Læsetid: 4 min.

Faglige organisationer foreslår regler for tolke i krig

Næste gang Danmark måtte have brug for tolkebistand i en konfliktzone, skal der være klare regler, der fastslår, hvem der har ansvaret for tolkenes sikkerhed efterfølgende, mener faglige organisationer. Forsvarsministeren er enig i, at der er brug for at lære af erfaringerne fra Afghanistan
Danske soldater i Helmands næststørste by, Gereshk, taler med en mand i byens udkant. Til højre ses en afghansk tolk, der af sikkerhedshensyn maskerer sig.

Danske soldater i Helmands næststørste by, Gereshk, taler med en mand i byens udkant. Til højre ses en afghansk tolk, der af sikkerhedshensyn maskerer sig.

Miriam Dalsgaard

2. september 2013

Der er brug for klare regler for Forsvarets brug af tolke i konfliktzoner. Det mener to organisationer for tolke efter at have set Forsvarets kontrakt med det amerikanske firma Mission Essential, der har leveret 37 tolke til danskernes indsats i Afghanistan.

»Når man tænker på det forløb, der har været, hvor regeringen først nægtede at hjælpe og derefter, da man endelig kom til fornuft, har manglet informationer til sagsbehandling og ikke har kunnet få kontakt til tolkene, så kalder det på refleksion. Forsvaret må lære af den her sag, så den ikke gentager sig,« siger Jørgen Christian Wind Nielsen, der er konsulent i fagforeningen Kommunikation og Sprog.

Udmeldingen kommer, fordi Forsvarets kontrakt med det amerikanske firma ifølge organisationerne ikke lever op til helt grundlæggende standarder på området.

»Det nævnes ingen steder i kontrakten, hvem der har ansvaret for de ansatte eller hvilke love, der kan være i spil. Der er heller ikke taget stilling til, at tolkene kan komme i fare som følge af deres arbejde. Og der står ikke et ord om, hvem tolkene er, hvilken baggrund de har, og hvad deres aftale med firmaet består i. Det er ellers helt normalt at nedfælde, når man laver aftaler om tolkebistand,» siger Sven Borei, der er formand for menneskeretsudvalget i International Federation of Translators.

Og både i Kommunikation og Sprog og i International Federation of Translators mener man ikke, det er nogen undskyldning, at arbejdet har foregået i Afghanistan, og at informationer derfor kan være sparsomme.

»Især i en konfliktzone er det ekstra vigtigt at have orden i tingene. Man skal huske, at det er yderst farligt arbejde, tolkene varetager,« siger Jørgen Christian Wind Nielsen.

Tolkes skæbne uvis

Netop mangel på information om, hvem tolkene er, har været en forhindring i forsøget på at yde hjælp. Gennem flere måneder forsøgte Forsvaret forgæves at få manglende informationer om tolkene fra firmaet Mission Essential. Oplysningerne – deriblandt navne, ansættelsesperioder og kontaktoplysninger – skal bruges til at få kontakt til tolkene og dernæst vurdere, om de har krav på hjælp enten lokalt eller i form af asyl i Danmark som følge af den tolkepakke, regeringen i foråret lavede sammen med V, K og LA.

Men firmaet reagerede ikke på Forsvarets henvendelser. Efter at være blevet kritiseret for at gøre for lidt for at lægge pres på firmaet, lykkedes det i august forsvarsminister Nicolai Wammen (S) at lande en aftale, hvori firmaet forpligter sig til at forsøge at kontakte tolkene og desuden hjælpe Forsvaret med at verificere oplysninger under sagsbehandlingen.

Om det vil lykkes at finde frem til de 37, er dog endnu uvist. Eksperter har tidligere over for Information vurderet, at det kan blive endog meget svært at få kontakt med tolkene, da flere af dem kan være gået under jorden af frygt for hævn fra Taleban. Dertil kommer, at det amerikanske firmas evne til netop at opspore dets tolke er blevet skarpt kritiseret af det amerikanske militær i fortrolige rapporter fra 2009 og 2010, som flere amerikanske medier er i besiddelse af og har citeret. Mange af de problemer kunne være undgået, hvis Forsvaret havde lavet en klarere kontrakt, da det oprindeligt indgik aftalen med Mission Essential i efteråret 2009, mener de to organisationer.

EL positiv

Konkret foreslår de, at et regelsæt tager udgangspunkt i internationale retningslinjer på området. Retningslinjerne slår blandt andet fast, at tolke i konfliktzoner har krav på beskyttelse både under og efter deres ansættelse, og at det er brugeren – i dette tilfælde Forsvaret – der har ansvaret for tolkenes sikkerhed.

»Erfaringen viser desværre, at tolkenes skæbne ikke fylder så meget i Forsvarets overvejelser før meget sent i forløbet. Måske tror man så meget på, at missionen vil lykkes, at man ikke overvejer andre scenarier. Men tingene går ikke altid, som man håber. Derfor er det vigtigt i fremtiden at tage alle forholdsregler, når man laver aftaler om brug af tolke,« siger Jørgen Christian Wind Nielsen.

Information har forsøgt at få et interview med forsvarsminister Nicolai Wammen om organisationernes kritik samt deres forslag, men det har ikke været muligt.

I stedet meddeler ministeren i en mail via sin særlige rådgiver, at: »Vi skal lære af de erfaringer, vi har gjort os, og det vil naturligt indgå i vores overvejelser, hvis vi i fremtiden skal indgå lignende kontrakter. Forsvaret tager denne sag meget seriøst, og vi arbejder målrettet for at hjælpe de tolke, der har bistået de danske styrker, og som konkret og individuelt vurderes til at have behov for det.«

Hvis ministeren bestemmer sig for at følge organisationernes råd, kan han vente opbakning fra Enhedslisten. Partiets forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, kalder organisationernes forslag »en rigtig god idé«. Han vil nu stille spørgsmål til ministeren og bede ham forholde sig til, om Danmark bør tilslutte sig de internationale retningslinjer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

" Forsvarsministeren er enig i, at der er brug for at lære af erfaringerne fra Afghanistan"

Hvilket vel bør betyde at Danmark ikke igen, på et udokumenteret og folkeretsstridigt grundlag, roder sig ud i en elendigt planlagt angrebskrig med destruktive allierede, som har gedulgte motiver? Ellers har man jo praktisk talt intet lært - og anvendelsen af udtrykket 'konfliktzone' udgør fortsat en gummidiskurs.