Læsetid: 3 min.

Europa må beskytte sig under sin egen ’sky’

Efter NSA-affæren vil EU i opgøret med USA satse på at bryde den amerikanske kommercielle dominans på internettet og dermed ramme USA på pengepungen
7. september 2013

Affæren om NSA og dets PRISM-program har betydet, at den vestlige verden står over for en helt anden udfordring med at værne om privatlivets fred og ytringsfriheden end tidligere kendt i efterkrigstiden, hed det på den første høring i Europa-Parlamentet om USA’s udspionering af EU.

»I gamle dage blev der spioneret målrettet. Nu foregår det gennem en massehøst af information fra hele befolkninger – alle som bruger en eller anden form for digitalt udstyr er under overvågning. Sådan noget bør ikke ske uden en folkelig accept. Og det stiller igen krav om, at befolkningerne er informeret herom.«

Sådan beskrev chefredaktør Alan Rusbridger fra The Guardian, hvorfor den britiske avis er gået forrest med at afsløre NSA og andre efterretningstjenesters samarbejde med amerikanske kommercielle internettjenester, da han torsdag aften var indkaldt til høring i Europa-Parlamentets udvalg for borgerrettigheder.

Flere af EU-parlamentarikerne understregede, at der var brug for ny lovgivning om både databeskyttelse og beskyttelse af pressens kilder. Europa-Parlamentet vil gennem en halv snes høringer i efteråret forsøge at kulegrave affæren. Både i Europa-Parlamentet og i EU-Kommissionen er der en stigende erkendelse af, at man må bruge hårde midler for at få USA til at give efter i konflikten, der allerede truer med at kuldsejle en længe planlagt stor frihandelsaftale mellem EU og USA.

Kommercielle fordele

Den eneste mulighed er at ’straffe’ USA økonomisk ved at forsøge at nedbryde den amerikanske dominans på kommercielle internet-tjenester, hvor Google, Yahoo, Facebook og Microsoft sidder på 85 pct. af markedet, og ifølge Edward Snowdens afsløringer angiveligt ikke har haft nogen skrupler ved at samarbejde med NSA.

»Mine data tilhører kun mig. Vi må sikre os en situation med databeskyttelse i Europa, hvor både privatlivets fred sikres, og hvor vores erhvervsliv ikke bliver udsat for digital og unfair industrispionage,« siger EU-parlamentarikeren Manfred Weber fra de tyske kristdemokrater.

»Den ultimative løsning er, at internetbrugere i EU opererer under en europæisk ’cloud’ frem for en amerikansk,« mener han.

En ’cloud’ er i it-terminologi udtryk for, at man bruger en server placeret oppe i ’skyerne’ – altså på internettet – og ikke i computeren selv. For europæisk it-industri vil der være store kommercielle fordele, hvis al brug af internettet i Europa fremover foregår under en sådan europæisk ’cloud’, hvilket man ikke er blind for i EU-Kommissionen.

»Vi ønsker, at Europa skal være det sikreste sted for internettet, og at industrien kan arbejde på grundlag af et sikkert system. Der er store gevinster at hente,« har EU’s kommissær for IT-politik, Neelie Kroes påpeget.

Uenighed i medlemslandene

EU-Kommissionen vil til efteråret forsøge at nå til enighed om reglerne for en europæisk ’cloud’ og samtidig få vedtaget nye regler om databeskyttelse, som man har forhandlet om i EU-systemet i halvandet år. Det nye EU-databeskyttelsesdirektiv skal erstatte gamle forældede nationale regler, og både Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen ønsker så høje sikkerhedskrav som muligt oven på NSA-affæren. Dels på grund af dens politiske følger, men også for at sætte en ny ’standard’ i international data-lovgivning, som vil det gøre mere besværligt for den amerikanske internetindustri.

Langtfra alle EU-landenes regeringer støtter denne kurs. Især Storbritannien og Sverige er på tværs, men Datatilsynet i Danmark har også udtalt sig forholdsvis negativt om EU’s direktiv.

I Tyskland med dets historiske erfaringer fra nazitiden og Stasis virksomhed i DDR har NSA-affæren derimod haft stor politisk bevågenhed, og forbundskansler Angela Merkel har tidligere i sommer meldt ud, at EU skal udstyres med en vidtgående databeskyttelseslov.

»Målet helliger ikke altid midlerne,« sagde Merkel i juli om den amerikanske politik med at indsamle oplysninger tilsyneladende uhæmmet i kampen mod terrorisme.

»Blot fordi man er i besiddelse af en sådan teknologi behøves ikke at betyde, at man bruger den.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nej nej nej.

Vi har ikke brug for nogen cloud. Cloud er et begreb særligt konstrueret fordi "hej, sikke en masse fin data du har på din PC, skal jeg ikke holde det for dig" lyder åndsvagt. Det er idéen om at de største lommer skal have din data på deres servere, fremfor at det ligger på din maskine eller hos mindre udbydere som faktisk behøver dig som kunde og som du kan skifte nemt imellem.
Vi har brug for infrastruktur der sikrer os mod overvågning - åben software vi kan kigge i kortene, at vi altid selv har nøglerne (nej, du har ikke din NemID-nøgle, den har Nets og de er ved at sælge til USA), og at vi selv har vores data liggende medmindre andet er nødvendigt.

Desuden ville Google, Facebook, mobilernes styresystem, osv. osv. slet ikke bruge denne EU-Cloud, hvilket fuldstændig vil smadre både dens business-case og vil garantere at overvågning kan og vil fortsætte fra amerikansk side.