Læsetid: 5 min.

Assad står til at vinde mediekrigen

Mens det eksilsyriske samfund i USA kæmper for at få deres stemme hørt i Kongressen, giver amerikansk tv mikrofonen til diktatoren, der bekriger sit eget folk
I Damaskus-forstaden Jobbar, hvor det kemiske angreb fandt sted den 21. august, fortsætter syriske tropper deres bombardementer mod områder kontrolleret af Den Frie Syriske Hær. I går benægtede præsident Bashar al-Assad at være ansvarlig for giftgasangrebet og antydede endda, at det ikke havde fundet sted.

Ria Novosti

10. september 2013

Medlemmer af den amerikanske kongres modtager i disse dage vældige mængder e-mails og opringninger fra vælgere, der modsætter sig en militær intervention i Syrien. Næsten ingen søger at overtale deres folkevalgte til at støtte op om præsident Barack Obamas plan om »et begrænset og snævert anlagt« militært anslag mod de ansvarlige for Assad-styrets anvendelse af giftgas mod sine egne borgere.

Bortset fra en gruppe eksilsyrere organiseret i lobbygruppen Syrian American Council, der har hovedsæde i Washington og afdelinger spredt rundt i USA.

»Under de seneste to et halvt års borgerkrig har det været meget svært at trænge igennem med vores budskab om behovet for at sanktionere Assad-regimet og give mere materiel støtte til den sekulære opposition. I ugerne efter giftgasangrebet er det blevet vanskeligere, fordi det nu er et militært indgreb, der er på spil,« siger Kenan Rahmani, bestyrelsesmedlem i Syrian American Council.

Rahmani er dybt frustreret over, at anvendelsen af kemiske våben ansporer så få medlemmer af Repræsentanternes Hus til at stemme ja til en krigsresolution (kun 20 ud af 435 kongresmedlemmer siger, de vil stemme ja).

»Det er Assad og hans allierede i den amerikanske og europæiske fredsbevægelse, der er ved at vinde denne public relations-kampagne,« påpeger Rahmani, som netop er vendt hjem fra et besøg i det nordlige Syrien.

Assad taler til amerikanerne

Det er endda lykkedes for den syriske præsident, Bashar al-Assad, der angiveligt skal være ansvarlig for det kemiske våbenangreb i forstæder til Damaskus, at vinde ørenlyd i den pågående debat i USA om at foretage et militært indgreb eller ej.

I går morges udsendte tv-stationen CBS brudstykker af et interview med Assad i hans palads i Damaskus, og samme aften blev interviewet transmitteret i sin helhed på Public Broadcasting Service.

Interviewet er en fjer i hatten på Assad og hans allierede, der udkæmper en heftig propagandakampagne mod præsident Obamas bestræbelse på at vinde Kongressens gunst. Det forventes, at Senatet vil holde sin afstemning onsdag, og at Repræsentanternes Hus følger efter i næste uge.

Tidligere radikalt folketingsmedlem og eksilsyrer Naser Khader mener, at Assad gjorde sig selv en stor tjeneste ved at lade sig interviewe af CBS’s velrenommerede vært Charlie Rose.

»Han henvender sig udelukkende til den amerikanske opinion og kongres og taler på en måde, som vi i Vesten forstår. Hans argumenter kører meget på den debat, man er optaget af i USA lige nu,« siger Khader, der er seniorstipendiat i den konservative tænketank Hudson Institute i Washington, D.C.

Den danske mellemøstekspert henviser til vedholdende rygter om, at Assad – der har læst i Storbritannien, og hvis kone er født der – har hyret britiske spindoktorer til at føre sin pr-kampagne i Vesten.

»Piben får en anden lyd, når han taler i syrisk tv. Her er han virkelig på krigsstien,« forklarer Khader.

Måske det mest effektive argument, Assad fremførte i tv-interviewet, var en påmindelse til amerikanerne om, at Obama ikke er den præsident, de stemte på i 2008 og 2012.

»Vi havde forventet, at Obamas regering var anderledes end forgængerens. I stedet følger han Bushs doktrin,« lød Assads vurdering.

Han pirkede også til amerikanernes generelle krigstræthed.

»Hvilken gevinst bringer krige? Ingen. Hverken politisk eller økonomisk fremskridt, ej heller et godt renommé,« sagde den syriske diktator.

Ikke overraskende benægtede Assad ansvar for giftgasangrebet i Damaskus 21. august, hvis eksistens han endog syntes at forfægte. Men han gjorde det ved at så tvivl om efterretningernes troværdighed, hvilket flere kongresmedlemmer også har lagt vægt på.

Tradition for diktatorinterview

Der er præcedens for, at førende amerikanske tv-kanaler kappes om at få eksklusive interview med diktatorer, der anses for at være USA’s fjender. Et kendt fortilfælde er CBS’s interview med Saddam Hussein kort før USA’s invasion af Irak i 2003.

Hussein blev, ligesom Assad, beskyldt for at have myrdet tusinder af civile borgere med giftgas. Men den irakiske diktator manglede et pr-våben i sit arsenal. Han kunne ikke tale flydende engelsk og nød – modsat Assad – ikke fordel af at være uddannet i et vestligt land.

Herudover fremtrådte Saddam på skærmen som den diktator, han var. Syreren fører derimod en lav profil og har ikke for vane at slå i bordet eller afbryde intervieweren, uagtet hvor uenig han er i præmissen for spørgsmålet.

I forbindelse med Hussein-interviewet blev tv-værten Dan Rather kritiseret skarpt af Det Hvide Hus for at gå fjendens ærinde og sat på en liste over ’fjendske’ journalister. Daværende præsident George W. Bush afviste efterfølgende at stille op til et tv-interview med CBS for at undgå at blive sidestillet med Saddam Hussein.

Kontrasten til Barack Obama er iøjnefaldende. I timerne efter CBS’ udsendelse af interviewet i går tonede præsidenten frem på skærmen i en række interview på amerikanske tv-stationer. Tirsdag aften holder han en tv-tale til nationen.

Præsidentens hovedargument er, at det er meningsløst at have et internationalt forbud mod besiddelse og anvendelse af kemiske våben uden at kunne håndhæve det, når giftgas bliver benyttet mod kombattanter eller civile. Obama fremfører også, at der ingen planer er om at gå i krig mod den syriske stat for at ændre den militære magtbalance i borgerkrigen. Formålet med det militære angreb er derimod at straffe styret og gennem afskrækkelse at forringe dets mulighed for at bruge giftgas igen.

Obamas udfordring

Det uafklarede spørgsmål er, hvordan amerikanske tv-seere og politikere vil opleve at se manden, der skulle være ansvarlig for flere hundrede børns ubeskriveligt smertefulde død, tone frem på skærmen. Vil Obamas folk gå efter CBS?

»Der er en tradition for den type interview. Det har vi set med Libyens Ghadaffi og Saddam Hussein. For tv-stationerne handler det mere om at tiltrække seere end at overholde principper som ytringsfrihed og alsidighed i meningsspredningen,« siger Tom Patterson, professor i mediepolitik på Harvard University.

Det opsigtsvækkende interview med Assad lægger endnu en brik til den udfordring, Obama-regeringen skal løfte i den næste uges tid for at vinde slaget i Kongressen.

I går fortsatte præsidentens rådgivere med at briefe kongresmedlemmer i lukkede møder. For eksilsyrernes vedkommende var der også travlt. Kenan Rhamani skulle se kongresmedlem Andre Carson fra den valgkreds i Indianapolis, hvor han er vokset op og stadig bor. Carson er sort amerikaner, muslim, liberal demokrat og tro tilhænger af præsident Obama. På hans Facebook-side er der ingen kommentarer, der tilskynder ham til at stemme ja til en krigsresolution.

»Kongresmedlem Carson har endnu ikke afgjort, hvordan han stemmer. Så vi håber at kunne overtale ham til at stå med det syriske folk over for denne brutale diktator,« siger Rhamani.

Men hverken det syriske eksilsamfund eller tilhængere af Assad i USA og udlandet skal gøre sig de store forhåbninger om at tippe vægtskålen.

»Kongresmedlemmerne tager primært vælgernes og sekundært deres partis holdning med i deres overvejelser. Syrisk-amerikanere kan kun gøre sig gældende, hvor de er talstærke i en valgkreds, og det er få steder,« siger professor Patterson.

Problemet er et andet, siger medieanalytikeren fra Harvard.

»Obamas pr-kampagne er for kortvarig og ikke nær så ambitiøs som Bushs i 2002-03. Bush startede med den onde akse, fremlagde sin nykonservative doktrin og gik til FN’s Sikkerhedsråd og NATO.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Men det er jo netop her vi, os lægfolk, mangler dygtige journalister som kan fortælle omverden hvad det sker.

Jeg ved godt og mener heller ikke, at I skal gå ind på en krigsmark med livet på spil, men der er og må være andre måder at skaffe sig information på.

Selv får jeg det meste af min information fra udenfor MSM og anvender især sociale medier når det gælder krigs/voldsramte områder rundt om i verden. Hvad jeg ikke har fundet af vitale oplysninger via eksempelvis Twitter er helt uvurderligt - og det gælder for alle sider af konfliktramte områder.

Men det virker mere som om I hellere vil benytte jer af Reuters, Ritzau og jeres sædvanlige "eksperter".

Det er ihvertfald ikke meget information, bortset fra ren propaganda fra den side redaktionen holder med, man får fra dansk media.

Curt Sørensen, Bjarne Nielsen, Vibeke Rasmussen, Malik Bonnicksen, henrik hansen, Mike Hanson, morten Hansen, Børge Rahbech Jensen, David Steinberg, Ralph Sylvestersen, Erik Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Drop det bombetogt og få dem til forhandlingsbordet, så civile kan begynde et liv igen.

Freden, er åbenbart ikke vigtigere end principperne, hvilket styrker Assad. Tabene er tragiske, men relativt begrænset, hvis det er gas.

Det er værd at have in mente, at der er adskillige interessenter, der vil fortsætte med, at presse på for et systemskifte. Freden, bør være det primær mål. Med eller uden Israel.

Bjarne Nielsen, Hugo Pieterse, Viggo Helth, Torben Nielsen, Lars Villumsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

"Måske det mest effektive argument, Assad fremførte i tv-interviewet, var en påmindelse til amerikanerne om, at Obama ikke er den præsident, de stemte på i 2008 og 2012."

Det lyder jo unægtelig også mere troværdigt og sandfærdigt end de "beviser", som end ikke sikkerhedsclearede medlemmer af Kongressen må få at se.

Det behøver man ikke engang en PR-konsulent til.

Tina Skivild, Per Torbensen, Vibeke Rasmussen, Ole Olsen, Hugo Pieterse, morten andersen, Stig Bøg, Viggo Helth, henrik hansen, Mike Hanson, Lars Villumsen, lars abildgaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

- Det er Assard og hans allierede i den amerikanske og europæiske fredsbevægelse, der er ved at vinde mediekrigen.!

Er det så fredsprismodtageren Obama og hans allierede i den amerikanske og europæiske krigsbevægelse, der er ved at tabe mediekrigen.?

Laust Persson, Tom Paamand, Nic Pedersen, Per Torbensen, Hugo Pieterse, morten andersen, Peter Jensen, Torben Nielsen, Mike Hanson, Niels-Holger Nielsen, Lars Villumsen, lars abildgaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

The Pope says NO.

Og Obama har sat sig selv i medie skakmat, uanset hvad han beslutter at gøre.

Han har ikke et 9/11 amerikansk folkeligt had til terrorister som opbakning, så vi må håbe at Nobel fredspris modtageren snart erkender sit nederlag og selvfølgelig giver den fredelige dialog en chance.

Michael Kongstad Nielsen

Information deltager aktivt i mediekrigen, desværre, på Obamas side, og går i sin journalistik efter den folkeretsstridige krig.
Her eksempelvis ved at mistænkeliggøre interviewet med Assad i amerikanske CBS. Skulle det være Assads skyld, ja nærmest hans strategi, at CBS beder om et interview? Sådan får Information det til at se ud. Som om Assad styrer amerikansk public service-tv, hold da op!

Tina Skivild, Nic Pedersen, Niels Mosbak, Curt Sørensen, Vibeke Rasmussen, Hugo Pieterse, morten andersen, Peter Jensen, Henrik Darlie, henrik hansen, Mike Hanson, Mona Jensen, Niels-Holger Nielsen, Leopold Galicki, Lars Villumsen, Holger Madsen og David Steinberg anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Desværre er den danske nyhedsdækning af konflikten i Syrien for tiden præget af en velkendt tendens hos danske nyhedsmedier til at opføre sig, som om de hører til i USA.

Bashar al-Assads påstand om, alt kan ske i tilfælde af angreb på Syrien, opfattede jeg som en konstatering mere end en trussel. Jeg tænkte på den mulighed, at ikke alene Iran men også nogle oprørere kunne finde på at vende sig mod USA i stedet for Assad. Erfaringer siden 2. verdenskrig har vist, at USA er overlegen mod regulære tropper men taber til mere primitive modstandsgrupper.

Hugo Pieterse, Torben Nielsen, Janus Agerbo og Lars Villumsen anbefalede denne kommentar

Thomas Holm: Du må mene i Repræsentanternes Hus (435 medlemmer). Kongressen har et andet kammer, Senatet, med 100 medlemmer. Det er sandsynligt at han får flertal i Senatet men mindretal i Repræsentanternes Hus.

Obama har sagt, han vil spørge Kongressen, - ikke at han vil følge den.!

lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, henrik hansen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Hvorfor tror I, han nok får Senatet? Bloomberg skrev 22 for, 29 imod og 49 ved ikke i Senatet.

Mads Kjærgård: Det er næppe det største problem, hvilket kan være svært at forestille sig fra dansk side i kraft af, vi ikke risikerer noget. For USA er der sandsynligvis både en økonomisk dimension og en frisk erindring om, at det er langt nemmere at gå ind i en krig end komme ud af den igen.

Niels-Holger Nielsen

Hvor primitivt

'Men hverken det syriske eksilsamfund eller tilhængere af Assad i USA og udlandet skal gøre sig de store forhåbninger om at tippe vægtskålen.'

Hvis man er imod USAs evindelige bombardementer over hele kloden, et man så for tiden tilhænger al Assad? Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.

Nic Pedersen, Niels Mosbak, Vibeke Rasmussen, Malik Bonnicksen og Mike Hanson anbefalede denne kommentar

"Mens det eksilsyriske samfund i USA kæmper for at få deres stemme hørt i Kongressen, giver amerikansk tv mikrofonen til diktatoren, der bekriger sit eget folk"

Og så er der ikke flere sider af den sag!!

Vibeke Rasmussen, Ole Olsen, Hugo Pieterse og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Taletid til diktatoren, der bekriger sit eget folk (!) ... jeg går ud fra, at oprøret er sat i gang af de neokonservative, der vil ha' regime change. "Why not? It's a risk worth taking". Man ser Richard Perle og Paul Wolfowitz m.fl. for sig. Planen er årtier gammel og virker først nu. Efter senest Egypten og før det Tunesien og Libyen begynder det at gå op for folk, at planen ikke rigtigt har de ønskede effekter bortset fra, at alle glemmer at tale om og tænke på Israel. Man vil altså løse det palæstinensiske problem ved at skabe adskillige nye endnu større problemer.

Philip B. Johnsen

Det var et interessant amerikansk forslag til Syrien, i morges om, at "undgå krig" udleverer alle sine kemiske våben inden for en uge, fremsat af den amerikanske udenrigsminister, John Kerry.

På DR2 Deadline blev det ikke nævnt, det var John Kerrys forslag, men russernes, ikke et ord om FN's opbakning til forslaget fra John Kerry.

"Kerry trak sit forslag tilbage

Russernes forslag kom efter den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, havde leveret et lignende forslag under et pressemøde. Her sagde han, at et alternativ til krig kunne være, at den syriske præsident, Bashar al-Assad, udleverer alle sine kemiske våben inden for en uge.

Siden har ministeren gjort klart, at der var tale om et retorisk forslag mere end et egentligt tilbud."

Link: http://politiken.dk/udland/ECE2071622/syrisk-udenrigsminister-aaben-over...

Niels Mosbak og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Det er simpelthen skandaløst, og jeg er i hvert fald glad for, at Information har fået en vaks journalist på sagen!

Det er jo et brud på al amerikansk - og derfor dansk - retsbevidsthed at lade den anklagede komme til orde, inden man henretter ham - helst pr. drone. Jeg synes Information har fat i den rigitge ende med denne formulering:

Obamas plan om »et begrænset og snævert anlagt« militært anslag mod de ansvarlige for Assad-styrets anvendelse af giftgas mod sine egne borgere.

Her går man helt neutralt kun efter de ansvarlige og lader det stå åbent, om det så eventuelt skulle være Assad-styret, der er ansvarligt for Assad-styrets anvendelse af giftgas.

Det militære "anslag" er lige så neutralt og "snævert anlagt", rettet udelukkende mod de ansvarlige. Det kan garanteres pr. definition, for alle military aged males inden for en strike zone er som bekendt medansvarlige. Og så er de i øvrigt også selv ansvarlige for at bringe deres børn med sig ind i en krigszone. Det lærte vi af Collateral Damage-videoen. Så hvad er problemet?

Problemet er, at nu har man helt urimeligt givet Assad en chance for at invadere det amerikanske medielandskab ved at spørge, om han har nogen sidste ord, inden den ansvarlige for Assad-styrets anvendelse af giftgas bliver straffet efter alle kunstens regler.

De par minutter han har fået mod det månedlange, ensidige mediebombardement af hans person har nu bragt farlig ubalance i mediebilledet med kæmpeovervægt i Assads favør. Man kan godt forstå, hvorfor bølgerne går så højt på Informations redaktionskontor, at den retfærdige harme nu spilder over i avisspalterne.

Giftgas er for intet at regne mod den djævelskab, Assad senest har taget i brug. Han tillader sig at være uddannet i et vestligt land, have en engelskfødt kone (tyskertøs, klip hende skaldet) og tale flydende engelsk - et internationalt forbudt medievåben, minder Information os om.

Der er endda "vedholdende rygter", ikke mindst vedholdende fordi de ivrigt bliver viderebragt af den "danske mellemøstekspert" Naser Khader, at Assad har hyret britiske spindoktorer til at føre sin pr-kampagne i Vesten.

Spindoktorer! pr-kampagner! intet siger vel mere om, hvilket uciviliseret monster, vi har med at gøre. Assad har snigløbet og perverteret hele den vestlige mediekultur, han må nødvendigvis stoppes, og samtlige CBS-journalister sættes under permanent overvågning for organisationens terror-relaterede virke.

Thorsten Lind, Tom Paamand, Mike Hanson, Nic Pedersen, Curt Sørensen, Michael Kongstad Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Niels Mosbak, Jesper Wendt, Mads Kjærgård, Malik Bonnicksen, Holger Madsen, Hugo Pieterse, Torben Nielsen, Thomas Holm, Flemming Scheel Andersen og Steffen Nielsen anbefalede denne kommentar

’Kongressen danser’*, og maskerne begynder at falde, både af nogle af det såkaldt ’repræsentative demokratis’ politikere, hvor det jo ofte er uklart, hvem de ’repræsenterer’ og nogle af ’den fjerde statsmagts’ journalister, hvor det lige så ofte er uklart, hvordan dette udtryk egentlig skal/kan forstås, eftersom mange af dem, synes at have ladet sig indsylte i diverse nationale statsmagters akademiske og militære ’eksperters’ mere eller mindre sofistikerede ‘spin’- manipulerende aktivitet af ’den offentlige mening’.

*Udtrykket ’Kongressen danser’ stammer fra Wienerkongressen i 1813-14, hvor Europas overklasser genoprettede deres indbyrdes magtbalancer som de var forud for ’Den Franske Revolution’ og ’Napoleonskrigene’.
Et citat:
”… som bekendt, foregik ved Wienerkongressen et utal af ceremonielle visitter, audienser, jagter, tafler og baller, som sluttelig dannede begrebet ”Kongressen Danser”, og samtidigt foranledigede særlige vittigheder som ”Kejseren af Østrig morer alle, Kejseren af Rusland elsker for alle, Kongen af Danmark tænker for alle” osv. Diverse ordspil som alle kunne drejes efter nationalt behov.” Man kan se mere her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Wienerkongressen

Med venlig hilsen

Assad står til at vinde mediekrigen....
------------------------------------------
Hvem der vinder en medie-krig
og hvem, der har fremsat forslaget/tilbudet om, at Assad afleverer sine kemiske våben til FN (må det vel være),
burde vel være ligegyldig!
Løsningen med at Assad skal aflevere sine kemiske våben til FN (må det vel være)
er den eneste fornuftige løsning p.t.

I krig er sandheden det første offer. Det gælder også optakten.

Derfor bør vi modtage al optakt til krig med største eftertænksomhed. Og samtidig huske at ved de seneste krige har mediemanipulerende krigsherrer endog prøvet at omgå begrebet "krig" for at undgå juridiske problemer med international lovgivning.

Også ved denne optakt til krig synes sandheden svær at erkende.

Bob Dylan skrev:

"The answer, my friend, is blowin’ in the wind.
The answer is blowin’ in the wind."

Læs f.eks 'Asia Times' løbende artikler og kommentarer til udviklingen ( bla a Pepe Escobars fremragende analyse i sidste nummer ). Det er en nyttig korrektion til de manipulerede vestlige mediers løbende manipulation. Mon Informations omrokering af redaktionen og styrkelse af den internationale dækning kunne bevirke, at vi i højere grad blev løbende orienteret om opfattelser og holdninger i andre dele af verden uden for den amerikanske magtelites og de ensrettede vestlige mediers kontrol?

Laust Persson, Mike Hanson, Holger Madsen, Niels-Holger Nielsen, Niels Mosbak, Michael Kongstad Nielsen, Mark Thalmay og Stig Bøg anbefalede denne kommentar

Tjae,- man kan da håbe på, at man en af de kommende dage kan læse en oversættelse af Monbiots Guardian-artikel fra i går i ’Den mindre og mindre mindst ringe’, c’’,):
” Obama's rogue state tramples over every law it demands others uphold.
For 67 years the US has pursued its own interests at the expense of global justice – no wonder people are sceptical now”:
http://www.theguardian.com/commentisfree/2013/sep/09/obama-rogue-state-t...

Med venlig hilsen

Mike Hanson, Niels Mosbak og Steen Sohn anbefalede denne kommentar

Til Mark Thalmay,

Tak for linket. Ja, somme tider er der sprækker i mediemaskineriet. Jeg kommer også til at tænke på Robert Fisk's formidable bog om mellemøsten. John Pilger er et andet godt eksempel. Og uden for mediernes verden har vi gode gamle Noam Chomsky. Hvor har de dog fået ret alle tre. Og hvor er det beskæmmende at se den generelle følgagtighed og konformitet

Matthias Hansson

Jeg har et andet forslag.

Jeg foreslår sanktioner og afstraffelser af alle de nationer, dets ledere, dets medieansvarlige og dets ansvarlige for finanser, som starter krige, som udvikler masseødelæggelsesvåben OG som bruger dem til terrorformål.

Regningen for dette projekt ville blive så dyrt og katastrofalt for en håndfuld vestlige og mellemøstlige nationer, at krig ville blive umuligt. Landenes navne er: USA, England, Israel, Saudiarabien og Frankrig.

Der skal i øvrigt være fuld og ubegrænset adgang for våbeninspektører til de 100-vis af amerikanske faciliteter, hvor 90% af de kemiske våben bliver udviklet og produceret, og som de har massemyrdet vietnamesere, irakere, afghanere, libyere, syrere, yemenitter, maltesere, sudanesere med. Det sammme gælder såkaldte strategiske atomvåben, som USA og NATO med stor flid har brugt i alle deres krige.

Dernæst skal der være fuld krigsskadeerstatning til alle, der er blevet overfaldet og terroriseret af disse fem aggressive nationer. Der skal også være fuld tilbagebetalingsret af alt krigsbytte, inkl. de gigantiske beløb, der 'forsvandt' til genopbygningen af Irak + alle kunstgenstandene fra museet i Bagdad, som det amerikanske militær stjal.

Til sidst vil jeg foreslå genoplivelsen af Nürnbergprocessen, hvor alle ansvarlige - inklusive forhenværende og nuværende danske politikere - vil blive stillet til ansvar for deres medvirken til krigsforbrydelser. Aktiv medvirken via løgn for at legitimere illegitime krige er en særdeles alvorlig krigsforbrydelse.

Matthias Hansson:

"Jeg foreslår sanktioner og afstraffelser af alle de nationer, dets ledere, dets medieansvarlige og dets ansvarlige for finanser, som starter krige, som udvikler masseødelæggelsesvåben OG som bruger dem til terrorformål."

Det ville Rusland og Kina aldrig gå med til.

Stig Bøg: USA har, modsat eksempelvis Kina, underskrevet Rom-statutten. Men ligesom eksempelvis Rusland, Syrien og Iran har de ikke ratificeret den.

Per Dørup Jensen

Niels Holger Madsen! Når Mc Cain og Kerry er så sikre på, at Assad-styret har brugt kemiske våben mod "civilbefolkningen," hvorfor så ikke roligt give FN mandat til at undersøge - og bekræfte, at det HAR Assad?
Efter en sådan undersøgelse - ikke kun foranstaltet af "oprørernes" støtter: USA, UK og Frankrig - men undersøgt og bekræftet af FN, kan det være rimeligt, at Assad som straf aflevererer/ destruerer sine kemiske våben.
Når mange lande, herunder Syrien, har kemiske våben, og andre igen tillige har a-våben, er det jo (forhåbentlig) for defensivt at afskrække aggressorer udefra i at angribe.
Ja, gud forbyde at kemiske, bakteriologiske- og a-våben nogensinde bliver brugt, men hvorfor skulle Syrien lade sig ydmyge af USA og co til at spille sig dette defensive afskrækkelsesvåben af hænde, og tilmed på et - efter alle objektive og logiske kriterier at dømme - falsk grundlag, når dets naboer, herunder Israel, har det, og dermed opnår en asymmetrisk fordel.
Dertil kommer, at når og hvis Syrien afleverer/destruerer sine kemiske våben, forudsætter det jo, at Putin kommer landet til undsætning i tilfælde af aggression. Men det er jo ikke sikkert, at Putin bliver ved med at have magten i Rusland. Se blot på hvordan det gik med Libyen, da Medjedev havde magten.

Anders
Så fortår jeg, hvad du mener, når du skriver:
"Jeg foreslår sanktioner og afstraffelser af alle de nationer, dets ledere, dets medieansvarlige og dets ansvarlige for finanser, som starter krige, som udvikler masseødelæggelsesvåben OG som bruger dem til terrorformål."

Så mener du:
. Det ville Rusland og Kina, USA, Tyrkiet, Saudi Arabien og Iran aldrig gå med til.

Stig Bøg: Næ, det har jeg aldrig sagt. Det er ikke mig der har blandet ICC-medlemsskab ind i diskussionen - det er såmænd dig! Men når det er sagt så tror jeg da hverken at Rusland, Kina, USA, Tyrkiet, Saudi Arabien eller Iran ville gå med til sådan en ordning. De er alle slyngelstater af den ene eller den anden art - Assad-tilhængerne her vil bare ikke erkende det.

Martin Burcharth får Kenan Rahmanis synspunkter til at fremstå latterligt forsimplede, og hvis det er sådan de er, er det vel god journalistik. Også selv om de med glosen "påpeger" serveres som indlysende sandheder. Men med citatet "Det er Assad og hans allierede i den amerikanske og europæiske fredsbevægelse, der er ved at vinde denne public relations-kampagne" kammer det næsten over. Sådanne idiotiske påstande er det vel ingen der tror på i virkelighedens verden, uanset hvilken fløj de i øvrigt står på...

" Sådanne idiotiske påstande er det vel ingen der tror på i virkelighedens verden, uanset hvilken fløj de i øvrigt står på..."

Gid det var så vel. Men der er jeg desværre bange for, at du er for optimistisk, Tom Paamand. :-/

Tom Paamand: En "fredsbevægelse" der forlanger passivitet af den ene part mens den hepper højlydt når den anden gasser uskyldige kan da netop ikke betegnes som andet end sidstnævntes allierede.

Det er altså ikke kun den amerikanske fredsbevægelse i USA, der er imod et angreb på Syrien.
I dag har avisen Military Times, offentliggjort en meningsmåling, der viser, at et stort flertal af aktive militærfolk i USA er imod et angreb på Syrien.

Anders - jeg kan ikke se nogen dokumentation for at du skulle befinde dig i virkelighedens verden, men du har helt ret i at dine påstande er idiotiske.

Anders, hvis vi nu er færdige med børnehavereaktionerne, så er jeg faktisk interesseret i at forstå, hvordan den slags påstande opstår. Og hvordan du kan anse dem som sandheder. Det er lissom når folk omkring mig tror, at journalister helt konkret får militære ordrer om hvordan de skal dække krigene.

Du har lagt nogle udokumenterede påstande frem, som du hermed indbydes til at fremvise dine konkrete kilder til: Fredsbevægelsen forlanger passivitet af den ene part, Fredsbevægelsen hepper højlydt når den anden part gasser uskyldige og Fredsbevægelsen er sidstnævntes allierede.

Du bedes i dit svar konkretisere Forlangeriet, Hepperiet og Allieringen, samt beskrive hvem Fredsbevægelsen er, hvem Den Ene Part er og Den Anden Part er. Samt naturligvis fremlægge dokumentation for hvem der gassede hvem. Gør os alle sammen klogere, tak!

Tom Paamand: Som ægte "fredselsker", mener du da at alle Bashar al-Assads våben skal destrueres, og han og hans officerer fængsles for sine militære forbrydelser?

Jeg spurgte først, så du har tydeligvis ingen dokumentation for dine tidligere påstande, der altså var frit opfundne. En sådan diskussionsform gør det temmelig meningsløst at skrive svar til netop dig, men da vi står i et offentligt forum, så OK da. Jeg er på ingen måde leder af "fredsbevægelsen", så her er mit personlige lommeuld:

Alle Bashar al-Assads våben??? Mig bekendt ejer Assad kun en håndfuld håndvåben, men måske tænker du på hele landets militær. Her får du stort set alle parter på nakken hvis du begynder at destruere løs, for alle de slåssende lader til at være ret våbenglade. Diskussionerne går vist mest på hvilken vej de skal pege - og hvem der har retten til at affyre.

Som fredselsker mener jeg naturligvis, at alle krigsvåben kloden rundt skal destrueres. Som almindeligt tænkende væsen har jeg svært ved at se en grund til at Syrien skulle lægge for i et sådant projekt, uanset hvilket dumt svin landet har fået påført som leder, og hvordan han pt opfører sig.

Da Syrien er nabo til et land med masseødelæggelsesvåben, kan jeg godt se logikken i hvorfor Syrien har opbygget egne lagre. Selv USA anser Israel for at besidde hele spektret af ABC-våben, udenfor kontrolaftalerne og uden vestlig kritik.

Det ændrer selvfølgelig ikke på mine holdninger om at alle parter bør få ryddet op i dette svineri, men det kræver lissom gensidige garantier for at naboen osse opfører sig pænt. Ikke engang USA tillader den inspektion af kemiske våben, som landet forlanger af alle andre...

Assad og hans officerer fængslet for militære forbrydelser??? Jeg aner ikke om deres angreb på civile, og bomber mod byområder, kan straffes efter syrisk lov. Det samme gælder for diverse oprøreres helt tilsvarende overgreb. Men jeg ved at Syrien ikke er tilsluttet nogle internationale konventioner, der giver omverdenen rettigheder i sagen.

Sålænge der ikke står et enigt Sikkerhedsråd bag, er fx danske bomber mod Syrien en klar krigsforbrydelse. På samme fjollede vis har Assad og kumpaner intet "ulovligt" gjort, og på grund af samme uenighed, vil Danmark ikke kunne straffes for et angreb. Så fikst er det med den internationale retsorden.

Generelt har hverken nedbombede præsidentpaladser eller tvtransmiterede nakkeskud af den forrige hersker vist sig særligt fremmende for en fredeligere fremtid. Formelle retsopgør i internationalt regi går det lidt bedre med, men som regel er det svært at få skrevet et fornuftigt anklageskrift. Et sådant skal jo først og fremmest frikende de nye sejrherrer.

Derfor går det som regel nemt med at få anklaget præsidenten, mens de øvrige forbryderiske handlinger under opgøret omhyggeligt fejes under gulvtæppet. Her er Sydafrikas gode og svære eksempel med en forsoningsdomstol et langt bedre eksempel at lære fra.

Mens Obama fortsat fumler med aftrækkeren i sin Jønke-agtige retorik, er Rusland forunderligt nok tumlet ind med mulige løsninger. Forhåbentlig dukker der en brugbar forhandlingsløsning ud af krigstågerne. Fredelige alternativer er altid bedre end krig, for hævnlyst trækker blot alt i langdrag.

Bagefter burde verden så tage sig en solid snak om hvem faen vi lader bestemme, hvornår vi skal blive forargede. Det er åbenbart i orden at lade hundredetusinder dø af underernæring under vestlige sanktioner. Det lader osse til at være OK at lade parterne i Syriens borgerkrig slagte løs på hinanden i årevis.

"Verdenssamfundet" var ligeglad med hundredetusind døde, og støttede de fortsatte myrderier ved at kaste endnu flere våben ind. Bare der ikke bliver brugt gas, er det åbenbart helt i orden at lade en land slide sig selv i småstykker. Det er på tide at begynde på en frisk, få analyseret mål og midler, og få skabt noget konfliktløsning, der virker.

Vibeke Rasmussen, Flemming Scheel Andersen, Stig Bøg, Nic Pedersen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Tom Paamand

"Det er lissom når folk omkring mig tror, at journalister helt konkret får militære ordrer om hvordan de skal dække krigene. "

Det er ganske rigtigt en fejlagtig forestilling.
Du skulle prøve (hvis du ikke har), at læse den gamle propaganda- og censurmester J. Göebbels's dagbøger, hvor han bl.a. privat undrer sig over, hvor nemt journalister og presse af sig selv "falder til den rette pat"!

Tom Paamand:

"Men jeg ved at Syrien ikke er tilsluttet nogle internationale konventioner, der giver omverdenen rettigheder i sagen."

Du lyver. Desuden er menneskerettighederne universelle og skal derfor respekteres af Syrien hvad enten de føler de lyst til det eller ej.

Når du alligevel finder på undskyldninger for Syriens forbrydelser mod international ret, mens du angriber eksempelvis USA for de samme ting, så kan man da al rimelighed sige at du ikke er en forkæmper for fred, men blot en marionet for Bashar al-Assads og Putins interesser.

Anders, dit link siger allerøverst oppe "Syria has not ratified the Rome Statute for an International Criminal Court or adhered to major instruments of refugee law or optional protocols providing for human rights monitoring mechanisms." Så det er vist dit eget link, der "lyver", når det fint understøtter mine ord.

Virkeligheden er at sålænge Sikkerhedsrådet ikke er enigt, har andre lande eller internationale sammenslutninger ingen legal ret til at fængsle Assad og hans officerer for militære forbrydelser. Det kan man med god ret blive pisseirriteret over, men sådan er det.

At FN skriver "universel" over sin fine liste med menneskerettigheder, gør sjovt nok ikke indholdet universelt. Det tvinger heller ikke Syrien til at følge indholdet, eller giver andre lande ret til at bombe Syrien for at lære dem at løse konflikter fredeligt. Hvis verden var skruet sådan sammen, som du åbenbart forestiller dig, stod en væsentlig del af FNs medlemslande til omgående afstraffelse - men sådan er juraen ikke.

Lige som jeg opfordrer generalsekretæren, nok med lidt større pondus bag, de stridende parter i Syrien om at stoppe volden. Du kan selv læse generalsekretær Ban Ki-moons tale om Syrien: "Give peace a chance. Give diplomacy a chance. Stop fighting and start talking."

Når fx USA spiller politimand, sker dette udelukkende ud fra at landet sædvanligvis er for stærkt til at nogen har mulighed for at brokke sig effektivt. Så for at stoppe Assads bøllemetoder, der strider mod FNs regler, griber USA ind på tilsvarende bøllevis, og undergraver dermed selv FN. Præcis dette forsøger FNs generalsekretær ihærdigt at forklare USA.

Du mener at når jeg dokumenterer, at USA selv ejer krigsgas og ikke overholder reglerne mod dem, gør det mig til "en marionet for Bashar al-Assads og Putins interesser". Jeg har bekæmpet masseødelæggelsesvåben hele mit liv, uanset hvem der så ejer dem. Hvordan dette kan blive til en støtte for nogen bestemte af idioterne, kræver argumentation - og ikke blot så dumme påstande.

Alle disse dokumenterede fakta aflæser du besynderligt nok som at jeg "finder på undskyldninger". Men det er ikke mig, der finder på dem. Der er FNs juridiske eksperter, samt FNs generalsekretær, der har forklaret disse sammenhænge. Så nu må du vælge, for du kan ikke på samme tid henvise til FNs regler, og så beskylde FNs oplysninger for at være undskyldninger og løgne.

Tom Paamand:

"Så det er vist dit eget link, der "lyver", når det fint understøtter mine ord."

Hvad ævler du om? I det du citerer står at Syrien ikke har tiltrådt ICC-statutten, noget flygtningelov og nogle monitoreringsmekanismer. Hvordan skulle de fritage dem fra deres forpligtelser under den lange liste af andre traktater de har tiltrådt?

"At FN skriver 'universel' over sin fine liste med menneskerettigheder, gør sjovt nok ikke indholdet universelt."

Uh, jamen det er da herligt. I den danske grundlov står også at den gælder for alle dele af Danmark. Men hvis nogen vælger at forskanse sig med tanks og raketkastere i en lille ghetto et sted i landet, så mener du at de har ret til bare at se stort på hvad grundloven foreskriver - for det er jo kun ord?

Hvorfor nævner du i øvrigt overhovedet USA i dine indlæg? Bliver Syriens overtrædelse af internationale love lovlig hvis bare man kan finde en eller anden lov som USA overtræder? Hvis du engang har slået nogen ihjel er jeg så berettiget til at slå dig ihjel?

Anders - jeg nævner USA egne forhold i mine indlæg, da USA er Syriens væsentligste modpart lige nu. USA har udnævnt sig selv til dommer, og har fastsat de krav som Syrien må følge, for at USA ikke skal bombe. Derfor er det relevant, om USAs krav kan siges at være objektive og juridisk korrekte.

Hvis USA fx stiller bastante krav til Syrien, men ikke stiller de samme krav til sig selv eller Syriens naboer, er USAs argumentation juridisk ikke i orden. Som jeg gentagne gange har fortalt dig, undskylder det ene ikke det andet. Det gør blot USAs indblanding til en faktor, der undergraver den internationale retsorden i stedet for at styrke den - som også FNs generalsekretær
forklarer.

Når du kræver at få Assad straffet, så er det nødvendigt med et retsligt grundlag. Men da Syrien hverken har tiltrådt "International Criminal Court" eller nogen "human rights monitoring mechanisms", er resten af listen ligegyldig. Du kan fx bladre hen til Informations artikel af Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet, og læse nøjagtigt denne tolkning.

Det samme gælder for din misforståelse af om at Syrien skal overholde de "universelle" menneskerettigheder. Her kan du fx skændes videre med Institut for Menneskerettigheder, som må formodes at vide hvad de taler om.

Hvis FNs Sikkerhedsråd enstemmigt anbefalede at gennembombe Syrien, ville undertegnede fredsaktivist fortsat være harmdirrende imod. Jeg behøver nemlig ikke selv acceptere hverken FNs regler, den internationale retsorden eller Grundloven. Men det er nødvendigt for min argumentation og handlinger, at jeg grundigt forstår dem, og hvad der sker ved at bryde dem. Tak for at give mig en undskyldning for at få gennemskrevet disse ting atter en gang.

Lad os stoppe her, men prøv at læse disse links. Det er ikke kun mig, du skal overbevise om din overmåde alternative fortolkning af virkeligheden - du er uenig med resten af verden.

Sider