Læsetid: 5 min.

Fattigdom er mentalt selvforstærkende

Kontrasten imellem Gentofte og Ishøj er slående, men forskellen er ikke kun økonomisk. Ny amerikansk forskning viser, at økonomiske bekymringer lægger beslag på så mange mentale ressourcer, at fattige scorer markant lavere end rige i intelligenstest. De økonomiske problemer er selvforstærkende
Der er kun en halv times togtur mellem whiskybæltet og Vestegnen, men forskellen i indkomst er enorm. Og den økonomiske forskel slår ifølge et amerikansk studie også ud på evnen til at træffe rigtige valg.

Sofie Amalie Klougart

7. september 2013

Jeg var i banken i går og sagde: ’Jeg vil spille Kong Gulerod til, jeg dør’. Så sagde bankrådgiveren, at det kunne godt lade sig gøre, men det krævede nogle omlægninger. Så nu rejser jeg til Spanien i morgen og hygger mig, og når jeg kommer hjem, går jeg ud fra, hun har en plan,« fortæller Steen Larsen.

Han er pensioneret lektor i psykologi ved DPU og bor i Danmarks rigeste kommune, Gentofte, hvor indbyggerne i gennemsnit tjener 414.000 kroner om året.

For Steen Larsen ville det ikke gøre nogen forskel at have 2.000 kr. mere om måneden.

»Overhovedet ikke. 10.000 kr! Så ville jeg kunne mærke det. Så ville jeg kun drikke helt fremragende rødvin,« siger han og anbefaler Chateau Latour, Chateau Margaux eller økologisk vin fra gamle stokke fra Rosfoth & Rosfoth.

Selvom det kun tager en halv time i S-tog at komme fra Gentofte til Ishøj, er det en rejse fra top til bund i Danmarks økonomisk hierarki. Middelindkomsten i den sydkøbenhavnske kommune er halvt så stor som i Gentofte.

»Jeg tror, mange her i Ishøj går og tænker på, hvor pengene skal komme fra. Jeg bekymrer mig da,« fortæller 60-årige Kim Rosendal Andersen, der fejer fliserne foran Ishøj station.

»Jeg har kun to måneder tilbage i det her job, så skal jeg tilbage på kontanthjælp. Det er stressende.«

Kontrasten imellem whiskybæltet og Vestegnen er lige så slående, som den er velkendt. Men forskellen er ikke kun økonomisk. Ny forskning fra de amerikanske universiteter Harvard og Princeton viser, at økonomiske bekymringer lægger beslag på en stor del af de mentale ressourcer, et menneske har til rådighed. Fattigdom gør simpelthen mennesker dummere, mener forskerne. 13 IQ-point dummere helt præcist.

Selvforstærkende fattigdom

»Vi har forsøgt at forstå kausaliteten omkring fattigdom,« forklarer professor i psykolog ved Princeston University, Eldar Shafir, der sammen med tre andre forsker står bag studiet Poverty Impedes Cognitive Function, på dansk ’fattigdom besværliggør kognitive funktioner’.

»Er folk fattige, fordi de træffer forkerte valg, eller træffer de forkerte valg, fordi de er fattige? Vores forskning viser, at det er det sidste, der er tilfældet,« siger han.

De fire forskere har gennemført to store studier, ét i New Jersey og ét i Indien. Det første foregik i et indkøbscenter i New Jersey, hvor 400 tilfældige personer indvilgede i at deltage. De blev spurgt, hvor stor deres indtægt var, blev opdelt i to grupper – en rig og en fattig – og blev bedt om at forholde sig til et fiktivt problem: »Din bil går i stykker, og det koster 150 dollar at reparere den. Hvad gør du?« Efter spørgsmålet skulle begge grupper gennemføre nogle intelligenstest forklædt som små spil. I det forsøg, var der ingen forskel på, hvor godt de rige og de fattige klarede sig.

Men der skete noget, da forskerne hævede omkostningerne til den fiktive bilreparationen fra 150 til 1.500 dollar. Nu klarede gruppen af fattige sig markant dårligere end gruppen af rige i testene.

»150 dollar er en overkommelig udgift for de fleste mennesker, men det er 1.500 dollar ikke. Det højere beløb fik folk til at tænke på deres økonomi, og når lavindkomstgruppen bliver mindet om deres økonomiske problemer, faldt deres score i testen,« fortæller Eldar Shafir.

»Det svarer cirka til forskellen på at tage en test, når man er udhvilet, og når man har mistet en fuld nattesøvn. Og det her ikke mennesker, der lever i stor fattigdom. Det er bare folk, der har svært ved at få enderne til at mødes sidst på måneden. Det er nok til, at vi kan se den her effekt,« siger han.

I et andet forsøg testede forskerne en gruppe indiske sukkerrørsbønder, der inkasserede næsten hele deres årlige indkomst i én stor portion, når de høstede og solgte deres sukkerrør. Resultaterne var som i New Jersey. Umiddelbart før høsten, hvor bønderne næsten ingen penge havde, klarede de sig markant dårligere i intelligenstestene end efter høsten når deres tegnebøger var fulde og de økonomiske bekymringer væk.

Begrænset båndbredde

De markante resultater skyldes, at ’båndbredden’ i den menneskelige hjerne er begrænset. Vi har ikke plads til at have mange ting i hovedet på en gang, så når pengebekymringer flytter ind, er der mindre plads til andre ting som f.eks. en intelligenstest.

»Du har én båndbredde til at gøre alt. Du bruger den samme båndbredde til at huske at tage din medicin, til ikke hidse dig op, hvis din børn er irriterende eller til at holde styr på din økonomi. En båndbredde,« siger Eldar Shafir. Det forklarer ifølge Shafir, hvorfor det kan være vanskeligt for mennesker, der er udsat for et økonomisk pres, at gennemføre en uddannelse, skrive jobansøgninger eller huske at betale regninger. Hans konklusion er, at fattigdom er selvforstærkende, fordi den mentale stress, økonomiske problemer udsætter hjernen for, lægger beslag på så mange mentale ressourcer, at det svarer til et fald i IQ på 13-point.

Selv om der kun er 18 kilometer imellem Gentofte og Ishøj er afstanden stor, både økonomisk og mentalt. Gentofte er den kommune i landet, der har oplevet den største indkomststigning de sidste ti år – Ishøj den mindste. Det kan mærkes.

»Jeg ved, at min forældre til hver en tid vil hjælpe mig, hvis der sker noget,« fortæller 19-årige Katarina Holck fra Humlebæk. »Det gør måske, at jeg ikke har de samme bekymringer, som mennesker, der ikke lige bor i Whiskybæltet,« siger hun.

Større forskel på rig og fattig

Selv om danskerne generelt er blevet rigere de senere år – i gennemsnit 37.000 kroner om året pr. dansker fra 2002 til 2011 korrigeret for inflation – er stigningen langtfra ligeligt fordelt. De 10 pct. rigeste danskere har i gennemsnit fået 100.000 kroner mere at rutte med om året, mens de 10 pct. fattigste har oplevet et indkomstfald på 90.000 kroner. Det viser en ny analyse fra AE-rådet.

»Vi har haft en stor vækst i samfundet, men det har ikke været til glæde for de fattigste. Der bliver tværtimod længere og længere imellem rig og fattig, og det har konsekvenser for de børn, der vokser op, at de ikke har de samme muligheder som deres kammerater,« siger senioranalytiker i AE-rådet Sune Enevoldsen Sabiers.

Ifølge Michael Bang Petersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i politisk psykologi, er det netop velfærdsstatens opgave at afbøde konsekvenserne af fattigdom, så økonomiske problemer ikke bliver selvforstærkende.

Han er enig i den amerikanske undersøgelses overordnede pointer, men mener, at forskerne går for langt i deres konklusioner.

»Den underliggende idé om, at folk har større overskud til at håndtere andre sider af deres liv, hvis de ikke er fattige, tror jeg, er helt rigtig. Men økonomisk knaphed har alle mulige komplicerede psykologiske mekanismer. Bl.a. gør det folk mere risikovillige, ikke kun fordi de bliver dummere, men fordi de tænker anderledes. De (de amerikanske forskere, red.) fokuserer udelukkende på folks evne til at bearbejde information og ikke på motivationen til at gøre noget ved informationerne,« siger Michael Bang Petersen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Reda Ammari
  • Anders Øbro Ravn
  • Bente Simonsen
  • Søren Roepstorff
  • Lone Christensen
  • Carsten Søndergaard
  • Lise Lotte Rahbek
Reda Ammari, Anders Øbro Ravn, Bente Simonsen, Søren Roepstorff, Lone Christensen, Carsten Søndergaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nå ja ok, der er selvfølgelig nogle, der har behov for at lave en undersøgelse for at få en sådan viden...

randi christiansen, n n, Søren Roepstorff, Filo Butcher, Claus Oreskov, Karsten Aaen, Dennis Berg, Peter Nielsen, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, lars abildgaard, Moh Abu Khassin , Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard, Lise Lotte Rahbek og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Marianne Mandoe

Det burde være åbenlyst, men dem der sidder i positioner hvor de kan tænke og udbrede de tanker har nok aldrig siddet i en økonomisk dårlig periode.

Søren Roepstorff, Karsten Aaen, Peter Nielsen, Heidi Larsen, lars abildgaard, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Er folk fattige, fordi de træffer forkerte valg, eller træffer de forkerte valg, fordi de er fattige? Vores forskning viser, at det er det sidste, der er tilfældet, siger han.

Det er altså hønen, der kommer før ægget - eller øhh?

Er folk fattige, fordi de træffer forkerte valg, eller træffer de forkerte valg, fordi de er fattige?

...eller undlader de valg på grund af for risikoen for voldsomme konsekvenser af en fejlbeslutning? ...eller på grund af manglende mulighed for valg overhovedet?

I en presset situation, fattigdom, er der tre muligheder: du kan flygte fra problemerne, du kan angribe problemerne, eller du kan håbe på forholdene ændrer sig af sig selv - tilsyneladende apati.

Afgørende for dit valg, er din helbredstilstand, om du har forsørgelsespligt overfor andre, graden af fattigdommen og om den er konstant eller forbigående, samt chancen for at få succes ud fra de muligheder der er tilstede.

Alt peger på tilsyneladende apati som resultat af dit valg, hvis du som udgangspunkt er fattig...

...hvis altså ikke samfundet rækker en hjælpende hånd frem!!!

Claus Oreskov, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Er det ikke gammel viden at økonomisk sikkerhed skaber ro ?
At økonomisk sikkerhed gør at ens tanker kan bruges på andet ?.

At uro, inden for mange områder, ikke kun økonomi, lægger beslag på folks mentale balance og ofte gør at folk nister energi og derved enten træffer forkerte beslutninger eller slet ikke træffer nogen ?.
Det bliver folk dog ikke dummere af; Folk kommer i ubalance.

randi christiansen, Katrine Visby, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, Jan Nygaard, johnny lang, Peter Nielsen, Carsten Mortensen, Claus Jørgensen, Kim Houmøller, odd bjertnes og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er da meget nemmere at sige,
at den uformuende klasse er dovne og nassende og ligger i sofa hele dagen.
Den anskuelse har fungeret nu i de sidste 20 år som politisk manifest.. og faktisk igennem det meste af kulurhistorien.

Hvis nu politikere, som aldrig selv har oplevet at være på røven
og
at hovedet bliver fyldt med tanker om økonomi og en truende fremtid,
når man står i suppedasen,
skal til at tage stilling til, at mennesker IKKE bare kan tage en uddannelse,
hvis ikke de kan overskue næste måneds bolig-forhold og forbrug,
så vil politikerne blive nødt til at lægge lommeregneren og exelarkene og beregningsmodellerne fra sig så længe,
og det kan de ikke.

Så hvorfor overhovedet foretage den slags undersøgelser af noget,
som ligger udenfor økonomi, og
som politikere ikke er i stand til at operere med,
kan man spørge.

Det er jo spild af penge...

Jakob Silberbrandt, christel gruner-olesen, n n, Søren Roepstorff, Lone Christensen, Claus Oreskov, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, Janus Agerbo, Peter Nielsen, Heidi Larsen, Carsten Mortensen, Claus Jørgensen, Søren Ansbjerg, Kim Houmøller, lars abildgaard, Dan Johannesson, Moh Abu Khassin , Alan Strandbygaard, Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard, Inger Nilsson, Carsten Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Det er vist en fejl.

De 10 pct. rigeste danskere har i gennemsnit fået 100.000 kroner mere at rutte med om året, mens de 10 pct. fattigste har oplevet et indkomstfald på 90.000 kroner. Det viser en ny analyse fra AE-rådet.

Ifølge:

Tabel 3. Disponible indkomster opdelt på indkomstgrupper fra 2002 til 2011. 2013-priser

http://ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_ulighed-de-fattigste-danskere-e...

har de 10 % fattigste stort set den samme købekraft som i 2002 eller minus 1.300. Det er ikke et indkomstfald på 90.000.

Men når man ser denne analyse kunne man spørge AE rådet hvad de mener der skal gøres, når kontanthjælpen i Danmark er blandt den højeste i Norden og der er tusindvis af østeuropæiske arbejdere i landbrugdet der følger overenskomsten og hvor det samme landbrug ikke kan skaffe dansk arbejdskraft.

Ihvertfald er løsningen ikke højere overførselsindkomster.

Christian Estrup, Per Andersen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Det er vist en fejl.

De 10 pct. rigeste danskere har i gennemsnit fået 100.000 kroner mere at rutte med om året, mens de 10 pct. fattigste har oplevet et indkomstfald på 90.000 kroner. Det viser en ny analyse fra AE-rådet.

Ifølge:

Tabel 3. Disponible indkomster opdelt på indkomstgrupper fra 2002 til 2011. 2013-priser

http://ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_ulighed-de-fattigste-danskere-e...

har de 10 % fattigste stort set den samme købekraft som i 2002 eller minus 1.300. Det er ikke et indkomstfald på 90.000.

Men når man ser denne analyse kunne man spørge AE rådet hvad de mener der skal gøres, når kontanthjælpen i Danmark er blandt den højeste i Norden og der er tusindvis af østeuropæiske arbejdere i landbrugdet der følger overenskomsten og hvor det samme landbrug ikke kan skaffe dansk arbejdskraft.

Ihvertfald er løsningen ikke højere overførselsindkomster.

Sejt, så behøver man slet ikke at høre på folk der har mindre end gennemsnitsindkomsten at gøre med.
Det er sjældent andet end brok alligevel. Tænkte det nok.

Jens Overgaard Bjerre, Lone Christensen, Claus Oreskov, Tove Stenersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Det kan næppe komme som nogen overraskelse at fattigdom optager alle mentale ressourcer hos ofrene, og frarøver dem den ro, der er nødvendig for at kunne tænke klart.

Fattigdom er noget af det mest modbydelige og nedbrydende, man kan udsætte sine medmennesker for, og alligevel er vore kære ledere forhippede på at skabe mere fattigdom, og på at udelukke fattigdomsofrene fra samfundet.

Hvordan kan vi kalde os et frit land, når vi har et økonomisk apartheid-system?

Jakob Silberbrandt, morten Hansen, christel gruner-olesen, Jens Overgaard Bjerre, Lars Dahl, Lone Christensen, Katrine Visby, Vivi Rindom, Claus Oreskov, Elisabeth Andersen, Jan Nygaard, Torben Nielsen, Steffen Gliese, Peter Nielsen, Lars Peter Simonsen, Steffen Knudsen, lars abildgaard, Claus Jørgensen, Kim Houmøller og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Lad endelig være med at fortælle vore politikere dette. De vil bare nægte at deres reformer ikke virker.

Peter Nielsen, Claus Jørgensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Jeg ved ikke hvorfor Alan Strandbygaard anbefaler Kristoffer Larsens kommentar, men jeg mener altså at højere overførselsindkomster, større frihed og medbestemmelse er løsningen. Og så skal der tænkes og tales positivt om de muligheder der åbnes op.

I det danske samfund er det ikke muligt at arbejde sig op fra bunden. Og enhver der prøver bliver dukke så eftertrykkeligt, at vedkommende aldrig genvinder sin selvtillid.

Det er ikke længere en indre, men en ydre svinehund der styrer den kamp.

De skide forskere der fra elfenbenstårnets top beretter om resultaterne, har ikke nogen reel indsigt og får det heller ikke før de tiltager sig Wittgensteins arbejdsmetoder.

Attcch!! Jeg bliver arrig! Møgsvin, køtere, slimede kapitalistlakajer!!!!

Lars Dahl, Søren Roepstorff, Filo Butcher, Karsten Aaen, Alan Strandbygaard, Lars Peter Simonsen, Steffen Knudsen, Claus Jørgensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Jeg har selv iagttaget personer i min omgangskreds, som har arbejdet sig op fra bunden. Jeg husker hvordan de levede som pizza-bud uden at modtage overførselsindkomster, sov på et hårdt gulv sammen med deres kammerater i et enkelt lejet værelse, udviklede et stykke software på en lånt computer, solgte og markedsførte det i eget selskab og i dag er milliardærer. Så jo, det er muligt at arbejde sig op fra bunden. Og nej, det er ikke dem I måske tænker på.

@ Torben Nielsen skriver
".. jeg mener altså at højere overførselsindkomster, større frihed og medbestemmelse er løsningen."

Du mener altså at samfundet (eller rettere de rige svin) skal betale noget mere og blande sig mindre. Det synes mine børn sjovt nok også når vi diskuterer hvor mange lommepenge de skal have.
På trods af et af verdens mest gavmilde overførselssystemer, gratis uddannelser, infrastruktur, sundhedsvæsen, m.m. så er det stadig som om du tror, at man her i verden bare skal koncentrerer sig om at trække vejret, så skal samfundet (alias de rige svin) sørge for resten.

Den amerikanske vej:

Først arbejdede jeg for et firma der solgte sundhedsskadelige madprodukter, mens jeg studerede - da jeg var færdig arbejdede jeg for en bank der dagligt snød sine kunder - jeg nød stor respekt for min amerikanske drøm, alt imens mine naive venner faldt til bunds i deres godhed.

De retarderede, skød vi, de handicappede pissede vi på - resten hånede vi i pressen, indtil de hængte sig selv.

christel gruner-olesen, Lars Dahl, kim jensen, Olav Bo Hessellund, Søren Roepstorff, Filo Butcher, Claus Oreskov, Karsten Aaen, Niels Mosbak, Hanne Ribens, Peter Nielsen, Torben Nielsen, Lars Peter Simonsen, Steffen Knudsen, Heidi Larsen, lars abildgaard, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Men stop for søren med at kalde homo-sapiens for intelligente - når man ikke en gang kan erkende eller rumme de mennesker et land nu huser, med de egenskaber som de nu rummer, så er man ikke værdig til at få det prædikat.

Og hvad er det for nogle bygninger vi bygger?

Er ishøjs bygninger tegn på et intelligent menneskesyn?

Når nogle stiller sig til herre/dame over andre, så stiller de sig selv et ansvar, og hvis de ikke kan indfri det ansvar, skal de heller ikke påtage sig det.

Jakob Silberbrandt, Søren Roepstorff, Filo Butcher, Katrine Visby, Karsten Aaen, Torben Nielsen, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Passer meget godt på beslutningstagerne, som er fattige i ånden. Deres løn må være alt for lille, når de hver gang kan træffe de forkerte politiske beslutninger.

Frida Henningsen

Det ville være særdeles intressant at se et link til undersøgelsen, så den ikke blot skal filtreres igennem journalisten og Arbejdsbevægelsesn Erhversråds briller.
Det er en kompleks problemstilling, Selvom @Bill gerne vil gøre den enkel ;o), vill jeg tro, så det må gerne følges op i spalterne i den kommende tid.

Rasmus Kongshøj

@Frank Hansen:

Nu er det jo sådan at de kun er et lille mindretal af os, der kan blive milliardærer ved at sove på hårde gulve og udvikle software på lånte computere. Vi skulle også gerne have et samfund der var til at holde ud for alle os andre.

Idéen om at den økonomiske apartheid kan retfærdiggøres, idet der er mulighed for selv at komme til tops, er en pervers idé, dels fordi det notorisk kun er et lille mindretal, der kan komme til tops, dels fordi man som bekendt ikke kan vaske sig ren i andres skidt, og ikke kan retfærdiggøre undertrykkelse blot fordi de undertrykte har en teoretisk mulighed for selv at blive undertrykkere. Mobning i skolen er jo heller ikke i orden, bare fordi mobbeofrene selv kan blive mobbere en dag.

Jakob Silberbrandt, n n, Søren Roepstorff, Filo Butcher, Lone Christensen, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, Torben Nielsen, Niels Mosbak, Steffen Gliese, Simon Trøjgaard Jepsen, Alan Strandbygaard, Lars Peter Simonsen, Steffen Knudsen, lars abildgaard, Carsten Mortensen, Peter Poulsen, Lise Lotte Rahbek og Sven Elming anbefalede denne kommentar

Der er ingen tvivl om at det er svært at tænke langsigtet når man mangler penge nu og her, men er det ikke derfor der i Danmark er verdens højeste (ca.) kontanthjælp og dagpenge?

Jeg så hellere at de nævenyttige jobcenter medarbejdere og andre kommunale godhedsindustri ansatte gav folk fri og at man gjorde det nemmere for folk med stor gæld at gå konkurs (mod ikke at kunne få kredit i fx 10 år).

Det er min erfaring at rigtig mange folk der nok ville kunne selv med lidt opbakning, stresses helt vildt af konstante inkassotrusler og evig næsvis 'bekymring' fra kommunen.

Jakob Silberbrandt, Torben Selch, Carsten Mortensen, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Torben Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Når man bygger på et konkurrencesamfund,
vil der blive nogle få vindere,
og en helvedes masse tabere.
At holde en vinder op foran taberne og påstå, at hvis bare taberne tager sig sammen og sover på hårde gulve og udvikler software på lånte maskiner,
så kan de blive vildt rige og lykkelige,
det er jo grotesk.
For når de forhenværende tabere bliver vindere - så vil der stadig stå et helt hav af tabere og skulle spekulere over, om de nu har råd til mad i næste måned,
og hvordan de nu skal få reparere deres knækkede tænder,
eller om der er råd til at opretholde indboforsikringen.

For helved altså.

Jakob Silberbrandt, Michael Madsen, Jens Overgaard Bjerre, kim jensen, n n, Søren Roepstorff, Filo Butcher, Lone Christensen, Vivi Rindom, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, Jan Nygaard, Niels Mosbak, Peter Nielsen, Simon Trøjgaard Jepsen, Alan Strandbygaard, Lars Peter Simonsen, Steffen Knudsen, Heidi Larsen, Rasmus Kongshøj og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Artiklens forfatter har fejllæst denne sætning:

Inddeler man befolkningen i 10 lige store grupper efter indkomstens størrelse så viser det sig, at de fattigste 10 procent i gennemsnit havde ca. 90.000 kr. i disponibel indkomst, hvilket er et realt fald i forhold til, hvad gruppen havde i 2002. De 10 procent rigeste fik derimod godt 100.000 kr. mere i disponibel indkomst.

Artiklen har da en pointe, men fattigdom, for så vidt at det er ens "egen skyld", er først og fremmest social conditioning. Som fattig bliver man socially conditioned, og man forstærker naturligt selv stereotypen (uanset hvilken gruppe man tilhører), via en ikke særlig mystisk mekanisme.

I forhold til det konkrete eksempel med beløbene på $150 og $1500, så er den fattige ikke lige så god til at håndtere det større beløb, som den rige, simpelt hen fordi han ikke er vant til det, måske overvældes, og i øvrigt forventes og har en egen forventning om, at det er han ikke god til.

Det samme gælder at prakke de fattige lån på, socially conditioned fattige er også socially conditioned til ikke at kunne overskue eller bare forholde sig til at jonglere millionbeløb, renters rente, fordele, risici på det plan. Det er derfor man erkender, at f. eks. bankerne som de profesionelle også har et større moralsk ansvar her end ved en transaktion mellem ligemænd, og at sådan noget som liar's loans er forbudt.

Jeg kan i øvrigt på baggrund af rigt anekdotisk materiale oplyse, at når velhavende personer bliver stillet i en uvant økonomisk situation, hvor de velkendte trygge rammer mangler, og de har brug for en anden slags street smarts, end de er vant til fra børsspekulationerne eller selvangivelsen, synker deres tilsyneldadende IQ da også gevaldigt.

Jakob Silberbrandt, Jens Overgaard Bjerre, Karsten Aaen, Niels Mosbak, Lars Peter Simonsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Bill Atkins 06. september, 2013 - 22:53

Ja, det har du ret i, men egentlige er problemet langt stører, for de politiske beslutningsprocesser ser ikke ud til at kunne beslutte noget uden den slags undersøgelser, altså ting er nød til at gå galt og man er nød til at lave en undersøgelse der viser hvor galt der er i tal og helst med kr. og øre på, før man er i stand til at se at der er noget frygtelig lort man har lavet.

vi venter således på, at tilstrækkeligt mange mennesker går på røven med psykisk og økonomisk problemer af sparerunden for dagpengemodtager på den nye undergangsydelse og besparelserne på kontanthjælpsomrodet og den derefter kommende undersøgelse, inden det politisk er muligt at rette op på vanviddet.

Jakob Silberbrandt, Karsten Aaen, Jørn Petersen, Alan Strandbygaard, Steffen Knudsen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Claus Jørgensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Dem der i forvejen skildrer fattige som fattige fordi de træffer forkerte valg, vil næppe ændre holdning pga. disse og lignende undersøgelser. Det er i stigende grad blevet accepteret i det 21. århundrede, at videnskab bare er en "holdning" eller udtryk for ideologi, især når vi taler samfundsvidenskaberne og i højere grad humaniora. De vil med garanti pege på en forbindelse til en eller anden amerikansk venstrefløjs-associeret person eller organisation og resultaterne vil blive ignoreret og fremstillet som "wishy-washy nanny state Socialist pseudo-science".

Socialdarwisme har haft de bedste vækstbetingelser i USA, siden den blev sluppet løs kort efter Darwins hovedværk udkom. Foruden at retfærdiggøre kolonialimperialismen i det 19nde og 20nde århundrede, retfærdiggjorde den naturligvis også klasseinddelingens "naturlige" dominans, og lagde byggestenen for den eugeniske pseudovidenskab ved at det derfor var overklassens pligt at skabe et socialdarwinistisk mere "fit" samfund ved at rydde haven for "ukrudt".

Idag ser vi socialdarwinisme hos neo-liberalisterne, men også hos dem der mener at f.eks. underklassen ikke er kloge nok til at varetage eller forstå hvad der er i deres egen bedste interesse og har brug for en oplyst overklasse til at klare det for dem. Den eneste forskel er at neo-liberalisten anklager den fattige for at være fattige, og den oplyste ikke regner med at den fattige overhovedet besidder kapaciteten til at træffe en klog beslutning.

Lone Christensen, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, Niels Mosbak, Torben Nielsen og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar

Jeg er fattig og jeg sliber min machete.

Carsten Mortensen, Søren Roepstorff, Niels Mosbak, Torben Nielsen, Claus Jensen, Lars Peter Simonsen, Steffen Knudsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Bjørn Hallsson

Til Bill ("Nå ja ok, der er selvfølgelig nogle, der har behov for at lave en undersøgelse for at få en sådan viden...") og Marianne ("Det burde være åbenlyst"...): Det er fedt, at I åbenbart havde regnet det hele ud på forhånd, men kan I alligevel ikke se værdien i at afprøve ens intuitioner omkring hvordan tingene hænger sammen ved hjælp af videnskabelige metoder? Nu er der jo et par eksempler fra historien, hvor vores intuitioner omkring, hvad der var åbenlyst viste sig at være en smule forkerte, og hvor det har krævet empirisk afprøvning af vores hypoteser at nå videre. Derudover er det jo ikke sikkert, at det var åbenlyst for alle mennesker. Der er måske nogen, der syntes det var åbenlyst, at det var noget ved fattige personer, snarere end situationen at befinde sig i fattigdom, som lå til grund for problemerne. De har så nu fået et væsentligt kraftigere modargument end jeres mavefornemmelse.

Til Claus ("I forhold til det konkrete eksempel med beløbene på $150 og $1500, så er den fattige ikke lige så god til at håndtere det større beløb, som den rige, simpelt hen fordi han ikke er vant til det, måske overvældes, og i øvrigt forventes og har en egen forventning om, at det er han ikke god til."): Der er grænser for hvor meget stereotype threat kan forklare resultaterne. Jeg synes i hvert fald den kommer til kort i studiets anden del, hvor indiske bønder blev testet før (fattig) eller efter (mindre fattig) deres høst, men hvor de ikke blev induceret til at tænke på financielle problemer i forbindelse med testen.

Den originale undersøgelse er i øvrigt at finde på Science's hjemmeside, men der er desværre en paywall: http://www.sciencemag.org/content/341/6149/976.full

Jørn Petersen
"Jeg er fattig og jeg sliber min machete."

Har lige talt med en ældre herre, med slips og det hele(af De, Dem og Deres generationen) og han talte om Syriske tilstande, lidt du også siger, jeg oplever at vreden i landet er hastigt eskalerende.

