Læsetid: 4 min.

Dommerskandale truer retssag mod mulig krigsforbryder

Suspenderingen af en kritisk dansk dommer sætter FN’s krigsforbryderdomstol i et svært dilemma. I værste fald kan det føre til, at en anklaget krigsforbryder går fri, vurderer eksperter, der kalder de seneste måneders sager ødelæggende for domstolens troværdighed
En serbisk dreng har på brystet et badge med Vojislav Seselj, lederen af et ultranationalistisk serbisk parti. Seselj er anklaget for at have begået krigsforbrydelser under Balkankrigen, men risikerer nu at gå fri, fordi den danske dommer Frederik Harhoff blev kendt inhabil i sagen, og der dermed er en dommer for lidt i panelet.

Matt Robinson

1. oktober 2013

Suspenderingen af den danske dommer Frederik Harhoff har sat FN’s krigsforbryderdomstol for Eksjugoslavien (ICTY) i en situation, hvor den ikke kan undgå at lave ravage.

Det vurderer en række eksperter i international ret, efter at domfældelsen mod den serbiske partileder Vojislav Seselj er blevet udsat på ubestemt tid.

Han står tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden i form af blandt andet mord og tortur under Balkan-krigen i 1990’erne.

Retssagen var ellers næsten overstået, og kun selve dommen, der var sat til at skulle afsiges den 30. oktober, manglede, da Frederik Harhoff blev kendt inhabil i sagen. Anklageren har appelleret inhabilitetskendelsen, men Harhoff er fortsat suspenderet fra sagen. Dermed er der en dommer for lidt i panelet, og det har altså nu ført til, at domsafsigelsen er udsat på ubestemt tid.

Derfor står domstolen ifølge flere eksperter nu i en position, hvor den skal vælge mellem pest eller kolera.

»Der er, som jeg ser det, tre muligheder, og de er alle skandaler. En mulighed er, at Seselj bliver frigivet på en teknikalitet. En anden er, at der bliver sat en ny dommer på sagen, hvilket vil være i konflikt med Seseljs ret til en hurtig og retfærdig rettergang. Den tredje mulighed er, at suspenderingen af Harhoff bliver omstødt, og at han igen kan tage plads på dommerbænken. Men det redder ikke nødvendigvis sagen. Man vil i så fald kunne stille store spørgsmålstegn ved forløbets legitimitet, for han er jo en gang blevet kendt inhabil,« siger Dov Jacobs, der er lektor i international ret ved det hollandske Leiden University.

Anklager om politisk pres

Når Frederik Harhoff i slutningen af august blev kendt inhabil, skete det som en direkte følge af et brev til 56 venner, som blev offentliggjort af Dagbladet BT, der har sendt rystelser gennem internationale juridiske kredse. I brevet kritiserer Harhoff, at ICTY siden 2012 har hævet barren for, hvad der skal til for at kende en tiltalt krigsforbryder skyldig, i en sådan grad, at det i fremtiden vil blive nærmest umuligt at dømme øverstbefalende og politiske ledere for krigsforbrydelser begået af deres underordnede.

Den nye linje skulle angiveligt være blevet gennemtrumfet af domstolens præsident, amerikanske Theodor Meron, som Harhoff insinuerer skulle ligge under for pres fra USA og Israel. Landene skulle angiveligt frygte, at deres egne militære øverstbefalende og politiske ledere ville kunne dømmes efter den gamle retsnorm.

De eksperter, Information har talt med, er enige om, at ICTY nu kun har dårlige muligheder. Men der er uenighed om, hvilken der er mest realistisk.

Ifølge blandt andre Kevin Jon Heller, der er lektor i international strafferet ved det australske Melbourne University, er det mest sandsynlige udfald, at sagen mod Seselj nu falder.

»Jeg kan ikke se, hvordan de troværdigt kan beholde Harhoff på sagen, eftersom han allerede er blevet kendt inhabil. Og hvis han ikke er på sagen, kan jeg ikke se, hvordan de skal kunne fortsætte. Seselj har allerede været tilbageholdt i ti år, og en fortsættelse af sagen med en ny dommer vil forlænge processen og gøre grin med hans ret til en hurtig retssag,« siger Kevin Jon Heller.

»Det vil være frygteligt for domstolen, hvis Seselj efter ti år bliver frigivet uden domsafsigelse. Det vil også være forfærdeligt for ofrene, men som jeg ser det, er alternativerne langt værre,« siger Kevin Jon Heller.

Den vurdering er flere andre eksperter dog uenige i, deriblandt norske Morten Bergsmo, der er professor i international ret ved Beijing University.

»Sagen mod Seselj er bevismæssigt meget stærk. Hvis han sættes fri, vil det ikke blive forstået i store dele af Vestbalkan. Og det er heller ikke nødvendigt. En gentagelse af den sidste del af retssagen er det naturlige udfald, hvis Harhoff forbliver diskvalificeret,« siger Morten Bergsmo.

Uanset udfaldet er sagen dog skadelig for ICTY’s i forvejen flossede troværdighed, lyder eksperternes vurdering.

»Det kaster jo ikke ligefrem stjerneglans over tribunalet. Og det er ærgerligt. Folk, der ikke følger med i det daglige arbejde, vil føle sig bekræftet i deres mistillid til en domstol, der i visse kredse på Balkan ses som stærkt politiseret,» siger Martin Mennecke, der er folkeretsekspert ved Syddansk Universitet.

Symbolsk betydning

Komplikationerne i Seselj-sagen er den foreløbige kulmination på den månedlange saga om Frederik Harhoff, der har sat spor langt ud over ICTY.

Ved domfældelsen mod den liberiske ekspræsident Charles Taylor valgte ICTY’s søsterdomstol for Sierra Leone til stor overraskelse for iagttagere i folkeretslige kredse at blande sig i sagen om ICTY’s praksisændring med en kritik af den nye linje.

»Det her skal ses i sammenhæng med alt, hvad der er sket de seneste måneder. Forløbet har sat spørgsmålstegn ved domstolens troværdighed, i hvert fald i internationale iagttageres øjne. Og Seselj-sagen pynter ikke ligefrem,« siger Sophie Rigney, der er ph.d. i international ret ved Melbourne University.

Netop sagen mod Seselj har en særlig symbolsk betydning for domstolen, pointerer hun.

»Det har været en utroligt lang og dyr retssag. Det vil være svært at retfærdiggøre over for donorlandene, hvis sagen ender med at falde på en teknikalitet. Og da sagen er en af de sidste tilbageværende, kan den få stor betydning for domstolens eftermæle. Det kan også smitte af på det internationale samfunds lyst til at oprette sådanne domstole i fremtiden«, siger Sophie Rigney.

Uanset udfaldet af sagen mod den serbiske partileder ligger der et gevaldigt arbejde med at genoprette domstolens image, vurderer Martin Mennecke.

»En af konklusionerne må være, at dommerne må bruge den her historie til at gentage for sig selv, at det er altafgørende for deres anseelse, at de er fuldt og helt uafhængige. Men det handler også om, at de her domstole kun kan fungere, hvis de bliver bakket op politisk, uanset om man kan lide dens domme eller ej,« siger Martin Mennecke

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Stig Bøg
  • Viggo Helth
Olaf Tehrani, Stig Bøg og Viggo Helth anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Den nye linje skulle angiveligt være blevet gennemtrumfet af domstolens præsident, amerikanske Theodor Meron, som Harhoff insinuerer skulle ligge under for pres fra USA og Israel. Landene skulle angiveligt frygte, at deres egne militære øverstbefalende og politiske ledere ville kunne dømmes efter den gamle retsnorm."

Så man må vel nærmere kende Frederik Harhoff for at være whistleblower end at være egentlig inhabil?

Jens Overgaard Bjerre, Morten Buch, randi christiansen, Niels Mosbak, Marianne Rasmussen og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Ja, det drejer sig om, at USA og Israel har gjort bevisførelsen for hvornår man kan blive dømt for krigsforbrydelser, næsten umulig. Af frygt for at deres egne officerer kan også kan blive dømt for samme. Det er sgu betryggende.

Grundlaget for "krigsforbrydelser" har altid været besværliggjort af, at det jo kun var taberne, der skulle dømmes. Anklagerne skulle derfor skrues sammen, så der ikke var for indlysende paraleller i opførslen på den vindende side. Der var dog små tegn på opbrud i den position, her længe efter Forsoningsdomstolene har vist en mulig anden vej, men så kom bakgearet i brug.

Jeg er fortsat ikke overbevist om at Harhoffs sammensværgelsesteori er korrekt, men de ændringer han har observeret er tydelige nok. Problemet er her at dømme i toppen af en kommandokæde, for hvad folk allernederst har gjort. Det kræver voldsomme beviser at argumentere hjem, som det aktuelt ses i Grækenland.

Per Dørup Jensen

Bedre sent end aldrig er det gået op for Harhoff, at Nato´s domstol for eks-Jugoslavien ikke er neutral.
Men mon ikke de fleste jurister og andre, der har beskæftiget sig seriøst med krigene i Jugoslavien er intelligente nok til at vide, at de egentlig skyldige bag krigene ikke var de, der bekæmpede al Queda terroristerne i Bosnien, herunder i Srebrenica og i Kosovo, nemlig Milosevic, Mladic og Karazic,,men Blair, Clinton og Kohl, der brugte terroristerne som værktøj. Nøjagtigt som Mc Cain,og Haque gjorde i Libyen, og nu i Syrien!