Nyhed
Læsetid: 4 min.

Irans nye håb?

Irans nye præsident præsenterede søndag en overraskende regering med en vestligt uddannet udenrigsminister i spidsen
Udland
6. august 2013
Irans nye præsident, Hassan Rouhani, omtales som en af Irans mest talentfulde diplomater, og det vækker håb for et forbedret forhold til USA.

BEHROUZ MEHRI

Med formuleringer som »vi bør stole på folket«, og »statens indblanding i folks liv bør begrænses«, fastholdt Hassan Rouhani, Irans nyvalgte præsident, søndag de løfter, han førte valgkamp på.

Den 64-årige præst og centrumreformist vandt en overraskende sejr i juni med 51 procent af stemmerne, og begreber som håb og mådehold var endnu en gang nøgleord i hans tale ved indvielsesceremonien i Majlis, det iranske parlament.

For første gang i Den Islamiske Republiks historie var udenlandske statsoverhoveder inviteret til indvielsen. Selv om det er en almen skik i vestlige lande, har mange observatører af iransk politik fortolket denne gestus som et signal om en mere gennemsigtig udenrigspolitik.

»Det er vigtigt at bemærke, at personlighed, stil og tone kan gå ret langt i diplomati, selv om landets kerneinteresser ikke nødvendigvis ændrer sig,« siger Reza Marashi, forskningschef i National Iranian American Council (NIAC), en græsrodsorganisation, som arbejder for at forbedre relationen mellem Iran og USA.

Hassan Rouhani erstatter den afgående Mahmoud Ahmadinejad, der i otte år var en kontroversiel præsident. Ahmadinejad er bedst kendt for sin hårde retorik, men det er især hans økonomiske politik, der har været centrum for kritik i de iranske medier. I modsætning til Mahmoud Ahmadinejad lægger Irans nye præsident vægt på diplomati, samarbejde på tværs af fraktionerne og forbedrede internationale relationer, hvilket også afspejles i hans valg af ministre.

Iran og udlandet

Rouhani overraskede medierne, da han allerede i søndags præsenterede sin liste med de 18 nominerede ministre til parlamentet i Teheran. Ifølge Arash Karami, en Washington-baseret journalist for Al-Monitor, er der ubekræftede meldinger om, at Rouhani allerede havde sendt listen to gange til Irans åndelige leder, Ayatollah Khamenei’s kontor.

»Hvis den åndelige leder er ok med listen, er det usandsynligt, at parlamentet vil gøre indsigelser,« siger Arash Karami.

Et af de nominerede ministernavne, som har været mest iøjnefaldende i de vestlige såvel som de iranske medier er den amerikansk-uddannede udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif.

»Højrefløjen i Teheran betragter Irans nye udenrigsminister som et amerikansk ansigt, mens Washington ser ham som Den Islamiske Republiks ansigt. Det betyder, at han bliver angrebet af ekstremister fra begge hovedstæder.«

Reza Marashi forklarer, at Zarif, Irans tidligere FN-ambassadør, af mange anses for at være Irans mest talentfulde diplomat: »Desuden har Zarif en mangeårig erfaring med at reparere relationen mellem Iran og USA uden at sælge ud af sit land.«

Økonomien og sanktioner

Og for iranerne er der brug for at styrke forbindelserne til omverdenen. BBC Persian offentliggjorde i sidste uge et skema, hvor priser på dagligvarer fra 2005 bliver sammenlignet med priserne i dag. Selv om mindstelønnen er steget med næsten 300 procent under Ahmadinejads otte år lange ledelse, så er dagligvarer som ost steget med 2.500 procent, benzin er steget med 2.000 procent, brød med næsten 1.000 procent og kød med over 500 procent.

»Irans økonomi lider under sanktioner og inkompetence. I det mindste har Rouhani dannet en kreds af rådgivere omkring sig, der indrømmer, at landet har økonomiske problemer – hvorimod Ahmadinejads hold ikke engang var villig til at indrømme dét,« siger Arash Karami, der generelt ser positivt på regeringens nye ministerhold.

»Rouhani har rådgivere som Akbar Torkan, som er dygtige og erfarne og kan se og behandle de økonomiske problemer, Iran står overfor.«

Tre dage før præsident Rouhanis indvielse godkendte Repræsentanternes Hus i USA et lovforslag om yderligere at stramme sanktionerne mod Iran. Lovforslaget Nuclear Iran Protection Act skal dog først godkendes af det amerikanske senat i september og skal underskrives af præsident Obama, før det bliver endeligt vedtaget.

Hvis lovforslaget vedtages, rammer det Irans bilindustri og minesektor, mens reducering af oliesalget vil koste landet milliarder af dollar.

»Hvis USA tilføjer nye sanktioner mod Iran, før Rouhanis fleksibilitet og seriøsitet er afprøvet, vil det puste liv i de ekstremistiske stemmer i Teheran og svække Rouhanis diplomatiske adgang i systemet,« advarer Reza Marashi, forskningschef i NIAC.

Den nære fremtid

På Twitter blev præsident Rouhanis indvielsestale citeret bid for bid af ivrige Iran-entusiaster. Et af de mest tweetede citater, som også fik klapsalver i parlamentet, var: »Hvis I vil have den rette reaktion, skal det ikke foregå gennem sanktionernes retorik. Men gennem respektens sprog.«

Rost for sin veltalenhed og diplomatiske retorik, der både appellerer til de konservative og de reformvenlige fløje i Iran, er Rouhani blevet symbol på den nødvendige forsoning mellem folket og systemet efter oprøret i 2009. Et oprør, der fortsat er politisk tabu.

USA har siden søndag tilbudt den nye præsidents regering et »villigt partnerskab«. Det Hvide Hus har udtalt, at Iran nu har mulighed for at dæmpe frygten for landets atomprogram.

Dog mener Reza Marashi, at Rouhanis tilgang er en unik lejlighed til at ende den 34-årige krise mellem USA og Iran.

»Den frelsende nåde i alt det her er, at præsident Obama er en af de få i Washington, der virkelig tror på, at valget af Rouhani har skabt en mulighed. Som leder af den frie verden, må han være villig til at tage risici for fred. Ganske rigtigt, bolden er nu bestemt på Washingtons banehalvdel.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her