Søren Roepstorff, Filo Butcher, Jørn Petersen, Lars Peter Simonsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

@Michael Bruus
I min - noget oversete .-) - kommentar 06:28 synes jeg at jeg erkender at problemet fattigdom er meget kompliceret og så absolut kræver undersøgelser, og fortjener at blive under søgt til bunds.

Problemet med ovenstående undersøgelse er, at den som jeg opfatter det, fokuserer ensidigt på de psykologiske effekter af fattigdom, uden at reflektere nærmere over de fysiske muligheder for forandring. Helt galt går det når Michael Bang Petersen lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i politisk psykologi konkluderer: Fattigdom gør folk mere risikovillige...

Det mener jeg er helt forkert. Langt hen ad veje er den psykologiske virkning af at være fastlåst fattigdom en tilsyneladende apati.

Denne tilsyneladende apati skyldes, at når de opfyldelsen af de fysiske behov trues, så prioriterer man helt anderledes end de dele af befolkningen der befinder sig højere i Maslows behovspyramide.

Og min konklusion er at samfundet er nød til at sikre de fattigstes fysiske behov før end vi kan forvente en rationel ageren.

...det må ikke overses at undersøgelsen er global og at nogle af undersøgelserne vedrører fattige bønder i Indien.

Jakob Silberbrandt, Anders Øbro Ravn, n n, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Jørn Petersen, Torben Nielsen og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Marianne Mandoe

Jamen selvfølgelig er det godt at få "almindelige" viden bakket op af solide studier og undersøgelser. De er lidt sværere at modsige for dem af en personligt anden mening.

Mit problem er bare når sådanne studier bliver fremlagt som en AHA-oplevelse vi alle burde tage del i. :-)

Lars Dahl, n n, Carsten Mortensen, Peter Nielsen, Bill Atkins, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Bjørn Hallsson:

Du har ret for så vidt, at man skal passe på med at kritisere en undersøgelse, man kun har fået delvist refereret, men spørgsmålet er, om eksemplet med de indiske bønder viser andet, end at når man er stresset, går det ud over den mentale kapacitet.

Mine anekdotiske betragtninger over, hvordan velhavende mennesker opfører sig, når de er stressede eller i uvante situationer, uden dog på nogen måde at være fattige, går på det spørgsmål.

Igen ifølge egne anekdotisk baserede iagttagelser under ophold i tredjeverdenslande (jeg har faktisk udført små uformelle tests), så er der hos fattige fortrinsvist, men også hos de mere velhavende, en modvillighed mod at "tænke langt". Man har lært at tage livet en dag ad gangen, og det samme gør sig gældende i økonomiske anliggender.

I samme øjeblik situationen bare implicit introducerer et ekstra lag af kompleksitet, uanset hvor lille, begynder sammenbruddet, hvilket er hvorfor, det er så nemt at få dem til at hoppe på "simple" afbetalingsordninger, som de i virkeligheden ikke har gennemtænkt længere end til det første afdrag.

At håndtere uvante beløb, eller at være momentært pengeløs introducerer kompleksitet, uafhængigt af spørgsmålet, om man ellers er fattig.

Karsten Aaen, Niels Mosbak, Bill Atkins og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Bjørn Hallsson

Claus: Nu har jeg haft den fordel at kunne læse hele undersøgelsen, men jeg kan fortælle, at de faktisk målte diverse indikatorer for stress i undersøgelsen, og selv om bønderne var mere stressede før høsten end efter høsten, så kunne stress ikke forklare effekten.

Derudover er jeg dog helt enig: Alle menneskers mentale "ressourcer" kan blive drænet af mange forskellige ting, og rige er langt fra immune. Der er en meget stor litteratur inden for socialpsykologi om såkaldt "ego depletion" (se eksempelvis den artikel som Jakob Saaby henviser til), hvor ens evne til at kontrollere sine impulser og tænke ting køligt igennem bliver nedsat, hvis man forudgående har opbrugt mentale ressourcer på en helt anden opgave. Som jeg læser undersøgelsen er konklusionen blot, at tanker om finansielle problemer er "ego depleting" for fattige i langt højere grad end for rige, fordi problemerne er så meget mere seriøse, og de derfor bruger mere energi på at finde løsninger.

Anne Eriksen, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Bill Atkins, Marianne Mandoe og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

De økonomiske problemer er selvforstærkende. Ja, så lad os endelig få mere ulighed i samfundet, Helle!

Jakob Silberbrandt, Rasmus Kongshøj og Marianne Mandoe anbefalede denne kommentar

Jeg har selv iagttaget personer i min omgangskreds, som har arbejdet sig op fra bunden. Jeg husker hvordan de levede som pizza-bud uden at modtage overførselsindkomster, sov på et hårdt gulv sammen med deres kammerater i et enkelt lejet værelse, udviklede et stykke software på en lånt computer, solgte og markedsførte det i eget selskab og i dag er milliardærer. Så jo, det er muligt at arbejde sig op fra bunden. Og nej, det er ikke dem I måske tænker på.

Frank Hansen:

Jeg ved godt, hvem du tænker, vi tænker på, de fortæller selv om det her; er du helt sikker på, det ikke er dem?

http://www.youtube.com/watch?v=Xe1a1wHxTyo

Niels Mosbak, Torben Nielsen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

@ Torben Nielsen
08. september, 2013 - 02:25:

"Jeg ved ikke hvorfor Alan Strandbygaard anbefaler Kristoffer Larsens kommentar..."

Det var et uheld. Var træt. Jeg har den sygdom at jeg altid sidder og klikker rastløs med musen. Den smuttede.

Jakob Silberbrandt, Carsten Mortensen, Niels Mosbak, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

@Frank Hansen.
Nej, der er ikke sådanne folk jeg tænker på. For det første er de computerfolk du omtaler folk med en uddannelse, som vælger at leve primitivt en periode, for at arbejde med et projekt, som måske kan realisere deres amerikanske drøm.

Men de undgår omhyggeligt at blive fanget af "systemet", for er man først der, kommer man ikke længere. Sådan har det ikke altid været. Poul Nyrop tog de første spadestik i undergravningsprojektet, og Claus Hjort og Inger Støjberg fuldførte det.

Folk skal nakkes og enhver drøm om noget bedre skal latterliggøres, nedgøres. Folk skal spyttes i hovedet og tvinges ind i et mareridt af aktiviteter i jobcenterfabrikken. Ikke alle kan klare det, men ender på psykiatrisk hospital. Der kan man stoppe medicin i dem og håbe at de kan klare den lidt længere.
Førtidspension er jo ikke længere en mulighed.

Detailstyring fra sadistiske ministre og NPM.

Medarbejderne i jobcentrene ved det udmærket godt. De har alle hemmelige adresser og bor sjældent i den kommune hvor de arbejder.

Jakob Silberbrandt, n n, Carsten Mortensen, Filo Butcher, Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Niels Mosbak, Steffen Gliese og Marianne Mandoe anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Som fattig kan jeg bare angribe mine problemer.
Mit problem er at de politiske partier kun repræsentere dem som betaler dem.

Hvor angriber jeg dette problem? Ved at betale dem?

Jakob Silberbrandt, Michael Madsen, n n, Carsten Mortensen, Jan Kønig, Filo Butcher, Lone Christensen, Vivi Rindom, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Artiklen er formentlig noget upræcis m h t undersøgelsens grundlag.

Man kan ikke bruge 400 tilfældige menneske fundet i et indkøbscenter
- man får ikke folk med fra de grupper, der ikke har råd til at gå i indkøbscentret
- blandt de tilfældigt udvalgte får man ikke frasorteret dem, der er fattige p g a sygdom, fysiske og psykiske handicaps og andet tilsvarende uforskyldt
- o s v

Man skal have en gruppe af "rige" og "fattige" ,
-der er helbredsmæssigt lige,
-som har samme kulturelle / religiøse / idemæssige baggrund
-som ved fødslen havde lige muligheder

og så kan man "klinisk" begynde at se på, hvordan fattigdom skabes og hvordan den er selvforstærkende og hvordan den kan "brydes op".

Højeste kontanthjælp i verden ??

Hvad er det egentligt også for et forvrænget og falskt budskab? Vi er altså et af verdens dyreste lande. Ud af en ny (fuldstændig vanvittig) kontanthjælp på ca. 8500,- udbetalt har du en husleje på min. 4500,- (for den fattige kommunebolig beboer i en 2 værelses, f.eks. KAB,FSB,osv), en licens på 200,-, en Dong regning på ca. 500,-, telefon ca 150,- internet ca. 150,-, indboforsikring 2-300 om måneden, tv pakke 180,-, ialt 5730,- bare for at have et tag over hovedet og have en nogenlunde tilværelse der svarer til årstallet 2013 i Danmark. Så har du 2.770 tilbage til 30 dage for at spise for, være social, være glad, være positiv, transportere digselv til diverse jobcenter samtaler, kurser og jobsamtaler (til min. 48,- t/r pr. gang med det offentlige), og så kommer alt andet derefter. Det er efter min mening direkte sadistisk at bevist påføre mennesker en sådan tilværelse. Jeg synes det er en rigtig god artikel som skærer direkte igennem politikkernes spin manipulationer og løgne. Det er egentligt også meget åbenlyst men desværre også MEGET dybt fortrængt/ignoreret. Der SKAL gøres noget ved det her. Vi ødelægger mennesker!! Er det etisk korrekt og forsvarligt i 2013? Er det givende?

Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Middelindkomsten: er det medianindkomsten vi taler om her? Altså ikke gennemsnitsindkomsten? Jeg gør en smule oprør her mod ordvalget i artiklen, fordi jeg ved at mange tror, at når der står middelindkomsten, taler vi om den gennemsnitlige indkomst,ikke medianindkomsten, som jo netop er et begreb som er anderledes end gennemsnitsindkomsten. se her: "Medianen er den midterste værdi i et sorteret datasæt. Hvis der er et lige antal observationer i datasættet er medianen lig gennemsnittet af de to midterste værdier. Ligesom middelværdien og typetallet er medianen et mål for middeltendensen i et datasæt. Medianen benævnes også 2. kvartil." ( kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Median )

Mht. undersøgelsens resultater undrer det mig ikke, har man ikke så mange penge mv. og er bange for hvad morgendagen kan/skal bringe af alt herunder også ulykker, går man jo hele tiden tænker på det. Og har dermed ikke så mange resurser mentalt og intellektuelt til at beskæftige sig med områder som f.eks. litteratur eller at tænke på hvordan man skal løse en IQ-opgave f.eks.

---

Mht. til den der med de højeste sociale ydelser i Norden, så er det altså en værre omgang sludder og vrøvl, for ikke at sige direkte løgn og usandhed. Ja, undskyld, at jeg er så direkte her, men jeg bliver så træt af når folk ej ved hvad de taler om. I Sverige og Norge er de direkte ydelser f.eks. til folk på socialhjælp lavere end i DK. Men men men: I både Sverige såvel som i Norge betaler man ikke skat af de sociale ydelser (kontanthjælpen). Det gør man som bekendt i DK. Man får på kontanthjælp, når man er enlig og under 30 altså. cirka 5500-6000 kr. pr. måned. Dette skal man betale skat af. Og så er der cirka 3500-4000 kr. tilbage. I Sverige får man ganske korrekt et meget mindre beløb. Hvis man ikke er medlem af en A-kasse får man cirka 150-200 kr. pr. dag. Men men man: Kommunen betaler ens husleje, og alt i forbindelse dermed. Det samme er tilfældet i Norge. Er man medlem af en A-kasse i Sverige får man 80% af sin hidtidige løn i en periode.
Altså tjener man f.eks. 30.000 kr. pr. måned og er medlem af a-kasse, vil man få cirka 24.000 kr. som man dog skal betale skat. I Norge har man en statslig a-kasse, fordi A-kassen i Norge er blevet en del af Folketrygden i Norge. Og så vidt jeg ved er DK det eneste land i verden, hvor man selv skal melde sig ind en A-kasse for at være forsikret mod arbejdsløshed. (ITyskland kan man vist også få hjælp til f.eks. at betale sin husleje mv. af kommunen hvis man er på Hartz IV f.eks. - og de penge man får i sociale ydelser/social hjælp er også skattefrie i BRD; som bekendt er de det ikke i DK!)

Ang. der med at fattigdom får folk til at blive mere risikovillige kan der være en pointe her: Ser man på f.eks. på Coco Chanel var hun jo fattig, før hun blev berømt modeskaber. Og en af grundene til det var at hun jo kom med sin praktiske linie til kvinderne på rette tid, altså omkring 1. verdenskrig, hvor det blev moderne at kvinder skulle have tøj i et renere snit og ikke så overpyntede mønstre mv. Men Coco Chanel jo også en, hvis ikke to rige gifte mænd, som finansierede hendes tøjmærke....

Når det er sagt, vil jeg gerne sige dette:
Er man så fattig at man kun tjener f.eks. 2 eller 20 rupees om dagen ved at sy tøj for f.eks. H&M, Donna Karan, Jack & Jones, IC Company mv. ja så har altså kun lige til dagen og vejen. Og har ingen drømme om hvordan fremtiden skal være eller kan blive. Og derfor er det vigtigt for herskerne i alle verdens lande at holde folk nede i dette mudderhul; når almindelige folk først får en ide om at de selv kan drømme om, hvordan de skal indrette samfundet. Og også gøre noget ved det, så er det, at de, de almindelige mennesker, bliver farlige for for magten. Så er det at de kræver del i magten...og ændringer i samfundsstrukturen. Og så er det at folkets samlede IQ kan begynde at stige...

Erik Granberg, christel gruner-olesen, Katrine Visby, n n, Carsten Mortensen, Lone Christensen, Vivi Rindom, Bill Atkins, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Henriette Bøhne, Jørn Petersen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

"Er det ikke gammel viden at økonomisk sikkerhed skaber ro ?
At økonomisk sikkerhed gør at ens tanker kan bruges på andet ?."

Jo er der ikke noget der hedder Maslows behovs pyramide?

Erik Granberg, Jakob Silberbrandt, Anders Øbro Ravn, Carsten Mortensen, Jan Kønig, Bill Atkins, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Når man konfrontere proletarer med, middelklasse problematikker, siger det sig selv af de falder igennem. Man skulle omvendt konfrontere middelklassens piger og drenge med proletar problematikker – så ville deres kære IQ-point skvatte helt ned i gulv højde. Det har nemlig altid været sådan, at proletaren gennem skolen og arbejdspladsen er tvungen til at kunne beherske 2. sociale koder: sin egen og middelklassens (kan han ikke det vil han aldrig få et arbejde). Omvendt har der aldrig levet en ikke proletar, som kendte og var villig til at lære proletarens sociale kode.

Claus Jensen, Bill Atkins, Torben Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Den voldsomme ulighed i Danmark bortforklares som regel med henvisning til målestokken Gini-koefficienten, hvor Danmark er blandt de lande, der har mindst forskelle i indkomst. Må jeg minde om Paamands Paradoks, at mens der er meget lidt ulighed i indkomst herhjemme, er der det i voldsom grad hvad angår formue, hvor Danmark ligger yderst i den forkerte ende af skalaen.

Lars Dahl, Olav Bo Hessellund, Søren Roepstorff, Bill Atkins, Rasmus Kongshøj og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Karsten Aaen,

I Tyskland får man ikke bare hjælp til huslejen, når man er på Hartz IV, man får den betalt og svarer ikke skat af det, man får udbetalt til at leve for. Ældre over 55 år må blive siddende i ejerbolig indtil 130 m2, så vidt jeg husker. Læg dertil at tyskerne i deres almindelige sygesikring får gratis briller, høreapparater og den nødvendigste tandlægebehandling betalt og at lægeordineret medicin til kroniske lidelser koster et engangsbeløb på 30 EUR årligt.

Sammenlignet med vores kontanthjælpsreform er Hartz IV en guldgrube. Just Say'in.

Erik Granberg, Jakob Silberbrandt, christel gruner-olesen, Karsten Aaen, Carsten Mortensen, Vivi Rindom, Torben Nielsen, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Fattigdom kan også i sig selv presse ofrene til at træffe dårlige beslutninger. Hvis man har svært ved at få pengene til at slå til sparer man rutinebesøgene hos tandlægen væk, og kommer der først når skaden for alvor er sket, og der skal store og dyre reparationer til. Hvis fjernsynet står af, har man ikke penge til at købe et nyt kontant, men må købe på afbetaling til overpris, osv., osv.

Erik Granberg, Michael Madsen, Karsten Aaen, Claus Oreskov, Bill Atkins og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar

Lige netop fjernsynet er nok et dårligt eksempel, fordi et sådant i dag koster en brøkdel af tidligere, mindre end licensen, faktisk.
Hvad Tyskland angår, er det jo så endda blevet dårligere med sygesikringen, hvor man i gamle dage som pensionist kunne få et betalt kurophold. Det var en ordentlig lammer for alle de byer, der hedder noget med Bad, da det blev sparet væk i sluthalvfemserne.

Noget andet er, Henriette Bøhne, at vi tidligere har været rundt om den med transportfradraget. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan det kan gå lige op for dig. Jeg arbejder nu også et godt stykke væk, og jeg tror, at vi bor ret tæt på hinanden, og med de få arbejdsdage, jeg har, er mit fradrag nu alligevel tre gange stå stort som min faktiske udgift, fordi jeg bruger offentlige transportmidler frem for at køre i egen bil (hvad jeg ikke kan, da jeg ikke har noget kørekort, og jeg nægter at cykle 130 km hver vej).

Sider