupper med egeninteresser har nægtet at respektere præsidentens legitimitet,« meddelte Mursi bestemt i sin tv-tale i går.

Et døgn senere blev han overhalet af begivenhedernes gang og afsat.

På Tahrir-pladsen først på aftenen troede de færreste på, at præsidenten ville blive på posten.

Allerede ved middagstid strømmede demonstranter i alle aldre til pladsen, som var indhyllet i flag og røgen fra festfyrværkeri. Ud af to store højttalere strømmede nationalromantiske sange, og mange demonstranter viste billeder frem af den tidligere leder og folkehelt Abdel Nasser. Unge mænd var kravlet op i lygtepælene, hvorfra de svingede med det egyptiske flag. Det var en stemning af glæde, dog præget af usikkerhed om, hvordan Det Muslimske Broderskab ville reagere på militærets indgriben.

Den 20-årige studerende, Rami Magd, var en af de mange fremmødte på pladsen.

»Jeg har været her alle fire dage, men i dag er den absolut vigtigste. Efter præsidentens tale i går, er det det egyptiske folks pligt at vise sin utilfredshed. Jeg håber virkelig, at militæret fjerner Mursi i dag, for jeg går ingen steder, før han er væk,« siger han.

Det ’milde’ kup

Oppositionsgruppen liberale partier har generelt være de mest venligstemte over for USA, men efter den amerikanske præsident, Barack Obama, under et statsbesøg i Sydafrika tidligere på ugen tilkendegav sin fortsatte støtte til Det Muslimske Broderskab, har demonstrationerne været præget af en antiamerikansk stemning.

En ung amerikansk mand blev stukket ihjel under en demonstration i Alexandria, da han tilkendegav sin nationalitet. Militærets ultimatum blev fra flere sider beskrevet som et »mildt kup«, men det lod ikke til at skræmme demonstranterne på Tahrir-pladsen.

Simone Samir, en 24-årig journalist fra Alexandria, var mødt op for at vise sin solidaritet med oppositionens krav.

»Hvis præsidenten er korrupt, så fjerner vi ham. Det er klart, at hvis militæret overtager magten med landet, så har vi skabt et nyt diktatorisk regime. Det ville være det værst tænkelige scenario, men det tror jeg simpelthen ikke på vil ske. Militæret vil fjerne præsident Mursi og indsætte en midlertidig overgangsregering, indtil der udskrives nyt valg,« siger hun.

Et par gader væk fra Tahrir-pladsen aftager lyden af dundrende trommeslag og folkeråb og hujen. På cafeen After 8 har en skare af ældre oppositionstilhængere taget midlertidigt hvil fra den bagende sol. Her ryges vandpibe, mens krisens seneste udvikling diskuteres over et spil backgammon.

»Jeg har nærmest boet her de seneste fire dage,« fortæller ingeniør og fritidskunstner El Hamy Tarabik på 52 år, som sidder og spille skak med sin 24-årige søn Mo’man. Ifølge ham er præsident Mursis største fejltagelse, at han har misbrugt sine magtbeføjelser og arbejdet udelukkende for Det Muslimske Broderskab og ikke det egyptiske folk, som valgte ham med et flertal.

»Ved første valg stemte jeg på Hamdeen Sabahi, men ved anden runde valgte jeg ikke at stemme. Det var ikke logisk at skulle vælge mellem Mohammed Mursi eller Ahmed Shafiq. Det svarer til at sige: ’Skal jeg skære din arm af eller din fod?’,« siger El Hamy Tarabik og slår ud med armene.

Hverken han eller sønnen ser det som en problem, at militæret ville fjerne Det Muslimske Broderskab, hvis præsidenten ikke selv trådte af.

»Det egyptiske militær er landets rygrad. Det er jo ikke en aktiv spiller i den krise, der opstået mellem regeringen og folket. Hæren er jokeren, vores garanti for at folkets krav opfyldes. Efter revolutionen i 2011 trådte militæret ud af politik, og lige nu sørger de for, at de spilleregler, som folket har udstukket, bliver overholdt,« siger El Hamy Tarabik.

Mursis folk afskrev hæren

Som modaktion til oppositionspartiernes Tamarod-kampagne mod præsident Mursi, havde støtter af Det Muslimske Broderskab siden mandag demonstreret foran Rabaa Al-Adawiyai-moskeen i Nasr City, et område i den østlige del af Kairo. Forud for præsidentens tale i går var stemningen festlig på pladsen, hvor boder var sat op, og familier strømmede til med små børn og flag i hånden. Ingen af de adspurgte på pladsen i går eftermiddag forestillede sig, at militærrådet ville afsætte Mursi.

»Nej, jeg er ikke nervøs for, at de vil presse ham til at gå af. Vi stoler på, at de vil respektere folkets demokratiske vilje, og faktisk så håber jeg på, at ultimatummet kan overbevise oppositionen om at indgå i dialog, hvilket vi i Det Muslimske Broderskab har tilbudt flere gange. Det er oppositionen, der afviser dialogen, ikke os,« siger Eman Kaddah, en 45-årig professor i medicin ved Ain Shams University og tro støtte af præsident Mursis politik.

Hun anerkendte, at der var områder, hvor lederskabet havde svigtet, men forsvarede det med, at ingen præsident ville være i stand til at udrette store fremskridt på kun et år.

Eman Kaddah bærer burka, og det var ikke let for hende under Hosni Mubaraks tid ved magten, fortæller hun.

»Før Mursi kom til, forbød regeringen adgang til mange steder for kvinder som mig, der dækker ansigtet. På universitetet, hvor jeg arbejder i dag, var det næsten umuligt for mig at udøve min profession, fordi jeg er islamist. Sådan var det for os i 30 år. Nu er vi ved magten, men det betyder jo ikke, at vi forbyder andre grupper i befolkningen deres basale rettigheder.«

USA er bekymret

Da nyheden om Egyptens Militærråds afsættelse af præsident Mursi til aften offentliggjordes, brød folk på Tahrir-pladsen og foran præsidentpaladset ud i fest og sang. Men fra amerikansk side var reaktionerne i timerne før præsident Mursis husarrest langtfra begejstrede.

»Vi er meget bekymrede for det, der foregår i Kairo lige nu,« udtalte Jennifer Psaki, som er talskvinde for det amerikanske udenrigsministerium. Til pressen, der var mødt op, understregede hun, at USA på daværende tidspunkt ikke kunne bekræfte, om det var et militærkup, som var på vej.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Flemming Scheel Andersen

"Festen" slutter nok snart og en ny kan begynde.

Jesper Frandsen

At afsætte en folkevalgt præsident, ved militærets mellemkomst, er ikke noget godt udgangspunkt for en mere demokratisk fremtid.
Vi er vist mange de holder vejret i øjeblikket og krydser fingre for ægypterne !

Karsten Aaen, Marianne Rasmussen, Søren Nielsen-Man, Gorm Petersen, Keld Sandkvist, Rasmus Kongshøj, Anders Feder, Torben K L Jensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Ikke nogen god dag for demokratiet - men Mursi har har så sandelig heller ikke været god for ret meget andet end demokratur. DEer er kun at håbe at de finder en fornuftig konstitutionel løsning på dette problem.

Torben K L Jensen

Det ligner en hel del om Tyrkiets historik for udviklingen mod en mere muslimsk stat.

Hugo Barlach

Jo, rent faktisk en god dag for demokratiet i Ægypten. I magtfilosofisk forstand. Med den militære intervention i landet har den afgørende myndighed, militæret, markeret, at demokrati ikke kan finde sted uden sekulariserisering. Og såfremt Ægypten vil melde sig ind i en moderne tid og få sin naturlige plads i den sammenhæng, er det naturligvis imperativt, at hævde de demokratiske principper over de ikke-sekulære: religion, traditionel moral, som ikke har vist tegn på at ville udvikles, en magt-forståelse blandt politikere, som ikke respekterer folkerets- og frihedsrettigheder, korruption, tendensen til at underkende retssikkerheden, samt en fri presse, som kan betjene den ægyptiske offentlighed med den form for transparens, som kan give det ægyptiske demokrati en ny start som ligeværdig partner i den moderne verden. Med andre ord en markering af skel i magt-relationerne, som hindrer at den samlede magt fordeles på flere instanser.

Men, for perspektivet skyld, skal man nok ikke forvente for meget. Processen er langvaring. Og det islamiske broderskab en knold på vejen. Der er imidlertid mange årsager til at betragte situationen som i al væsentlighed sund på de demokratiske vilkår indtil videre. Så må det jo vise sig efterhånden, om det slår til, men sitiationen indtil nu har ikke spillet tilstrækkeligt på magtdelings-principperne.

Herhjemme går det jo i den modsatte retning. Vidensproduktionen på universiteterne overtaget af erhvervslivet, mørklægningloven, PET-loven, udvidelsen af afstanden imellem rig og fattig, milliarder til erhvervslivet og de traditionelt regeringsbærende partiers kernevælgere, udvidet overvågning, samkøring af registre, ringere retssikkerhed, færre frihedsrettigheder og jæ' ska' i det hele taget gi' dig. Herhjemme går det i den gale retning og nedad bakke for beslutningerne i folketinget, hvis man betragter grundstenene i et balanceret demokrati. Her taler de regeringsbærende partier for øjeblikket mest om, at befolkningen skal genopdrages til neoliberalismens dogmer. Nytteværdi og egenværdi. Intet om omsorg eller en social tilgang til det samfundskontraktlige fællesskab. Egennytten i højsædet.

Så et blik over andedammen til situationen i Ægypten kunne såmænd gavne , såfremt man tænker genopdragelse, ikke sandt?...

Med venlig hilsen

Martinus Hamsun, Karsten Kølliker, Ninna Jensen og Bob Jensen anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

@Torben Jensen
WHAT?? Tyrkiet er et sekulært land, der ikke har været forstyrret af rigtigt militærkup i 33 år, dog bad militæret i 1997 Erbakan om at træde tilbage pga. religiøse tendenser, som de (militæret) ikke ser positivt på. Hvis man kan lære noget af Tyrkiet og militære kup, så er det, at de bremser religiøs tilsidesætning af forfatninger og indfiltrering i lovgivningen. Hvis militæret i Tyrkiet går og overvejer noget lige nu, må det da være at sætte Erdogan af -- hans religiøse tendenser skaber spændinger i landet til fare for sikkerheden. Præcis det samme grundlag, som militæret i Egypten griber ind på (og så kan generalerne sikkert også godt li' deres magt).

Robert Ørsted-Jensen

Hugo Barlach
Jeg forstår din point og kan følge dig et stykke hen, men ligetrem sige at en militær magtovertagelse er godt for demokratiet er sgu at trække den lidt længere end bukserne kan holde.

Nej det er forbandet ærgerligt, men givet den eneste mulighed i betragtning af at islamisterne tilsyneladende er af den opfattelse at demokratiet skal bruges til at indføre religiøst despoti.

Gorm Petersen

Ifølge DR1 Orientering har hverken politi eller militær på noget tidspunkt adlydt den folkevalgte præsident.

Så på en måde er der slet ikke sket noget nyt - det er bare blevet åbenlyst.

Andet end at Vesten igen har blameret sig ved at afvise et demokratisk valgresultat, der ikke passer Vestens investorer, og acceptere et diktatur.

Første gang var i Algeriet - det gav startskuddet til dannelsen af en række af de islamistiske småmilitser, der i flere årtier har hærget Nordafrika.

Anden gang var verdens måske mest FN-overvågede valg. Det valg som bragte Hamas til magten i Gaza, og som observatørerne ikke kunne finde selv den mindste kritik af.

Hamas fik et større folkeligt mandat end en hvilken som helst af de vestlige regeringer, der efterfølgende afviste det FN-godkendte valgresultat.

Egypten 2013 ser så ud til at blive tredie gang.

"Three strikes & you are out" kan det ende med at blive m.h.t. Vestens troværdighed.

"Hvorfor kalder i det demokrati, når i mener kapitalistisk ateisme ?"

2 ud af 3 danske skoleelever ville i 1950 ikke være i tvivl om, hvad læreren mente, hvis læreren spurgte:

"Hvad kan man også kalde kapitalistisk ateisme ?"

"Nazisme" ville svaret være.

Læreren ville derefter begynde at fortælle om Nietzsche - overmennesket - "Den stærkes ret" o.s.v.

Gorm Petersen

Demokrati er evnen til at acceptere, at flertallet vælger at leve efter nogle andre normer, end dem, man selv finder rigtige.

Demokrati kan vise sig at være en tom hypotese. Måske har det i virkeligheden aldrig fungeret noget sted i verden.

Claus Jensen

"Læreren ville derefter begynde at fortælle om Nietzsche - overmennesket - "Den stærkes ret" o.s.v."

Hvis det er tilfældet, så ville læreren have en dårligere forståelse af Nietzsche end af kapitalisme.

Robert Ørsted-Jensen

Gorm

Din definition på 'demokrati' er defiinitionen på flertals diktatur snarerer end demokrati. Et virkeligt demokrati stræber mod at bekytte variationer, diversitet og mindretals rettigheder inden for en rammer som næsten alle borgere i et samfund kan leve med. Netop derfor bør demokrati være sekulært

Carsten Hansen, Olaf Tehrani og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Jesper Frandsen

Jeg kan forstå på Robert O. Jensens indlæg at demokratiet kun opfatter de sekulære. Resten, halvdlen af den ægyptiske befolkning tæller IKKE med i regnestykket. Det var ellers en demokratiopfattelse der batter !

Jesper Frandsen

opfatter = omfatter .

Gorm Petersen

Hvad lærerne ville sige i 1950 er usikkert, for jeg begyndte skolen i 1951.
Du tror at lærerstanden altid har været "rød", men i starten af 50erne følte Danmark sig truet, rent militært, af Sovjetunionen, derfor var kommunismen, efter en kort blomstring efter krigen, på vej til at blive en lille fanatiker "loge" med landsforræderiske overtoner, så på den tid var flertallet af lærerne mere blå, end Venstre er idag.
Hvad et demokratisk, sekulært, kapitalistisk samfund har at gøre med nazisme, må findes i en psykisk ustabil hjerne, med venstreorienterede præferencer, for det har da intet med sund fornuft at gøre.
Du skriver at vesten og investorer afviser en demokratisk valgt præsident, jeg mener nu at det er det ægyptiske folk, der afviser ham.
Hvis man skal fattigdommen til livs i Ægypten, må der også udenlandsk kapital til, og den kommer først, når der er et sekulært stabilt styre.
Glem alt om socialistiske styreformer, de har endnu aldrig virket i nogen stat.

Lars B. Jensen

Søren Espersen udtalte, i 9.00 nyhederne på DR2, at han kun støtter demokrati, når folket ikke vælger de forkerte.
Det var befriende med en journalist der kunne finde ud af at stille det spørgsmål helt klart, håber at Willy Søvndal får stillet spørgsmålet lige så klart.

Robert Ørsted-Jensen

Lars Jensen
Ja det kommer ikke som nogen overraskelse at Søren Espersen har meget til fælles med Mursi og andre islamister.

Robert Ørsted-Jensen

Jesper Frandsen
det var fandeme en besynderlig udlægning.

Nej sekulært betyder bare, at staten ikke er oprettet med henblik på at støtte nogen bestemt religiøs ideologi.

Det betyder ikke at du ikke som den gode muslim eller hindu du sikkert er Frandsen, ikke har ret til at lade dig opstille og vælge som statsminister.

Men det betyder at du når vi trods alt alligevel har besluttet at stemme på dig og mdu er blevet valgt til den post med et stort flertal bag dig, satadig ikke har ret til at gennemtvinge og krænge din religiøse overbevisning og de love den påstås at have fra gud selv, ned over hovedet på alle andre medborgere.

Det er det det betyder

Carsten Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Olaf Tehrani

En god grund til at gå ind for et sekulært demokrati er vel, at religiøse meget ofte vil have en tilbøjelighed til kun at acceptere én sandhed - deres egen.
Jesus sagde jo ikke: ”Jeg er en: af vejene, en: af sandhederne og livet.”
Og som bekendt er vejen fra monopolisering af sandheden til absolutismen er ikke så lang.

Carsten Hansen, Flemming Scheel Andersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen-Man

Fra dagens ædruelige leder i Guardian:
Which standard is more important than the one which decrees that transfers of power can only be enacted peacefully and through the ballot box? That has just been trashed.
The military coup has had one benefit. It has made it crystal clear on which side everyone now stands. The liberals, nationalists, Salafis and head of the Coptic church have joined sides with Egypt's unreformed and unreformable deep state. The ousted Muslim Brotherhood on the other have gained a cause even more potent than Islamism. They are now fighting for constitutional democracy. No longer can they be accused of trying to hide the worst sins of the army and the police when they are so obviously their victims. Morsi was arrested at his home by police and thugs. Can anyone imagine elections taking place in these conditions? And yet an election in which all sides can mobilise their forces without fear of arrest, represents the only way out. On Wednesday night, this looked as far off as it has ever been.

Det er muligt, at der er fest i Kairos gader. Men hvad med uden på landet, hvor de mange millioner bor, der med 70% bragte Broderskabet og dets støtter til magten. Danser de også?

Det ville være mere relevant og interessant at få at vide

Karsten Aaen, Anders Feder og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Ole Olsen
Morsi fik 37,5% af stemmerne! Mosis islamistiske parti opnåde 47,2% af stemmerne ved valget. Der er fandens langt til de der 70%.

Men selv hvis Mosi have 70% bag sig bør han stadig ikke have ret til at krænge sin religions love ned over de sidste 30%.

Robert Ørsted-Jensen

Men det var præsist det han forsøgte at gøre - og det er derfor han ligger ned

Vi kan debattere måden og jeg for min part finder dene måde dybt beklagelig

Men militæret og det meget store mindretal ville altså ikke finde sig i de konstitutionelle ændringer Morsi forsøgte at tvivge igennem for at skabe den der islamiske stat de gerne vil ha.

Det synes som om at det er alt for let at gennemføre konstitunelle ændringer i Ægypten som deres grundlov er nu

@ R.O. Jensen:

Broderskabet har 37% af pladserne i parlamentet og Salafisterne Al-Nour har 29% iflg. valgresultatets tredie fase. Med yderligere støtte fra anden islamisk side, kommer man på omkring de 70%.

I de dele af verden gælder, at 'the winner takes all', hvorfor Broderskabets handlemåde er iflg. traditionen. Hvorvidt oppositionen, der er i mindretal, ser anderledes på det, vil jeg betragte som tvivlsomt. Det ville i alt fald være et brud på traditionen, men man kan da håbe, at det er begyndelsen til en vis demokratisk forståelse i lederskab og befolkning, om end jeg tvivler. Spørgsmålet i Egypten der optager befolkningen, er de elendige sociale og økonomiske forhold for flertallet, og ikke demokrati og menneskerettigheder.

Jørgen M. Mollerup

Maa jeg anbefale, at man laeser Gilbert Achcars artikel: Extreme capitalism of the Muslim Brothers i Le Monde Diplomatique.
http://mondediplo.com/2013/06/

Robert Ørsted-Jensen

Ole Olsen - Musi og hans allierede opnåede ikke samlet meget over 51% ifølge alle tal jeg har set. Derudover er 'the winner takes all' ikke et princip der hverken kan eller bør følges - det er ikke demokrati - men det er måske demokratur - det vil under alle omstændigheder ikke føre til et stabilt demokrati noget sted.

@ R.O. Jensen

Hvad du mener om demokrati og demokratur er, med al respekt, irrellevant i denne sammenhæng. Det drejer sig altså om befolkningen i Egypten.

Der er sket et udemokratisk militærkup, og Vestlige medier har nu mere end svært ved, at forholde sig til det. Men det er desværre blot helt på linie med hvad de præsterede for toogethalvt år siden, og igen for et år siden.

Robert Ørsted-Jensen

Nej selvfølgelig er det ikke irellevant - det indeholder nøgle til hvorfor der opstod problemer - også De Gaulle var demokratisk valgt og også han blev tvunget til at gå af som følge af uroligheder i Paris - den slags sker. Der er tale om militær indgriben - og det er uhyre problematisk og det mener jeg ikke at have bemærket at ikke de fleste 'vestlige medier' også mener. Men om der også er tale om et miltært kup - ved vi endnu ikke.

Hvor er det rystende at se, hvor omfattende støtten til Det Muslimske Broderskab er her på Information. Jeg håber virkelig, at det bare er den politisk korrekte, kulturradikale lalle-demokratiske tilgang, eller den velkendte "min fjendes fjende er min ven", der ligger til grunde, og ikke et huldhjertet støtte til islamisterne, deres Sharia-ønsker, og deres aktuelle opråb til Jihad. For så er det ikke de Syriens-frivillige, efterretningstjenesten skal frygte mest...

Prøv at se, hvad islamisterne opfordrer til:
http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-304#!/
Bl.a.:
"Jihad & Hellig krig!"
"Ofre livet"
"Vi skal tilsøle dem i blod"

Men vi er åhh så kulturradikale, her på Information og Politiken, så vi støtter ukritisk dette, fordi vi skal være i konstant opposition til vores hovedfjende, Dansk Folkeparti.
For at citere en kendt kuglestøder: jeg brækker mig!

Hans Aagaard, Robert Ørsted-Jensen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Anders Feder

Dennis Baggers Laursen: Jeg brækker mig over dobbeltmoral. Den forrige regering i Danmark førte da også jihad i stor stil. Berettiger det nogen til at afsætte dem ved et kup næste gang de bliver valgt i regering?

Karsten Aaen

Må jeg minde samtlige debattører herinde om at Tyrkiet og USA er sekulære stater! Og at religionen i disse lande spiller en yderst fremtrædende rolle, bl.a. kan man ikke blive valgt til noget offentligt embede i USA, såfremt man er ateist....

Karsten Aaen

Min støtte til Broderskabet i Ægypten kommer af dette her:

Mohammed Mursi har vundet præsidentvalget med 52% af de afgivne stemmer. Partierne bag det muslimske broderskab - og andre religiøse partier opnåede som bekendt 70% af stemmerne ved det første demokratiske parlamentsvalg i Ægypten. Og dermed har disse partiet, og Mursi, jo opnået præcis den legitimering af deres magt, som vi kræver i vestlige demokratier: Magten udspringer fra folket og af folket. Og kun et folkeflertal kan give en præsident og en regering legitimitet. Hvorfor er det anderledes end i Ægypten? Skyldes det mon at samtlige vestlige medier nævner at Mursi er 'islamist' sådan en som mener at politik (til dels) skal basere sig på religiøse og moralske værdier; Velkommen til Pave Frans, Johannes Paul den Anden og Pave Benedikt, som mener præcist det samme. Velkommen også til Berlusconi og til Irland.....som i mange, mange år forsøgte at få indført en passus om kristendommen i præamblen til Lissabon-traktaten. (heldivis lykkedes det ikke).

Ift. det at Mursi er en islamist handler det så ikke bare om at manden er konservativ, måske socialkonservativ, og har typisk konservative holdninger og værdier, bl.a. ift. sex før ægteskabet, homoseksualitet mv. Og hvem siger at vi heri Vesten har ret til at bestemme, hvem der skal styre Ægypten. Lad det dog være op til ægypterne; vil ægypterne styres af islamister, så lad dog dem selv om det. Det skal vi ganske enkelt ikke blande os i. Folket får en mulighed for at afsætte partiet ved magten, f.eks. det Muslimske Broderskab, ved næste valg. Får folket en mulighed for at afsætte det militærstyre by proxy som kommer nu? Næppe!

Nic Pedersen

Der jo ikke så indviklet.

Man skal bare ikke stille folk overfor så grove tiltag, at de finder borgerkrig, revolution eller kup et bedre alternativ end at indordne sig eller bare tage det bedste tilbud om kompromis..
Heller ikke, hvis man har et flertal!
Ellers må man tage konsekvenserne. (og det er ikke altid "de fleste", der vinder der!)
Og det gælder ikke kun muslimske lande!
Det glemte Mursi og hans tilhængere åbenbart og sidder nu med konsekvenserne. Erdogan i Tyrkiet har muligvis gjort det samme, men det vil jo vise sig.

Robert Ørsted-Jensen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

I realiteten har Mursi og hans Broderskab aldrig ønsket demokrati.
Det eneste de har kunne bruge et demokratisk valg til, var at få magten til at indføre teokrati.

Så reelt er der intet der berettiger herværende demokratisindede debattørers støtte til Mursi og broderskabet.

Carsten Hansen

Det hele minder lidt om Iran 1979.

Efter Shahen blev vippet af pinden, fængslede torturerede og myrdede Khomeinis håndlangere de socialistiske revolutionære og indførte teokrati i stedet for demokrati.

Helt så voldsomt er det jo ikke gået i Egypten, men målet tenderer.

Martinus Hamsun

Problemet med et militærkup er altid: militæret. Staten i staten, folk der er uddannet og trænet i at slå ihjel, som bliver sat til eller sætter sig til at regere. I Egyptens tilfælde er det ikke anderledes.

Militærets rolle under de tre-fire præsidenter, der har været siden kongedømmet har været mildest talt ambivalent. Nasser, Assad, Mubarak. Og for en kort stund Mursi, der helt klart ikke var deres mand, og som glemte at tage dem i ed. Han troede, det var nok at indsætte al Sisi, men han vendte ham ryggen.

Militæret har beslaglagt omkring 40% af den egyptiske økonomi. Militæret er ikke folkets ven, nødvendigvis. De myrdede løs på folk under den første bølge af demonstrationer. Nu laver de så et stunt for at tage magten tilbage, samtidig med, at de får syndsforladelse for deres ugerninger mod folket ved tilsyneladende at støtte folket.

Men problemet med militæret er, at det altid blot støtter: sig selv. Men lad os lege med tanken: hvad skulle militæret nu gøre, hvis de VIRKELIG ville vinde folkets hjerte og spille en konstruktiv rolle (hvilket næppe kommer til at ske)? De skulle tvinge en ny regering til at samarbejde med det muslimske broderskab, så de bliver inkluderet, ikke udstødt. Et udstødt broderskab bliver samfundsskadeligt.

Ud med Mursi. Selvfølgelig! Manden var en 'jerk' og en amerikansk dukkedreng. Han var bare endnu en statsleder, der ikke var herre i eget hus. Men hov: hvordan er det lige med det egyptiske militær? De er minsandten alle uddannede af amerikanerne.

Og her har vi problemet egypterne. De er ikke helt klar over, hvor lidt herrer de er i eget hus. De vender sig mod det, de ser. De ser korrupte præsidenter, der ikke holder hvad de lover, og i øvrigt rager til sig af magt - og penge som Mubarak. De ser ikke den usynlige hånd, der - bortset fra en periode under Abdel Nasser - har styret landet. Først var det englænderne, og siden det britiske imperiums metastase, USA.

Men hvorfor vendte militæret sig i øvrig mod Mursi og broderskabet? Her bliver det lidt ambivalent igen. Dråben, der fik bægeret til at flyde over var, at Mursi erklærede 'jihad' mod Syriens præsident og regering. Interessant.

@Anders Feder:
Hvornår er Foghs landsforræderiske - og milliard-dyre - støtte til Bushs krige mod Irak og Afghanistan, der har kostet 100.000-vis af menneskeliv, blevet en undskyldning for at Det Muslimske Broderskab agerer voldsbøller over for oppositionen?
Jeg er på ingen måder tilhænger af militærkup. Som jeg skrev i et andet indlæg: jeg har det meget svært med denne situation: jeg er både modstander af militæret, militærkup, OG Mursi Mubarak. Men hvis militærets intervention mod demokraturet kan forhindre sekterisk vold og blodsudgydelser mod mindretal, begået af Det Muslimske Broderskab (som minder meget om Gyldent Daggry i Grækenland), så anser jeg det faktisk som det mindste af to onder. Men igen: hæren har også udgydt blod, og tortureret.
Det er en meget svær situation for mig, og jeg kan ikke lige så entydig vælge side i denne sag, som mange andre her på Information vist blev afklaret med efter få sekunder...

Carsten Hansen

Ja; Det er svært at vælge når valget står mellem pest og kolera.

Mursi og broderskabet var ikke løsningen i Egypten ; Hæren er det heller ikke.

Hvad vil et nyt valg bringe ?.
Forhåbentligt den erkendelse, at sejrherrerne har forstået budskabet om, at samarbejde med oppositionen er alfa og omega hvis landet skal fremad.

Anders Feder

Dennis Baggers Laursen: Det er det blevet efter du har angivet opfordringer til krig som en gyldig retfærdiggørelse for militære overgreb på demokratiet. At nogen er mere afklarede end andre skyldes vel at de er i stand til at skelne mellem det at være politisk uenige med nogen fra det at føle sig berettiget til at forbryde sig mod deres forfatningsmæssige rettigheder. (Og P.S., Det Muslimske Broderskab har ikke en fis til fælles med den ækle personkult Gyldent Daggry.)

@ Martinus Hamsun

'Militærets rolle under de tre-fire præsidenter, der har været siden kongedømmet har været mildest talt ambivalent. Nasser, Assad, Mubarak.'

Hvad mener du med 'ambivalent'? Nasser, Assad og Mubarak repræsenterede, som oberster og generaler, hæren. Mursi gør ikke, og har ikke gjort det. Nu er hæren så tilbage med en ny general.

Om der er nogen fremmede magter der står bag kuppet, må tiden vise. Der er da masser af hyklere rundt omkring.