Baggrund
Læsetid: 6 min.

Egypterne lægger Broderskabet bag sig

Det Muslimske Broderskab er knækket, og det øvrige Egypten er ramt af nationaleufori over det. General al-Sisi hyldes som nationalhelten, der kom Egypten til undsætning. Selv ikke løsladelsen af eksdiktator Hosni Mubarak har spoleret glæden
På en væg ved Tahrir-pladsen maler en aktivist 19. juli 2013 karikaturer af tidligere præsident Mohamed Mursi og vicelederen af Det Muslimske Broderskab, Khairat el-Shater. Foto: Scanpix

På en væg ved Tahrir-pladsen maler en aktivist 19. juli 2013 karikaturer af tidligere præsident Mohamed Mursi og vicelederen af Det Muslimske Broderskab, Khairat el-Shater. Foto: Scanpix

Udland
26. august 2013

Det er torsdag eftermiddag. Den 71-årige pensionist Atif Abdul Monem nyder sin kaffe og en avis på cafeen After Eight et par gader fra Tahrir-pladsen. I baggrunden høres stemmen af den kvindelig nyhedsvært på kanalen Al-Masria, som fortæller, at Egyptens eksdiktator Hosni Mubarak forventes løsladt når som helst. Ingen på cafeen viser synderlig stor interesse for udsendelsen, selv om Mubaraks løsladelse er umiddelbart forestående.

»Det gør ikke noget. Han er en gammel mand nu og ikke længere nogen trussel,« siger Atif.

– Er du ikke bekymret for, om militæret vil engagere sig politisk, nu hvor Det Muslimske Broderskab er fjernet?

Atif trækker på skuldrene.

»Næ, det er jeg ikke. Jeg forstår heller ikke, hvorfor det er et problem, hvis det gør. Al-Sisi reddede os fra Det Muslimske Broderskab. De er uhyrer, ikke mennesker. Han er vores helt, Egyptens nye Abdel Nasser. Hvis han stillede op til præsidentvalget, ville jeg stemme på ham,« siger Atif.

Og heltestatus er netop, hvad den 58-årige militærgeneral Abdul Fatah al-Sisi har opnået.

I indre Kairo bliver murværk med anti-Mursi plakater i disse dage erstattet med idoliserende billeder af generalen.

Bred politisk støtte til militæret

Med kun få undtagelser er der bred politisk opbakning til militæret fra landets partier, som støttede beslutningen om at fjerne Mohamed Mursi og rydde Det Muslimske Broderskabs demonstrationer, hvor flere end 600 mennesker blev dræbt. Den blodige rydning slog sprækker i støtten, men overordnet set er den intakt. Mohamed ElBaradei, den liberale leder af Constitution Party, var udpeget som vicepræsident for den midlertidige regering, men trak sig efter drabene på demonstranter.

Mohamed Batal er vicepræsident i Revolution Egypt Party, som har lidt over 445.000 medlemmer. Partiet er et blandt mange nye, som blev etableret efter revolutionen i 2011. Batal fortæller, at partiet principielt er imod vold og drab på uskyldige

»Men pladsen skulle ryddes, og Broderskabet var stædigt. De nægtede at fjerne sig, så derfor gik det, som det gik,« siger han.

76 pct. af egypterne mener ikke, at sikkerhedsstyrkerne gjorde brug af overdreven magtanvendelse ved rydningen af de to demonstrationerne, ifølge en undersøgelse, som Egyptian Center for Public Opinion offentliggjorde i onsdags. Mohammed Batal tror ikke, at militæret nærer et ønske om at blive ved magten. Han betragter al-Sisi som en ven af folket, i endnu højere grad end før. Heller ikke Mubaraks gamle partikammerater, som dannede nye partier efter revolutionen i 2011, bør ifølge Mohamed Batal ses som en trussel mod et nyt demokratisk Egypten.

»Nej, for Det Muslimske Broderskab fik mange stemmer fra fattige og uuddannede egyptere. De stemmer ikke på brødrene længere. De har opdaget, hvor galt det gik. Mubaraks gamle blok var afhængig af at have autoriteterne på sin side for at vinde valg, og det har de heller ikke længere. De nye partier vil tage mange stemmer fra de to blokke,« siger han.

Der er dog undtagelser fra den generelle politiske støtte til militæret. Talsmanden Ahmed Iman fra midterpartiet Strong Egypt Party, som har lidt over 12.000 medlemmer, siger, at partiets medlemmer tog del i anti-Mursi-demonstrationen den 30. juni, men er imod militærets indgriben.

»Da militæret greb ind, bevægede vi os længere væk fra demokratiet. Folket skulle have fået lov til at fortsætte protesterne og selv presse Mursi i knæ, så han til sidst trak sig eller udskrev nyt valg,« siger han.

Ifølge Iman har partierne, som støttede kuppet, allieret sig med det gamle regime. Han peger blandt andet på Free Egyptians, Constitution Party, El Wafd og Tagmo, som er en blanding af nye og gamle partier. For ham er det afgørende, at hverken Det Muslimske Broderskab på den ene side eller partierne fra det gamle National Democratic Party på den anden side får magten ved næste valg.

»Hvis en af de to blokke kommer til magten, er demokratiet dødsdømt. Mursi var en katastrofe for Egypten, men folk glemmer, at under Mubarak havde ingen af de nye partier, vi ser i dag, fået lov at eksistere,« siger han.

Mere Mubarak?

Onsdag eftermiddag blev Hosni Mubarak løsladt fra Tora-fængslet uden for Kairo. Støtter af den tidligere diktator har allerede oprettet en Facebook-gruppe for hans kandidatur til det kommende valg. Selv om hans løsladelse på tragisk vis synes at være symbolsk for et Arabisk Forår, som endte i grøften, er han ikke kendt uskyldig og kan derfor stadig ende med en livstidsdom. Men det er svær sag, siger Amr Shalakany, som er juraprofessor på American University i Kairo.

»Første udfordring er, at det egyptiske politi var ansvarlig for at efterforske sagen og indsamle beviser til retssagen mod Mubarak. Det har det ikke gjort. Hvorfor? Fordi politiet selv var involveret i drabene på demonstranterne og derfor dækker over sig selv. Anden udfordring er, at statsadvokaten på det tidspunkt var udpeget af Mubarak og derfor præsenterede sagen meget svagt.«

At Mubarak løslades nu, er der intet suspekt i, siger Shalakany.

»Han har overskredet den tid, som man må sidde varetægtsfængslet, så det er kun naturligt, så han skal løslades.«

Selv om den 85-årige Mubarak stadigvæk sidder indespærret i husarrest, har de seneste uger budt på gensyn med et andet levn fra hans tid. Adskillelige anholdelser af broderskabets medlemmer har fundet sted om natten – en taktik, som egypterne kender alt for godt under navnet zwar el-layl, ’natbesøg’, og som militæret benyttede i vid udstrækning under Mubarak. Et af folkets første krav efter revolutionen den 25. januar 2011 var en ophævelse af den 30 år lange undtagelsestilstand, der betød, at militæret kunne arrestere uden dommerkendelse. Den seneste uge har militæret igen taget den ret i brug.

Mubarak bebudede selv i 2011, at han aldrig stiller op til præsidentvalg i Egypten igen.

Broderskabet mister pusten

Manal Mustafa Mahmoud kører en travl lille madsbiks fem minutters gang fra Tahrir-pladsen. Under samtlige demonstrationer helt tilbage fra 2011 har egyptiske revolutionære stillet sulten hos hende, fortæller hun stolt.

»Jeg hader Mubarak for alt, hvad han gjort imod egypterne. For to år siden regnede jeg med, at han ville sidde bag lås og slå for evigt. Nu bliver jeg i tvivl,« siger hun.

– Hvis Mubarak i sidste ende kendes uskyldig – hvad gør du så?

»Min plads er her, ikke på Tahrir. Jeg er ikke revolutionær. En sand revolutionær ved, at når han forlader sit hjem, så er han indstillet på at dø for sin sag,« siger Manal.

Også hun ville stemme på al-Sisi, hvis han stillede op som præsident.

Hen over den seneste måned er flere antikupgrupper opstået. En af dem er Pro-Legitimacy National Alliance, en paraplyorganisation for grupper imod kuppet. Selv om Det Muslimske Broderskab er på medlemslisten, støtter også folk, som er imod Broderskabet, op om gruppen.

Talsmanden for Engineers Against the Coup, som ikke ønsker sit navn offentliggjort af frygt for sin sikkerhed, er en af dem. Han siger, at gruppen har flere end 3.000 ingeniører under sig.

»Jeg er ikke medlem af det Muslimske Broderskab, og jeg støtter hverken dem eller Mohamed Mursi, men jeg er imod, at militæret igen har sat sig på magten,« siger han.

Derfor har gruppen som formål at assistere de grupper, som demonstrerer mod militæret.

»Vores ingeniører hjælper med at kortlægge ruter, som er sikre at lave marcher på. Vi har også hacket et af regeringens computersystemer. Vi gjorde ingen skade, men betragt det som en magtdemonstration og en første advarsel til militæret,« siger talsmanden.

Selv om antikupgrupperne har formået at mobilisere folk under sig, viste fredagens marcher under navnet Martyrernes Fredag, at pusten er gået af Det Muslimske Broderskab. Ud af de 28 planlagte marcher blev mange aflyst, og tilslutningen var generelt lav.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Meget interessant - kan ikke lade være med at overveje om nyheder fra Syrien får egypterne til at tænke at en sekulær, militær styring er bedre end kaos. Det ringer ubehagelige minder, det udtryk, men der må være en fredelig vej ud.

Georg Christensen

Egypterne er ikke andet, som (du og mig), et stort folk i omvæltning.

At de muslimske brødre, i denne proses, også bør få en rolle er indlysende. Det var dem, som skabte det sociale samværd, medens "diktaturet" virkede.

Deres rolle sluttede de selv, da de forlangte ensretning på deres egne vilkår, et nyt "diktatur" var ved at opstå. Netop herfor, har jeg stor respekt overfor Egypterne, de turde nemlig sige "nej", sådan kører krusellen ikke. Hvis den skal køre vil vi ALLE være med.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Konstruerede løgne fra dævlen ender altid med at tabe over for folket. "Fjenden ske sin fulde ret, folket dobbelt nåde." NFSG

Det er sjældent efterhånden, at man er vidne til et så middelalderligt skuespil som dette.

Jeg er ved at give kritikerne ret. Måske er muslimer bare ikke kulturelt betinget for demokrati. De ser ud til at have det bedre, når de prygles i støvet og får en militærstøvle i nakken.

Carsten Hansen

Jeg tror at egypterne kan lære demokrati.
Problemet er de mange uvidende analfabeter der stemmer som den lokale imam beder dem om.

Nu er Egypten ikke det første land hvor et militær-diktatur skiftes ud med et flertalsdiktatur, efter det første frie valg. Demokrati tager tid og læren af Broderskabets totale mangel for demokratiforståelse, kan på sigt bane vejen for et fungerende demokrati med hensyntagen til mindretal.

Jeg græder ingen tårer over at det anti-demokratiske Broderskab er blevet sat fra magten, men ser det som et u-undgåelig skridt mod bedre tider.
Hvornår de tider så kommer, er spørgsmålet.

Niels Chr. Nielsen og Lone Christensen anbefalede denne kommentar

Dejligt med en mere nuanceret artikel

Den første fejl var at valget blev udskrevet for tidligt.
Det Muslimske Broderskab vandt valget fordi der ikke var skabt betingelser for en stærk, samlet opposition.
Selvom Mursi pleasede militæret ved at sikre deres privilegier, valgte det at vende det blinde øje til da utilfredse egyptere begyndte at lave oprør udenfor præsidentpaladset.
Hverken militæret, politiet eller nationalgarden som skulle sikre ro og orden rørte en finger. Det medførte at Broderskabets tilhængere som overvejende befinder sig i provinserne blev kaldt ind til Cairo - sikkert anført af imamer - for at beskytte præsidenten og partiet.
Militæret spillede dygtigt egypterne ud mod hinanden. Ærgerligt nok ser det ud til at mange jævne egyptere er faldet i den anden grøft og nu tilbeder militæret. Oppositionen tør nu end ikke stå frit frem. Dygtig manipulation af en hel befolkning.

Hvilken demokrati skal de lære? USA's? hvor kun millionærer har en chance for en politisk karriere? Danmarks? hvor man allerede forventer løgn og løftebrud så snart en politiker begynder at sige noget? Tysklands? Hvor man har brugt det ellers veludviklede demokratiske system til at skabe en ny og underklasse som støt synker i fattigdom og elendighed mens de rige bliver proppet med fællesskabets godter i alle ender? Eller Ruslands?, listen kunne vel fortsætte en lille stund endnu...

Det mylder ikke ligefrem med de gode eksempler ægypterne kunne lære af.

Lone Christensen, Jesper Bærentsen og Tobias Kiel Lauesen anbefalede denne kommentar

En ret ringe artikel hvis du spørger mig. Alene af den grund at Egypterne selvfølgelig ikke lægger broderskabet bag sig. Det er alt for tidligt at komme til sådan en konklusion. Broderskabet er en integreret del af det egyptisks samfund, og har været det i over 80 år. Medlemmerne og ledelsen er således almene egyptere og ikke marsmænd, omend de er typisk fra lavere samfundsklasser. Jo tidligere folk indser at broderskabet repræsenterer en betragtelig del af det egyptiske folk jo bedre.
Lige nu hersker der snarere frygt og forvirring i selve organisationen samt blandt dennes tilhængere. Det nye regimes brutale forsøg (shock and awe) på at tilintetgøre bevægelsen eller svække denne ved at splitte organisationen op, med drabet på 1000 demonstranter samt anholdelsen af et lige så stort antal af dennes ledere, har simpelthen svækket bevægelsens evne til at organisere demonstrationer og dermed udfordre det nye regime ført an af militæret, Mubarak era politikere samt korrupte forretningsfolk.
Med tiden vil MB dog omorganisere sig, omend det er tidligt at sige hvilken form i det de demokratisk anlagte ledere i bevægelsen har tabt moment til måske mere radikale personligheder.

Bo Carlsen, Filo Butcher og Dennis Berg anbefalede denne kommentar

Det muslimske broderskab eksisterer desuden langt ud over Egyptens grænser, så det er helt hen i vejret at dømme det ude.

Jeg undrer mig meget over den utrolig ringe viden mange debattører herinde desværre har om de reelle forhold i Egypten, og at de som papegøjer ukritisk gengiver den propaganda som de korrupte egyptiske medier desværre spyr ud. I er således medskyldige i en de facto dekonstruktion af den skrøbelige demokratiske proces i Egypten. Tillykke med det.

”Deres rolle sluttede de selv, da de forlangte ensretning på deres egne vilkår, et nyt "diktatur" var ved at opstå. Netop herfor, har jeg stor respekt overfor Egypterne, de turde nemlig sige "nej", sådan kører krusellen ikke. Hvis den skal køre vil vi ALLE være med.”

Jeg ser gerne at du fremfører beviser for at man var på vej mod et nyt diktatur? Du har hørt fra medierne at dette er tilfældet, men fortæl mig hvorledes dette præcist er sket.

”Det er sjældent efterhånden, at man er vidne til et så middelalderligt skuespil som dette.
Jeg er ved at give kritikerne ret. Måske er muslimer bare ikke kulturelt betinget for demokrati. De ser ud til at have det bedre, når de prygles i støvet og får en militærstøvle i nakken.”

En ret klam udtalelse, og viser at du ingen indsigt har i demokratiets historie, Du er uvidende hvis du tror at demokrati blev skabt fredeligt. Ingen har patent på demokrati, og demokrati er nu sværere at indføre når man de sidste flere tusinde år har levet med enevældige herskere og diktatur.

”Jeg tror at egypterne kan lære demokrati.
Problemet er de mange uvidende analfabeter der stemmer som den lokale imam beder dem om.”

Har du et bevis på at det forholder sig sådan? Jeg hører tit denne påstand, men det er altså en slidt kliche du fremfører der.

”Nu er Egypten ikke det første land hvor et militær-diktatur skiftes ud med et flertalsdiktatur, efter det første frie valg. Demokrati tager tid og læren af Broderskabets totale mangel for demokratiforståelse, kan på sigt bane vejen for et fungerende demokrati med hensyntagen til mindretal.”

Hold da helt fest, du må da være en der kan se i fremtiden. Kan du give mig næste uges lottotal?
Igen en tom påstand uden nogen som helst reel værdi. Du er godt nok naiv hvis du tror at det nye styre har tænkt sig at tage hensyn til mindretal. Du glemmer vidst det sekulære styres drab på kristne inden Mursi kom til. Desuden lugter kirkeangrebene af en "false flag" operation så man kan opnå en "carte blanche" i sin kamp mod MB. Det var simpelthen så professionelt begået, så det skriger efterretningstjeneste.

”Jeg græder ingen tårer over at det anti-demokratiske Broderskab er blevet sat fra magten, men ser det som et u-undgåelig skridt mod bedre tider.
Hvornår de tider så kommer, er spørgsmålet.”

Hvorledes er broderskabet anti-demokratisk, forklar endelig? at du mener at man går mod bedre tider ved at bruge beskidte udemokratiske metoder til at fjerne sine demokratisk-valgte modstandere, siger vidst mere om dig selv.

”Den første fejl var at valget blev udskrevet for tidligt.
Det Muslimske Broderskab vandt valget fordi der ikke var skabt betingelser for en stærk, samlet opposition.”

Hvorfor er det en fejl? Fordi de ”forkerte” vandt? og nej valget blev ikke udskrevet for tidligt. Det er alene oppositionens skyld at de tabte. At de så er nogle dårlige tabere og indblander militæret siger vidst det hele. Faktum er at MB vandt på helt retfærdige betingelser.

”Selvom Mursi pleasede militæret ved at sikre deres privilegier, valgte det at vende det blinde øje til da utilfredse egyptere begyndte at lave oprør udenfor præsidentpaladset.
Hverken militæret, politiet eller nationalgarden som skulle sikre ro og orden rørte en finger. Det medførte at Broderskabets tilhængere som overvejende befinder sig i provinserne blev kaldt ind til Cairo - sikkert anført af imamer - for at beskytte præsidenten og partiet.”

korrekt, Mursi var nødsaget til at bide i det sure æble og please militæret, da han vidste at de kunne afsætte ham når de vil. Bortset fra den gamle slidte kliche om at imamerne anfører folk. Ude på landet er det snarere landsbyledere, de såkaldte ” 'umda” der har noget at skulle have sagt. Broderskabets ledere er ikke imamer, de er politikere.

”Militæret spillede dygtigt egypterne ud mod hinanden. Ærgerligt nok ser det ud til at mange jævne egyptere er faldet i den anden grøft og nu tilbeder militæret. Oppositionen tør nu end ikke stå frit frem. Dygtig manipulation af en hel befolkning.”

Godt observeret. En dag vågner de der støttede kuppet og indser at militæret varetager militærets interessere og ikke folkets. Som General Sisi sagde: "Hæren er som en løve, og en løve spiser ikke dets egne unger, hentydende til at de hele tiden har støttet Mubarak som er en af deres egne."

Mange herinde glemmer følgende:

- Mubarak blev afsat, men det korrupte system er absolut intakt.
- Mursi havde ingen reel magt, da Militæret, indenrigsministeriet/politiet, retssystemet samt hovedparten af den egyptiske økonomiske infrastrukturs ejere, alle er fra den priviligerede og korrupte egyptiske elite. Dermed kunne Mursi ikke andet end at forsøge at manøvrere politisk, dog uden nytte. Manden var "dødsømt" fra starten.
- Mursi kunne intet stille op ift. den egyptiske økonomi. Den var i smadder, og militæret (der ejer ~40% af den egyptiske økonomi) iværksatte i samarbejde med korrupte forretningsmænd en række tiltag der skulle kaste egypterne ud i yderligere kaos så man kunne få afsat Mursi. Man begrænsede udbuddet af benzin, mel og andre livsvigtige råvarer, priserne steg og utilfredsheden blandt den almene egypter voksede. Imens fik medierne travlt med at skyde skylden på Mursi og anklagede ham for at ødelægge den egyptiske økonomi. (vi snakker blot få uger efter Mursis valgsejr). Pudsigt nok blev udbuddet genoprettet blot 24 timer efter man afsatte Mursi. Hvor var den krise Mursi skabte lige pludselig blevet af?
- De egyptiske medier ejes af Mubarak-era forretningsmænd, parti samt militæret. De eneste medier der kunne give et andet billede blev lukket på stribe da militæret tog over. Derfor hører vi kun en version af "sandheden", og det er regimets.

Når alt kommer til alt, så drejer det sig ikke om hvad Mursi gjorde forkert. Manden er ikke noget demokratisk orakel, men hovedparten af anklagerne er fabrikerede løgne. Hvad Mursi forsøgte at gøre, og som kostede ham præsidentenposten, var at pille ved den eksisterende magtstruktur og korruptionen i systemet. Militæret, de korrupte forretningsfolk og korrupte politikere havde på intet tidspunkt i sinde at tilbagegive de privilegier de har givet sig selv, og aflevere disse til den almene egypter.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Jeg undrer mig meget over, at Michael Kamp tror, han forstår situationen i Egypten bedre end egypterne. Man må være meget, meget klog.

Der er åbenbart noget meget dragende ved Islams og Broderskabets krig mod menneskelivet for mange meget kloge, progressive vesterlændinge.

Carsten Hansen

Filo B. # 8.28

Der er vist ingen her der påstår at de nuværende demokratier er fejlfrie !.

Så mener du med dit indlæg, at Egypten og andre diktaturer af alskens slags derfor bør forblive som de er ?.

(Hvad skal i dog med alle de evindelige relativeringer ?)

Nej, Carsten Hansen, det mener jeg ikke, men jeg mener at vi skal blande os udenom og lade dem udvikle sig i den retning de selv vil. Demokrati er i teorien en smuk ting, men se hvad det i virkelighedens verden fører til.

At påstå at Demokrati er den eneste tilladte og acceptable styreform er ikke spor bedre end at sige Islam er den eneste sande religion. Det er min pointe.

Carsten Hansen

Filo B.

Jamen jeg har da ikke tænkt mig at blande mig !

Men derfor synes jeg alligevel at Egypterne gør det eneste rigtige p.t.
Væk med det anti-demokratiske Broderskab i første omgang.
Lykkes det ikke at få militæret væk fra magten og forsøge sig igen med en demokratiprocess, så er det Egyptiske forår i den grad dødt for denne gang.

Om andre nationer skal blande vil blande sig direkte i egypternes situation, mener jeg , som dig, heller ikke er meningsfuldt.

Carsten Hansen

PS.

Filo.

Hvilke syreformer er ligeledes acceptable ?

Christian Holm

Demokrati er den dårligste styreform der findes.
Bortset altså fra alle andre der har været prøvet.

Carsten Hansen, en hvilken som helst styreform hvor menneskerne bliver behandlet ordentligt, først og fremmest hvor man respekterer menneskerettighederne, hvor man respekterer naturen og klodens økologiske systemer og søger at skabe mest mulig social lighed.

Jeg vil blæse på hvad den styreform kaldes eller hvordan den er struktureret. Fx. har vi her i Danmark på papir et konstitutionelt monarki, men vi har hverken en konstitution eller en monark der spiller en politisk rolle. Vi kalder os selv for et modernt demokrati og tager gerne æren for at være verdens bedste demokrati. Er vi det? Langt fra, hvis du spørger mig. Kan man leve godt i Danmark? Ja det kan man, men det er ikke fordi vi er verdens bedste demokrati men fordi vi har et stærkt ønske om at leve i fred og fordragelighed på tværs af sociale skel. Trods alt. Fordi vi respekterer menneskerettighederne, i hvert fald langt de fleste af os.

Der findes en hel række eksempler på stater som har eksisteret i længere perioder uden en funktionel regering. Så det der er afgørende er ikke hvad vi kalder vores styreform men hvordan vi opfører os til hverdag.

Et samfund hvis lederne til dagligt fylder folk med løgn og bedrag som det er blevet normen i Danmark, uden at det har konsekvenser for dem mener jeg ikke har ret til at kalde sig selv et demokrati.

Ja, jeg ved godt at jeg ikke når ret langt med min holdning, men det er jo noget andet.

Carsten Hansen

Filo B.

Jeg savner nogle konkrete eksempler på velfungerende styreformer, der ikke kan betegnes som demokrati.

Hvorom alt er, så er Egyptens vej nok over et begynde demokrati via et spirende demokrati til en eller anden form for funktionelt demokrati.

Men det tager tid og koster blod, sved og tårer.

Georg Christensen

Det er ikke muslimer, islamisterne og deres tro vi bør bekæmpe, det er deres "diktatore" som i alt for lang tid, har haft for frit et spil, (noget, som europæerne i middelalderen oplevede med deres såkaldte kristendom) , ikke på grund af oliens magtbegælighed, men LIVET´s forståelse af LIVET og viljen dertil..

Mit "håb", for Egypterne er: At deres nye frontfigur ikke går "amok" med plakater her og der og i magtens begærlighed, bare ønsker at sole sig selv.

Ra og solkonger, som jesus og muhamed, kommer og forgår. Det er simpelthen LIVET´S nødvændighed, indtil LIVET kommer i ballance med sig selv. En kamp, som Livet kæmper med sig selv, desværre også, alt for ofte imod sg selv.

,.

Kan man ikke bruge andre argumenter end "hold da helt fest" og "det er klamt"?