Læsetid: 3 min.

Frifindelse af Liberias ekspræsident kan bevise ny praksis ved krigsforbryderdomstol

Dagens domsafsigelse mod den tidligere liberiske præsident, Charles Taylor, er første indikation på, om en kontroversiel praksisændring vinder fodfæste ved Krigsforbryder- domstolen i Haag. I så fald kan det i fremtiden blive svært at straffe krigsforbrydere, frygter eksperter
Liberias ekspræsident Charles Taylor er det første statsoverhoved, der er dømt for krigsforbydelser siden Nürnberg-processen i 1946. Det skete i maj 2012. Nu skal hans appelsag om 50 års fængsel afgøres.

Touissant Kluiters

26. september 2013

Når Specialdomstolen for Sierra Leone under Krigsforbryderdomstolen i Haag klokken 11 i dag afsiger dom i appelsagen mod den tidligere liberiske præsident Charles Taylor, så står den samtidig over for at skulle vælge side i en debat om en omstridt praksisændring ved Krigsforbryderdomstolen. Det siger Dov Jacobs, der er lektor og ekspert i international strafferet ved Leiden Universitet i Holland.

»Spørgsmålet vil helt sikkert komme op. Og det vil garanteret give anledning til debat,« siger Dov Jacobs.

Praksisændringen er kontroversiel, fordi den har ført til frifindelsen af flere tidligere hærchefer, som ellers tidligere var blevet dømt for krigsforbrydelser begået under 1990’ernes borgerkrig på Balkan.

Det kom blandt andet til udtryk under sagen mod den serbiske generalstabschef Momcilo Perisic, som ved første instans var blevet idømt 27 års fængsel. Appelretten frikendte ham i februar 2012 med henvisning til et nyt princip, der betyder, at det ikke er tilstrækkeligt, at den tiltalte havde viden eller formodning om, at forbrydelserne ville eksekveres.

Det skal også bevises, at den tiltalte havde forsæt til at begå forbrydelsen.

Den ændring i praksis har vakt kritik af Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY). I et brev til 56 venner lækket til BT skriver den danske dommer ved domstolen, Frederik Harhoff, således, at det med den nye praksis er nærmest umuligt at bevise en tiltalts skyld.

Kritik af ny praksis

»Det vil i de allerfleste tilfælde medføre, at militære og politiske ledere fremover går fri,« skriver Harhoff, der udtrykker skuffelse over udviklingen. Han har tidligere i Informations spalter fået opbakning i den vurdering af flere andre eksperter.

Charles Taylors oprindelige dom bygger blandt andet på den praksis, Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien har gjort op med. Han blev i april 2012 fundet skyldig i »medvirken og tilskyndelse» til krigsforbrydelser under borgerkrigen i Sierra Leone, der kostede 120.000 mennesker livet mellem 1991 og 2001.

Dommen blev appelleret af både forsvareren og anklageren, der kræver henholdsvis frifindelse og en strengere straf. Taylors meddelagtighed blev bl.a. begrundet i, at han til gengæld for såkaldte bloddiamanter udvundet ved slavearbejde havde solgt våben til oprørere, der senere blev brugt til at begå krigsforbrydelser.

Det blev ikke bevist, at han havde forsæt til at støtte krigsforbrydelser, men ekspræsidenten blev alligevel idømt 50 års fængsel, fordi han som politisk leder ifølge domstolen var ansvarlig for, hvordan våbnene blev brugt.

Frifindelse mulig

Der er i folkeretslige kredse af samme grund blevet spekuleret i, om ICTY’s praksisændring vil påvirke Sierra Leone-domstolen og føre til en frifindelse af Charles Taylor.

»Det bliver meget interessant at se, om dommerne i appelretten har ’lånt’ Eksjugoslavien-tribunalets retspraksis. Hvis de har det, kan tiltalen om, at han har medvirket og tilskyndet til krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, falde til jorden, hvilket betyder, at Taylor måske kan gå fri. Det mangler vi dog stadig at se,« skriver folkeretsekspert ved Københavns Universitet og tidligere medarbejder ved ICTY Iryna Marchuk i en mail til Information.

Appelretten ved Sierra Leone-domstolen har aldrig tidligere taget stilling til, hvilket af principperne, der er gældende. Men da specialdomstolen formelt set er uafhængig af ICTY Ier det ikke givet, at de vil læne sig op ad ICTY’s nye praksis, understreger Dov Jacobs.

»Det er set før, at man har haft divergerende praksis domstolene imellem. Så det kan man ikke udelukke bliver tilfældet. Derudover vil dommens resultat jo afhænge af de konkrete beviser,« siger Dov Jacobs, der medgiver, at det vil vække opsigt, at den ene domstol fører en anden linje end den anden.

– Hvordan sikrer man retssikkerheden, hvis der dømmes på en måde, hvis man er fra Eksjugoslavien, og på en anden måde, hvis man er fra Liberia?

»Der er da en risiko for, at man forskelsbehandler folk. Men der er også forskel på det tyske og det franske retssystem. Der behandler man folk forskelligt hver dag,« siger Dov Jacobs.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu