Nyhed
Læsetid: 6 min.

Medlemmer af USA’s kongres nægtes adgang til oplysninger om NSA

Selv ikke USA’s folkevalgte politikere får lov til at føre tilsyn med det efterretningsvæsen, hvis finansiering og metoder de har til opgave at godkende og stemme om
Medlemmerne af Kongressen har ikke blot været uvidende om selve eksistensen af de pågældende NSA-programmer, eller hvad de kan bruges til. Det viser sig også, at medlemmer, der af egen drift søger grundlæggende oplysninger om de NSA-programmer, de er forpligtet til at stemme om, oplever ikke at kunne få adgang til disse oplysninger.

Chip Somodevilla

Udland
5. august 2013

Medlemmer af USA’s kongres har gentagne gange løbet panden i mod en mur, når de forsøgte at få adgang til oplysninger om den amerikanske efterretningstjeneste, National Security Agency (NSA) og om afgørelsen i den hemmelige domstol, der bemyndiger NSA’s aktiviteter. Det fremgår af dokumenter fra to medlemmer af Repræsentanternes Hus, som den britiske avis The Guardian har set.

Lige siden striden om omfanget af NSA’s overvågning brød ud, har forsvarere af tjenestens fremgangsmåde insisteret på, at Kongressen dels var fuldt vidende om disse overvågningsprogrammers karakter, dels var i stand til at føre et løbende og robust tilsyn med dem.

»Disse programmer er underlagt Kongressens tilsyn, Kongressens tilladelse og Kongressens debat«, erklærede præsident Obama, straks efter at The Guardian havde bragt den første historie om NSA’s indsamling af generelle telefondata. »Og er der medlemmer af Kongressen, der har en anden holdning, må de sige fra,« pointerede præsidenten.

Men flere medlemmer af Kongressen, deriblandt fra Obamas parti, afviser pure at kende til overvågningsprogrammerne. På tv-kanalen MSNBC blev den demokratiske senator Mark Blumenthal således spurgt af studievært Chris Hayes: »Du har et medansvar for at holde øje med, hvad regeringen gør og drage den til ansvar for det ... Hvor meget af dette her har du læst om i avisen, og hvor meget vidste du på forhånd?«

Senatorens svar: »Afsløringerne om disse overvågningers størrelsesorden, omfang og rækkevidde, om metadata og om den indgribende overvågning af sociale medier var for mig helt nye afsløringer.«

Men ikke blot har medlemmerne af Kongressen været uvidende om selve eksistensen af de pågældende programmer, eller hvad de kan bruges til. Det viser sig også, at medlemmer, der af egen drift søger grundlæggende oplysninger om de NSA-programmer, de er forpligtet til at stemme om, og om den hemmelige FISA-domstols kendelser om disse programmers lovmedholdelighed, oplever ikke at kunne få adgang til disse oplysninger.

Anmodning om indsigt

To medlemmer af Repræsentanternes Hus, republikaneren Morgan Griffith fra Virginia og demokraten Alan Grayson fra Florida, har givet The Guardian indsigt i talrige breve og e-mail, der dokumenterer deres vedholdende, men indtil videre forgæves indsats for at få mere at vide om NSA-programmer og de relevante FISA-domstolsafgørelser.

»Hvis jeg ikke kan få grundlæggende oplysninger om disse programmer, så er jeg ikke i stand til at varetage mit job,« siger Griffith, der var praktiserende advokat, før han blev indvalgt til Kongressen. Griffith siger, at det ikke blot er en del af hans job at tage stilling til, om disse programmer skal finansieres, men også om, hvorvidt den amerikanske forfatning og dens rettighedslove er overholdt.

Griffith bad om at få oplysninger om NSA fra efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus for seks uger siden, den 25. juni. Han bad om »adgang til de klassificerede FISA-retskendelser, som blev omtalt i tv-programmet Meet the Press sidste weekend« – herved sigtede han til en hemmeligholdt afgørelse på 86 sider fra 2011 fra FISA-domstolen, der skal have vurderet, at væsentlige dele af NSA’s indenlandske spionage strider imod det fjerde forfatningstillæg såvel som mod de gældende overvågningsvedtægter.

I samme brev af 25. juni anmoder Griffith om at få aktindsigt i den hemmelige domstols halvårlige »gennemgang og kritik« af NSA. Han begrunder sin anmodning med, at »jeg har aflagt en ed om, at jeg vil overholde den amerikanske forfatning, så det agter jeg at gøre.«

Næsten tre uger senere, den 12. juli, anmodede Griffith om yderligere oplysninger fra efterretningsudvalget angående de presseforlydender, han havde læst om Yahoos mislykkede bestræbelser på at ad rettens vej at modsætte sig udlevering af data til NSA’s PRISM-program. Specifikt ønskede han at gennemgå de argumenter, som fremføres fra Yahoo og det amerikanske justitsministerium samt den hemmelige efterretningsdomstols afgørelse, der pålægger Yahoo at deltage i PRISM.

Den 22. juli skriver han et brev til udvalget, hvori han beder om nærmere oplysninger, denne gang foranlediget af pressehistorier om, at FISA-domstolen har fornyet sit pålæg til Verizon om at udlevere alle telefondata til NSA. Griffith ønsker at få indsigt i denne domstolsafgørelse.

Intet svar

Kongresmedlemmet modtager intet svar på nogen af sine anmodninger. Da en afstemning nærmer sig om, hvorvidt finansieringen af NSA’s generelle dataindsamlingsprogram skal trækkes tilbage – den var fastsat til 25. juli – føler han, at han har mere akut brug for disse oplysninger end nogensinde. Som han siger til The Guardian: »Hvordan kan jeg stemme om et program, jeg kun ved meget lidt om?«

Den 23. juli skriver han igen et brev til udvalget, hvori han bemærker, at der er gået fire uger siden, hans oprindelige anmodning, og op til tre uger siden de efterfølgende. I dag, seks uger efter sin første anmodning om aktindsigt, har han stadig ikke fået noget svar på nogen af sine anmodninger.

»Jeg ved, at mange af mine vælgere vil spørge mig om dette, når jeg tager hjem til min hjemstat,« siger han med henvisning til Kongressens ferie i august, hvor mange af dens medlemmer mødes med dem, de repræsenterer.

»Hvad skal jeg sige til dem nu, når jeg ikke får noget at vide før tidligst til september. Hvordan kan jeg tage stilling til NSA’s handlinger, når jeg ikke ved mere om dem, end hvad jeg kan læse i pressen?«

Kongresmedlem Grayson har haft lignende oplevelser, bortset fra at han i enkelte tilfælde faktisk fik et svar på sine anmodninger. Et afvisende et af slagsen.

Den 19. juni sendte Grayson en anmodning til efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus om aktindsigt i flere af de dokumenter, der var relevante for de seneste mediehistorier om NSA. Blandt disse var de vurderinger fra FISA-domstolen, der ligger til grund for indsamlingen af amerikanernes telefondata samt dokumenter vedrørende PRISM-programmet.

Men kun lidt over fire uger senere, meddelte udvalgsformanden, republikaneren Mike Rogers, i et brev til Grayson, at udvalget ved en afstemning havde afvist hans begæring.

I en opfølgende mailudveksling adviserede en af Graysons medarbejdere udvalgsformanden om, at »kongresmedlem Grayson har diskuteret udvalgets afgørelse med udvalgsmedlem [Dutch] Ruppersberger i parlamentssalen i aftes, og han fortalte kongresmedlemmet, at han ikke kendte til udvalgets foranstaltninger i denne sag«.

Grayson ville nu vide, hvordan udvalget kunne have stemt om at nægte ham adgang til disse dokumenter uden et udvalgsmedlems vidende.

»Kan De venligst meddele os udfaldet af afstemningen, herunder hvordan hvert enkelt medlem stemte,« spurgte Graysons medarbejder.

Udvalgets svar var, som følger: »Tak for Deres forespørgsel. Det fulde udvalg deltager i forretningsmøderne. Ved vores forretningsmøde den 18. juli 2013 var der syv demokratiske medlemmer og ni republikanske til stede. Udskriften fra mødet er klassificeret.«

Til dato har hverken Griffith eller Grayson modtaget nogen af de dokumenter, de har anmodet om.

At foreholde medlemmer af Kongressen grundlæggende oplysninger om NSA og den hemmelige efterretningsdomstol ser ud til at være almindelig praksis.

Justin Amash, et republikansk medlem af Repræsentanternes Hus, som sammen med demokraten John Conyers stod bag et lovforslag om at forbyde NSA at foretage generel indsamling af amerikanernes telefondata, udtalte 31. juli til CNN:

»Som medlem af Kongressen kan jeg ikke få adgang til domstolens afgørelser. Jeg er nødt til at trygle om det, og det ender alligevel bare med en afvisning.«

Radikale fortolkninger

Det er efterretningsudvalgene i både Repræsentanternes Hus og Senatet, som fører det primære tilsyn med NSA. Men som redegjort for i en tidligere artikel, befinder begge udvalg, med undtagelse af en håndfuld medlemmer, sig i et notorisk afhængighedsforhold til NSA og det amerikanske efterretningsvæsen generelt.

Udvalgsmedlemmerne modtager typisk meget større kampagnebidrag fra forsvars- og overvågningsvirksomheder end ikkeudvalgsmedlemmer. Og de to udvalgsformænd – demokraten Dianne Feinstein i Senatet og republikaneren Mike Rogers i Huset – er to af de mest standhaftige NSA-loyalister i Kongressen.

Den højest placerede demokrat i Hus-udvalget er den glødende NSA-forsvarer Dutch Ruppersberger, hvis valgdistrikt ikke blot omfatter NSA’s hovedkvarter i Fort Meade, men også er den næststørste modtager af midler fra forsvars- og efterretningssektoren.

Ydermere gælder det, at selv når medlemmerne af efterretningsudvalgene bliver klar over mulige alvorlige lovovertrædelser inden for NSA, er de ved lov afskåret fra at informere offentligheden om det. To demokratiske udvalgsmedlemmer i i Senatet, Ron Wyden og Mark Udall, har i flere år advaret amerikanerne om, at de ville blive »bestyrtede over at få kendskab til« de radikale fortolkninger af hemmelige love, som Obama-regeringen har fået gennemført i de hemmelige overvågningsdomstole for at udstyre sig selv med ekstreme overvågningsbeføjelser.

Alligevel forbyder loven de to senatorer at tale offentligt om de skjulte praksisser, de har opdaget.

Der skulle Edward Snowdens afsløringer til, før amerikanerne fik et nærmere indblik i, hvad de to udvalgsmedlemmers dramatiske advarsel dækkede over.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er jo helt som danskernes folkevalgte, der gerne spytter penge i PET og FE, men betakker sig for at vide hvad blodpengene går til.

Michael Madsen, Niels Mosbak, Torben Arendal, Karsten Aaen og Peter Øgaard anbefalede denne kommentar

Der er vel en på demokratisk vis vedtaget lov, der hjemler afslag til den ønskede aktindsigt - og i så fald kan et simpelt flertal på demokratisk vis ændre disse lovregler ??

Jeg tror faktisk også , at en dansk MF'er kunne opleve at få afslag på nærgående spørgsmål om PET og FET - og at folketingsflertallet alt efter omstændighederne ville finde det helt 100% orden ????.

Og det er vel ligeså i alle andre lande ???

Alan Strandbygaard

Vil det sige at folket ikke har indflydelse og indsigt i hvad staten foretager sig, men overlader det helt og holdent til de der har fået magten?

Det minder mig en smule om vore egne forhold. Offentlighedsloven er jo blevet skærpet for at beskytte embedsmændene mod kritik fra folket.

Michael Madsen, Niels Mosbak, Morten Lind, Flemming Scheel Andersen, lars abildgaard og Peter Øgaard anbefalede denne kommentar
Henrik Larsen

Dette er desværre et krystalklart eksempel på demokratiets deroute.

'Nødvendighedens lov' - truslen fra terrorister (nine-eleven) - gør, at man tillader en praksis (overvågning) på kanten af forfatningen. Naturligvis kaster man ikke bare det repræsentative demokratis håndklæde i ringen; man nedsætter en slags domstol til at tillade eller nægte efterretningstjenesternes tiltag.

Domstolen er imidlertid 'hemmelig', lovgiverne (undtagen en håndfuld repræsentanter) kan ikke få alt at vide, og befolkningen kan ikke orienteres.

Summa summarum: I realiteten er folkevalgte afskåret fra beslutningsprocesserne, men i juraens verden er det ikke gået helt grassat - endnu.

Man bliver sgu' ikke optimist af sådan en historie

Michael Madsen, Morten Lind, Torben Arendal og Peter Øgaard anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

En artikel som denne understreger vel blot klart den tragiske kendsgerning, at præsident Barack Obama slet ikke er den store politiske leder for USA og de frie vestlige demokratier, som alle drømte om efter hans første valgsejr i november 2008, da vi endelig slap af med George Bush Jr. og hans krigsliderlige administration, men blot en simpel højtstående embedsmand i amerikansk politik, som dagligt agerer håndlanger for de værste fascistiske superkapitalister, der for over 30 år siden har vendt demokratiet og menneskerettighederne ryggen.

Amerikansk politik styres ikke længere af de 435 medlemmer af Kongressen og de 100 medlemmer af Senatet, men i stedet af en daglig usynlig regering bestående af superkapitalisterne, der har fuldstændig kontrol over det militær-industrielle kompleks og det private erhvervsliv, og som er hamrende ligeglade med demokratiet og menneskerettighederne for deres befolkning på 316 millioner individer, skønt netop demokratiet som politisk styreform gennem århundrede har givet dem og deres familier mulighed for at opbygge deres firmaers rigdom under fredelige og civiliserede forhold.

Kongressen og Senatet er gennemsyret af folkevalgte politikere, der i årevis har ladet sig korrumpere for penge og social position af det private erhvervsliv i almindelighed og det militær-industrielle kompleks i særdeleshed, og sådan har det været lige siden den 20. januar 1961, hvor præsident Dwight David Eisenhower advarede det amerikanske samfund mod indflydelsen fra superkapitalisterne og det militær-industrielle kompleks i sin aftrædelsestale ved overgivelsen af præsidentembedet til John F. Kennedy.

Allerede for 20 år siden stillede en daværende leder af NSA sig frækt op i offentligheden og sagde, at hans efterretningstjeneste ikke kun tager sig af Amerikas nationale sikkerhed med hensyn til terror, men også varetager de multinationale firmaers interesser derhen, at man selvfølgelig har ret til at bryde ind i andre firmaers databaser for at udspionere deres tilbudsafgivelser, hvilket blandt andet det franske Airbus fik at føle, da Saudi-Arabien pludselig annullerede en ordre på 12 milliarder kroner for nye Airbus-fly til passagertransport, og i stedet købte maskinerne fra Boing-fabrikkerne i Seattle.

USA har som den frie verdens leder efterhånden udviklet sig til en fascistisk svinesti på højeste politiske niveau, styret i det skjulte af de værste superkapitalistiske forbrydere fra diverse stenrige familiedynastier, der konsekvent går efter at udviske alle grænser på kloden, og skabe èn verdensregering, èt globalt finansministerium, èn global centralbank, èt globalt NATO-militær samt afslutningen på demokratierne samt enhver national suverænitet, og vi er tæt på gennemførelsen af dette uhyggelige scenario i kraft af den kommende frihandelsaftale mellem Nordamerika og EU.

Imidlertid ville de superkapitalistiske forbrydere fra USA og Asien samt Mellemøstens islamiske oliesheiker aldrig nogensinde have fået chancen til at overtage hele kloden, hvis det ikke var fordi at blandt andet de magtfulde europæiske socialdemokratier gennem de sidste 40 år, har ladet sig fuldstændig korrumpere af kapitalismen med sin frie markedsøkonomi, og ladet hånt om demokratiet som verdens bedste politiske styreform for alle frihedselskende mennesker.

Superkapitalisterne hader den sunde og fornuftige konkurrence imellem mennesker, alt imens supersocialisterne i forklædning af socialdemokratismen hader den frie tanke og meningsdannelse, og derfor har de to parter lavet en beskidt lokumsaftale om, at socialisterne får regeringsmagten i de respektive europæiske demokratier mod at de til gengæld tilslutter sig alt, hvad superkapitalisterne kommer med af forslag til lovgivning om total fri bevægelighed af kapital, arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og asyl til alverdens religiøse fattigdomsflygtninge.

Det er i lyset af dette beskidte geopolitiske spil, at de europæiske befolkninger burde åbne øjnene og forstå alvoren i, at NSA i dag er helt ude af kontrol for den amerikanske regering, Kongressen, Senatet og klodens øvrige beboere, når vi taler om den omfattende overvågning af borgernes privatliv via Internettet, og man skal ikke regne med nogen som helst støtte fra alverdens socialdemokratiske eller socialistiske partier, der hellere end gerne fremover vil bruge overvågningssystemerne fra NSA i deres lande til at overvåge de politiske modstandere.

Lige netop derfor burde alle frihedselskende mennesker på kloden – også det amerikanske folk – slutte op omkring Edward Snowdens forfærdelige afsløringer af et NSA, der fra at være et nationalt sikkerhedsagentur har udviklet sig til en global overvågningsmekanisme mod os alle sammen, men spørgsmålet er om det ikke allerede er for sent, når man ser den uhyggelige svage politiske reaktion, der er kommet over hans afsløringer fra blandt andet EU-regeringerne med Tyskland og Frankrig i spidsen, ligesom den europæiske fagbevægelse er helt væk i billedet med hensyn til protester.

Den naturlige konsekvens på Edward Snowdens afsløringer i The Guardian burde naturligvis være, at EU omgående annullerer den transatlantiske frihandelsaftale, hvis igangsættelse er ”kronjuvelen” for de forbryderiske superkapitalister, og som på længere sigt betyder en fuldstændig udradering af demokratiet og nationalstaterne, hvor middelklassen systematisk bliver udryddet og erstattet med ”herskere” og ”tjenere”, altså multinationale koncerner, hvor al økonomi styres af nogle ganske få mennesker ud af syv milliarder sjæle på kloden.

Næh, krig, anarki, kaos, vold, ondskab, religiøse konflikter og massemord venter forude til vores børn og børnebørn, hvis ikke frihedselskende mennesker i blandt andet lande som Danmark èn gang for alle bryder med de fleste FN-konventioner og andre internationale aftaler, der forhindrer os i at styre og udvikle vores land på egen demokratisk vis, så vi kan blive regeret af dygtige pragmatiske folkevalgte lovgivere, der ikke lader sig kue af de usynlige fascistiske globale kræfter, der om føje år vil få nazisternes og kommunisternes massemord på civilbefolkningerne til at blegne i verdenshistoriens arkiver.

Velkommen til New World Order.

Daniel Hansen, Michael Madsen, Helge Rasmussen, Hugo Pieterse, Nic Pedersen, Orla Finn Pedersen, Mads Wedel-Ibsen, Keld Sandkvist, Thomas Petersen, Erik Jensen , Thomas Christensen, Hans Larsen, Morten Buch, Michael Sørensen, peter fonnesbech, Toke Andersen, Holger Madsen, Alan Strandbygaard, Torben Arendal, Karsten Aaen, Marianne Rasmussen, Flemming Scheel Andersen, lars abildgaard, Peter Øgaard, kim jensen og odd bjertnes anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

USA er nogle få menneskers private egendom og det skal Repræsentanternes Hus og Kongressen ikke blande sig i.

Helge Rasmussen

Plutokrati

Pengenes magt er langt større end samtlige politiske, militære og religiøse magter på denne jord.
Det er pengene der regerer, men der er kun få mennesker der vil indrømme det.
Nogen snakker om de ene procent rige, der bestemmer, men det er nok overdrevet,- en procent af jordens befolkning er mere end 71 millioner, så det er nok snarere 0,0001% der har mest at skulle have sagt.

I følge forbes.com/list var der i 2008 1062 dollar-milliardærer i verden, de fleste er over pensionsalderen:
http://www.forbes.com/lists/2008/10/billionaires08_The-Worlds-Billionair...

Money makes the world go round?

Når mennesket har udryddet sig selv og dermed pengene, må det formodes at jorden alligevel drejer rundt, som om intet var hændt.

Niels Mosbak, Torben Arendal og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Georg Christensen

Når "demokrati forståelsen", styes af "hemmeligheder", for de få til lidelse for mangfoldigheden, har vi i vesten fået skabt et nyt diktatur.

Det kunne selv "kon-fusius", nok ikke have udtrygt bedre.

Helge Rasmussen

@Michael Pedersen
05. august, 2013 - 15:57

Historien handler blandt ande om dette:
"...Udvalgsmedlemmerne modtager typisk meget større kampagnebidrag fra forsvars- og overvågningsvirksomheder end ikkeudvalgsmedlemmer. Og de to udvalgsformænd – demokraten Dianne Feinstein i Senatet og republikaneren Mike Rogers i Huset – er to af de mest standhaftige NSA-loyalister i Kongressen."

Er det måske ikke pengemagt?

Hugo Pieterse, Niels Mosbak, Alan Strandbygaard, Torben Arendal, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

En gang var biblen kun på latin, og det var kun præsterne der måtte kunne læse den.

Helge Rasmussen

@Michael Pedersen
05. august, 2013 - 16:42
Du har ret i at, "det handler om, hvorvidt NSA er sat uden for demokratisk kontrol."
Men det handler også om, hvilke andre former for krati der er i spil.
Vi lever nu i et verdesomspændende plutokrati, der sætter enhver anden ideologi skakmat.
Den eneste frihed vi har tilbage er pengenes frihed, uden penge, ingen frihed, alle nationale forfatninger og internationale rettigheder, kan elimineres gennem bestikkelse og trusler om magt(mis)brug.

For nylig opleved vi at Europa blev degraderet til den Usanske pengemagts vasal, da Evo Morales fly blev tvunget ned i spanien, til ransagelse.

Den store danske definerer vasal således:
"vasal, i middelalderen en fri mand, som havde givet sig ind under en herre og fik dennes beskyttelse og oftest tillige et len eller beneficium i form af jord eller indtægter, fx af møller eller en tildelt møntret. Til gengæld ydede vasallen "råd og dåd", dvs. deltog i herrens rådsforsamling og ydede hærtjeneste."

Denne definition passer meget godt på Usa's forhold til deres europæiske allierede, som har solgt deres frihed for en handelsaftale.

Hugo Pieterse, Thomas Petersen og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Peter Günther

Vidner artiklen ikke bare om, at det også er ved at gå op for mange amerkanere, hvad omkostningen er ved at give sin efterretningstjeneste så store beføjelser, at den i praksis ikke er demokratisk styret!

Var det ikke netop det høgene ønskede sig ved 911. Det var svært at høre skeptikernes røst dengang og nu er det vist på høje tid at der bliver set på det.

Bemærk også manøvrerne for at få sagen til at fremstå som Obamas ansvar alene. Befolkningen vælger ham ind i forventning om forandring og dygtigt tilskyndet af dygtigt orkestreret kritik flygter vælgerne stemmer alle andre steder hen end til at få demokratisk opbakning til den øsnkede forandring.

Hvem var det lige, der trak i trådene dengang i Bush-tiden??

Peter Andersen

@ Ib, du mener fortolke bibelen. Ikke?