Læsetid: 5 min.

Centralistisk stat blokerer vejen mod et stabilt Afghanistan

Hvis antallet af civile tab i Afghanistan skal nedbringes, og landet stabiliseres, kræver det et opgør med et stærkt centralistisk politisk system, vurderer eksperter. Afgørende bliver næste års præsidentvalg, der kan skabe grobund for de nødvendige reformer
Magten i Afghanistan er centreret omkring præsidenten i en grad, der skaber ustabilitet. Hamid Karzai kan reelt udpege embedsmænd på alle niveauer i hele landet.

Adam Ferguson

8. august 2013

Pashtunen Juma Khan Hamdard er en hadet mand.

Jowzjan-provinsen i det nordlige Afghanistan er primært befolket af etniske usbekere, men da der i 2006 skulle udpeges ny guvernør, faldt præsidentens valg på pashtuneren Juma Khan Hamdard.

Det var ikke populært blandt de lokale. Med beskyldninger om korruption og narkohandel samledes i maj året efter mere end 1.000 demonstranter med opbakning fra en usbekisk krigsherre foran guvernørbygningen og krævede Juma Khan Hamdards afgang.

Guvernørens svar faldt prompte, da hans livvagter rettede deres skarpladte automatvåben mod de forsamlede. 13 civile blev dræbt og mere end 30 såret.

En kamp om ressourcer

Episoden, der er dokumenteret på video og nævnt i et hemmeligstemplet amerikansk diplomattelegram lækket til Wikileaks, er et eksempel på en ofte overset årsag til den ustabilitet, der præger Afghanistan.

For selv om situationen ofte forklares med, at de internationale styrker er på vej ud af landet, og at Taleban vinder terræn, fordi de afghanske sikkerhedsstyrker endnu ikke magter at tage vare på sikkerheden i landet, er det ikke hele forklaringen.

Det mener blandt andre den irske Afghanistan-ekspert Michael Semple, der er research fellow ved Carr Center of Human Rights Policy ved Harvard Kennedy School under Harvard University og forskningsprofessor med speciale i afghansk politik ved universitetet i Belfast,

Han har boet og arbejdet i Afghanistan og Pakistan i mere end 25 år og har for den norske regering analyseret, hvordan den måde, magtbeføjelserne i den afghanske stat er fordelt på, påvirker stabiliteten i landet.

»De seneste 10 år har Kabul for eksempel undgået at sætte ikke-pashtuner til at regere pashtunske områder, men har til gengæld indsat masser af pashtunske ledere i områder, hvor der er meget få pashtuner. Det avler modstand blandt de lokale og fører i sidste ende til ustabilitet og tab af menneskeliv,« siger Michael Semple.

Han bakkes op i sin analyse af den danske Afghanistan-ekspert Sten Rynning fra Center for War Studies ved Syddansk Universitet.

»Det er grundlæggende et spørgsmål om fordeling af ressourcer. Hvis man skal bygge en brønd, hvilken klans område bliver den så placeret i? Der kan en gruppe hurtigt komme til at føle sig forbigået, især hvis der i forvejen ikke er den store tillid til lokalregeringen. Der er nogle ofte meget komplekse magtbalancer lokalt, som der ikke skal rykkes for meget ved, før der bliver ballade,« siger Sten Rynning.

Edderkoppen i Kabul

Problematikken kommer af, at Afghanistans politiske system er stærkt centraliseret omkring Kabul.

Næsten alle magtbeføjelser ligger hos én mand: nemlig præsidenten. Han kan udpege alle embedsmænd på alle niveauer i alle dele af landet – inklusive guvernørerne i landets 34 provinser og omkring 400 distrikter.

I praksis er udnævnelsesprocessen i de fleste tilfælde lagt ud til et regeringsudvalg. Men de lokale, hvis interesser distriktsadministratorerne skal forestille at varetage, har intet at skulle have sagt.

»Det betyder, at distriktsadministratoren står til regnskab over for Kabul – og ikke de lokale interesser, han skal forestille at tjene. Og det undergraver tilliden til retfærdigheden i de beslutninger, der bliver truffet,« mener Michael Semple, der betoner, at valg af guvernører ikke kun er et spørgsmål om etnicitet: Klantilhørsforhold, vennetjenester og politiske studehandler er også faktorer i udpegningsprocessen.

Den centralistiske magtstruktur, hvor for eksempel guvernører udpeges fra Kabul, er en stærkt medvirkende årsag til det stigende antal civile tab i landet, vurderer de to eksperter.

Som Information kunne fortælle i sidste uge, steg antallet af civile tab ifølge en ny FN-rapport med 14 procent i første halvår af 2013 sammenlignet med samme tid af året i 2012.

I de første seks måneder af 2013 er 1.319 civile blevet dræbt, mens det i samme periode året før gjaldt 1.158.

Opbrud på vej?

Centreringen af magt omkring præsidenten er defineret i Afghanistans forfatning fra 2004. Dengang var der en livlig debat i forfatningsrådet om fordelingen af magtbeføjelser.

De pashtunske medlemmer af forfatningsrådet var generelt stærkt for en centralistisk stat, hvor de ville have mest mulig magt, mens ikke-pashtunerne generelt talte for at nedtone centralismen lidt, i et forsøg på at få mere selvbestemmelse.

»Du vil aldrig få en afghaner til at indrømme det, men diskussionen om centralisering var i høj grad en skindiskussion, der dækkede over etniske gruppers magtkampe. Fortalerne for decentralisering fik udvandet det oprindelige forslag lidt og sikrede for eksempel parlamentet muligheden for at afskedige ministre, men pashtunerne – og dermed fortalerne for centralisme – var og er nu engang den største gruppe,« fortæller Michael Semple.

Imens holdt Vesten lav profil

»Vesten var optaget af, at afghanerne selv skulle stå for at formulere projektet. Man skal huske, at man med blandet succes havde forsøgt sig med store statsopbygningsprojekter i Kosovo og Cambodia. Samtidig var USA meget optaget af, at forfatningen ikke måtte fremstå som et imperialistisk projekt. Derfor holdt man sig i baggrunden og var egentlig tilfreds, hvis bare afghanerne kunne indgå nogle kompromiser,« forklarer Steen Rynning.

Positionerne fra den oprindelige debat har siden været fastlåste, og den afghanske forfatning har stort set ikke været til diskussion. Men der kan være et opbrud på vej, mener Michael Semple.

»Udadtil vil pashtunerne altid forsvare centraliseringen, men indadtil er der diskussioner. Jeg har selv talt med Kabul-pashtunere tæt på regeringen, og de er slet ikke så firkantede at høre på uden for referat. De kan godt se nødvendigheden af i hvert fald mindre reformer,« siger den irske ekspert.

Præsidentvalg centralt

Eksperterne taler om et window of opportunity efter næste års præsidentvalg, hvor en ny præsident har mulighed for at reformere landet i en mere decentral retning.

»Man kan jo håbe, at en ny præsident kan se nødvendigheden af reformer af den afghanske stat. Hvis han kommer ind med et stærkt mandat, vil han i hvert fald have muligheden for at skabe konsensus omkring en decentralisering,« siger Sten Rynning.

Et decideret opgør med den eksisterende forfatning kommer dog ikke på tale, vurderer Michael Semple.

»At rive forfatningen over og skrive en ny er ikke en realistisk mulighed. Det ville kun splitte landet yderligere. Men der er mange ting, der kan laves om, uden at det kræver en forfatningsændring. Man kunne for eksempel justere på provins- og distriktsrådenes magt i forhold til de centralt udpegede administratorer. Man kan måske sige, at det realistiske er, at det bliver små, men betydningsfulde ændringer,« siger Michael Semple.

Men uanset hvad udkommet måtte blive, er det vigtigt, at det internationale samfund med USA i spidsen afholder sig fra at blande sig, understreger han.

»Selv om det set fra Vesten kan være meget tydeligt, at der er brug for decentralisering for at skabe stabilitet, er det vigtigt, at man lader afghanerne selv finde ud af det. Afghanerne er så tilpas stolte og nationalistiske, at hvis USA begynder at blande sig, kan selv fortalerne for decentralisering være nødt til at lægge afstand til ideen,« siger Michael Semple.

 

Episoden fra Jowzjan nævnes i flere lækkede dokumenter, bl.a. her 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu