Miranda-anholdelse er et angreb på pressefriheden

Når britiske myndigheder anvender terrorlovgining til at tilbageholde journalister og samtidig tvinger private medier til at destruere computere, er pressefriheden i Europa under seriøs beskydning.

Sådan lyder opråbet i en lang række europæiske medier som reaktion på, at britiske myndigheder i søndags i ni timer tilbageholdt den brasilianske statsborger David Miranda samt konfiskeret hans ejendele. Tilbageholdelsen skete med henvisning til den britiske terrorlovgivning.

Som kæreste til The Guardian-journalisten Glenn Greenwald, der har været med til at afsløre NSA’s overvågningsprogram PRISM og NSA-afhopperen Edward Snowdens læk, er tilbageholdelsen af Miranda ifølge en bred vifte af europæiske kommentatorer et fundamentalt anslag på grundlæggende journalistiske arbejdsbetingelser og dermed også et anslag på demokratiet.

»Det betyder intet mindre end, at den britiske regering har taget afsked med demokratiske grundprincipper«, skriver den tyske journalist og internetaktivist Sascha Lobo i et indlæg for ugemagasinet Der Spiegel og betegner den britiske regerings foregang som et »angreb på ytringsfriheden«.

»Kun tilbageholdenhed over for en venligsindet stat forhindrer, at det der ifølge The Guardian sker i Storbritannien mod netop denne avis, stemples som det, det er: En trussel mod den frie presse. Ifølge magthaverne skal journalister lade være at grave det frem af mørket, som vi i en vestlig opfattelse af journalistik mener hører til i dagslys«, skriver Stefan Plöchinger i Süddeutsche Zeitung.

Truslen mod journalistikken

David Miranda blev tilbageholdt i Heathrow Lufthavn efter den britiske terrorlovgivnings Schedule 7.

Miranda var på vej fra Berlin til Brasilien med mellemlanding i London, da britiske myndigheder tilbageholdt ham i ni timer, udsatte ham for forhør og konfiskerede hans ejendele. Ifølge det britiske indenrigsministerium er begrundelsen for at tilbageholde Miranda, at han var i besiddelse af »højst sensitivt stjålet materiale«. Miranda har tirsdag via sin advokat meddelt, at han agter at lægge sag an mod de britiske myndigheder med henblik på at få returneret sine ejendele.

Mandag berettede Guardian-redaktøren Alan Rusbridger i et forsvar for Miranda, at britiske myndigheder tidligere har tvunget avisen til at destruere computere, der rummer filer lækket af NSA-afhopperen Edward Snowden.

»Truslen mod journalistikken er virkelig og voksende«, skriver Alan Rusbridger i kronikken, der blev bragt i Information i går.

Konsekvenserne af de britiske myndigheds anvendelse af terrorlovgivning til at tilbageholde og konfiskere ejendele, der tilhører journalister og deres samlevere markerer et vendepunkt i betingelserne for moderne journalistik. Interview med whistleblowers og hemmelige kilder vil i yderste tilfælde kun kunne ske ved personlige møder, mens telekommunikation i enhver form vil kunne overvåges og eventuelt kunne beslaglægges.

»Miranda-skandalen er bevis på, hvis der ellers stadig er behov for beviser, at vi nu befinder os i en post-Leveson-verden (Leveson-rapporten om telefonhacking foretaget af den britiske tabloidavis News of the World , red.), hvor ikke blot journalister, men også deres samlevere kan tilbageholdes og udspørges i timevis. Hvor politibetjente ikke føler behov for at forklare sig til den offentlighed, som de arbejder for, og hvis skatter betaler deres løn«, skriver kommentatoren Nick Cohen i den britiske avis The Spectator.

»Næste gang de prøver at fortælle dig, at hemmelighedskræmmeriet og forsøg på at bremse lovlig debat er i offentlighedens interesse, så glem ikke, hvad de gjorde mod David Miranda, for de kan gøre det samme mod dig.«

USA kendte til planer

I første omgang har der hersket usikkerhed om, hvorvidt USA var informeret om de britiske myndigheders pågribelse af Miranda. Mandag meddelte Washington, at man fik et vink fra britisk politik forud for planerne om at arrestere ham i Heathrow. Det Hvide Hus understreger imidlertid, at beslutningen om at pågribe den brasilianske statsborger udelukkende blev truffet af britisk politi. Udtalelsen fra den amerikanske regering øger presset på den britiske regering, der i første omgang har afvist at kommentere tilbageholdelsen af Miranda med henvisning til, at der er tale om en standardprocedure i politiets efterforskningsarbejde.

I går fortalte en kilde tæt på den britiske regering imidlertid til The Guardian, at flere britiske ministre blev informeret forud for planerne om at tilbageholde Miranda.

Oplysningerne får nu ledende britiske oppositionspolitikere til at lægge pres på den konservative indenrigsminister Theresa May.

»Indenrigsministeren må fortælle os, om hun eller premierministeren var informeret eller involveret i denne beslutning. Er det virkelig muligt, at den amerikanske præsident fik besked, om det der skulle ske, mens den britiske premierminister ikke gjorde? Regeringen må forklare, hvem der har godkendt anvendelsen af terrorlovgivning i denne sag, og hvad begrundelsen var«, siger Labour-politikeren Yvette Cooper til britiske medier.

Flere europæiske aviser stiller også spørgsmålstegn ved de britiske myndigheders anvendelse af terrorlovgivning for at kunne pågribe Miranda.

»Det britiske politi forsikrer, at de har henholdt sig strengt til loven. Spørgsmålet er bare, om de har anvendt disse love på den rigtige person. Miranda er ikke mistænkt for terrorisme, og han er heller ikke på noget tidspunkt blevet afhørt om det«, skriver den spanske avis El Pais.

»At anvende lovgivning forkert, især når det drejes sig om undtagelseslove, bør ikke accepteres i nogen som helst retsstat.«

Læs også David Mirandas egen version af tilbageholdelsen næste side, Lasse Jensens kommentar side 2 og kronikken ’Overvågerne bryder sig ikke om at blive kigget over skuldren’ side 20-21