Baggrund
Læsetid: 7 min.

Alle veje fører til München

Alle kigger mod Tyskland i nord – spanierne, italienerne, portugiserne, grækerne. Krisen ændrer på de europæiske migrationsmønstre. Dystre fremtidsperspektiver får et stigende antal unge arbejdsløse som elektroingeniøren Alejandro til at udvandre. Tyske politikere jubler, mens Sydeuropa frygter hjerneflugt
Udland
23. juli 2013
Alejandro Gonzalez Sanchez er fast besluttet på at lære tysk, nu han har fået arbejde.

Laetitia Vancon

Den europæiske gældskrise synes langt væk på en sommerdag på Münchens centrale forretningsstrøg. En gademusikant fremfører »Que Sera Sera« på sin harmonika, mens klynger af turister og shoppende teenagere slentrer ned ad Neuhauser Strasse, hvor butikskæder, turistfælder og traditionelle bryghuse kæmper om at tiltrække de forbipasserendes opmærksomhed. München emmer af sydtysk velstand.

Men virkningerne af krisen er også til stede i den sydtyske by. Inde bag byggepladsens afskærmning, skjult for turisternes blikke, er 26-årige Alejandro Gonzalez Sanchez i færd med at tilse el-installationerne i et vinduesløst betonfundament, der med tiden skal indføje sig som endnu en glimtende butiksfacade på Neuhauser Strasse.

Alejandro tilhører den spanske generation, som uforskyldt er blevet kastet ind i en af landets værste økonomiske kriser. Godt hver anden spanier mellem 15 og 24 står i dag uden for arbejdsmarkedet. Det er netop manglen på jobmuligheder og fremtidsperspektiver, der i november fik Alejandro til at forlade sin familie og venner i Murcia for at søge arbejde i Tyskland. Den 26-årige spanier manglede stadig at tage sidste del af sin uddannelse til elektroingeniør, men han spildte ikke lang tid på overvejelser, da en ven tilbød ham en plads i en lejlighed i München.

»Jeg er måske lidt mærkelig, men jeg har altid godt kunnet lide Tyskland. Jeg har en spansk ven, der bor her. Han havde en plads i sin lejlighed, og han sagde, at jeg kunne komme og bo hos ham. Jeg tænkte en smule over det. Det går ikke godt i Spanien, mine venner kan ikke finde arbejde, så jeg besluttede mig for, at jeg ville søge en ny udfordring,« siger Alejandro på et lettere gebrokkent og tydeligvis hårdt tilkæmpet tysk.

Efter sin ankomst til München arbejdede Alejandro som bartender, mens han færdiggjorde sin uddannelse som fjernstudium. I dag arbejder Alejandro som elektriker for det tyske byggefirma Heinemann.

Europa har en gigantisk udfordring med at forbedre fremtidsudsigterne for Alejandros generation. Godt 24 pct. af Europas unge mellem 15 og 25 år er i øjeblikket uden beskæftigelse. I alt mangler 5,5 mio. unge europæere et arbejde. I Spanien og Grækenland er godt hver anden ung mellem 15 og 25 arbejdsløs.

På en konference i Berlin i begyndelsen af juli besluttede en række EU-regeringschefer at forøge midlerne til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed fra seks til otte mia. euro. Pengene skal blandt andet bruges til at støtte små og mellemstore virksomheder, der kan skabe arbejdspladser til de unge. Indsatsen skal især målrettes de europæiske lande, hvor ungdomsarbejdsløsheden overstiger 25 pct. Initiativet kommer imidlertid for sent, og de afsatte midler er virkningsløse, anfører kritikere, der peger på, at EU har været alt for længe om at erkende de langsigtede konsekvenser af den sparepolitik, som Sydeuropa har været underlagt.

Ændrede migrationsmønstre

Et stadig større antal unge sydeuropæere søger derfor som Alejandro mod Tyskland.

»Krisen har haft en mærkbar effekt på de europæiske migrationsmønstre. Før krisen havde vi den største bevægelse fra Øst- til Vesteuropa, eksempelvis fra Polen til Storbritannien og fra Bulgarien og Rumænien til Spanien. Nu ser vi nye mønstre dukke op, fra Spanien og Grækenland til Tyskland,« siger Claire Dhéret, der forsker i social migration og ungdomsarbejdsløshed ved tænketanken European Policy Centre.

Godt 966.000 udlændinge emigrerede til Tyskland i 2012, en stigning på 15 pct. i forhold til forrige år. Størstedelen var polakker, rumænere og bulgarere, men som noget nyt viser statistikker en bemærkelsesværdig stigning i indvandring fra de sydeuropæiske krisestater. Fra Spanien kom 45 pct. flere indvandrere, fra Grækenland var stigningen 43 pct. og for Italien 40 pct.

Alejandro kan mærke interessen, når venners venner ringer til ham for at forhøre sig om jobmulighederne i Tyskland.

»Jeg ved, at der er mange i min hjemby, der taler om mig. De spørger til mig, og hvordan det går. Jeg får beskeder fra mange mennesker, som jeg ikke engang kender, som spørger, om jeg kan skaffe dem et job i Tyskland,« siger Alejandro.

End ikke med eksamensbeviset i hus gør Alejandro sig håb om at kunne finde arbejde i sit hjemland.

»Efter jeg har færdiggjort min uddannelse har jeg slet ikke søgt job i Spanien, for der er slet ingen job,« siger Alejandro.

Tyske job

Der er til gengæld gode jobmuligheder i Tyskland. Mens ungdomsarbejdsløsheden konstant slår nye rekorder i Sydeuropa, hungrer mange tyske arbejdsgivere efter kvalificeret arbejdskraft. Manglen på arbejdskraft har endda fået den tyske arbejdsstyrelse til at lancere et særligt program, Zentrale Arbeits- und Fachvermittlung (ZAV) (Centralformidling af arbejds- og fagkræfter), der målrettet søger at tiltrække ingeniører og sygeplejersker til de dele af Tyskland, hvor der er brug for arbejdskraft.

»De fleste forespørgsler, vi får fra arbejdsgivere, handler om elektrikere og blikkenslagere,« siger Elisabeth Kirchbichler, der arbejder for industri- og handelskammeret i Bayern, der hjælper med at indsluse unge spaniere som Alejandro i Bayern, hvor hverken eksport eller vækstrater har lidt nævneværdig skade under krisen. Det var netop gennem ZAV, at Alejandro fik kontakt til byggefirmaet Heinemann.

»Jeg har været meget heldig. Jeg kendte ikke til programmet ZAV. Jeg talte med en ven i Spanien, der ringede til mig. Han fortalte, at der var en virksomhed, der havde en ledig stilling, i første omgang ca. en måned,« siger Alejandro.

Hvor 1950’erne og 60’ernes indvandringsbølge bestod af arbejdere fra Grækenland, Tyrkiet og Italien, er det først og fremmest veluddannede sydeuropæere, som søger til Tyskland efter arbejde. Den tyske regering glæder sig over at kunne tage imod veluddannede spaniere som Alejandro.

»Tilstrømningen er en kæmpegevinst for alle parter, for den nye bølge af indvandrere er bedre uddannet end gennemsnittet af befolkningen,« sagde den tyske arbejdsminister Ursula von der Leyen tidligere på året til Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Ifølge Claire Dheret har EU imidlertid også en langsigtet interesse i at få den mindre uddannede del af befolkningen i de kriseramte lande til at flytte sig.

»EU og medlemsstater bør finde en måde at investere i folks kapacitet til at flytte sig. Hidtil har det været meget begrænset, hvad der er blevet gjort. Det har været ERASMUS-programmer (EU’s internationale uddannelsesstøtte), der er målrettet folk, der allerede har kapacitet og sprogkundskaber til at flytte. Der er brug for investeringer til arbejdsløse.«

Mens tyske politikere jubler over tilstrømningen af kvalificeret arbejdskraft fra Sydeuropa, frygter sociologer og politikere, at udvandringen af veluddannede grækere og spaniere kan føre til reel hjerneflugt fra de sydeuropæiske lande og dermed i sidste ende vanskeliggøre genrejsningen af de kriseramte stater.

»Spørgsmålet er dog, om man kan tale om hjerneflugt i et land som Grækenland, hvor arbejdsløshedstallet er 50 pct. Er alternativet, at man skal blive hjemme og være arbejdsløs? Det er også bedre for de græske finanser, at de arbejdsløse finder arbejde et andet sted,« siger Claire Dhéret og peger på, at flere emigranter kan berige deres hjemlande med øgede kvalifikationer, hvis de vælger at vende tilbage til deres udgangspunkt.

»I lande som Estland og Litauen er tidligere emigranter vendt hjem, når det igen begyndte at gå godt med økonomien. Muligvis er der derfor kun tale om en overgangsfase.«

Hjerneflugt

Som elektriker kan Alejandro i første omgang klare sig uden tyskkundskaber ved at studere byggeplanerne på arbejdspladsen. Men han er fast besluttet på at lære tysk, for han ved, at det først og fremmest handler om sprog, hvis han skal finde arbejde som elektroingeniør i München. Tre gange om ugen går han til tysk efter fyraften. Når han sent om aftenen kommer hjem til sit værelse, er der kun lige tid til at lave mad, før han udmattet går i seng.

»Jeg ville i første omgang arbejde som elektroingeniør, men jeg tænkte, at det også er ok at begynde som elektriker, fordi man ikke behøver at kunne så meget tysk. Og med tiden kan jeg stige i graderne,« siger Alejandro.

Når veluddannede unge mennesker ender med at tage job, der ligger under deres kvalifikationsniveau, er det et led i en generel tendens, der også kendetegner erfaringerne med migration fra øst til vest.

»Når det gælder indvandring fra øst til vest, har vi set, at indvandrerne generelt er bedre uddannede end befolkningerne i både deres hjemlande og i de lande, som de flytter til. Men vi kan også se, at der er et problem med, at migranterne tager job, som de er overkvalificerede til. Vi ved dog ikke, om det er et problem, der vil løse sig selv med tiden, når emigranterne falder bedre til,« siger Claire Dhéret fra European Policy Centre.

For Alejandro er det også afgørende for hans fremtid i Tyskland, at han med tiden finder et job, der matcher hans kvalifikationer.

»Jeg savner naturligvis min by og min familie, og jeg vil gerne tilbage til Spanien på et tidspunkt. Men situationen må blive bedre. Måske varer det tre eller fire år, før det sker. Det er ikke til at sige, måske møder jeg også en kvinde i Tyskland, og hvis hun ikke vil til Spanien, kan det jo give problemer,« siger Alejandro med et smil.

»Måske finder jeg også et superjob som ingeniør, og så bliver jeg i Tyskland.«

Serie

Europa i opbrud

Seneste artikler

  • ’Mine sønner forstår godt, hvorfor jeg er her’

    31. juli 2013
    Andrzej Czerniak er en af de mange polske mænd, som siden østudvidelsen af EU har forladt deres hjemland og familie for at tjene penge i Vesteuropa. Hans søn, Kamil Czerniak, regner med at gøre det samme, når han er færdiguddannet, men modsat sin far vil han ikke lade sin familie blive hjemme
  • Ingen vej tilbage

    30. juli 2013
    Da millioner af østeuropæere søgte til Vesteuropa efter bedre betalte job efter Østudvidelsen af EU i 2004 var forventningen, at de ville vende hjem igen efter en årrække. Men så kom eurokrisen, og den forventede returmigration udeblev. Kasia Gomolka er en af de polakker, der er endt med at blive
  • ’Østimmigration er en test af briternes tolerance’

    27. juli 2013
    1,1 million borgere fra de lande, der blev medlemmer af EU i 2004, bor i dag i Storbritannien – halvdelen af dem er polakker. Resultatet er blevet et andet Storbritannien, hvor polsk i dag er det næststørste sprog, hvor supermarkederne har et polsk varesortiment, og hvor kunsten er blevet mere reflekterende
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sammenhold, fri bevægelighed, grænseløshed, ensartethed, samme mønt, økonomisk fremgang.
Det var EU idealet, men hvad får vi.
Opbrud, usikkerhed, folkevandring herinde, folkevandring udefra, splittede familier, nye modsætninger, ringere sammenhængningskraft, hjerneflugt, social uro, svindel, korruption, økonomisk kollaps, øget materialisme, øget rovdrift på naturen.

Det har vi selv besluttet at være med i, kære danskere !

randi christiansen, Henrik Klausen, Peter Ravn Mikkelsen og Lars Bækgaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Hvad får vi?

Großdeutsches Reich - über alles!

http://www.b.dk/globalt/tyskland-saetter-rekord-i-lav-arbejdsloeshed

Børge Rahbech Jensen

Det, vi har fået, minder da meget om idealet kombineret med noget, vi havde i forvejen. Svindel og korruption var også kendt fx. i Romerriget for omkring 2.000 år siden. Der var mere social uro i Vesteuropa i 1970erne, end der er nu. Økonomisk kollaps er undgået med støtte fra EU. Sammenhold og sammenhængningskraft er tveæggede sværd, som ofte skaber ensartethed og kræver konflitker el.ydre fjender. Usikkerheden var større i perioder mellem 1914 og 1991.

Fra 1900-tallet kendes økonomisk kollaps fra krakket på Wall Street i USA i 1929, Tysklands inflation i 1920erne, Ungarns inflation efter 2. verdenskrig og datidens Sovjetunionen omkring både 1920 og 1990.

Børge Rahbech Jensen

Søren Tolsgaard,

Det underlige er, at Tyskland gør meget af det, Danmark er bange for. Fx. udbygger Tyskland sin vedvarende energi, mens Danmark beklager sig over omkostninger ved det. Deutsche Bahn køber og moderiserer tog, mens DSB sparer for at få en sund økonomi, og Danmark beklager sig over DSBs gæld, som er mindre end Deutsche Bahns gæld. På tyske erhvervsuddannelser får de studerende løn og veksler mellem skole og arbejdsplads, mens studerende på danske erhvervsuddannelser mangler praktikpladser efter grundforløb på skoler, hvor de studerende for SU.

De seneste år har Deutsche Bahn i øvrigt haft flere strejker, end DSB har, og Lufthansa har haft flere strejker, end SAS har. I Danmark anklages fagforbund alligevel ofte for at have for stor magt i de to selskaber.

I Danmark ønskes flere offentlige besparelser, som er det, Grækenland og Spanien er bedst kendte for.

Britta Hansen

Hvad menes der i overskriften med: ...mens Sydeuropa frygter hjerneflugt? Den er da i fuld gang allerede!

For mig at se er det omvendt kolonialisme eller imperialisme. Nu trækker vi bare viden og kunnen fra landene. Tyskland bliver endnu stærkere og Sydeuropa bløder ud. Det er smukt med den fri bevægelighed. Men hvis den nærmest er påtvunget pga. spareknivene (krævet af Troikaen), så er det ikke så sjovt længere. Hvordan skal disse lande komme ud af krisen?

Modkravet må så være en langvarig transferunion (imens korruption og anden finanskriminalitet udryddes effektivt)!

steen ingvard nielsen

Politikerne jubler fordi import af arbejdskraft betyder laver løn for alle dårligere organisering og dermed bedre konkurrencedygtighed, og det er jo dejligt for alle.

Negative forhold i vores land er acceptable, hvis vi selv har skabt dem. Så kan vi selv rette op på dem. Mon ikke en græker vil sige det samme.

Matthias Hansson

Jeg har et andet forslag til EU: riv ondet op med rod = det centralbankvæsen, der har korrumperet den europæiske økonomi, hvilket har skabt denne kontinentale misère.

Nå nej, man kan jo ikke bede roden om at trække sig selv op med rod ...

Jeg prøver igen: Jeg har et forslag til de lande, der er blevet udplyndret af ECB, IMF, BIS og Golman Sachs og de andre private centralbankforetagender. Meld jer ud af eurozonen, nægt at betale den kunstige og iscenesatte gæld, som I ALDRIG slipper ud af, for det er sådan, den er skruet sammen, start forfra med en nulstillet nationaløkonomi, og send regningen videre til finansparasitterne. Men vigtigst af alt: lug i egne rækker af jeres lokale elite, der har samarbejdet og groft profitteret på EU's udplyndring.

For nylig var der en hollænder med topplacering i EU (har forlagt min note med navn, men jeg finder den ...), der fortalte sig på EU's vegne ved at sige: Det vi så på Cypern, var en udmærket ting, for bliver herefter det, vi kommer til at gøre med de andre lande.

OK! EU bekendtgør, at de fremover har tænkt sig at gå direkte ind og konfiskere folks privatøkonomi, hvis de passer dem. Det er flere skridt yderligere end at vride armen rundt på regeringer for at få bankpakker. Nu mener de, at de via Cypern har skabt præcedens for, at de ikke engang behøver at gå via regeringerne, men bare selv kan vade ind ad hovedøren, tage for sig af kundernes konti og hermed gøre et lands borgere ansvarlige for finanshajernes casinofest.

Vær sikker på, at hollænderens udtalelse blev noteret af dem, der hører efter i timen. Alle sidder lige nu musestille på spring på deres stole og venter på startskudet til at komme ud af døren, altså ud af eurozonen. Når den første rykker, rykker hele bagerste stolerække.

Europa og verden skriger på en genoplivning af Glass-Steagall-akten. Danske politikere aner ikke engang, hvad det er ...

Niels Mosbak, randi christiansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Leo Nygaard,

"Negative forhold i vores land er acceptable, hvis vi selv har skabt dem."

Ok. De negative forhold i Danmark består for tiden fortrinsvis i danske nyhedsmediers høje prioritering af økonomiske forhold i Sydeuropa og krav om, dansk økonomi skal være, som den var i 2007.
Det er uklart, hvad du mener med "vores land", men jeg antager, du bor i Spanien el. Grækenland, mens jeg bor i Jylland, som ikke mærker ret meget til de negative forhold, du formentlig sigter til.

"Mon ikke en græker vil sige det samme."

Det ved jeg ikke. Grækenlands økonomiske problemer opstod, da den græske stat måtte opgive at betale sin gæld, og bad om støtte fra Eurolandene. Danmark er som bekendt ikke et Euroland, og den danske befolkning stiller gerne krav til vi, der lever af sociale ydelser. Nu giver den danske befolkning, som intet har bidraget med, EU og især Tyskland skylden for, de tillod sig den frækhed at stille nogle betingelser for sin hjælp til løsning af økonomiske problemer, Grækenland selv havde skabt. Det forbigås i tavshed, at en græsk statsbankerot blev undgået.

Britta Hansen

Ja, og fordi jeg heller ikke lige vidste, hvad G-S-akten var, har jeg slået det op på nettet (jeg 'googler' ikke længere): Da der ikke er noget på dansk om den på Wiki, her artiklen på engelsk:

https://en.wikipedia.org/wiki/Glass%E2%80%93Steagall_Act

I den tyske udgave står der dog i én sætning, hvad der sandsynligvis førte til krisen i 2008:

Das zweite Glass-Steagall-Gesetz wurde mehrfach modifiziert und 1999 unter Präsident Bill Clinton mit dem Gramm-Leach-Bliley Act schließlich komplett aufgehoben. Dvs., Clinton afskaffede i sin tid G-S-loven.

Hvilken fiasko!

Børge Rahbech Jensen

Matthias Hansson,

"OK! EU bekendtgør, at de fremover har tænkt sig at gå direkte ind og konfiskere folks privatøkonomi, hvis de passer dem. Det er flere skridt yderligere end at vride armen rundt på regeringer for at få bankpakker."

Det hører med, at de eneste på Cypern, der bad om en hjælpepakke fra EU, var nogle få store banker. Så vidt jeg husker, var det to banker. Deres økonomiske vanskeligheder var en konsekvens af risikobetonede investeringer på vegne af velhavende mennesker fra bl.a. Rusland. EUs holdning var i det tilfælde, at kunderne skulle betale noget af regningen for de cypriotiske bankers tab på risikable produkter. USA gik et skridt længere i 2008, da investeringsbanken Lehmann Brothers gik konkurs med store tab til følge.

I Danmark mangler sandelig ikke utilfredshed med bankers og direktørers overskud endsige bekymring over øget ulighed.

Rahbech - Jeg kom med en generel betragtning.
Det kunne også være dig selv personlig, som kunne rette de fejl, du selv havde skabt.
I EU skyder alle på alle.

Kristian Rikard

Matthias Hansson,
Selvfølgelig kender de ministre som beflitter sig med økonomi G-S-act. De har nemlig lært om den i skolen, fuldstændigt som jeg.

Henrik Jensen

Er der noget, som i perfiditet overgår den tyske storindustri, de tyske banker og de tyske borgerlige?

For 70 år siden importerede de millioner af Untermenschen til at knokle i Riget - også for at underminere den stærke og stolte tyske arbejderbevægelse.

Og i dag gør de præcist det samme. En hel generation af syderoupæere får valget mellem sult derhjemme eller en madras på gulvet i München...

For Merkel og hendes beskidte håndlangere er det vel en win-win-situation: I årtier har tyskerne udsultet uddannelsen af store dele af den tyske ungdom - kun de skoler, hvor de rige folks børn går, har fået nogenlunde acceptable bevillinger.

Denne wikipedia-artikel er overraskende god:

http://de.wikipedia.org/wiki/Bildungsbenachteiligung_in_der_Bundesrepubl...

Nu kommer grækerne, spanierne og italierne så. Og samtidig starter de et endnu mere nådesløst kapløb mod bunden: Folk, der arbejder 40 tilmer om ugen; men må få supplerende understøttelse på socialkontoret.

På min kones gamle arbejdsplads - i det offentlige - har de ikke fået reelle lønstigninger siden det forrige århundrede. Samtidig er "nyansættelserne" mestendels prekære: Ingen ordinære vagtplaner, uden feriepenge etc etc...

I øvrigt er der en interessant, og brandfarlig, sidevinkel ved denne demografi:

De tyrkiske og arabiske unge i Tyskland skubbes længere og længere væk fra arbejdsmarkedet....hvad der vist ikke er specielt godt for den videre integration.

Jens Thaarup Nyberg, Simon Olmo Larsen, Niels Mosbak, randi christiansen og Levi Jahnsen anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Det er en del af et større perspektiv, hvor det globale arbejdsudbud, er under rovdrift. Samtidig med at ressourcerne bliver færre og fordelt på færre hænder. Når bundproppen ryger i Sydeuropa, så vil efterspørgsel falde - og pendulet, peger i retning af - at effekten vil være selvforstærkende.

Det er i kontrær strid med trickle down - i de pågældende lande - og det samme gælder minimalstats illusionerne.

Jesper Wendt

Noget kunne løses ved en mere homogen union - men det er ikke nok.

Morten Pedersen

@ Nygård "I EU skyder alle på alle". Ja, det gjorde Europa helt bogstaveligt, indtil EU/fællesmarkedet blev skabt.
At opløse EU vil betyde at lade kapitalen uimodsagt spille lande ud mod hinanden og vi kan så køre hver vores nationalistiske dagsorden.
Meget i EU kan forbedres, men jeg frygter for alvor et Europa hvor Ungarn, Grækenland, Rumænien etc sejler deres egen sø udi uføre.

Henrik Klausen

Rahbech: Grækenlands økonomiske problemer opstod, da den græske stat måtte opgive at betale sin gæld, og bad om støtte fra Eurolandene.

Bavl. Problemerne opstod, da Grækenland trådte ind i euroen. Så ville bankerne i resten af Europa pludselig låne dem penge til ultralave renter, hvilket grækerne gerne gjorde.

Så kom finanskrisen, og musikken stoppede, fordi pengene blev sat i dårlige investeringer (boligboblen). En ny græsk regering opdagede samtidig, at statsgælden var langt højere, end den tidligere regering havde sagt (løjet om). Fordi Grækenland var med i euroen og uden egen møntfod således ikke selv kunne trykke penge, så det nu ud til konkurs.

Da de græske politikere ikke ville gå konkurs, måtte de derfor tigge om penge fra resten af verden. Troikaen - IMF, EU og ECB - forlangte til gengæld for lånene, at Grækenland skar massivt ned på den offentlige sektor, dvs. fyrede en masse offentligt ansatte.

Det satte gang i en økonomisk dødsspiral. I dag har Grækenland en arbejdsløshed på 28% og er stadig i recession.

Løsningen er at træde ud af euroen, gå konkurs og tage den derfra, som Argentina, der oplevede vækstrater på 8% i tiåret efter deres konkurs.

Jens Thaarup Nyberg, Niels Mosbak, Peter Ravn Mikkelsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Morten P - Rigtigt, dengang med krudt og kugler. Nu bruger Das Wehrmacht euro`er.
Pengene spiller 1. violin. Kultur og humanisme kan slet ikke følge med på melodien.
Materialismens stortromme buldrer løs, så det kan høres helt ud i markedets yderste kroge. Naturen står sammen med demokratiet på bageste række i salen. Frans Liszt efterkommere rejser ud og spiller på fremmede scener, mens Grundtvigs olde-oldebørn er på jobsøgningspiller.
Jo, EU er sandelig et paradis.

Morten Pedersen

@ Nygaard - uden EU ville alt du beskriver stadigt være der, sammen med nationalismen i allehånde afskygninger. Finansskat o.l. ville være utænkeligt, da tiltag som dette netop kræver et formaliseret samarbejde.

Kristian Rikard

Henrik Klausen,
Hvad har Argentina med skagen at gøre? Der er endnu ikke eet eneste Euroland, som er trådt ud. Og ud over dig, er der vist ingen der ved, nøjagtigt hvad det vil indebære!

Og finansskat og andre reguleringer ville man kunne samarbejde om, fordi der er nødvendigt, uden samtidig skulle bestemme om du og jeg skulle gå med røde bukser, eller at visse giftstoffer er tilladt i fødevarer.

Men "alt det jeg beskriver" ville ikke ha` været der som noget overordnet bestemt. Det vi ikke ville ha`, kunne vi gøre anderledes. Og det er bevist med vores forbehold.
Nationer der i forvejen ikke vil slås, behøver ikke at indgå en aftale om, at de ikke vil slås.

Henrik Klausen

Hvad har Argentina med skagen at gøre? Der er endnu ikke eet eneste Euroland, som er trådt ud. Og ud over dig, er der vist ingen der ved, nøjagtigt hvad det vil indebære!

Det er euroens konstruktion, der fordrer nedskæringer under recessioner, og de katastrofale resultater af nedskæringerne er ganske klare at se. Grækenland bør træde ud, ellers får de det ikke bedre. Om det argentinske eksempels relevans, læs her:

http://krugman.blogs.nytimes.com/2011/06/23/dont-cry-for-argentina/

Kristian Rikard

Henrik Klausen,
Beklager, men da Krugman blev "kommerciel" guru holdt jeg op med at tage ham alvorligt!

Henrik Klausen

Du er velkommen til at læse hans argumenter og svare på dem.

Jesper Wendt

Nuvel, Grækenland træder ud, hvad så med næste led på kæden? EU må konsolidere de mekanismer der netop balkaniserer. Omvendt, vil det altid være mål for spekulationer, med den viden, at landet ikke kan devaluere.

randi christiansen

Algoritmebørserne og finansverdenen har taget magten i Ebberød bank

John Vedsegaard

Det er egentlig mærkeligt de tager lige til Tyskland.

Jeg har sejlet en tur gennem Københavns havn i dag, for at sige det som det er, vi stinker af rigdom. Næsten alle huse er stort set spritnye og det er mange vi taler om, der ligger et utal at spritnye lystbåde, i mange penge klassen. Alt er stort set pænt og renskuret. Jo vi mangler ikke noget, ser det ud til.
At man så ikke umiddelbart ser ghettoerne er så noget andet, men kommer man til Danmark som turist, ser vi ud til at være et af verdens rigeste folk.

Samtidig har vi væsentlig mindre arbejdsløshedsprocent end Tyskland, hvad de vil der forstår jeg ikke, måske har det noget med sproget at gøre.

Sproget gør det jo også nemmere for Danskere at søge job i udlandet, da Danske ingeniører oftest kan 3 eller flere sprog. Det kan de ikke i ret mange andre lande, bortset fra de nordiske. Jeg talte engang med en Italiensk studerende, hendes sprogkundskaber ud over modersmålet, var begrænset til 4.klasses niveau i Danmark, så måske skal de lære at se på hvad der egentlig foregår internationalt.

Morten Pedersen

@ Vedsegård: Siden 2010 har Tyskland har lavere arbejdsløshed en Danmark, og da landet ligger tættere på, er mange gange større og præsterer højere vækst er det oplagt for sydeuropæere at søge dertil.
Det slår mig iøvrigt hvor automat-hånligt Tyskland omtales, Nygård kalder landet das Wehrmacht og Henrik Jensen skriver bla:

"For 70 år siden importerede de millioner af Untermenschen til at knokle i Riget - også for at underminere den stærke og stolte tyske arbejderbevægelse.
Og i dag gør de præcist det samme. En hel generation af syderoupæere får valget mellem sult derhjemme eller en madras på gulvet i München..."

Udover at nazisterne havde et glimrende forhold til den ikke-kommunistiske del af fagbevægelsen, så har tyskerne rent faktisk formået at erkende sine synder og dernæst gjort alt for at distancere sig og passe på ikke at falde i den skure igen.

Jeg tror langt mere på tyskernes demokratiske sindelag end på danskernes, og iøvrigt var vi danskere langt overvejende på tyskernes side i krigen, hvis de havde vundet den havde vi følt os blandt vinderne. Min pointe er at vi var medløbere men aldrig tog det opgør og kig i spejlet som tyskerne har gjort.

I Henrik Jenses indlæg skriver han som om, at nazistiske ledere tvinger sydeuropæere til at sove på madrasser; nej, de kommer frivilligt til et af de nordeurpæiske lande der kan tilbyde noget bedre end deres ofte uduelige regeringer.

Soren Andersen

Kommentarerne er som altid tåkrummende pinlige når emnet er Tyskland

Henrik Jensen

Søren:

"Kommentarerne er som altid tåkrummende pinlige når emnet er Tyskland".

Ja. Det er synd at Oppenheimer og Bohr ikke fik nosset sig sammen til at gøre bomben færdig nogle måneder tidligere.

Også synd, at Henry Morgenthaus plan om at opdele landet og gøre det til en subsistensøkonomi aldrig blev gennemført.

I begge tilfælde var vi da sluppet for den diskussion.

Og Europa havde set bedre ud.

Morten Pedersen

Henrik, efter Søren Andersen påpeger det pinlige niveau når man diskuterer Tyskland ærger du dig over der ikke blev smidt A-bomber over dem i slutningen af krigen???

Soren Andersen

@Henrik

Total mega sejt skrevet! Du er 100% for real altså, vild meget respekt til dig og det du representer

Morten Petersen - Du glemme resten af mit indlæg, 21.54, hvor jeg beskriver kulturforskellene.
Det er en alm kendt sandhed, at EU med euroen er en unaturlig konstruktion. Nord-syd forskellen i mentalitet ændrer man ikke med nok så mange euroer, anført af nok så mange, stærke tyskere.
Se, hvis ikke du så det, Deadline i går, med en klog, gammel, jødisk tysker.
Han giver en tankevækkende beskrivelse af tysk mentalitet.

Henrik Jensen

Og dagens Tagesspiegel følger faktisk op på det, jeg skrev herover:

Hver fjerde tysker er nu ansat i lavtlønssektoren....middelklassen rutscher ned ad slisken

http://www.tagesspiegel.de/meinung/jeder-vierte-deutsche-ist-geringverdi...

randi christiansen

Og efter IC4 togskandalen entrerer danske skattepengeforvaltere igen med et italiensk firma til metrobyggeriet, fordi italienerne underbyder alle andre. Italienere - hvordan er det nu lige, det er med deres økonomi ....

Og dem skal vi være i stadig mere integreret monetær union med - jeg græmmes, og gad godt vide, hvor de ansvarlige har parkeret hjernen - mens den danske arbejdsmarkedsmodel undermineres af et system med bl.a. vandrende arbejdstagere, og arbejdende fattige synes at være den overordnede model, som der nu også i europæisk regi sigtes efter - eutanasi til de fattige og resten skal tæskes som slavegjorte arbejdsdyr i kapitalens og algoritmebørsernes morderiske tjeneste - følg pengene find forbryderne

Hørte igår - hvad der muligvis er kendt for de fleste - at Kennedy og Lincoln havde to ting til fælles : de blev begge snigmyrdet og de forsøgte sig begge med en ændring af skattesystemet til fordel for de laveste indkomster

Soren Andersen

Randi!!!

Det er kun toppen af isbjerget, begge to spiste jævnligt mad og var udstyret med to fødder hver - tilfældigt? Det tror jeg næppe

randi christiansen

Søren - disse to fællestræk er dog påfaldende meget mere signifikante og dertil unikke ifht dit slatne og irrelevante forsøg på at tilbagevise pointen

Soren Andersen

Pointen? Nu bliver jeg nysgerrig!

randi christiansen

Søren - enten er du dum, eller også er dit forsøg på spydighed bare dumt

Soren Andersen

Jeg kunne godt bare tænke mig at du prøvede at sige direkte hvad det er er du mener der kan konkluderes af det forhold du fremhæver

Hvis det er hvad jeg har på fornemmelsen, så vil jeg anbefale dig at læse nedenstående.

http://en.wikipedia.org/wiki/Spurious_relationship

randi christiansen

Søren - læs artikel i Information fra ca 1/2 år siden 'Finansverdenens forbundne kar' - det er ydermere fornylig igen blevet præsenteret i medierne, at 200 af jordens største virksomheder kontrollerer 80 % af verdensøkonomien, og fortæl mig så om du tror at

Denne foreteelse begrænser sig til nyere tid
Aldrig er eller har været kriminel ifht eksisterende lovgivning, eller at du ved hvor grænserne for kriminelle aktiviteter er

Alene herhjemme huskes sagen om karteldannelse, hvis involverede parter jeg dog ikke mistænker for andet lovbrud end forsøg på at kontrollere markedet. Hvilket faktisk er forståeligt, i tider hvor visse aktører i det globale marked ikke synes at vige tilbage for nogen eller noget.

randi christiansen

Og efter alt hvad vi efterhånden kender til italiensk politik, tror du så et øjeblik på, at landets største virksomheder er helt fri for tvivlsomme aktører?

Der findes en kriminel underverden, som ikke viger tilbage for noget - hvorledes tankegangen i det segment kan ændres til benefice for alle - inklusive dem selv - er en af tidens største udfordringer.

randi christiansen

'Landets' - her menes selvf Italien

Soren Andersen

Jeg troede det var noget med at de omtalte præsidenter var blevet skudt fordi de ville folkets bedste med deres "lighedsvenlige" skatteforslag. Men det mener du så trods alt ikke?

Det der med at erhvervslivet er en samling forbrydere allesammen er jo bare et vilkår man må acceptere hvis man skal opholde sig på dette forum, så det er jeg holdt op med at kommentere. Folk gider jo ikke engang prøve at fremlægge noget der minder om et bevis for deres påstande længere -f.eks.

http://politiken.dk/debat/profiler/hummelgaard/ECE2030199/peter-hummelga...

Hvis du kan påpege et eneste bevis for noget der berettiger til "hævn" så hører jeg det gerne? Konkurser, dårlig ledelse, dumhed og risikable investeringer er ikke i sig selv strafbare handlinger

Du må også gerne fortælle mig hvad det er den gode mand opgør erstatningskravet til? Jeg er fortrolig med tal, så den "syngende lussing til skatteborgerne" han taler om gør det ikke rigtig for mig

randi christiansen

Søren - du må tænke, hvad du vil, om hvad jeg mener - du konkluderer selv på fremlagte argumenter, tanker, ideer og historier, og den, der har ører, hører.

Mht Peter Hummelgård siger han jo netop, at det ikke handler om hævn men om et opgør med mulighederne for at fortsætte den uhensigtsmæssige adfærd, som producerer kriser. Læs fx Preben Wilhjelms seneste skrift om systemets fejl.

Mht erstatning ved jeg ikke, hvad du refererer til, men på et overordnet plan vil jeg stille mig tilfreds med systemisk fejlretning - hvilket til gengæld er så omfattende, at det vil kræve en betydelig og ihærdig
indsats og dertil held og hjælp fra højere magter/bevidstheder - ikke fordi jeg her ønsker en diskussion om livets mysterier men for at illustrere opgavens omfang.

randi christiansen

Søren - og i øvrigt svarede du ikke på mine spørgsmål 12.03

Soren Andersen

Hvad er spørgsmålet? Jeg er jo som sagt muligvis dum, så forstår ikke helt formuleringen?

randi christiansen

Søren - Mon ikke du kan finde ud af det, hvis du ulejliger dig med at læse kommentaren igen - ellers spilder jeg vist min tid med dig

Thomas Krogh

Morten Pedersen

Det slår mig iøvrigt hvor automat-hånligt Tyskland omtales, Nygård kalder landet das Wehrmacht og Henrik Jensen skriver bla:

Det er langt lettere bare at hade Tyskland end at forholde sig til at hvert *eneste* økonomisk problem i Sydeuropa er de pågældende landes eget ansvar.

Sider