Tusindvis af tilhængere af den afsatte egyptiske præsident Mohamed Mursi og Det Muslimske Broderskab var i går aftes fortsat samlet ved Rabaa al-Adaweya moskéen i Kairo i protest mod militærets magtovertagelse i sidste uge og den blodige konfrontation i går morges foran Den Republikanske Gardes hovedkvarter. Demonstranterne ved moskéen taler om krig og siger, de vil fortsætte, til Mursi er genindsat og militærledelsen draget til ansvar. Samtidig demonstrerer den egyptiske opposition fortsat på Tahrir-pladsen. Begge steder beskrives atmosfæren som anspændt.
Ved redaktionens afslutning var antallet af dødsofre for militærets og politiets beskydning af morgenens proMursi-demonstration opgjort til mindst 51. Dertil kommer 435 sårede foruden én dræbt militærperson og mindst ét medlem af politistyrken.
Vi giver os ikke
Mens hærens talsmand på et pressemøde mandag sagde, at beskydningen blev udløst af »væbnede terroristers« forsøg på at storme republikanergardens hovedkvarter, placerer Det Muslimske Broderskab og øjenvidner, som Information har talt med, ansvaret for »massakren« hos militæret.
»Mens vi bad, opstod der tumult et stykke væk. Pludselig gik lyset på vejen, og dernæst blev der skudt med tåregas og med skarpt imod os. Jeg løb ned ad gaden så hurtigt, jeg kunne, og omkring mig faldt folk til jorden,« fortæller 21-årige Ahmed Samir, handelsskolestuderende og tilhænger af Det Muslimske Broderskab. »En af mine venner blev skudt i maven, og jeg gik i panik og løb videre. Jeg blev nødt til at efterlade ham. Vi havde ingen ammunition at forsvare os med.«
Ahmed Samir kalder militærets øverstkommanderende, generaloberst Abdul Khalil al-Sisi »en forræder«, som bør retsforfølges og straffes med døden for kuppet forleden og mandagens massakre.
Den 26-årige lærer og tilhænger af broderskabet, Sarah Sayd, forsikrer, at protesterne vil fortsætte og brede sig til hele landet.
»Vi giver os ikke. Det er ikke os, der skaber kaos. Oppositionen og militæret respekterede ikke valget, så de kan takke sig selv for det her. Det her er kun begyndelsen,« siger Sarah Sayd til Information.
Ahmed Samir håber, at protesterne kan føre til, at ekspræsident Mursi, der sidder i husarrest på et ukendt sted, vender tilbage.
»Den eneste løsning er, at Mursi sættes fri og samler de politiske partier til forhandlinger uden betingelser og finder en løsning. Hvis folk vil af med præsident Mursi, er det helt fint. Men så må de gøre det ved næste valg,« siger Ahmed Samir.
Salafister trækker sig
Mens Det Muslimske Broderskabs politiske arm, Frihed- og Retfærdighedspartiet, nu opfordrer til opstand, har de islamistiske salafister i det konservative Nour-parti trukket sig fra samtalerne med den militært indsatte midlertidige præsident, Adly Mansour, om en ny midlertidig premierminister og nye valg. Som eneste islamiske parti, der har støttet Mursis afsættelse, har salafisterne de seneste dage bidraget med legitimitet til militærets indgriben og haft en afgørende stemme i drøftelserne. Det var således Nour-partiet, der i weekenden blokerede oppositionens foretrukne premierministerkandidat, Mohamed El-Baradei. Nu har militærets dødbringende fremfærd over for Mursis støtter imidlertid fået salafisterne til at trække sig.
»Vi ønskede at undgå blodsudgydelser. Nu ønsker vi at meddele, at vi afslutter enhver forhandling med de nye myndigheder,« lød partiets melding. Mandag aften udsendte partiet dog en appel til den ledende gejstlige, sheik af al-Azhar, om at tage initiativ til en national forsoningsproces. Ved redaktionens slutning blev der af den egyptiske avis al-Ahram rapporteret om islamisters angreb på bl.a. en politistation i havnebyen Port Said.
Det er naturligvis vestens skyld !
Som sædvanligt på de kanter er det ikke et nulsumsspil.
Der er intet som forhindrer at alle de implicerede er idioter,skurke eller skumle typer.
Broderskabet vandt valget og gik straks i gang med at afmontere demokratiet efter devisen 'One man, One vote, One time'.
Oppositionen har ikke den politiske styrke til at sætte sig igennem og forhindre det, og laver i stedet så meget larm, at militæret kan gribe ind.
Om man foretrækker et islamiske diktatur for et sekulært militærdiktatur må være en smagssag, men der er ingen tvivl om at sidstnævnte er det mest behagelige udfra en udenrigsplitisk synsvinkel.
Fra den vinkel set man jo ikke venner, men kun interesser.
En hver magthaver i Egypten må tage samfunds problemer alvorligt, eller mindste magten.
Det er tankevækkende, at det snart er længe siden, at den "frie" kommercielle, Nato-styrede udlandspresse har "informeret" fra Syrien.
I stedet dynges læserne til af mere eller mindre overfladisk information om Ægypten. Er der da svært parallelt at informere om de to brændpunkter, eller tjener begivenhederne i Ægypten også som en velkommen afledningsmanøvre fra, hvad der sker i Syrien?
Sker der da ikke noget i Syrien for tiden? Er der blevet fred dernede? Hvonår skal Geneve 2 forhandlingerne finde sted?
Eller går det for godt for Assad, respektivt for dårligt for USA´s og Nato`s terrorbander?
Der ER faktisk blevet påfaldende tavst om Syrien, hvad grunden så end er.