Læsetid: 3 min.

Berlusconi mod Italien

Silvio Berlusconi vil ikke anerkende sin dom for skattesnyd. For at undgå straf har han indklaget sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
9. september 2013

Der opvises stor kreativitet for at redde Silvio Berlusconi. Dommen for skattesvig, som Italiens højesteret afsagde den 1. august, er endnu ikke eksekveret. Det bliver den først, når Berlusconi senest den 15. oktober har meddelt, hvordan han ønsker at afsone straffen. I over en måned har Berlusconis partifæller højlydt krævet, at republikkens præsident, Giorgio Napolitano, fritager den tidligere regeringsleder fra denne ydmygelse ved at benåde ham. I en officiel erklæring har Napolitano meddelt, at det kun kan ske, hvis den dømte anmoder om det. En benådning kan kun vedrøre hovedstraffen – fire års fængsel, som på grund af en amnestilov fra 2006 og Berlusconis alder, snart 77 år, bliver til et års husarrest eller samfundstjeneste – og ikke tillægsstraffen, udelukkelse fra offentlige embeder, meddelte Napolitano.

Men en anmodning om benådning vil være ensbetydende med anerkendelse af dommen. Det vil Berlusconi undgå. Han har i stedet appelleret til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men hans chancer for at få sin sag prøvet i Strasbourg (eller ved EU-Domstolen i Luxembourg) vurderes som meget ringe. Klagen kan dog forsinke det senatsudvalg, der i dag begynder at behandle sagen. Udelukkelsen fra parlamentet, som burde være en formssag, kan altså trække ud.

I løbet af efteråret skal appelretten i Milano revurdere spørgsmålet om tillægsstraffens længde. Berlusconi burde dog i teorien straks blive udelukket som følge af en lov, hans eget parti var med til at vedtage i 2012. Fængselsstraffe på over to år medfører nu udelukkelse fra politiske embeder og offentlige stillinger samt seks års uvalgbarhed. Den er blevet taget i anvendelse over for dømte lokalpolitikere, embedsmænd, pedeller osv., men ifølge Berlusconis advokater kan den ikke anvendes over for parlamentarikere. Hans parti kræver derfor, at spørgsmålet først skal behandles ved Forfatningsdomstolen. Loven kan heller ikke bruges med tilbagevirkende kraft, hævder Berlusconis advokater. Således ville den i praksis først træde i kraft om flere år, når de første sager er blevet behandlet ved alle tre retsinstanser. Men denne indvending holder ikke, da tillægsstraffen er en administrativ sanktion, påpeger flere jurister. Endelig hævder Berlusconis forsvarere at have fremskaffet nye dokumenter, som giver deres klient ret til en ny appelsag.

Mediemagt og mafia

Situationen stiller premierminister Enrico Letta i et dilemma: Lettas centrumvenstreparti PD kan ikke holde til, at en dom mod højrefløjens leder ikke bliver eksekveret, men samlingsregeringen kan ikke holde til, at den bliver det. Spørgsmålet er, om der kan skabes et alternativt flertal i Senatet, eller om dommen ender med at føre til nyvalg.

Polemikken overskygger, at der ved tre retsinstanser er ført bevis for, at Berlusconi har skjult mindst 50 mio. kroner for det italienske skattevæsen. Dommerkollegiets formand er blevet mistænkeliggjort i Berlusconis medier. Flere (tvivlsomme) kilder har berettet, at dommeren privat er meget kritisk over for Berlusconi.

Kendsgerningernes forsvinden kan aflæses: Berlusconis parti står i meningsmålingerne til at vinde omkring 6 procent og dermed blive landets største parti.

»Hovedårsagen til, at Berlusconi har vundet folkeafstemningen, som skulle begrænse hans magt, er, at han har denne magt,« observerede filosoffen Norberto Bobbio i 1995, da en folkeafstemning mod mediemonopoler fik et negativt udfald.

At Berlusconi efter en definitiv dom ikke forsvinder fra offentligheden, men kan gøre den til genstand for debat og forhandling, viser, at hans interessekonflikt har udviklet sig til en akkumulation af private, politiske, økonomiske og mediemæssige interesser, som lammer det italienske demokrati.

En anden dom sætter senatsudvalgets behandling af sagen i relief. Marcello Dell’Utri, tidligere senator og Berlusconis mangeårige medarbejder, har ifølge appelretten i Palermo i mindst to årtier fungeret som bindeled mellem Cosa Nostra og Berlusconis koncern: Dell’Utri har »medieret mellem den milanesiske forretningsmands behov og forbrydersammenslutningens interesser«, står der i dommen, som blev offentliggjort i sidste uge. Kombinationen af mediemagt og mafia understreger det presserende behov for institutionel hygiejne. Desuden er Berlusconi sigtet i flere andre verserende sager. I et åbent brev til præsident Napolitano skriver litteraten Vittorio Sermonti:

»Øjeblikket er kommet, hvor enhver borger – det eneste subjekt, som i et demokrati kan give regeringsflertallet legitimitet – bør gå på gaden for klart at sige, at han eller hun ikke længere kan holde ud at leve som gidsel for en skattesnyders samfundsundergravende egomani.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu