Læsetid: 3 min.

Danmark kan nemt tilslutte sig EU’s bankunion

Den juridiske model for EU’s bankunion gør det nemt for regeringen at koble Danmark på uden om forbehold og folkeafstemning
Udland
17. september 2013

Præcis fem år efter at krakket hos Lehman Brothers udløste den internationale finanskrise, står EU på tærsklen til at træffe den afgørende beslutning om, hvordan den europæiske bank- og finansverden skal tæmmes og sikres i en bankunion.

På et møde mellem EU’s økonomi- og finansministre i Litauen i weekenden åbnede Tyskland for et kompromis om næste fase i bankunionen, der indebærer, at den skal udbygges på grundlag af EU’s indre marked. EU-Kommissionen i Bruxelles skal samtidig overtage kompetencen fra medlemslandene, når det gælder om at afgøre, hvilke banker der skal lukkes i tilfælde af en ny finanskrise.

At Tyskland er på retræte med tidligere krav om, at en sådan bankunion vil kræve en ændring af EU-traktaten, kan betyde, at det kommer til at gå hurtigere end forventet at få reglerne for bankunionen endeligt vedtaget, siger EU-kilder. Allerede på EU-topmødet i december kan Danmark derfor blive afkrævet svar på, om Danmark vil koble sig på bankunionen, der i første omgang kun omfatter de 18 euro-lande.

Regeringen har forholdt sig afventende, og økonomiminister Margrethe Vestager (R) sagde på mødet i Litauen, at »når vi har et billede af den endelige ramme for bankunionen, skal vi analysere fordele og ulemper i forhold til dansk deltagelse«.

Naturlig udvikling

Men det juridiske grundlag for bankunionen, som euro-landene er ved at forhandle sig frem til, kan gøre det betydeligt lettere for Danmark at gå med i det nye samarbejde.

At bankunionen bliver forankret gennem EU-traktatens artikel 114, som omhandler afgivelse af suverænitet i forbindelse med opbygningen af EU’s indre marked, betyder, at dansk deltagelse i bankunionen ikke strider mod den danske undtagelse om at deltage fuldt ud i eurosamarbejdet, vurderer en række danske diplomater og embedsmænd. Da en dansk deltagelse vil bygge på den eksisterende traktat og det indre marked, vil der næppe heller være tale om en ny suverænitetsafgivelse, der juridisk set vil kræve en folkeafstemning, hedder det.

»Det lyder meget plausibelt,« siger Peter Nedergaard, professor i statskundskab med speciale i europæisk politik ved Københavns Universitet. »Bankunionen er en naturlig udvikling af det indre marked, så det flytter ikke ved kompetencespørgsmål. Så det ser ud til, at regeringen kan undgå en ny situation som folkeafstemningen om patentdomstolen.«

»I sidste ende bliver det et rent politisk spørgsmål, om Danmark skal med eller ej. Men frygten for, hvad der kan ske med Danske Bank og andre pengeinstitutter i en ny finanskrise, hvis Danmark står uden for bankunionen, bliver nok afgørende,« mener Nedergaard.

Kompromiset

Nationalbankens direktør Lars Rohde gjorde det tidligere i år klart, at Nationalbanken ikke kan garantere for den danske bank- og finanssektor, hvis Danmark står uden for bankunionen. Valgkampen op til søndagens Forbundsdagsvalg har længe fået regeringen i Berlin til at stå på bremsen i udviklingen af bankunionen, fordi mange tyske vælgere frygter at skulle hæfte økonomisk yderligere for andre landes dårlige banker. Men på mødet mellem EU’s økonomi- og finansministre i Litauen antydede man fra tysk side en løsning.

Kompromiset går ud på, at EU kun skal have den endelige beføjelse til at afgøre lukning eller redning af de helt store banker i en ny finanskrise. De mindre skal fortsat være underlagt national kompetence, hvilket også vil gælde de mange små tyske sparekasser, der har stor lokal politisk indflydelse i Tyskland.

Ifølge en kilde i Den Europæiske Centralbank, ECB, har politikerne i Berlin erkendt, at den europæiske bankunion ikke kan fungere uden en fælles EU-myndighed til at afgøre fremtiden for kriseramte banker.

EU-Kommissionen fremlagde i juli sit forslag om en sådan myndighed, der reelt placerer den under EU-Kommissionen i Bruxelles. Det har Tyskland protesteret imod med henvisning til, at det vil kræve en ændring af EU-traktaten. Men EU’s højeste juridiske tjeneste i Ministerrådet sagde i sidste uge god for at bruge det indre markeds lovgivning som grundlaget for bankunionen uden en traktatændring.

»Når EU-Kommissionen sidder med de afgørende beslutninger om konkurrencepolitik, vil det være logisk, at Kommissionen overtager de samme beføjelser til at træffe de endelige afgørelser i bank- og finanssektoren,« siger kilden i Den Europæiske Centralbank.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Hmmmmm......»Når EU-Kommissionen sidder med de afgørende beslutninger om konkurrencepolitik, vil det være logisk, at Kommissionen OVERTAGER de samme BEFØJELSER til at træffe de endelige afgørelser i bank- og finanssektoren,« siger kilden i Den Europæiske Centralbank.

Ahaaa.......Der skal oprettes en fælles myndighed, der afgør fremtiden for kriseramte banker. Det forventes at skulle ske under EU-Kommissionen, der dermed OVERTAGER den hidtil nationale BEFØJELSE.

Afgivelse af national suverænitet?
Åbenbart ikke!

Bliver snart nødt til at melde mig på jurastudiet for at finde ud af - hvordan fanden de I EU bærer sig ad med, skridt for skridt at overtage forretningen Danmark.
Endda uden at vores egne lærde gør noget aktivt for at forhindre det.

Ja, selvfølgelig skal bankerne overvåges efter finanskrisen.
Ja, de bør i virkeligheden splittes ad: så spekulationsforretninger ikke sker på skatteborgernes regning, men på spillets deltageres regning.

Personligt er jeg nået til den konklusion, at Euroen ikke kan overleve uden en politisk overbygning, som ikke støttes fra dansk side.

Bankuninonen er sikkert udmærket for Eurozonen, men vi står udenfor og det SKAL respekteres.
Ingen ville bede os om at stemme om Euro temaet nu og her (hvor 64% ifølge Information 16. september 2013 er imod).

Et dansk ja til bankuninonen, må da uundgåeligt fører til - at vi nærmer os den Euro, som vi så lidet ønsker?

Nååeeeee........men vi bliver jo som sædvanligt ikke spurgt inden beføjelserne igen overføres til EU-kommissionen eller Vogternes råd. Uden at der er afgivet suverænitet forstås.

Jurister står (alt for) sjældent i vejen for magthaverne, det er sgu da MEGA tankevækkende! Ja helt enkelt et pres!

Jeg melder mig så, når det kommer til stykket - ikke til jurastudiet.
Fordi jeg har konstateret at netop uddannelse - i det moderne samfund mest af alt indebærer en ENSRETNING, som ikke lader totalitære systemer ret meget tilbage at ønske, desværre.
Læs og forstå (fat det!) - undgå at være kritisk, så glider du glat igennem og måske endda med gode karakterer i tilgift. :-)

Desværre er den nationale danske debat om konsekvenser for banker, forsikrings-, og pensionsforretninger ovenpå finanskrisen nærmest ikke eksisterende.
På Borgen foregår den tilsyneladende (i den grad) bag lukkede døre og nedrullede gardiner.
Hvornår kommer Ole Sohn med en bog om hans gøren og laden under finanskrisen?
Kom bare Ole, du har jo ordet i din magt!

Hvornår har regeringen f.eks. sidst fremlagt egne initiativer, der stækker de finansielle virksomheders muligheder for igen, at skabe nye alvorlige kriser?

Helle Thorning Schmidt, mener at kunne fornemme - at der er sket en forbedring i befolkningens tillid til, at økonomien nu igen går fremad.

Jeg fornemme snarere det modsatte.
35.000 danskere sygemelder sig dagligt på grund af stress, og en ikke ubetydelig del af dem er UDEN arbejde.

Huhej hvor det går!

Det er et sygt samfund.

John Christensen

At forankre et nyt tiltag eller initiativ som en bankunion i en gammel aftale - det indre marked fra 1986, svarer det ikke til - at bygge et plejehjem efter lokalplanen, og så i virkeligheden lave det til et ungdomshus, ligeså snart huset står der?
Kan du ikke lide det må du flytte!

Jeg forstår det ikke!

Er EU overhovedet interesseret i at tøjle de finasielle monopoler?

Håber at der i det mindste holdes fokus på emnet i den kommende tid.