Læsetid: 4 min.

Hvad vil Angie bruge sin storsejr til?

Med CDU’s knusende valgsejr og det liberale FDP’s exit har Angela Merkel plads til store armbevægelser. Mens Tyskland forbereder sig på en stor koalition, rejser spørgsmålet sig: Hvor vil Merkel tage Europa hen i sin tredje embedsperiode
Det er først og fremmest en faktor, der har afgjort det tyske valg: Angela Merkel selv. Det er netop eurokrisen og Merkels image som hård, men retfærdig vogter af tyske skatteyderes finanser, der har indbragt hende det imponerende valgresultat. Foto: Scanpix

Det er først og fremmest en faktor, der har afgjort det tyske valg: Angela Merkel selv. Det er netop eurokrisen og Merkels image som hård, men retfærdig vogter af tyske skatteyderes finanser, der har indbragt hende det imponerende valgresultat. Foto: Scanpix

23. september 2013

Søndagens tyske valg endte som en personlig triumf for Angela Merkel. Ved redaktionens afslutning havde Merkel modtaget 42,5 pct. af de tyske vælgeres stemmer. Ifølge ARD-tv kan CDU og søsterpartiet CSU sætte sig på 302 mandater i parlamentet, der uden tillægsmandater tæller 598 medlemmer.

Dermed kan Merkel efter tysk mandatfordelingsregler muligvis ende med at regere alene uden behov for øvrige partier. Uanset om CDU og CSU opnår absolut flertal eller har brug for Socialdemokraterne til at danne regering, viser gårsdagens stemmefordeling, at et overvejende flertal af tyskerne foretrækker Merkel som kansler.

Merkels direkte rival, socialdemokraten Peer Steinbrück kan notere en lille fremgang for partiet til 26,5 pct., hvilket dog stadig er partiets næstdårligste valgresultat nogensinde. Socialdemokraternes erklærede mål om et rød-grønt regeringssamarbejde er udelukket med De Grønnes skuffende valgresultat på omtrent 8,2. Ikke desto mindre peger noget på, at SPD, der især i den sidste fase af valgkampen synes at have haft held med at overbevise ubeslutsomme vælgere, fremover vil erstatte de liberale i FDP som Merkels regeringspartner.

Valget blev nemlig en fatal katastrofe for FDP, der har været fast repræsenterer i den tyske forbundsdag siden 1949. Med 4,7 pct. klarede det traditionsrige liberale parti ikke engang den tyske spærregrænse på fem pct.

FDP har siden dannelsen af den såkaldte ’drømmekoalition’ i 2009 lidt under ledelseskriser og vælgerflugt. Rollen som juniorpartner under den konsensussøgende Merkel har været katastrofal for det liberale parti, hvis eneste nævneværdige resultat var skattelettelser for hotelejere. Det er højst sandsynligt, at valgresultatet vil presse FDP-formand Philip Rösler til at træde tilbage.

FDP’s pauvre resultat skyldes især en overraskende høj stemmeandel til det eurokritiske protestparti Alternative für Deutschland, der ved redaktionens slutning lå på 4,9 pct. af stemmerne. Dermed har Alternative für Deutschland formået at splitte den borgerlige lejr, og partiet ender paradoksalt nok med at berede vejen for Merkels samarbejde med SPD. Ender AfD med at kravle over spærregrænsen, vil det være en historisk forandring af Forbundsdagens partipolitiske sammensætning og en ny udfordring til det borgerlige Tyskland bestående af CDU og CSU. Med FDP’s exit fra Forbundsdagen er Merkel sandsynligvis nødt til at søge regeringssamarbejde med socialdemokraterne.

Stor koalition

At kanslerkandidat Peer Steinbrück har svoret, at han ikke vil sidde som minister under Merkel, udelukker ikke, at formand Sigmar Gabriel kan lede koalitionsforhandlinger og overtage posten som vicekansler.

Med et svækket SPD, der ganske vist har foreslået en Marshall-plan for det kriseramte Europa, vil Merkel have rygdækning til at fortsætte de små skridts politik i den europæiske krise.

Men koalitionsforhandlingerne med et SPD vil blive hårde og vanskelige. Selv om de tyske socialdemokrater må betragte en fremgang på to pct. og mulig regeringsdeltagelse som en sejr, er SPD samtidig skeptisk over for rollen som juniorpartner under Merkel. Det var netop dette samarbejde, der i 2009 indbragte partiet et historisk dårligt valgresultat. Derfor vil SPD også tage sig betalt for en regeringsdeltagelse. Det er ikke utænkeligt, at Merkel vil vise sig fleksibel i indenrigspolitiske spørgsmål om eksempelvis mindsteløn og huslejeloft til gengæld for SPD-støtte i europapolitiske spørgsmål.

Merkels visioner?

Det er først og fremmest en faktor, der har afgjort det tyske valg: Angela Merkel selv. Det er netop eurokrisen og Merkels image som hård, men retfærdig vogter af tyske skatteyderes finanser, der har indbragt hende det imponerende valgresultat. Nu hvor kanslerens varemærke er blevet indløst til en tredje embedsperiode, bliver det i stigende grad relevant at spørge ind til Merkels ambitioner og visioner for Europa, der i løbet af valgkampen har været absolut fraværende.

Som bekendt overtog Merkel i sin første embedsperiode en nådig position efter den socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder, hvis forkætrede Hartz-IV-reformer den dag i dag splitter både partiet og den tyske venstrefløj som sådan, men som Merkel gentagne gange har rost for at være en af de afgørende forudsætninger for Tysklands aktuelle gunstige økonomiske position i eurozonen.

Selv mangler Merkel imidlertid store visioner. Kendere af tysk politik vurderer dog, at Angela Merkel i særlig grad bekymrer sig for den søvnige vesteuropæiske selvopfattelse, der – som eurokrisen i et vist omfang vidner om – hviler på en falsk tillid til, at Europa har patent på at være globalt foregangskontinent, når det gælder både demokrati og økonomisk vækst. Det er derfor mest sandsynligt, at hun i sin tredje embedsperiode vil søge at virkeliggøre sine visioner på den internationale scene, det gælder både i forholdet til den kriseramte eurozone, men også i et skarpt fokus på Tysklands og Europas position på det globale marked.

Derfor vil Merkel i løbet af sin tredje embedsperiode sandsynligvis bestræbe sig yderligere på at skærpe eurozonens konkurrenceevne, hvilket vil kræver yderligere reformer både i de enkelte medlemsstater og af EU på institutionelt niveau. Det bliver ikke nemt for Merkel at reformere det europæiske samarbejdes juridiske rammer, men med det overvældende valgresultat ved søndagens valg er hendes arbejdsgang trods alt blevet markant nemmere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jarl Artild
Jarl Artild anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det blev et historisk valg i tyskland i dag. Det liberale parti FDP kom meget overraskende ikke over spærregrænsen på 5 procent af de afgivende stemmer. Og det er aldrig før sket i den tyske forbundsrepubliks historie.

Lige så historisk er det, at CDU og det bayriske søsterparti CSU vil være udelukket fra at danne en flertals regering, idet de nu mangler FDP's pladser i parlamentet.

FDP har formentlig afgivet mange stemmer til et nyt EU skeptisk parti AfD som fik 4,8 pct. af stemmerne. Det værste for FDP er dog, at mange i tyskland tvivler på, at partiet vil være i stand til nogensinde at vende tilbage til den politiske scene i tyskland igen.

Så man kan roligt sige, at den politiske scene i tyskland med dagens valg er skiftet og det for mange år ud i fremtiden, hvis FDP ikke vender tilbage. Særligt hvis AfD skulle komme over spærregrænsen ved det næste valg til den tyske forbundsdag.

Det bliver spændende at følge udviklingen i tysk politik de kommende år.

Adam Lajtoch-Rosschou, Rasmus Kongshøj og Lars B. Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Danmark må forvente, fru Merkel nu vil presse på for en bankunion, Danmark må snarligt have en folkeafstemning om de fire forbehold, det retlige og indre anliggender, forsvar, euroen samt unionsborgerskab?

Nu har Danmark, trillet tommelfinger og udskudt et opgør, med de facto lovløse tilstande i finansverdenen, der har stoppet for samfundsudviklingen i Danmark, det er en pinlig påmindelse om Danmarks folkevalgte politikker, mangler forståelse for det ansvar de har over for befolkningen, der har måtte ventet på opsplitning af Danske Bank siden 2008, en bank der, hvis demokratiet virkede, var 100% ejet af staten, efter staten sikrede banken fra sammenbrud og en mulig efterfølgende statsbankerot, men nu er der sikkert en afstemning om EU forbeholdne på trapperne nu, hvor fru Merkel må formodes, at sætte fart under en EU bankunion, så nu bliver det nok aktuelt, at få bragt forholdene på plads, hvilket Danmark så må takke fru Merkel for.

Torben K L Jensen

Fire års gentagne forhalinger og nølen,har kostet unødigt mange penge og menneskelige lidelser og det værste af det hele er:Det har ikke virket med den regide sparekurs.Det hele var en redningsaktion af de tyske banker,der med deres uansvarlige udlån til et Grækenland,der løj sig ind i euro-fællesskabet,godt hjulpet på vej af Goldmann Sachs.

Frida Henningsen

Sjældent set uhyggelig klar opbakning til en siddende regeringsleder, selvom @Hansen desparat prøver at gøre resultatet til et nederlag for den fløj --- det er kosteligt, hvilke tolkninger, der kan laves på Sydhavsøerne :o)
Nu genstår så at se, hvordan Merkel reelt kan lede Tyskland i den parlamentariske situation, men opbakningen har hun klart og utvetydigt. Man må forvente, at SPD kommer ganske ydmygt til eventuelle forhandlinger.

@Frida
Jeg tror ikke du skal forvente et krybende SPD. Hvor skal hun gå hen? De Grønne er rykket til venstre under valgkampen og kræver skatteforhøjelser. SPD vil tage sig dyrt betalt, de ved hvordan det gik sidst. Avisen WAZ talte i går ligefrem om muligheden for nyvalg. Det er nok for meget, men det siger noget om SPDs uvilje.

Frida Henningsen

@Stig ---- der er et stykke vej fra ydmyghed til at komme krybende :o)
Du har helt ret i, at situationen er speget, så de kommende dage/uger skal blive endog meget spændende at følge....... polariseringen i tysk politik gør det definitivt ikke nemmere at regere.

Sjældent har jeg set en sætning, der bedre illustrerer EUs problem:

"Hvor vil Merkel tage Europa hen i sin tredje embedsperiode".

Set fra Gau Berlin kan det være svært at se; men tyskerne udgør mindre end 25 pct af alle EU-borgere.

Alligevel opfører de sig, som om, Europas andre folk blot er statister i de våde tyske hegemonialdrømme

CDU/CSU og FDP fik ved valget i 2009 tilsammen 48,4 % af stemmerne, ved valget i her i 2013 fik de samme tre partier tilsammen 46,4 %. . Den 'sort-gule' koalition er altså samlet gået svækket ud af valget.

CDU/CSU har ubestrideligt haft en stor valgsejr, men Angela Merkl's store valgsejr består i at hun har fået koncentreret den store borgerlige vælgermasse under sit CDU/CSU, først og fremmest på bekostning af FDP og ved mobilisering af sofavælgere .

Til gengæld er der dukket et nyt højrepopulistisk parti op på hendes højre flanke samlende ca 4,8 % af vælgerne

Talmæssigt har den samlede opposition af SPD, Die Grüne og Die Linke, et flertal i Forbundsdagen. Denne kan imidlertid ikke politisk artikulere sig i et alternativ, fordi SPD under ingen omstændighed vil samarbejde med Die Linke. Denne situation er naturligvis uholdbar i et længere perspektiv idet den blokerer for en normal vekslen mellem regering og opposition . Den samlede opposition har dermed sat sig selv uden for magt og permanent (?) overladt regeringsmagten til CDU/CSU

Og hvad betyder det at en nyt højrepopulistisk parti sandsynligvis ved næste Forbundsdagsvalg kommer ind i parlamentet?

I et samlet og overordnet perspektiv forekommer det tyske demokrati at være blevet svækket, trods Angela Merkls forståelige jubel. Og hvad betyder resultatet af det tyske valg for de fattige lande i Europas periferi?

Frida Henningsen

@Curt
Fin perspektivering, omend dine politiske præferencer skinner lidt rigeligt igennem ;o)
Jeg kunne dog godt tænke mig at høre, hvordan et specifikt valgresultat i et land med frie valg de facto svækker demokratiet - hvordan skal det forstås i en nogenlunde objektiv kontekst ?

Hvad vil Angie bruge sin storsejr til?

Såmænd til at sylte arbejdsmarkedsreformer og reformer på kapitalmarkedet... væk er transaktionsskat og mindsteløn.

Peter Hansen,
Det er altså ønsketænkning. Det er bare en lille tilbagegang for den EU-venlige fraktion af højrefløjen og fremgang for den mere nationalistiske.

Til Frida H,
Svækkelsen af demokratiet i Tyskland består naturligvis for det første i det forhold at hovedaktøren på oppositionssiden, permanent (? )smider håndklædet i ringen og i al evighed synes at ville udelukke et samarbejde med Die Linke.Derved umuliggøres i Tyskland den rytmiske vekslen ved regeringsmagten af to modstående koalitioner, som ellers er livgivende i et demokrati.

Den anden bekymrende faktor er det nye højre populistiske partis relative succes.

Ud over alt dette er det naturligvis også interessant for en udenlandsk iagttager som mig at bemærke det forhold at de store historiske skillelinjer i Tysklands historie, har sat sig så dybe spor: det katolske syd, mod det protestantiske nord samt, fra en senere perioden, skillelinjen mellem Øst og Vest

Stemmedeltagelsen når måske op omkring de 75%.
Af disse har Merkel så fået ca. 45%.
I min optik ligner resultatet et nederlag.
Valget er et nederlag.

Børge Rahbech Jensen

Danmark har generelt trillet tommelfingre - vel egentlig siden 1864... I forhold til EU opfører Danmark sig mest som udenforstående observatør og glemmer, vores egen økonomiske politik er endnu mere restriktiv, end Angela Merkels er. Mens Tyskland i det mindste støttede lån til de kriseramte lande i Sydeuropa, var Danmark mest optaget af ikke at bidrage med noget som helst. Det ligger sandelig under Danmarks værdighed at hjælpe andre uden at tjene på det.

Det store spørgsmål er ikke, hvor Tyskland bringer Europa hen, men hvor Tyskland vil være med Europa hen. Tyskland forhandler og samarbejder jo med andre lande i EU, så det meste, der sker i Europa, er flere lande fælles om.

Foreløbig er spørgsmålet, hvem Angela Merkel kan og vil danne regering med. Det behøver ikke være med SPD, men kan også være med De Grønne.

Nu er det jo ikke aviserne, der har fundet på at kalde Angela for 'Angie' det er jo partiet selv, der begyndte at spille Rolling Stones-hittet Angie som optakt til møderne ved valget i 2005.

"Merkel har sejret. Tyskerne får ikke i denne omgang den længe savnede mindsteløn. Herhjemme kan oppositionspartiet Venstre nu se frem til det ønskede ”nabotjek”, som skal gøre det danske samfund konkurrencedygtigt med tyske lønninger, et arbejdsmarked som det tyske og svenske skatter. Presset på slagteriarbejderne er kun begyndelsen, og med Merkels valgsejr kan vi forvente en offensiv fra Venstre for en yderligere opstramning af arbejdsmarkedspolitikken."
http://kritiskdebat.dk/news.php?readmore=116

Det er som om ingen for alvor hæfter sig ved, at Merkel har sejret så stort at hun har mistet sit flertal i Forbundsdagen. Hvem tør mon gå i koalition med hende uden at få væsentlige dele af deres politik igennem?

Hun har en hel uge at nyde din sejr i. I næste uge vil SPD (så skånsomt som muligt) fortælle hende, hvilken politik der skal føres.

Jørgen Mathiasen

Det er en blandet fornøjelse at læse kommentarerne her, og mærkværdigt at konstatere, at der er Informationslæsere, som hører til blandt de mindst opdaterede hjemmefødninge i kongeriget.

Valget var en afstemning om Euroen, og den vandt stort. Om AfD kommer ind i næste Forbundsdag, som Curt Sørensen prognosticerer, er ikke til at sige. Til gengæld ved vi, at FDP afleverede 330.000 og Unionen 230.000 stemmer til anti-europartiet, og dermed væltede disse vælgere reelt den sort-gule regering.

Der var 150.000 gamle sofavælgere til AfD og Die Linke afleverede omkring 70.000 stemmer til alle danske og britiske unionsmodstanderes yndlingsparti. Der var altså såkaldte proteststemmer, og det er uklart, om de forbliver, når AfD skal formulere sammenhængende synspunkter om andet end euroen, og disse viser sig at være nationalkonservative.

Til Egon Maltzon,

Min vurdering af AfD som værende 'højrepopulistisk' hviler på et studium af nogle af partiets programpunkter (familiepolitik, klima, indvandring), udtalelser fra en række af partiets politikere , vælgertilslutningen (en betydelig del af partiets vælgere synes at være kommet fra højrefløjen af FDP's hidtidige vælgerkorps), hvilke valgkredse partiet står stærkest i , samt tyske kommentatorers vurderinger. Sammenlagt giver dette et indtryk af et parti placeret til højre for CDU. Partiet synes imidlertid også at have kunnet opsamle nogle rene proteststemmer fra 'de nye Länder'. Partiet er tillige så nyt, at enhver karakteristik må være højst foreløbig. Den kommende valgkamp til Europa parlaments valget vil formentlig kaste bedre lys over partiets position.

Jørgen Mathiasen

De færreste danske medier har fattet den tyske konstitution og dens betydning for de igangværende regeringsforhandlinger. Derfor denne oplysning:

Den føderale republik har et to-kammersystem, og en væsentlig del af lovgivningen, herunder udtrykkeligt også EU-spørgsmål, skal vedtages i begge kamre.

I länderkammeret, Forbundsrådet, har de rød-grønne et suverænt flertal, og det blev forstærket af, at den næstsidste sort-gule regering i forbundslandet Hessen faldt.

Man kunne allerede i går se på Angela Merkels ansigt, at hun forberedte sig på en koalition, absolut flertal eller ej, for hun kan ikke komme igennem uden støtte fra Forbundsrådet.

Danske mediespekulationer om absolut flertal ramte derfor ved siden af, men hvad der åbenbart stiller de største udfordringer er, at såvel SPD som De Grønne ville have været glade for et absolut flertal. For det første ville de slippe for den koalition med Unionen, en af dem nu må indgå i, og kunne i stedet føre ren oppositionspolitik, og for det andet kunne de blokere det meste som følge af det føderale princip.

Det har de danske medier fat i næste gang.

Simon Olmo Larsen, Nille Torsen, Stig Bøg, Torben K L Jensen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

På EU-området kommer der næppe til at ske noget, der kræver traktatændringer, for det vil Frankrig ikke gå med på, da Frankrig næppe kan få et ja fra befolkningen, Holland er blevet mere EU-skeptisk (subsidiaritet), og Storbritannien er på vej mod en folkeafstemning om hele EU-medlemsskabet.

Den nye mellemstore alliancepartner, Polen, er endnu ikke medlem af euroen, og de store Middelhavslande er mere årsag til krisen, end de har potentiale til at hjælpe Tyskland. Danmark, Sverige og Tjekkiet skal Merkel heller ikke regne med. Så det tegner til at blive det samme som før.

Niels-Holger Nielsen

'Angie'

Hvorfor skal vi påduttes at være på kælenavn med monopolkapitalens fremste politiker i Europa?

Nogle mener, at vi ikke har andre valg. Det er naturligvis notorisk vrøvl.

Jeg fornemmer at de fleste medier opfatter situationen sådan, at fordi Angela Merkel kan fortsætte som Kansler med flere mandater bag sig, så betyder det også at hun får mere magt. Enkelte kritiske medier gennemskuer dog, at så enkelt er det ikke. Hvis man går x mandater frem, men uden at få flertal, hvor meget mere magt giver det så?

Det sandsynlige resultat af det tyske valg er, at FDP bliver udskiftet med SDP som koalitionspartner. Hvor meget mere magt giver det Merkel? Det siges at FDP's største bedrift var at få nedsat afgifterne for Hotelejere. Mon SPD vil stille sig tilfreds med så lidt?

Som Jørgen Mathiasen påpegede, så ændrer valget næppe på noget med hensyn til EU-politiken.

Det er svært at se andet end at valget betyder en mere SPD-orienteret tysk indenrigspolitik. Set i et snævert økonomisk perspektiv, har vi næppe grund til at være kede af det, i Danmark.

Merkel går sammen med de grønne og så er den ged barberet,glem ikke de grønne er stort set borgerlige vælgere hernede.

Vibeke og Niels-Holger. Selvfølgelig spiller medierne da med på Angie-dyrkelsen. Men jeg er nu temmelig sikker på, at de mange skilte med påskriften 'Angie,' de hengivne tilhængere holdt op i vejret ved valgmøderne, er masseproduceret af partiet.

Sandsynlig udgang - Die Grüne er det eneste parti, som endnu ikke har udsat sig selv for den merkelske udryddelsesmaskine - to partier og et utal af enkeltpersoner fra egen lejr kan bekræfte dette sarkastisk mente motto -

“Am Merkels Wesen soll die Welt genesen” …

Vibeke Rasmussen

Steen, du har fuldstændig ret i, at Angela Merkels tilhængere har brugt 'Angie' som kælenavn på plakater, valgmateriale mm. Og hvis redaktøren her på Information havde sat anførselstegn omkring navnet, havde jeg nok heller ikke reageret.

Det jeg opponerer imod er i virkeligheden også mere den helt generelle og omsiggribende brug af kun fornavn, om mennesker og i situationer, hvor det – efter min mening – ville være mere passende at bruge både for- og efternavn.

Selv om man ikke nødvendigvis respekterer personen, synes jeg stadigvæk, at man bør respektere embedet, hvadenten der er tale om en tysk kansler eller en dansk statsminister, og gøre det ved at bruge personens fulde navn. Det bliver lidt for 'folkeligt', når man, som det, for blot at nævne ét (andet) eksempel, var tilfældet under det seneste folketingsvalg, henviser til hovedpersonerne som blot 'Helle' og 'Lars'.

Men, indrømmet, det irritere mig også når fx tv-værter 'lægger over' til en kollega, ved brug af dennes fornavn. ;-)

Vibeke Rasmussen

Og som en lidt modereret version af Niels-Holgers anke, ønsker heller ikke jeg at være 'på kælenavn' med en politiker. Ikke nogen som helst politiker.

Én ting kan man være sikker på og det er, at man aldrig nogen sinde vil komme til at høre nogen tysk journalist kalde hende andet end Frau Merkel.
'Angie' er formentlig et spindoktor-påfund, der skulle gøre hende 'folkelig.'

Eller - Frau Dr. Merkel - "Angie" er et fortvivlet spinforsøg på at sælge den for længst fordærvede vare CDU - mest ombejlet af alle de gamle kammerater - nu med ble og rollator - til den mest fordummede del af ungdommen ...

Jørgen Mathiasen

Det lykkedes for TV-Avisen 18:30, mandag, at skabe den komplette forvirring (hos opmærksomme seere) om, hvorvidt det tyske socialdemokrati forkortes SPD eller SDP. Således brugte studieværten forkortelsen SDP, mens Michael Reiter i Berlin naturligvis sagde SPD.

Denne forvirring er dog for intet at regne i sammenligning med den 21:00 Søndag lagde for dagen. Her faldt fejlene som byger om foråret.

Mht anglicismer så har engelsk ligesom i kongeriget DK status som argot i BRD, men modesprogets udbredelse i forbundsrepublikken kan dog overhovedet ikke kan sammenlignes med udbredelsen under de brede bøge, hvor visse lag i politik og medier bestræber sig på at omdanne sproget til lavengelsk.

"Angie" er et PR-påfund, som støder mod den herskende omgangstone i Tyskland, Frankrig, Storbritannien og andre lande, hvor man har fastholdt nogle sproglige formalia, som danskere ikke ønsker at holde sig til. Det har ikke nogen særlig stor udbredelse.