Læsetid: 5 min.

Terrorkrig har styrket al-Qaeda i Yemen

Trods amerikansk fokus på Yemen siden 11. september-angrebene i 2001 og den samarbejdsvillige yemenitiske regering har al-Qaeda alligevel formået at styrke sin position i landet. Kaosset oven på Det Arabiske Forår er én årsag, siger eksperter
Al-Qaeda benyttede sig af det yemenitiske forår i 2011 til at lancere en kampagne mod regimet i Yemen.

Mohammed Huwais

8. august 2013

Gårsdagens afsløring af et afværget al-Qaeda-angreb mod Yemens olierørledninger og terrornetværkets forsøg på at erobre flere af landets havne peger sammen med ambassadelukningerne og fem droneangreb mod militante inden for to uger mod samme konklusion: Problemet al-Qaeda på den Arabiske Halvø er mere aktuelt end nogensinde. Det på trods af en antiterrorindsats fra det yemenitiske styres side siden 2001 og markant assistance fra USA.

Ifølge flere eksperter er det netop indsatsen imod netværket i regionen, der har været en af hovedårsagerne til, at det er blevet styrket og siden 2009 er vokset fra 300 til i dag over 1.000 mand. Indtil 11. september-angrebene mod USA i 2001 fandtes der nemlig – ifølge Yemen-ekspert på Princeton University i USA, Gregory Johnson – »hvad der bedst kan beskrives som en ikkeaggressionspakt mellem den yemenitiske regering og disse krigere«.

11. september-angrebene og NATO’s efterfølgende angreb på al-Qaeda og Taleban i Afghanistan fik imidlertid den daværende yemenitiske præsident Salah til at konkludere, at han ikke længere kunne ignorere de tusindvis af helligkrigere, der var vendt tilbage til Yemen efter at have kæmpet mod Sovjetunionen i Afghanistan i 80’erne.

»Han følte, at Yemen stod næst på listen efter Afghanistan og var bange for, at USA ville gennemføre angreb på landet og på regeringen på grund af dens tvivlsomme forbindelser med nogle af disse individer. 2001 var året hvor den yemenitiske regering blev virkelig seriøs i forhold til at bekæmpe al-Qaeda,« siger Johnson i et interview på eksperthjemmesiden Big Think.

Kortlivet succes

Regimets antiterrorindsats førte i første omgang til en svækkelse af netværket både i Yemen og i nabolandene, der også begyndte at slå hårdt ned på al-Qaeda. Men på sigt har det ændret sig, fortæller den anerkendte al-Qaeda-ekspert og forfatter professor Lorenzo Vidino fra Centre for Security Studies i Zürich.

»I 2003-4 slog Saudi-Arabien hårdt ned på sit eget al-Qaeda-netværk og en masse al-Qaeda-krigere flygtede til Yemen. Derudover var der en række fængselsudbrud, hvor al-Qaeda-folk flygtede, og det skabte en situation, hvor alle disse krigere fandt sammen i et land, hvor regeringen har begrænset kontrol uden for hovedstaden Sana’a og som har et territorium, der er let at gemme sig i,« fortæller Vidino, der er forfatter til flere bøger om al-Qaeda, til Information.

Den nye al-Qaeda-gruppering ’Al-Qaeda på den Arabiske Halvø’ (AQAP) – formelt stiftet i 2009 som en fusion mellem den saudiarabiske og yemenitiske fløj – havde tilmed lært af netværkets fejl i Irak, hvor terrornetværket kom i konflikt med de lokale stammer.

»AQAP forsøgte i stedet at lave alliancer med stammerne i landområderne i Yemen. Det gjorde de ved at gifte sig ind i stammerne og donere penge til områderne,« fortæller han.

Gregory Johnson mener, at det var kombinationen af den yemenitiske regerings samarbejde med amerikanerne og fangeflugterne, der tilsammen har styrket al-Qaeda i landet.

»I Yemen blev det opfattet som om, den yemenitiske regering havde solgt ud til den amerikanske regering, og i februar 2006 var der en fangeflugt, hvor 23 al-Qaeda-folk – inklusive en personlig rådgiver for Osama bin Laden, Nasir al-Wahishi – gravede en tunnel ud af et politisk sikkerhedsfængsel i Sanaa, og disse individer har gjort et rigtig godt job med at genopbygge og rekonstruere al-Qaeda i Yemen,« siger han og bekræfter, at de har formået at vinde befolkningens opbakning i flere områder.

»De har positioneret sig på den rigtige side af næsten alle emner fra lokal korruption til den israelsk-palæstinensiske konflikt. Det her er en organisation, der virkelig ved, hvad den gør, og den har nu en infrastruktur, der kan modstå tabet af nøgleledere,« tilføjer Johnson.

Intern kamp

Den yemenitiske regerings beslutning om aktivt at samarbejde med amerikanerne om at bekæmpe al-Qaeda har ikke overraskende fået netværket til at vende sig imod regeringen i Sanaa.

Men ifølge fundne dokumenter fra Abbottabad-angrebet i maj 2011, hvor Osama bin Laden blev henrettet – afviste terrornetværkets ledelse i Pakistan en sådan eskalering. I en udateret afskrift af en samtale mellem AQAP’s leder Wahishi og bin Laden skriver førstnævnte: »Hvis du vil have Sanaa er i dag dagen.«Svaret fra bin Laden lyder: »Vi anser ikke en eskalering for nødvendig i øjeblikket, fordi vi er i forberedelsesfasen; derfor er det ikke i vores interesse at skynde os at vælte regimet.«

I kølvandet på det Yemenitiske Forår i 2011 – der ender med en toårig overgangsaftale hvor præsident Saleh går af – lancerer AQAP imidlertid alligevel en territorial kampagne imod regimet.

»Indledningen af en territorial offensiv rettet imod primært den yemenitiske stat var en væsentlig ændring for AQAP. Det ser ud til at være resultatet af en bevidst beslutning af AQAP’s ledere at starte et oprør i Yemen som svar på den mulighed, der opstod med det Arabiske Forår,« skriver Yemen-ekspert Katerine Zimmerman i en analyse for Criticalthreats.org.

Lorenzo Vidino er enig: »De har nok set det som en mulighed på grund af statens yderligere svækkelse efter Det Arabiske Forår. Og al-Qaeda har som mål at etablere sin egen islamiske stat. For nogle år siden var der en række provinser, hvor de formåede at etablere herredømme,« fortæller han.

Disse provinser var især Shabwah og Abyan-provinserne. Yemens sikkerhedsstyrker var splittede mellem indsatsen mod Det Arabiske Forår og al-Qaeda, men truslen mod netop havnebyen Aden, landets næststørste by, fik i sidste ende regeringen til at koncentrere sig om at generobre de tabte landområder. I starten var modangrebet ifølge Zimmerman succesfuldt, men det der kom til at hedde ’den yemenitiske model’ er siden begyndt at smuldre igen, som de seneste ugers begivenheder har demonstreret.

»AQAP har startet sin egen modoffensiv i de landområder, hvor de blev drevet ud og har også genoptaget sine henrettelseskampagne (af højtstående yemenitiske politikere og sikkerhedsfolk, red.),« skrev sikkerhedsekspert Frederick Kagan i en briefing til Repræsentanternes Hus i USA i juli i år.

Imidlertid betyder den nye interne kamp ikke, at AQAP’s evne til også at udføre angreb mod vestlige mål er aftaget, vurderer både Zimmerman og Vidino.

»Begivenhederne støtter ikke sådan en konklusion. AQAP har demonstreret, at de formår at bevare både viljen og kapaciteten til at udføre angreb på det amerikanske hjemland, selv mens det udvider sin territoriale kontrol inde i Yemen,« vurderer Zimmerman.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu