Læsetid: 6 min.

USA finansierer britisk efterretningstjeneste

Den amerikanske spiontjeneste NSA har i al hemmelighed kanaliseret over 100 mio. pund videre til sin britiske partner, GCHQ. Med det finansielle tilskud følger imidlertid også bestemte forventninger til, hvordan GCHQ prioriterer sin indsats
Den amerikanske efterretningstjeneste NSA køber tilsyneladende indflydelse over sin britiske partner, GCHQ, viser lækkede dokumenter fra Edward Snowden.  Her ses en tidligere NSA-overvågningsbase i München, Tyskland.

Michael Dalder

3. august 2013

Den amerikanske regering har inden for de seneste tre år udbetalt mindst 100 millioner pund (857 mio. kr.) til den britiske efterretningstjeneste GCHQ (Government Communications Headquarters), for at sikre sig adgang til og indflydelse på Storbritanniens efterretningsprogrammer, erfarer The Guardian.

De tophemmelige betalinger er specificeret i dokumenter, af hvilke det fremgår, at amerikanerne forventer at få valuta for pengene, og at GCHQ vil skulle lægge sig i selen for at imødekomme deres krav. »GCHQ må tage sin del af slæbet, og det må være synligt (for amerikanerne, red.), at den gør det«, står der i en såkaldt strategibriefing.

Den amerikanske finansiering er udtryk for, hvor nært et forhold, der er mellem GCHQ og dets amerikanske partner, National Security Agency. Spørgsmålet er imidlertid, om den også er udtryk for, at Washington har fået bestemmende indflydelse på Storbritanniens største og vigtigste efterretningstjeneste. Og om Storbritanniens afhængighed af NSA er blevet for stor.

I et dokument fra 2010 erkender GCHQ, at USA har »rejst en række spørgsmål, der har at gøre med opfyldelse af NSA’s mindstekravsforventninger«. Det erkendes i dokumentet, at GCHQ »stadig mangler (at imødekomme, red.) en del af NSA’s forespørgsler«.

Den britiske regering har afvist, at GCHQ skulle udføre NSA’s »beskidte arbejde«, men i de dokumenter, The Guardian har set, betegner GCHQ Storbritanniens overvågningslove og reguleringsordninger som et »salgsargument« over for amerikanerne.

Omfattende indsamling

Papirerne er de seneste, som er dukket op fra den læk, The Guardian er kommet i besiddelse via Edward Snowden, tidligere NSA-medarbejder, i dag en whistleblower på flugt fra de amerikanske myndigheder.

Snowden advarer imod det samarbejde, som foregår mellem NSA og GCHQ og hævder, at begge efterretningsorganisationer har deltaget i at udvikle teknologier, der muliggør en omfattende registrering og analyse af internettrafik. »Det er ikke bare et amerikansk problem,« siger han. »De (briterne, red.) er værre end USA.«

De dokumenter, som The Guardian har set, afslører desuden:

GCHQ bruger en del af deres midler på at indsamle personlige oplysninger fra mobiltelefoner og apps og har som erklæret mål at kunne »udnytte enhver telefon hvor som helst, når som helst«.

Nogle GCHQ-medarbejdere, der arbejder på et personfølsomt program, har udtrykt bekymring for »moralen og etikken bag deres operationelle arbejde, navnlig i betragtning af omfanget af det bedrag, der er tale om«.

Mængden af de personoplysninger, som GCHQ har haft til rådighed fra internettet og mobiltrafik, er de seneste fem år steget med 7.000 procent. Alligevel ser det stadig ud til, at 60 procent af alle Storbritanniens forarbejdede efterretninger stammer fra NSA.

GCHQ beskylder Kina og Rusland for at stå bag hovedparten af cyberangreb mod Storbritannien og arbejder nu sammen med NSA om at give britisk og amerikansk militær en bedre kapacitet til cyberkrigsførelse.

Med penge følger krav

De nærmere oplysninger om NSA’s udbetalinger, og den indflydelse, USA har på det britiske efterretningsvæsen, er udspecificeret i GCHQ’s årlige såkaldte ’investeringsporteføljer’. Af papirerne fremgår det, at NSA gav GCHQ 22,9 mio. pund i 2009. Det følgende år steg bidraget fra NSA til 39,9 mio. pund, hvoraf de fire gik til GCHQ’s arbejde for NATO-styrkerne i Afghanistan, mens 17,2 millioner pund gik til Mastering the Internet-projektet, som skal sikre indsamling og registrering af enorme mængder af ’rådata’ med henblik på senere analyse.

NSA har også udbetalt 15,5 millioner pund til opførelse af en GCHQ-facilitet i Bude, North Cornwall, som skal opsnappe informationsstrømmen fra de transatlantiske kabler, der formidler internet-trafik. »Sikring af ekstern NSA-finansiering til Bude har sikret GCHQ’s hovedbudget«, hedder det i papiret. I regnskabsåret 2011-12 udbetalte NSA yderligere 34,7 millioner pund til GCHQ.

Papirerne viser, at NSA har betalt halvdelen af omkostningerne i forbindelse med en af Storbritanniens største aflytningsfaciliteter i Cypern. Til gengæld har GCHQ taget hensyn til amerikanske vurderinger ved prioriteringerne af sin indsats.

Et dokument, der redegør for GCHQ’s udgiftsplaner for 2010-11, anfører: »Porteføljen vil bruge penge tildelt af NSA og de britiske ministerier efter de aftalte krav«.

’Fordelene går begge veje’

De lækkede papirer viser, at Storbritanniens største frygt er, at »USA skulle få den opfattelse, at ... partnerskabet svækkes, da dette kan føre til tab af adgang til eller fald i investeringerne ... for Storbritannien«.

I de tilfælde, hvor GCHQ har forsynet USA med værdifulde efterretninger, har tjenesten ikke undladt at slå på dette. I en gennemgang praler GCHQ således af, at det har leveret »enestående bidrag« til NSA’s undersøgelse af den amerikanske statsborger, som stod bag et fejlslagent bilbombeangreb på Times Square i New York i 2010.

Hvori bidraget består, fremgår ikke, men det er nærliggende at antage, at GCHQ kan have udspioneret en amerikansk statsborger bosat i USA. Dette ville NSA ikke selv kunne gøre lovligt uden først at have sikret sig en retskendelse.

Adspurgt om den amerikanske finansiering siger en talsmand for den britiske regering: »I en 60-årig alliance er der intet som helst overraskende i, at vi udvikler fælles projekter, hvor ressourcer og kompetencer slås sammen. Men fordelene går begge veje.«

En højtstående sikkerhedskilde i Whitehall (udenrigsministeriet, red.) tilføjer: »Faktum er, at der er et tæt efterretningsforhold mellem Storbritannien og USA og en række andre lande, herunder Australien og Canada. Men der er ingen automatik i det, og ikke alle efterretninger bliver delt. Det er hver gang levende mennesker, der træffer beslutninger om, hvad der skal deles.«

Frygt for ikke at levere

Selv om det amerikanske tilskud kun udgør en mindre procentdel af begge agenturers budgetter, har pengene ikke desto mindre været en vigtig indtægtskilde for GCHQ – de kom på et tidspunkt, da tjenesten blev pålagt besparelser, der har ført til indskrænkning af medarbejderstaben fra 6.485 i 2009 til 6.132 sidste år.

GCHQ ser ud til at være desperat ivrig for at behage sin amerikanske velgører, mens NSA på sin side ikke tøver med at brokke sig, hvis tjenesten ikke får, hvad den ønsker. Med hensyn til et af fællesprojekterne udtrykker GCHQ frygt for, at lykkes det ikke at levere, vil dette kunne »mindske NSA’s tillid til, at GCHQ formår at opfylde NSA’s minimumskrav«. Et andet dokument advarer: »NSA’s forespørgsler er ikke statiske, og skal vi fastholde samme serviceniveau, vil det blive en udfordring i den nærmeste fremtid.«

I november 2011 udtrykte en ledende GCHQ-medarbejder i Cypern sin fortrydelse over et angiveligt underbemandet aflytningsprogram: »Det vil ikke være bæredygtigt, hvis staben skal reduceres yderligere, og det vil se skidt ud i forhold til vores forpligtelser over for NSA«.

Hvor højt et prioriteret mål det er at fastholde amerikanernes gunst, fremgår af et britisk regeringspapir, der redegør for GCHQ’s holdninger til en gennemgangsrapport fra 2010 om Storbritanniens forsvars- og sikkerhedsstrategi. Dokumentet bærer overskriften »GCHQ’s internationale alliancer og partnerskaber: Sådan hjælper vi til at sikre Storbritanniens position og indflydelse i verden«. Heri hedder det: »Vores vigtigste partnerskab er det, vi har med USA. Vi er nødt til at holde dette forhold sundt. Forholdet er fortsat stærkt, men ikke sentimentalt. GCHQ må tage sin del af slæbet, og det må være synligt (for amerikanerne), at det gør det«.

Forbavsende nok indrømmes det i dokumentet, at 60 procent af britiske efterretninger af høj værdi »enten bygger på slutprodukter fra NSA eller stammer fra NSA’s indsamling«. Ved slutprodukt forstås officielle rapporter, der er destillationer af de bedste uforarbejdede efterretninger.

GCHQ mindre hæmmet af love

I bestræbelserne på at sikre amerikansk tilfredshed undlader briterne ikke at minde Washington om, at Storbritannien er mindre lovreguleret end USA. Den britiske efterretningstjeneste henviser til dette forhold som et af sine vigtigste »salgsargumenter«. Dette blev tydeliggjort for to år siden, da GCHQ fastsatte sine prioriteter for de kommende år.

»Vi skal både acceptere og rumme NSA’s anderledes måde at arbejde på«, hedder det i dokumentet. »Vi er mindre hæmmede af NSA’s bekymringer over for lovmedholdelighed«.

GCHQ erklærer, at man i 2013 håber på at have »udnyttet vores unikke salgsargumenter for geografi, partnerskaber (og) det britiske retssystem til fulde«.

Det parlamentariske udvalg for tilsyn med efterretningstjenesterne (ISC) har sat spørgsmålstegn ved, om tjenestegren har gennemført de krævede besparelser og erklæret, at deres budgetter bør undersøges mere stringent for at sikre, at deres effektivitet er »uafhængigt kontrollerbar og/eller bæredygtig«.

Snowdens dokumenter leverer beviserne på, at GCHQ er blevet stadig mere afhængig af penge fra ’eksterne’ kilder. I 2006 modtog tjenesten størstedelen af sine midler direkte fra Whitehall, med kun 14 millioner pund via ekstern finansiering. I 2010 var denne sum steget til 118 mio. pund og i 2011-12 til 151 mio. pund. Hovedparten af disse penge stammer fra det britiske indenrigsministerium.

© The Guardian og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Torben K L Jensen
  • Alan Strandbygaard
  • Morten Lind
  • Daniel Hansen
  • Holger Madsen
  • lars abildgaard
  • Dorte Sørensen
  • Bill Atkins
  • Erik Jensen
Olaf Tehrani, Torben K L Jensen, Alan Strandbygaard, Morten Lind, Daniel Hansen, Holger Madsen, lars abildgaard, Dorte Sørensen, Bill Atkins og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Jo, svagere og mere dødsmærket et regime eller imperialistisk system bliver, jo mere kontrol af sine undersåtter har det brug for. Så hvis vi skulle have overset alle de øvrige vidnesbyrd (Detroit for eksempel), så viser alle den senere tids afsløringer så tydeligt som noget barometer, hvad der er på vej.

Laust Persson, Janus Agerbo, Peter Nielsen, Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Daniel Hansen, Moh Abu Khassin , Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen, erik mørk thomsen, lars abildgaard, Alan Strandbygaard, Simon Olmo Larsen, Marianne Rasmussen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Jeg spekulerer meget over hvad alt dette fører til.

Man har længe sagt at viden er magt. Og det er til en vis grænse også sandt. Især hvis andre ikke har denne viden forstås.

Man må sige at denne overvågning er hundrede gange mere effektiv end gammeldags diplomati og krig, hvis man forstår at hemmeligholde det og udnytte.

Som Niels Engelsted er inde på, så er vi ved at nå et punkt hvor denne magttildragelse ramler imod vores personlige opfattelse af personlig frihed og privatliv. For vi VED med 100% sikkerhed at ingen oplysninger er sikre på nogen måder. Ikke så længe der er mennesker involveret.

Vi ved der er mennesker ansat til at vurdere og sortere alle disse oplysninger. Mennesker begår fejl, og de handler meget ofte egoistisk ud fra deres personligheds sammensætning. Var det en kold og følelsesløs maskine, uden de generende menneskelige behov for at vise sit værd eller integreret grådighed, så ville faren ikke være så overhængende. Men igen, så kan en maskine foretage afgørelser uden menneskelige hensyn. Hvad er værst?

Ønsker vi at leve i en verden hvor de mest personlige og intime situationer bliver registreret?

Er du din kone utro, er du medlem af et parti og en potentielt farlig terrorist, slår du en prut på badeværelset, betaler du din havemand med sorte penge, klæder du dig ud i dametøj, har du besøgt Cuba, eller stjal du som barn fra din mors pung, skrev du et kritisk indlæg i en blog eller på dagbladet Information?

Er vi på vej til en verden hvor vi er i færd med at kvæle vores egen naturlighed, og hvor visse menensker har muligheden for at dominere og bestemme farten og retningen? Er vi på vej ind i en verden hvor vi skal gå og frygte for enhver handling vi gør? Hvor vi bliver presset i angst til at være på en bestemt måde?

Mon ikke det er på tide med en heftig debat om hvilke tiltag der skal til for at sikre individerne deres rettigheder?

Laust Persson, Jacob Jensen, Janus Agerbo, Anders Feder, Henriette Bøhne, Torben K L Jensen, Torben Bruhn Andersen, Peter Nielsen, Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Daniel Hansen, Rune Petersen, Marianne Rasmussen, Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen, Richard Sørensen, erik mørk thomsen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

For tiden sender SVT1 den fremragende tyske serie, Weissensee, om DDR og om forholdene her. Og magen til paranoia hos politifolk i en stat har jeg da aldrig hverken set eller hørt om - før altså indtil nu.....

Janus Agerbo, Henriette Bøhne, Peter Nielsen, Morten Lind og Daniel Hansen anbefalede denne kommentar
Daniel Hansen

Jeg synes, at det er iøjefaldende, så farligt tavse vores politikere er i denne diskussion!

Men det er måske fordi de får en rapport med meta-data hver måned, der tager temperaturen på den danske befolkning. Og der er nok ingen udsigt til at hr. og fru. Danmark rykker fra TV'et og ud i gaderne lige foreløbigt...

Janus Agerbo, Claus Oreskov, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Sup Aya Laya, Holger Madsen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Vesten er færdig. Helt færdig. Meget mere end det endnu er gået op for de fleste danskere. Sygt sted, virkelig.

I en verden, hvor stenrige eliter skruppelløst tilegner sig større og større dele af kagen, og hvor flere og flere almindelige borgere ekspederes i den sociale massegrav, siger det sig selv, at evnen til effektiv overvågning og for ’homeland security’ bliver af kolossal betydning.
Det er næppe vores private liv, efterretningstjenesterne er interesserede i. Det er snarere vores politiske.
Hvis magthavernes privilegier bliver truet, har de brug for præcist at vide, hvem de skal slå ned på og uskadeliggøre, og her har israelsk knowhow og analyseredskaber, der kan finde mønstre i big data allerede vist deres umådelige effektivitet i praksis.
Det er næppe heller nogen tilfældighed, at homeland security de senere år har været det hurtigst voksende forretningsområde i USA.

Janus Agerbo, Claus Oreskov, Rasmus Kongshøj og Daniel Hansen anbefalede denne kommentar
Henrik Darlie

@sup

Det ville heller ikke overraske mig.
Man kan jo altid få et privat firma til det, på den måde er det åbenbart lettere at slette sporene, overvågning eller ej.
Og penge er der tilsyneladende nok af, og skulle det ikke være nok til at få de ansatte til at holde kæft, så er der også andre metoder.

Henriette Bøhne

Som Karsten Aaen nævner er den nye tyske tv-serie Weissensee ganske fremragende. Er man ikke helt stiv i det tyske sprog fåes begge seriens sæsoner med engelske undertekster til en rørende billig penge på Amazon.de.

Det mest skræmmende er dog næsten, at det går op for een at Honecker ville have været supervåd i tangatrussen og dybt misundelig over det overvågningssamfund, vi lever under i vesten.

Daniel Hansen

#Sup Aya Laya

Ja, har tænkt det samme. NSA sidder nu og tænker: Hvordan kan vi gøre sådan at befolkningerne igen vil finde os nødvendige?

Svaret er "Problem-reaction-solution". Problemet: "PR-krise". Reaktion: "Terror". Løsning: "Mere NSA"

Det er næsten for belejligt...

USA lukker deres ambassader, UK og Frankrig følger trop - Interpol udsender global terroradvarsel - under påskuddet at Al-Queda-fanger er undsluppet fra fængsel. Optakt til endnu et false-flag?

Henrik Darlie, Jacob Jensen, Janus Agerbo, Rasmus Kongshøj og Moh Abu Khassin anbefalede denne kommentar

857 mio kr er da vist ikke noget , som "man" bare giver eller modtager "under bordet" uden bilag o s v .

Der må være indflydelsesrige ( folkevalgte) politikere og ministre i både USA og UK , der har godkendt og givet "grønt lys" for transaktionerne og samarbejdet ?????

Tue Romanow, Janus Agerbo og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Alle jer der kritiserer NSA og de vestlige efterretningstjenesters overvågning bør da vist lige tænke på, at der netop i disse timer er blevet afsløret planer om et Al Qaeda-angeb - hele 22 amerikanske ambassader er lukket rundt om i verden...

...kom ikke her.

Lars B. Jensen

@Bull Atkins.

Er det ikke et, i må ikke bebrejde os det virker jo, argument fra NSA. Eller som Michael K. N. så rigtigt kalder det et medie-stunt.
Da dit indlæg sikkert var ironisk ment, har jeg så lige bekræftet Poe's law.

Lars, tak for Poe's law - den vil jeg huske næste gang spydigheden kommer over mig. Jeg har selv lige fornylig trådt i den :-/

...men fristende er det at bruge.

Claus Oreskov

Der er såmænd intet nyt i overvågningen og kontrollen med borgene i den kapitalistiske verden. Det nye er at en del af alle dem der hele tiden har troet på vestens uskyldighed og kommunismens modbydeligheder, langsomt er ved at vogne til samme bevidstheds niveau som vi andre!

Claus Oreskov

De dummeste klamrede sig selvfølgelig stædig til løgnen, om de andre, ondskabens imperium ect.. Denne snedige overbygning på USA's udplyndring af verdens resurser, der samtidig skabte et fjendebillede hvor alt lortet kunne væltes over på.