USA finansierer britisk efterretningstjeneste

Den amerikanske regering har inden for de seneste tre år udbetalt mindst 100 millioner pund (857 mio. kr.) til den britiske efterretningstjeneste GCHQ (Government Communications Headquarters), for at sikre sig adgang til og indflydelse på Storbritanniens efterretningsprogrammer, erfarer The Guardian.

De tophemmelige betalinger er specificeret i dokumenter, af hvilke det fremgår, at amerikanerne forventer at få valuta for pengene, og at GCHQ vil skulle lægge sig i selen for at imødekomme deres krav. »GCHQ må tage sin del af slæbet, og det må være synligt (for amerikanerne, red.), at den gør det«, står der i en såkaldt strategibriefing.

Den amerikanske finansiering er udtryk for, hvor nært et forhold, der er mellem GCHQ og dets amerikanske partner, National Security Agency. Spørgsmålet er imidlertid, om den også er udtryk for, at Washington har fået bestemmende indflydelse på Storbritanniens største og vigtigste efterretningstjeneste. Og om Storbritanniens afhængighed af NSA er blevet for stor.

I et dokument fra 2010 erkender GCHQ, at USA har »rejst en række spørgsmål, der har at gøre med opfyldelse af NSA’s mindstekravsforventninger«. Det erkendes i dokumentet, at GCHQ »stadig mangler (at imødekomme, red.) en del af NSA’s forespørgsler«.

Den britiske regering har afvist, at GCHQ skulle udføre NSA’s »beskidte arbejde«, men i de dokumenter, The Guardian har set, betegner GCHQ Storbritanniens overvågningslove og reguleringsordninger som et »salgsargument« over for amerikanerne.

Omfattende indsamling

Papirerne er de seneste, som er dukket op fra den læk, The Guardian er kommet i besiddelse via Edward Snowden, tidligere NSA-medarbejder, i dag en whistleblower på flugt fra de amerikanske myndigheder.

Snowden advarer imod det samarbejde, som foregår mellem NSA og GCHQ og hævder, at begge efterretningsorganisationer har deltaget i at udvikle teknologier, der muliggør en omfattende registrering og analyse af internettrafik. »Det er ikke bare et amerikansk problem,« siger han. »De (briterne, red.) er værre end USA.«

De dokumenter, som The Guardian har set, afslører desuden:

GCHQ bruger en del af deres midler på at indsamle personlige oplysninger fra mobiltelefoner og apps og har som erklæret mål at kunne »udnytte enhver telefon hvor som helst, når som helst«.

Nogle GCHQ-medarbejdere, der arbejder på et personfølsomt program, har udtrykt bekymring for »moralen og etikken bag deres operationelle arbejde, navnlig i betragtning af omfanget af det bedrag, der er tale om«.

Mængden af de personoplysninger, som GCHQ har haft til rådighed fra internettet og mobiltrafik, er de seneste fem år steget med 7.000 procent. Alligevel ser det stadig ud til, at 60 procent af alle Storbritanniens forarbejdede efterretninger stammer fra NSA.

GCHQ beskylder Kina og Rusland for at stå bag hovedparten af cyberangreb mod Storbritannien og arbejder nu sammen med NSA om at give britisk og amerikansk militær en bedre kapacitet til cyberkrigsførelse.

Med penge følger krav

De nærmere oplysninger om NSA’s udbetalinger, og den indflydelse, USA har på det britiske efterretningsvæsen, er udspecificeret i GCHQ’s årlige såkaldte ’investeringsporteføljer’. Af papirerne fremgår det, at NSA gav GCHQ 22,9 mio. pund i 2009. Det følgende år steg bidraget fra NSA til 39,9 mio. pund, hvoraf de fire gik til GCHQ’s arbejde for NATO-styrkerne i Afghanistan, mens 17,2 millioner pund gik til Mastering the Internet-projektet, som skal sikre indsamling og registrering af enorme mængder af ’rådata’ med henblik på senere analyse.

NSA har også udbetalt 15,5 millioner pund til opførelse af en GCHQ-facilitet i Bude, North Cornwall, som skal opsnappe informationsstrømmen fra de transatlantiske kabler, der formidler internet-trafik. »Sikring af ekstern NSA-finansiering til Bude har sikret GCHQ’s hovedbudget«, hedder det i papiret. I regnskabsåret 2011-12 udbetalte NSA yderligere 34,7 millioner pund til GCHQ.

Papirerne viser, at NSA har betalt halvdelen af omkostningerne i forbindelse med en af Storbritanniens største aflytningsfaciliteter i Cypern. Til gengæld har GCHQ taget hensyn til amerikanske vurderinger ved prioriteringerne af sin indsats.

Et dokument, der redegør for GCHQ’s udgiftsplaner for 2010-11, anfører: »Porteføljen vil bruge penge tildelt af NSA og de britiske ministerier efter de aftalte krav«.

’Fordelene går begge veje’

De lækkede papirer viser, at Storbritanniens største frygt er, at »USA skulle få den opfattelse, at ... partnerskabet svækkes, da dette kan føre til tab af adgang til eller fald i investeringerne ... for Storbritannien«.

I de tilfælde, hvor GCHQ har forsynet USA med værdifulde efterretninger, har tjenesten ikke undladt at slå på dette. I en gennemgang praler GCHQ således af, at det har leveret »enestående bidrag« til NSA’s undersøgelse af den amerikanske statsborger, som stod bag et fejlslagent bilbombeangreb på Times Square i New York i 2010.

Hvori bidraget består, fremgår ikke, men det er nærliggende at antage, at GCHQ kan have udspioneret en amerikansk statsborger bosat i USA. Dette ville NSA ikke selv kunne gøre lovligt uden først at have sikret sig en retskendelse.

Adspurgt om den amerikanske finansiering siger en talsmand for den britiske regering: »I en 60-årig alliance er der intet som helst overraskende i, at vi udvikler fælles projekter, hvor ressourcer og kompetencer slås sammen. Men fordelene går begge veje.«

En højtstående sikkerhedskilde i Whitehall (udenrigsministeriet, red.) tilføjer: »Faktum er, at der er et tæt efterretningsforhold mellem Storbritannien og USA og en række andre lande, herunder Australien og Canada. Men der er ingen automatik i det, og ikke alle efterretninger bliver delt. Det er hver gang levende mennesker, der træffer beslutninger om, hvad der skal deles.«

Frygt for ikke at levere

Selv om det amerikanske tilskud kun udgør en mindre procentdel af begge agenturers budgetter, har pengene ikke desto mindre været en vigtig indtægtskilde for GCHQ – de kom på et tidspunkt, da tjenesten blev pålagt besparelser, der har ført til indskrænkning af medarbejderstaben fra 6.485 i 2009 til 6.132 sidste år.

GCHQ ser ud til at være desperat ivrig for at behage sin amerikanske velgører, mens NSA på sin side ikke tøver med at brokke sig, hvis tjenesten ikke får, hvad den ønsker. Med hensyn til et af fællesprojekterne udtrykker GCHQ frygt for, at lykkes det ikke at levere, vil dette kunne »mindske NSA’s tillid til, at GCHQ formår at opfylde NSA’s minimumskrav«. Et andet dokument advarer: »NSA’s forespørgsler er ikke statiske, og skal vi fastholde samme serviceniveau, vil det blive en udfordring i den nærmeste fremtid.«

I november 2011 udtrykte en ledende GCHQ-medarbejder i Cypern sin fortrydelse over et angiveligt underbemandet aflytningsprogram: »Det vil ikke være bæredygtigt, hvis staben skal reduceres yderligere, og det vil se skidt ud i forhold til vores forpligtelser over for NSA«.

Hvor højt et prioriteret mål det er at fastholde amerikanernes gunst, fremgår af et britisk regeringspapir, der redegør for GCHQ’s holdninger til en gennemgangsrapport fra 2010 om Storbritanniens forsvars- og sikkerhedsstrategi. Dokumentet bærer overskriften »GCHQ’s internationale alliancer og partnerskaber: Sådan hjælper vi til at sikre Storbritanniens position og indflydelse i verden«. Heri hedder det: »Vores vigtigste partnerskab er det, vi har med USA. Vi er nødt til at holde dette forhold sundt. Forholdet er fortsat stærkt, men ikke sentimentalt. GCHQ må tage sin del af slæbet, og det må være synligt (for amerikanerne), at det gør det«.

Forbavsende nok indrømmes det i dokumentet, at 60 procent af britiske efterretninger af høj værdi »enten bygger på slutprodukter fra NSA eller stammer fra NSA’s indsamling«. Ved slutprodukt forstås officielle rapporter, der er destillationer af de bedste uforarbejdede efterretninger.

GCHQ mindre hæmmet af love

I bestræbelserne på at sikre amerikansk tilfredshed undlader briterne ikke at minde Washington om, at Storbritannien er mindre lovreguleret end USA. Den britiske efterretningstjeneste henviser til dette forhold som et af sine vigtigste »salgsargumenter«. Dette blev tydeliggjort for to år siden, da GCHQ fastsatte sine prioriteter for de kommende år.

»Vi skal både acceptere og rumme NSA’s anderledes måde at arbejde på«, hedder det i dokumentet. »Vi er mindre hæmmede af NSA’s bekymringer over for lovmedholdelighed«.

GCHQ erklærer, at man i 2013 håber på at have »udnyttet vores unikke salgsargumenter for geografi, partnerskaber (og) det britiske retssystem til fulde«.

Det parlamentariske udvalg for tilsyn med efterretningstjenesterne (ISC) har sat spørgsmålstegn ved, om tjenestegren har gennemført de krævede besparelser og erklæret, at deres budgetter bør undersøges mere stringent for at sikre, at deres effektivitet er »uafhængigt kontrollerbar og/eller bæredygtig«.

Snowdens dokumenter leverer beviserne på, at GCHQ er blevet stadig mere afhængig af penge fra ’eksterne’ kilder. I 2006 modtog tjenesten størstedelen af sine midler direkte fra Whitehall, med kun 14 millioner pund via ekstern finansiering. I 2010 var denne sum steget til 118 mio. pund og i 2011-12 til 151 mio. pund. Hovedparten af disse penge stammer fra det britiske indenrigsministerium.

© The Guardian og InformationOversat af Niels Ivar Larsen