Læsetid: 4 min.

EL: Stop brug af private tolke

Når Danmark næste gang står i en konfliktzone, må man selv hyre sine tolke og dermed tage det fulde ansvar for deres situation, mener Enhedslisten. Men der kan være gode grunde til at gøre brug af eksterne leverandører, vurderer ekspert
En dansk tolk taler med afghanske betjente. 37 af de 195 afghanske tolke, som har hjulpet de danske firmaer, var hyret gennem et privat firma, og nu kan det danske forsvar ikke få oplysninger om dem.
3. august 2013

Det skal være slut med at bruge private firmaer til tolkeopgaver på forsvarets internationale missioner. Det mener Enhedslisten, efter at det er kommet frem, at det amerikanske firma Mission Essential Personnel ikke har besvaret forespørgsler om information om 37 af de 195 afghanske tolke, der har hjulpet de danske styrker under missionen i Afghanistan.

I modsætning til indsatsen i Irak, hvor Danmark selv stod for ansættelsen af tolke, har tolkene i Afghanistan været enten udlånt af det britiske militær eller hyret gennem det private firma Mission Essential Personnel. Det har betydet, at Forsvarskommandoen har været nødt til at henvende sig til briterne og det amerikanske firma for at få tilstrækkelig viden om tolkene til at vurdere, om det har bragt dem i fare, at de har samarbejdet med de danske styrker. I så fald kan de være berettiget til hjælp.

Men på trods af flere rykkere har det ikke været muligt at få svar fra Mission Essential Personnel, der har leveret knap hver femte af Danmarks tolke. Og det viser ifølge Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen, at strategien med at lade private firmaer stå for at ansættelsen har været en fejl:

»Fremover må man stå ved sit ansvar og selv ansætte de tolke, man måtte behøve. Denne sag viser klart, at det er den eneste måde, forsvaret efterfølgende kan holde styr på, hvad der er sket, og efterfølgende give den hjælp, der er brug for,« siger han.

Han bakkes op af Amnesty International, der længe har kritiseret brugen af private firmaer i konflikter rundt omkring i verden.

»Der er masser af eksempler på, at brugen af private firmaer gør det svært at få informationer efterfølgende. Det så vi allerede for flere år siden, hvor private sikkerhedsfirmaer i amerikansk tjeneste var på kant med krigens love. Så Enhedslistens forslag er bestemt en overvejelse værd,« mener organisationens talsmand Ole Hoff-Lund

Tavshed undrer

Regeringens tolkeaftale med Venstre, Konservative og Liberal Alliance fra april gav de afghanske tolke mulighed for at få hjælp, herunder adgang til asyl i Danmark. Men i går kunne Morgenavisen Jyllands-Posten fortælle, at flere tolke føler sig svigtet, fordi sagsbehandlingen endnu ikke er indledt, selv om danskerne for længst har rømmet lejrene.

Og nu viser det sig altså, at det kan blive meget svært at behandle sagerne for de 37 Mission Essential Personnel-tolke, fordi man ikke har helt grundlæggende informationer om deres person og tilknytning til den danske indsats. Ifølge Forsvarskommandoen har Mission Essential Personnel ikke svaret trods gentagne henvendelser. Den tavshed undrer Enhedslistens forsvarsordfører.

»Enten har Mission Essential Personnel noget at skjule, eller også har de ganske enkelt ikke selv styr på, hvad der er sket,« mener Nikolaj Villumsen.

Ekspert: Privat er praktisk

Ifølge seniorforsker Henrik Ø. Breitenbauch fra Center for Militære Studier, kan der dog være gode grunde til at gøre brug af de private firmaer. Brugen af eksterne leverandører er en naturlig konsekvens af, at det danske forsvar ikke længere bare beskytter de danske grænser herhjemme. Med den aktivistiske danske udenrigspolitik agerer Forsvaret ofte på udebane, og det ændrer vilkårene, mener han.

»Der er mange praktiske forhold, som man skal sørge for, når man er langt væk hjemmefra. Og der har det vist sig, at det nogle gange er smartere at udlicitere ’ikke-kerneopgaver’ til andre. Derfor har de vestlige forsvar anført af USA brugt eksterne leverandører på logistik og sådan nogle ting i meget vid omfang,« siger Henrik Ø. Breitenbauch.

Grænsen for, hvad der er defineret som kerneopgaver, har traditionelt gået ved det, der ifølge Henrik Ø. Breitenbauch kaldes »trigger pulling« – det vil sige ved regulære militære operationer:

»Så er der nogle gråzoner som det med tolkene: Det ville være meget svært for et forsvar som det danske at uddanne sine egne tolke i et tilstrækkeligt omfang inden for de sprogområder, der måtte være brug for. Så der vælger man en pragmatisk løsning og hyrer lokalt på en eller anden måde,« siger han.

Den løsning har også betydet, at Danmark formelt og juridisk set ikke har haft ansvaret for tolkene efterfølgende.

Hele forløbet med de afghanske tolke har dog vist, at modellen med at hyre tolke hos private firmaer og samarbejdspartnere ikke har løst udfordringerne med at sikre, at tolkene ikke efterlades, når missionen er overstået, mener Henrik Ø. Breitenbauch:

»Sagen om tolkene har vist, at det godt kan være, at det i udgangspunktet er nemmere at gå via et privat firma, fordi man slipper for det formelle ansvar, men at det giver politiske problemer: Fordi man ikke føler, at man har det formelle ansvar for dem, kan man godt stå med det politiske ansvar alligevel.«

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Mission Essential Personnel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars abildgaard
  • Brian Pietersen
  • Alan Strandbygaard
lars abildgaard, Brian Pietersen og Alan Strandbygaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Larsen

Det er vildt flovt for Danmark, at man i kølvandet på krudt, kugler og krig smider ansvaret for de tolke, som har lettet arbejdet for de danske soldater.

De private firmaer, som vi har betalt for at skaffe os arbejdskraft, er nu åbenbart komplet ligeglade med tolkenes sikkerhed og fremtid. Firmaerne har jo tjent deres penge på tolkene.

Men hvis vi i Danmark har tænkt os at opføre os bare tilnærmelsesmæssigt anstændigt, så gælder udskyldninger om, at det er nemmere og mere praktisk at stå for krigsførelse, og hvad der deraf måtte følge.

Har vi allerede 37 civile afghaneres liv på samvittigheden?

Et godt eksempel på, at privatisering kan betyde, at de politiske målsætninger og ansvarligheden over for andre mennesker går fløjten.

Pia Qu, lars abildgaard, Henrik Jensen, Carsten Munk og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Hvad koster det at give tolkene den hjælp, de har brug for? Hvor mange penge har man til sammenligning brugt på krudt og kugler?

Hvordan kan det være vi ikke vil tage den relativt lille (og kedelige?) udgift til tolkenes sikkerhed på os, men gerne vil kaste enorme summer efter sjove, morsomme og handlekraftige ting som missiler og bomber?

Pia Qu, lars abildgaard og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

"Ekspert: Privat er praktisk"

Eller sagt på en anden måde: Det er BILLIGERE, og så kan man skjule sit ansvar bedre i forvirringen.

Pia Qu, lars abildgaard, Brian Pietersen, Carsten Munk og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Det er vel her ligesom i økonomernes kalkyler; det væsentligste kaldes eksternaliteter, regnes ikke med, men overlades til andre at betale.

Hvis klimaødelæggelser og sociale sammenbrud skulle figurere i nationalregnskabet, ville det se rigtigt dårligt ud. På samme måde ville en indregning af de uoverskuelige beløb det ville koste, at sikre de lokale, der arbejder for os ved fronten, for slet ikke at tale om udgifterne til vores egne soldaters mangeårige behov for psykologisk og anden hjælp, gøre krig urimeligt kostbart.

Henrik Larsen, Alan Strandbygaard, lars abildgaard, Brian Pietersen, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Det ved jeg godt, men det tog sin tid (for få og for sent). Og der er så vidt jeg ved stadig absurd overvægt af "russere".

Lars B. Jensen

"Brugen af eksterne leverandører er en naturlig konsekvens af, at det danske forsvar ikke længere bare beskytter de danske grænser herhjemme."

En anden naturlig konsekvens er at vi ikke længere kan kalde det for et forsvar. Det vi fejlagtigt betegner forsvarsministeriet må naturligvis kaldes for krigsministeriet.

Det er utroligt at Danmark har kastet sig ud i angrebskrige, for Irakkrigens vedkommende uden opbakning i folkeretten og med det snævrest mulige flertal i folketinget.
Jeg kan ikke se andet motiv til Danmarks krigspolitik end at politikerne sørgede for at Danmarks største erhvervsvirksomhed kunne beholde de lukrative kontrakter de har med Pentagon.

Georg Christensen

Når vi næste gang går i krig, burde vi vide "hvorfor", og hvem vi skal bekæmpe, Deres sprog og deres kultur. Så behøver vi ingen privatiserede tolke, som oversætter efter betaling´s ydelse.

EU skaber sit eget "forsvarssystem" hær og sikkerhedssystem. Det duer ikke at Engelske og Tyske sikkerheds systemer styres af USA´s NSA.

Mæste gang vi går i krig, så bør det være under FN, hvor sikkerhedsrådet bliver udvidet. Folkerige stater bør have meget større indflydelse, hvis "globaliseringstankegangen", overhovedet tillægges betydning..

Flemming Scheel Andersen

Næste gang vi går i krig????
Hvor glemte vi hjernen henne?? Hvad blev der af den??

Vi har med det der blev kaldt en udfarende udenrigspolitik, eller hvad fanden ved jeg, demonstreret hvad alle andre krige før disse, at man aldrig opnår en disse.
I hvert tilfælde ikke det man ønskede fra start.

Konflikter skal i sidste ende løses med dialog, der er ikke andre metoder, og der findes ikke en måde at man kan "vinde" en krig på.

Nu sidder vi med et nederlag de facto mellem fingrene, hvis vi erindrer hvorfor vi gik i krig og kan heller ikke administrere omkostningerne ved nederlaget, nøjagtigt som vi heller ikke kunne betale prisen for sejren og vi havde vundet.

Derfor skal vi ikke have brug for flere tolke.

For vi skal blot have et forsvar imod de lande der ikke er blevet lige så kolge som vi nu er blevet.