Læsetid: 5 min.

Støtten til kul på vej ud – måske

Både Verdensbanken og Den Europæiske Investeringsbank signalerer nu stop for subsidier til klimabelastende kulværker. Men den afgørende test mangler
Kosovo har en af verdens største forekomster af bekræftede brunkulsreserver. Men de to eksisterende kulkraftværker er gamle, ustabile og særdeles forurenende, og derfor ønsker landets regering at bygge et nyt.  Her ses det ene kulkraftværk, Kosova B.

Jens Kalaene

30. juli 2013

I Kosovo har de ikke ret meget. Den lille nations borgere er de fattigste i Europa, BNP pr. indbygger er under 20.000 kr., og arbejdsløsheden er over 45 pct. Én ting er de imidlertid rige på: Brunkul.

Med over 10 mia. ton har Kosovo ifølge landets egne myndigheder den femtestørste forekomst i verden af bekræftede brunkulsreserver. 98 pct. af den nationale elforsyning sikres af brunkul.

»Kul er af stor betydning for Kosovo, eftersom det sikrer direkte og indirekte beskæftigelse til tusinder af mennesker i kulminerne og elproduktionsindustrien,« hedder det i den nationale energistrategi.

Og sådan skulle det gerne blive ved, mener regeringen.

Problemet er, at de to eksisterende kulkraftværker er gamle, dårligt vedligeholdt, ustabile og voldsomt forurenende med partikler, tungmetaller og CO2. Det ene, kaldet Kosovo A og bygget for over 40 år siden, omtales som den største punktkilde til forurening i hele regionen.

Så Kosovos regering vil gerne bygge et nyt stort, brunkulsbaseret kraftværk. For at sikre nationens skrøbelige elforsyning, dæmpe forureningen og samtidig opretholde indtægterne fra kulminerne og fra eksport af el til andre lande i Europa. Regeringen har derfor for flere år siden søgt Verdensbanken om økonomisk assistance i form af en lånegaranti til at opføre det ny kraftværk, renovere et af de gamle samt åbne en ny brunkulsmine – i alt et projekt til godt 10 milliarder kr.

Problemet er, at brunkul er og bliver det mest miljøbelastende brændsel, som kan tænkes. Derfor har såvel lokale landsbyer og borgergrupper som en lang række internationale miljøorganisationer protesteret mod projektet og appelleret til Verdensbanken om at sige nej til denne fortsatte binding til klima-, miljø- og sundhedsbelastende kul i Kosovo.

Hedegaards appel

Den tygger bankledelsen på netop nu. Og dermed ligner Kosovo-ansøgningen den afgørende test på, om Verdensbanken – og andre internationale bistands- og finansieringsinstitutioner – nu endelig er på vej til det opgør med årtiers massive subsidier til fossil energi, som bl.a. G20-lederne, EU, OECD og FN længe har talt for. Ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, understøtter en række regeringer og internationale institutioner fortsat det globale fossile brændselsforbrug og dermed den fossile energiindustri med op mod 600 mia. dollar årligt – ca. 3,3 billioner kroner. Det er mere end seks gange støtten til vedvarende energi. Og medregner man den skjulte subventionering i form af de miljø- og sundhedsmæssige omkostninger, som den fossile sektor slipper for at betale, andrager støtten ifølge Den Internationale Valutafond, IMF, svimlende 11 billioner kr.

»Vi gør det stik modsatte af, hvad vi burde gøre,« skrev EU’s klimakommissær Connie Hedegaard for nylig i forordet til en rapport om den fossile støtte.

»Som EU’s klimakommissær er jeg særligt opsat på at se tre internationale finansieringsinstitutioner – Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Rekonstruktion og Udvikling samt Verdensbanken – slå følge med deres EU- og OECD-partnere om at lede afviklingen af offentlig støtte til fossile brændsler,« skrev Hedegaard.

Og det er – med Kosovo-sagen som syretesten – måske, hvad Verdensbanken og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) nu er på vej til.

Nye signaler

De nye signaler fra EIB, der opererer i 150 lande foruden i EU, kom i sidste uge, da den europæiske bank meddelte, at man ikke længere vil yde lån til EU-kraftværksprojekter, der indebærer CO2-udledninger over 550 gram per produceret kWh. Det vil angiveligt udelukke nye kraftværker baseret på kul, hvor udledningen ofte kan være 1.000 gram CO2 per kWh.

»Mere restriktive krav kan komme i betragtning i fremtiden,« påpeger desuden EIB, der tilføjer, at bankens faktiske udlån til kulkraftværker har været stærkt faldende de seneste fem år.

Samtidig med dette signalskifte har Verdensbankens bestyrelse netop offentliggjort sine egne nye retningslinjer for det næste tiårs investeringer i energiprojekter. Heri hedder det, at hovedprioriteten fremover er at skaffe adgang til betalbar energi for verdens fattige samt fremme bæredygtighed. Banken vil gøre alt for at »minimere de finansielle og miljømæssige omkostninger forbundet med at udvide den stabile adgang til energi«, skriver man.

Om fossil energi siger retningslinjerne, at man vil fortsætte med at støtte ekspansionen af naturgas, hvorimod man »kun i sjældne tilfælde« vil give finansiel hjælp til nye kulkraftværker.

Sådanne sjældne tilfælde kan være, hvor det handler om at »møde basale energibehov i lande, der ikke har nogen realistiske alternativer til kul og mangler penge til kulkraft«.

Dette er en formulering, der lader det stå åbent, om Verdensbanken vil støtte Kosovos brunkulsprojekt. Da man for tre år siden støttede etableringen af et stort sydafrikansk kulkraftværk, udløste det et internationalt ramaskrig og megen intern uro i banken, og nu tælles der angiveligt på knapper, om man skal sige ja eller nej til Kosovos kulprojekt.

Dilemma

Verdensbankens præsident, Jim Yong Kim, der er læge af baggrund, har siden sin tiltræden sidste år sat sig markant i spidsen for Verdensbankens forstærkede klima-engagement. Kosovo-projektet stiller ham imidlertid i et dilemma.

»Vi ville bestemt meget gerne være i stand til at bevæge alle vore investeringer i retning af vedvarende energi, men vi er nødt til at se i øjnene, at der er mennesker, som mangler energi,« sagde Kim tidligere i år.

»Jeg synes ikke, det er fair over for Kosovos befolkning at sige, at ’mens de rige lande fortsætter med at brænde kul af, er I nødt til at fryse ihjel, fordi det strider mod vores politiske ideologi at støtte jer’,« påpegede bankchefen, der kalder Kosovo-projektet en investering, »jeg personligt ville foretrække ikke at foretage«.

Bl.a. USA’s præsident Barack Obama har i årevis talt mod fossile subsidier, og i sin opsigtsvækkende klimatale i juni appellerede han om et stop for støtte til snavset kulkraft i andre lande. Forleden vendte den amerikanske U.S. Export-Import Bank faktisk tommelfingeren nedad for støtte til et påtænkt kulkraftværk i Vietnam. Samtidig taler USA dog ifølge amerikanske medier for Kosovo-projektet på møderne i Verdensbankens bestyrelse. Jim Yong Kim og Verdensbankens stab er nu under dobbelt pres for at leve op til sin egen skærpede klimapolitik og samtidig sikre det fattige Kosovo ny energi og nye indtægter. Modstandere af Kosovo-projektet blandt internationale og lokale miljøgrupper peger bl.a. på, at Verdensbankens egen chefekspert på grøn energi i perioden 2010-11, professor Daniel Kammen fra Berkeley University, sidste år konkluderede i en analyse af Kosovo-projektet, at »business as usual-vejen domineret af øget brug af lavkvalitets-kul ikke er den mest omkostningseffektive energiløsning for Kosovo, givet de sociale omkostninger ved kraftværksproduktionen«.

Internationale miljøorganisationer håber, at signalerne fra Verdensbanken, EIB og Barack Obama kan være begyndelsen til enden på de fossile energisubsidier, der globalt fortsat domineres af direkte statslig støtte til fossilt energiforbrug- og produktion i en række større udviklingsøkonomier. Det Internationale Energiagentur, der også taler for subsidiernes ophør, har påpeget, at to tredjedele af de kendte fossile energireserver må blive i undergrunden, hvis FN-målet om højst to graders global opvarmning skal kunne overholdes. Uafhængige klimaforskere siger, at så meget som 80 pct. af den fossile energi skal forblive i undergrunden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

'Det Internationale Energiagentur, der også taler for subsidiernes ophør, har påpeget, at to tredjedele af de kendte fossile energireserver må blive i undergrunden, hvis FN-målet om højst to graders global opvarmning skal kunne overholdes. Uafhængige klimaforskere siger, at så meget som 80 pct. af den fossile energi skal forblive i undergrunden.'

Ja, de snakker og røven den går. Det kan man se, for Kejseren har nemlig intet tøj på.

Thomas Meinert Larsen

I takt med at Verdensbanken og den Europæiske Investeringbank (EIB) reducerer eller helt fjerner långivning til nye kulkraftværker, så vil disse "sorte" investeringer, udover at være etisk højst kritisable, også blive mere og mere risikable investeringer, eksempelvis for pensionsselskaber.

Det lader dog ikke til at pensionsselskaberne har erkendt det endnu. I hvert fald har danske pensionsselskaber milliarder af kroner investeret i globale kul, olie og gas-selskaber.

Det vil initiativet "AnsvarligFremtid" heldigvis gøre noget ved nu, og de vil have alle pensionsmedlemmer til at presse deres pensionskasse til at investere mere grønt. Initiativet findes på www.ansvarligfremtid.dk

Uden tvivl retfærdiggør Verdensbanken Kosovo-projektet med, at det netto vil nedsætte CO2 udslippet, for der er jo allerede kulværker og dermed CO2-udledning. De er bare ineffektive. Sådan er ræsonnementet. Vi andre ved jo udmærket godt, at de mere effektive kulkraftværker også skal have en større kapacitet. Så hvad der vindes i CO2 per kilowattime, tabes på antallet af enheder af producerede kilowatttimer. Samme problematik i Kina.
Men problemet hænger sammen med, at en så stor del af verden hverken har moderne energi eller midler til at få den.