Læsetid: 4 min.

Kan ambassadelukninger legitimere masseovervågning?

At en øget terrortrussel og 22 ambassade-lukninger forsøges brugt til at stoppe debatten om begrænsninger i NSA’s overvågningsprogrammer, viser, hvor unuanceret og ukonkret overvågningsdebatten ofte er
En soldat i Sanaa, Yemen, holder vagt ved en af de gader, der fører ind til den amerikanske ambassade i byen. USA har varslet lukning af ambassader i Mellemøsten og Nordafrika grundet frygt for terrorangreb.

Mohammed Huwais

6. august 2013

Der gik ikke længe, fra USA offentliggjorde, at man ville lukke 22 ambassader verden over som følge af en forhøjet terrortrussel, til det blev blandet ind i den højaktuelle debat om grænserne for efterretningstjenesten NSA:»De her NSA-programmer er kontroversielle, det forstår vi godt. Men de er også meget vigtige. Hvis vi ikke havde de her programmer, ville vi ikke være i stand til at aflytte the bad guys,« sagde den republikanske senator Saxby Chambliss på NBC, mens senator Lindsey Graham gik direkte efter kritikerne:

»NSA-programmet viser sin værdi endnu engang. Til de medlemmer af Kongressen, som vil reformere NSA-programmet, fint. Hvis I vil beskære det, så gør I os meget mindre sikre og sætter vores nation i fare. Vi bliver nødt til at have politikker, der kan håndtere de trusler, der eksisterer. De er reelle, og de vokser,« sagde han.

Men det er stadig uklart præcis hvilken form for overvågning, der har bidraget til at gøre amerikanerne opmærksomme på den forhøjede terrortrussel. Nogle medier hævder, at der er tale om en samtale mellem en al-Qaeda leder og lederen af al-Qaeda i Yemen, men hvordan, den er blevet opsnappet, og hvilke former for efterretninger, der ellers har indgået, inden samtalen blev opsnappet, står ikke klart. At man uden at have de oplysninger straks forsøger at tilskrive NSA æren for at have forhindret terrorangreb, viser, hvor absurd diskussionen om overvågning ofte er: Som om alternativet til overvågning af alting er overvågning af ingenting.

Alt eller ingenting

Der er nok meget tæt på ingen i den amerikanske debat, der vil hævde, at USA ikke målrettet skal overvåge og opsnappe meddelelser mellem to højtstående al-Qaeda-medlemmer. At opsnappe den slags samtaler mellem USA’s fjender er indenfor nogle beføjelser, som NSA har haft lige så længe, tjenesten har eksisteret. Diskussionen i USA, som Edward Snowden har startet, handler om nogle helt andre elementer i overvågningsprogrammerne:

For det første om indsamlingen af data skal være så omfattende, som den har bredt sig til at være. Her har særligt Snowdens afsløringer af, at NSA har adgang til oplysninger om alle de opkald, amerikanske telekunder har haft de seneste fem år, været kontroversielle. Men også afsløringen af XkeyScore – en database, der gør det muligt for NSA-analytikere uden særligt meget kontrol at søge i milliarder af oplysninger om internetbrugeres private kommunikation på email og sociale netværk – har vakt opsigt. Hvordan den slags vidtrækkende indsamling af personfølsomme oplysninger om millioner af mennesker skulle hænge uløseligt sammen med en samtale mellem al-Qaeda ledere i en hel anden del af verden, er umiddelbart svært at se.

Fremtidens overvågning

For det andet handler diskussionen om, i hvilket omfang folkevalgte skal have adgang til informationer om overvågningsprogrammerne. Som vi beskrev i gårsdagens avis, så oplever flere kongresmedlemmer, at det ikke er muligt hverken at få adgang til relevante oplysninger om overvågningen eller at referere fra, hvad man så rent faktisk kan få adgang til.

En lukkethed, som ikke virker til at være rationelt begrundet, og som samtidig risikerer at sprede endnu mere frygt og konspirationer om overvågningens omfang.

For det tredje handler det om, hvordan NSA håndterer det, når den overvågning, der burde være rettet mod USA’s fjender udefra, ender med at blive til overvågning af amerikanske statsborgere. Noget, der bliver sværere og sværere at afgrænse sig klart fra på grund af den teknologiske udvikling. Siden 1970’ernes skandaler, hvor efterretningstjenesterne blev afsløret i omfattende overvågning af politiske aktivister og krigsmodstandere, er det netop det, som gør allermest ondt på NSA. I årene, der fulgte skandalerne, var man meget opmærksom på at undgå den hjemlige overvågning, men det ændrede 11. september 2001 radikalt på.

Efter terrorangrebet bredte der sig en opfattelse i efterretningstjenesterne af, at det var privatlivsbeskyttelse, der var kommet til at stå i vejen for, at man fangede terroristerne, inden de slog til. En opfattelse, som siden er blevet tilbagevist af blandt andet journalisten James Bamford, men som ikke desto mindre har ført til de nuværende overvågningsprogrammers store omfang.

George W. Bush og Dick Cheney var hurtige til at give stort set ubegrænsede beføjelser til NSA i tiden efter 11. september, og først da The New York Times fire år senere afslørede, at NSA var begyndt at aflytte amerikanske borgeres kommunikation uden en retskendelse – i strid med både loven og forfatningen – blev der grebet ind og fastlagt nye regler.

Det er i en konflikt om, hvorvidt de regler er tilstrækkelige, og om, hvorvidt NSA igen har handlet i strid med loven, der i de næste måneder og år vil afgøre, hvilket globalt overvågningssamfund vi kommer til at leve i.

En konkret debat om overvågningens grænser, der stadigvæk er uhyggeligt relevant, og som en præventiv lukning af 22 ambassader absolut ikke bør stå i vejen for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Laust Persson
  • Hugo Barlach
  • Kim Øverup
  • Rasmus Knus
  • Bill Atkins
  • Thomas Ryberg
  • Erik Pørtner Jensen
Laust Persson, Hugo Barlach, Kim Øverup, Rasmus Knus, Bill Atkins, Thomas Ryberg og Erik Pørtner Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Holger Madsen

......masseovervågning af alt og alle, finder terrortrusler, der legitimerer masseovervågning af alt og alle, der finder terrortrusler, der legitimerer ......

Børge Rahbech Jensen

"For det tredje handler det om, hvordan NSA håndterer det, når den overvågning, der burde være rettet mod USA’s fjender udefra, ender med at blive til overvågning af amerikanske statsborgere."

USAs fjender kan godt være amerikanske statsborgere.
http://www.cbsnews.com/8301-202_162-57585798/who-were-the-4-u.s-citizens... .

Risikoen for forkerte konklusioner nævnes ikke. Jeg har lidt blandede følelser nu. Jeg håber, lukninger af ambassader virkelig skyldes trusler om terror og ikke fx. forberedelse til krig. Samtidig har jeg en følelse af, det kunne være en overreaktion som følge af misforståelser eller uden særlig grund.

USAs sikkerhedsvurdering på http://yemen.usembassy.gov/mobile//wm-080613.html nævner også uroligheder som en årsag til, landets statsborgere opfordres til at forlade Yemen. Det undrer mig, fordi uroligheder i bl.a. Syrien, Egypten og Tyrkiet vist ikke gav anledning til lignende opfordringer, og fordi jeg ikke har bemærket nyheder om uroligheder i Yemen.

------------------------
Holger Madsen:

"masseovervågning af alt og alle" er stadig en del af dansk kultur, hvor alle holder øje med alle, og mange mennesker ikke laver meget andet end sidde fx. på en bænk og overvåge de, der går el. kører forbi. Hvis du ikke fatter det, ser du ikke skoven for bare træer. Som jeg ser det, er det, du kalder masseovervågning, den bedste beskyttelse mod mennesker, som har gjort det til en livsstil at holde øje med andre. Der er nærmest ingen grænser for, hvad vi danskere typisk ved om naboer, omgangskreds etc., hvis fx. en journalist spørger. Ironien er, at mange undrer sig over, hvor åbne nogle mennesker er på sociale medier på Facebooik, eller beklager sig over, de ikke kan slippe for at høre halvdelen af andre menneskers samtaler i mobiltelefoner. Det er et paradoks, at mange mennesker åbenbart ikke kan lade være med at følge med i det, de angiveligt helst vil være fri for.

Det ældste trick i bogen: opfind en fjende udadtil, som driver 5.-kolonnevirksomhed eller infiltrerer på anden led indadtil. Og så er overvågning eneste svar. Agents provocateurs er politisk venstrehåndsarbejde, og kan snildt befinde sig indenfor i statsforvaltningerne, i efterretningssammenhæng eller i ideologiske organisationer. Sagen er, at offentlighederne ikke med nogen form for sikkerhed kan afgøre, hvorvidt det politiske niveau blot forsøger at frede egne efterretningsenheder, eller om anliggenderne faktuelt har noget på sig.

Men sagen er i bund og grund, at denne usikkerhed heller ikke er offentlighedernes fremmeste interesse. Som langt snarere er, at et få indført et fornuftigt revisions-forhold overfor for dé instanser, som besidder mulighederne for manipulation, rent ud sagt. Og det vil sige kontrolforhold, som under alle omstændigheder kan afdække, hvorvidt de klassifikations-beskyttede instanser har brugt eller misbrugt de særlige magtbeføjelser, som offentlighederne har givet i mandat. Og hvorfor ikke have muligheden for at udvikle demokratiet, fremfor magt-relationerne?...

Med venlig hilsen

Tak til Information for at I fortsat bruger spalteplads på sagen om NSA og de fem øjnes overvågning, betydningen og konsekvenserne af dette

Holger Madsen

Kunne Information også afæske danske politikere en stillingtagen til USA's overvågning af alt og alle, - så vil der lyde en tak herfra.

henrik hansen

"For det tredje handler det om, hvordan NSA håndterer det, når den overvågning, der burde være rettet mod USA’s fjender udefra, ender med at blive til overvågning af amerikanske statsborgere"

Er det ikke blot en parallel til dronedrabene? Idag bliver det brugt mod tilfældige personer i 'fjendtlige lande', hvorved det legitmeres via "kampen mod terrorismen". Imorgen vil det blive brugt mod egne borgere, der er en kæp i hjulet for elitens skjulte dagsorden..........?

Børge Rahbech Jensen

"Imorgen vil det blive brugt mod egne borgere, der er en kæp i hjulet for elitens skjulte dagsorden..........?"

Det er muligt, men iflg. en artikel, jeg linkede til tidligere, er fire amerikanske statsborgere allerede dræbt af USAs droner.

Henrik Darlie

I den udstrækning at ambassader bruges som fremskudte punkter i fjendtlige handlinger, synes jeg man burde lukke dem, overvågning eller ej.

Georg Christensen

Til alle "terroister", har jeg et godt råd. Gør overvågeren til "grin".og i vinder overalt. I behøver ikke længere at slå LIV ihjæl for at få opmærksomhed.