Nyhed
Læsetid: 4 min.

Europæisk økonomi er tilbage på sporet

For første gang i halvandet år oplever eurozonen positive væksttal. Krisen er dog langtfra slut, advarer økonomiske eksperter
Udland
19. august 2013

Europas økonomi er tilbage på sporet. Recessionen er ovre. Et vendepunkt i krisen. Sådan lyder nogle af de mere optimistiske reaktioner på nyheden om, at eurozonen for første gang siden efteråret 2011 er i økonomisk fremgang. Tidligere på ugen fremlagde det europæiske statistikbureau, Eurostat, nye tal, der viser, at eurozonens økonomi er trådt ud af en 18 måneder lang nedgangsperiode med en beskeden vækst på 0,3 pct. i andet kvartal af 2013. Flere økonomer advarer dog mod at tolke den sparsomme vækst som et tegn på, at Europas problemer er overstået.

»Europæiske ledere har stadig ikke gjort nok for at kickstarte økonomien, og der har ikke været tilstrækkeligt med reformer, der kan forbedre konkurrenceevnen. Så der er ikke grund til at tro, at vi har overvundet krisen,« siger økonomen Hans Martens fra European Policy Centre.

»Mange af de underliggende problemer, der førte til eurokrisen, er ikke er blevet løst, så krisen kan vende tilbage, eksempelvis på grund af banksektoren eller som følge af politisk pres,« uddyber Fabian Zuleeg, European Policy Centre.

Overordnet skyldes den positive udvikling især væksten på 0,7 pct. i den vigtige tyske økonomi, mens kriseramte lande som Italien, Spanien og Grækenland stadig hænger fast i recessionen. Til trods for en lettere overraskende fremgang i fransk og portugisisk økonomi – på henholdsvis 0,5 pct. og 1,1 pct. – er splittelsen mellem en stærk nordeuropæisk økonomi og en tilsvarende svækket sydeuropæisk økonomi således intakt. EU’s finanskommissær, Olli Rehn, advarer derfor mod at tolke de nye tal som en anledning til at lade champagnepropperne springe i de europæiske hovedstæder.

Ikke desto mindre er udviklingen fremragende nyt for den tyske kansler, Angela Merkel, der befinder sig midt i en valgkamp. Tyske vælgere ønsker ikke at høre, at yderligere hjælpepakker til Sydeuropa kan blive en nødvendighed. Den tyske regering kæder fremgangen i vækst sammen med den europæiske stabilitetspolitik i form af strukturelle reformer og offentlige besparelser i de kriseramte lande såvel som af finanspagten, der pålægger medlemslandene at begrænse det årlige strukturelle underskud til 0,5 pct. af bruttonationalproduktet.

»Det er klart, at reformer af eksempelvis den offentlige sektor er blevet gennemført med succes, men de har indtil videre ikke bidraget til væksten – snarere det modsatte – fordi de har resulteret i en sænkelse af den samlede efterspørgsel – og naturligvis også i en mindskelse af antallet af arbejdspladser,« siger Hans Martens, European Policy Centre, og peger også på den sydeuropæiske arbejdsløshed som en afgørende udfordring.

Alternative forklaringer

Det er dog ikke nødvendigvis på grund af finanspagtens konsolidering af den tyske sparepolitik i eurozonen, at europæisk økonomi er i fremgang. Eksperter peger på forlængede tilbagebetalingsfrister til kriseramte lande som den bagvedliggende årsag til en positiv indvirkning på de europæiske væksttal. Netop det fornyede manøvrerum til offentlige investeringer har ifølge eksperter et medansvar for fremgangen i væksten.

Samtidig har det haft en altoverskyggende effekt, at den europæiske centralbankdirektør, Mario Draghi, for godt et år siden havde succes med at berolige markederne med sin udmelding om, at centralbanken vil gøre, »det, der måtte være nødvendigt« med henblik på at stabilisere eurozonen, herunder også direkte opkøb af kriseramte landes statsobligationer.

»Det er korrekt, at eurozonen ikke længere risikerer en øjeblikkelig nedsmeltning på grund af den europæiske centralbanks forpligtigelse til at gøre, hvad der er nødvendigt og Tysklands implicitte accept af ECB’s strategi. Men den aktuelle situation er langtfra tilfredsstillende, fordi væksten ser ud til at være relativt svag,« siger Hans Martens fra European Policy Centre.

Indtil videre har Mario Draghi har ikke haft behov for at følge sit løfte op med konkret handling, for siden er forskellen i rentesatserne – de såkaldte spreads – mellem tyske og sydeuropæiske statsobligationer reduceret betydeligt, hvilket har ført til mere fordelagtige lånebetingelser for private virksomheder: »Eftersom de rentesatser, som virksomheder betaler, er tæt forbundet med de rentesatser, som deres landes regeringer betaler, har reduktionen af spreads også ført til mere fleksible kreditbetingelser for den private sektor i periferilandene«, skriver økonomen Sebastien Dullien fra European Council of Foreign Relations i den britiske avis The Guardian og peger på, at Draghis udtalelse først nu slår igennem på realøkonomisk niveau:

»Med rentesatsernes standardforsinkelse i påvirkningen af realøkonomien kan de forbedrede kreditbetingelser nu ses i den økonomiske aktivitet.«

Europæiske forskelle

Trods den aktuelle fremgang er udsigten til vækst på længere sigt særdeles begrænset. Til trods for europæiske hjælpepakker er statsgælden i lande som Portugal, Irland og Grækenland stadig svimlende høj. Ifølge prognoser vil den græske statsgæld i 2014 nå 175 pct. af BNP. Til trods for fremgangen i Portugals økonomi er statsgælden fortsat på 127 pct. af BNP, mens renterne på tiårige portugisiske statsobligationer ligger på ca. 6,5 pct., hvilket i sidste ende kan føre til behov for yderligere hjælpepakker.

»Det mest bekymrende er, at forskellene i eurozonen ikke er blevet tacklet, så kriselandene – med undtagelse af Portugal, hvor man må vente og se, om der er tale om en bærende udvikling – klarer sig signifikant dårligere end resten af eurozonen,« siger Fabian Zuleeg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her