Læsetid: 3 min.

Vedvarende energi kan ikke hamle op med vækst i fossilt forbrug

Hvis der kommer gang i den globale økonomiske vækst, og der ikke gennemføres en mere ambitiøs klimapolitik, vil forbruget af kul, olie og gas blive ved at vokse frem mod 2040, siger den amerikanske regering. Det betyder 46 pct. større CO2-udledninger
31. juli 2013

Hvis de vestlige lande kommer ud af deres økonomiske krise, de store udviklingslandes økonomier bliver ved at vokse markant, og de nuværende tendenser i energi- og klimapolitikken samtidig fortsætter, så vil verden i 2040 bruge endnu mere kul, olie og gas end i dag.

Tilsammen vil de tre fossile brændsler stadig stå for 80 pct. af den globale energiforsyning, som til den tid vil være vokset med 56 pct. Det indebærer, at de globale CO2-udledninger tilsvarende vil være 46 pct. højere end nu.

Det er konklusionen i en fremskrivning af den hidtidige udvikling, netop offentliggjort af den amerikanske regerings energiagentur, US Energy Information Administration (EIA).

Fremskrivningen i rapporten International Energy Outlook 2013 kommer samtidig med, at både Verdensbanken og Den Europæiske Investeringsbank har signaleret en ny politik med næsten-stop for långivning til nye kulkraftprojekter, og samtidig med en internationalt voksende kampagne for at få bl.a. pensionskasser til at droppe investeringer i fossil energiudvinding og -produktion.

Lad det ligge

Kampagnen, startet i USA, henviser til, at 80 pct. af de kendte fossile energireserver ifølge klimaforskere skal forblive i undergrunden, hvis det FN-vedtagne mål om højst to graders global opvarmning skal respekteres.

Følger udviklingen EIA-fremskrivningen, vil verden imidlertid allerede om 15 år have opbrugt hele det ’CO2-budget’, der med to graders-loftet er til rådighed frem til 2050. Med andre ord: I 2028 skal enhver CO2-udledning fra kul, olie og gas bringes til øjeblikkeligt ophør, hvis vi indtil da fortsætter afbrændingen som hidtil.

Ifølge den amerikanske energimyndighed er det især de høje økonomiske vækstrater i en række lande uden for OECD, der bestemmer det fossile energiforbrugs vækst.

»Energiforbruget i ikke-OECD lande vokser med 90 pct., i OECD-lande er stigningen 17 pct.« frem til 2040, anfører EIA-rapporten.

»De nærmeste års vækst i kulforbruget afspejler store stigninger i Kina, Indien og andre lande uden for OECD,« hedder det.

Allerede nu står Kina for næsten halvdelen af verdens kulforbrug. I 2040 vil det kinesiske forbrug være godt 50 pct. større end nu og Kinas globale andel derfor vokset til 55 pct. Igennem samme periode vil det forudsagte kulforbrug i OECD-gruppen forblive uændret.

USA er fortsat verdens næststørste kulforbruger, Indien nummer tre, og med til at vanskeliggøre en opbremsning i det klimabelastende kulforbrug er formentlig, at de tre lande samtidig er verdens største producenter af kul.

Man har altså også en stor mineindustri, mange arbejdspladser og mange penge involveret i kuleventyret.

Ikke fart nok på grøn vækst

Det paradoksale ved EIA-fremskrivningen er, at vedvarende energi og atomkraft er de to energityper, der procentuelt vokser hastigst frem mod 2040. Produktionen fra vedvarende energi – herunder vandkraft – vil således vokse med godt 90 pct. – og i Kina med hele 170 pct. – mens elproduktionen fra atomreaktorer skønnes at vokse med 114 pct., omend denne vurdering er usikker på grund af bl.a. de politiske følgevirkninger af den japanske Fukushima-ulykke i 2011.

Både vedvarende energi og atomkraft vokser imidlertid fra et meget lavt udgangspunkt og vinder derfor ikke ind på den fossile energi i det samlede, voksende energiregnskab. Trods væksten i vedvarende energi planlægger Kina således stadig at indvi, hvad der svarer til et nyt stort kulkraftværk hver anden uge.

Såvel i dag som i 2040 vil den vedvarende energi sikre et bidrag til den globale energiforsyning, der er dobbelt så stort som atomkraftens bidrag, vurderer EIA.

Billedet, der tegnes i EIA-fremskrivningen, er ifølge EIA-chef Adam Sieminski konsekvensen af en forventet global økonomisk vækst på 3,6 pct. pr. år som gennemsnit frem mod 2040.

»Dette er godt nyt, det er stigende velstand. Spørgsmålet er, hvordan vi understøtter stigende velstand og stadig opretholder energiforsyningssikkerhed og gode miljømæssige fremtidsudsigter,« sagde Sieminski på et pressemøde om den ny rapport.

»Dette er et sandsynligt scenarie, men et meget ubehageligt scenarie,« siger Daniel Klingenfeld, kontorchef ved det tyske Potsdam Institute for Climate Impact Research, i en kommentar.

»EIA’s reference-scenarie er fuldstændig på kollisionskurs med ethvert CO2-budget, der kan sikre en klimastabilisering ved to grader. For at kunne nå det er det nødvendigt, at de globale udledninger topper i eller før 2020,« mener Klingenfeld.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tyskland producerer allerede 30 % af sin energi v.h.a. vindmøller og solceller - og ikke alt er tllsluttet. Samtidig blliver begge former til energiudvinding stedse mere effektive.
Hvad man kan i et nølende Tyskland (og lige så nølende Danmark) kan opnå i ganske få år, hvis man vil, med hensyn tll næsten 100 % naturlig energi, kan vel positivt overføres til alle lande - om de kræfter vil, der har størst fremtidigt overskud at forvente, hvis de handler imod fornuft ved at lade det hele gå et helvede til.
Det vil da være herligt, hvis alle verdens kyster vil blive oversvømmet med 35 meter vand oh gletscherne i alle bjergerne tøede bort. Tænk alle de byer man kunne komme til at bygge op på et nyt sted - sådan foreløbigt, indtil man skal flytte dem påny og hvor knapt og dyrt det privatiserede vand ville blive. .
Problemerne vil bliver uoverstigelige for almenheden og omkostninger skulle jo i så fald socialiseres, altså bæres af det almindelige folk. Den lille flok, som kommer til at tjene styrtende på det, vil ingen problemer få; dem kan de købe sig fra. Nå, ja, måske bliver de hængt af et opbragt folk, hvis det til den tid endnu er muligt at trods overvågning.
Egnede områder for nye byanlæg vil til den tid forlængst være købt op af raske spekulanter og banker.
Dog vil de i dette tilfælde have forregnet sig. Hvis De og den menneskeforagtende cand scient. Troels Holm, (kommentar i Information, den 31. aug. "Bæredygtighed kan ikke betale sig") tror, at de har forpagtet intelligens og overblikket, så drejer det sig sikkert kun om større hensynsløshed.