Læsetid: 5 min.

Sveriges retsvæsen i skammekrogen

Anklagemyndigheden har droppet den sidste af sagerne mod Sture Bergwall, der på et spinkelt grundlag blev udråbt og dømt som Sveriges værste seriemorder. Nu skal det undersøges, hvordan det kunne gå så galt
’Jeg var et sted med voldelige kriminelle, og jeg lagde mærke til, at jo værre eller mere voldelig, forbrydelsen var, desto mere interesse tiltrak man sig fra det psykiatriske personale,’ har Sture Bergwall tidligere sagt.

Peter Hove Olesen

1. august 2013

Der er lagt op til en selvransagelse af de helt store i Sverige, efter at anklagemyndigheden i går besluttede at droppe også den sidste anklage mod manden, der i over 20 år er blevet beskyldt – og dømt – for at være den værste seriemorder i landets historie.

Den 62-årige Sture Bergwall, tidligere kendt under navnet Thomas Quick, var tilsyneladende mytoman snarere end morder. Med ivrig bistand fra politiet, den offentlige anklager, psykologer, hukommelseseksperter og Bergwalls egen forsvarsadvokat ’lykkedes’ det ham i 1990’erne at blive dømt for otte mord ud af omkring 30, som han påstod at have begået mellem 1964 og 1996. Dette skønt der i intet tilfælde var dna-spor eller andre tekniske beviser, øjenvidner, mordvåben eller en tydelig modus operandi, blot Bergwalls detaljerede, men selvmodsigende og hyppigt skiftende forklaringer om en mangeårig mordturné gennem Skandinavien.

»At en person kan blive dømt for otte mord og derefter frikendt, er unikt i svensk retshistorie. At dommene viser sig ikke at være holdbare, må betragtes som en stor fiasko for retsvæsenet,« konstaterede rigsadvokat Anders Perklev på et pressemøde i går.

Perklev bebudede, at han til efteråret vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på »mangler og systemfejl i anklagervirket«. Samtidig varslede justitsminister Beatrice Ask en uafhængig undersøgelse af Bergwall/Quick-affæren i løbet af efteråret, når retsprocesserne er helt overstået, dvs. når Bergwalls advokat har søgt om frifindelse, og byretten har bevilget denne ansøgning.

»Vi arbejder nu med direktiverne. Hovedformålet er at vise, hvordan retsvæsnet og behandlingssystemet agerer i forbindelse med straffesager, og om der er strukturelle problemer i håndteringen af sager,« siger Beatrice Ask til Svenska Dagbladets netavis.

Rigsadvokaten forklarede på pressemødet, at affæren har givet to vigtige lærestreger. Dels at komplicerede sager bør have mere end én offentlig anklager koblet på. Dels at anklagerne skal tage et særligt ansvar i sager, hvor en person tilstår en forbrydelse og tydeligvis ønsker at blive dømt.

’Forbandet tåbeligt’

Ligesom flere af ofrenes pårørende har et antal svenske eksperter hele tiden stillet sig stærkt skeptiske over for Bergwalls historier og retsvæsnets accept af disse. Blandt dem kriminologiprofessoren og romanforfatteren Leif GW Persson, som allerede i 1993, inden den første dom mod Bergwall i 1994, blev kontaktet af den offentlige anklager i sagen, Christer van der Kwast, og bedt om at kigge på materialet. Persson fandt indicierne hovedrystende svage og kalder i dag sagen for en »mental nedsmeltning«.

»Jeg er nok den i Sverige, der har læst flest mordefterforskninger. Jeg har aldrig set noget, hverken i Sverige eller i udlandet, som er så forbandet tåbeligt,« siger Leif GW Persson til Expressen.

Det var imidlertid først, da den nu afdøde journalist Hannes Råstam i 2008 lavede et dokumentarprogram på Sveriges Television om Bergwall, hvor denne trak sine tilståelser tilbage, at der kom skred i sagen igen. I den ene sag efter den anden konkluderede de offentlige anklagere, der blev sat til at kigge på materialet igen, at beviserne mod Bergwall var alt for tynde, at han kunne have fået stoffet til sine tilståelser blot ved at læse aviserne, og at han i flere tilfælde syntes at være blevet manipuleret af overivrige politifolk og anklagere, som i retssagerne undlod at præsentere materiale, der talte mod Bergwall som den skyldige.

I mange af de mord, som Bergwall hævdede at have begået, var kendsgerningerne så meget imod, at der aldrig blev rejst tiltale. Hans påstået første mord på den jævnaldrende Thomas Blomgren blev begået i Växjö, samtidig med at Bergwall blev set i Falun 500 km derfra. To somaliske drenge, som Bergwall hævdede at have myrdet i 1996, blev senere fundet i live.

I de mord, han blev dømt for, virkede detaljerigdommen i hans fortællinger overbevisende på mange, der overværede retssagerne, men også dér var der talrige besynderlige elementer. F.eks. hævdede Bergwall at have smidt de parterede rester af den ni-årigeTherese Johannesen i en norsk skovsø i juli 1988, men disse er aldrig blevet fundet. Og hvad gælder den israelske rygsækturist Yenon Levi, der blev myrdet i Dalarna samme måned, hævdede Bergwall at have brugt en økse, en spade og en donkraft, før han endelig bestemte sig for det ’rigtige’ mordvåben, en trækølle.

Over for Hannes Råstam og andre journalister har Sture Bergwall siden forklaret, at hans tilståelser var et forsøg på at skaffe sig opmærksomhed og dermed komme i mere intensiv terapi på den lukkede psykiatriske afdeling i Säter, hvor han har været under behandling siden 1990, da han senest blev dømt for en dokumenteret forbrydelse, et bankrøveri i hjembyen Falun.

»Jeg var et sted med voldelige kriminelle, og jeg lagde mærke til, at jo værre eller mere voldelig, forbrydelsen var, desto mere interesse tiltrak man sig fra det psykiatriske personale. Jeg ville også tilhøre den gruppe, være en interessant person herinde,« har Bergwall sagt i et interview med den britiske avis The Observer.

Tror stadig, han er skyldig

Ikke alle er dog overbeviste om Bergwalls uskyld. En række af de personer, der har haft mest med Bergwall at gøre, bl.a. anklageren Christer van der Kwast, forhørslederen Seppo Penttinen, terapeuten Birgitta Ståhle og hans egen forsvarsadvokat Claes Borgström virker fortsat overbeviste om, at Bergwall er en seriemorder. De har en prominent bisidder i form af højesteretsdommer Göran Lambertz, der i sin tid som justitskansler afviste at gennemføre en undersøgelse af sagen, og som i en række kronikker i Dagens Nyheter i det seneste år har forklaret, hvorfor han finder dommene rimelige og kritikken af dem urimelig.

Det er uklart, om Sture Bergwall er berettiget til erstatning fra staten, eftersom han selv har medvirket til, at han blev dømt, men nogle juridiske eksperter mener, at han ikke handlede af egen fri vilje, og at en erstatning i mangemillionklassen derfor er mulig. Ligeledes er det ikke givet, at han kommer ud fra den lukkede afdeling i Säter, skønt han selv og hans nuværende advokat hævder, at han er sund og rask.

Overlægen på afdelingen har hidtil hævdet, at Bergwall stadig er til fare for sine omgivelser, men det skal nu prøves af forvaltningsretten i Falun, der har bedt Socialstyrelsens retslige råd om en udtalelse.

»I dag er en glædens dag og en dag til eftertanke,« skrev Sture Bergwall i går på sin blog.

»Jeg går nu videre. Men inden jeg gør det, skal dagens beslutning få lov til at sætte sig, og sammen med familien vil jeg glæde mig over at være nået så langt. Så bliver det tid til næste proces, den mod Säter,« fastslog han.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu