Læsetid: 6 min.

’Denne gang flytter vi os ikke’

Hizbollah og Libanons shiitter forbereder sig på ragnarok og på at bide igen: Deres deltagelse i Syriens borgerkrig handler ikke om Assad, men om helt basal overlevelse, hvis man spørger den kontroversielle bevægelses tilhængere
Hizbollah-støtter forsøger at slukke en ildebrand efter en bilbombe er eksploderet ved en Hizbollah-højborg i en forstad til Beirut.
11. september 2013

Indfaldsvejene til Sydbeiruts Dahieh-kvarter er afspærret. 50 centimeter høje cementblokke, der effektivt hindrer køretøjer i at vælge andre veje ind i Hizbollah-bevægelsen tætbefolkede urbane hjerte end gennem de få checkpoints, bevægelsens sikkerhedsfolk har udvalgt. Tidligere på ugen har vejen ført forbi en genbo til forstadskvarteret til Beirut, og han kan fortælle om overvågningskameraer, der i de seneste uger er blevet sat op på hans bygning og nabohusene, hvorigennem Libanons parallelle sikkerhedstjeneste kan holde øje med, hvem der nærmer sig deres kvarter.

Årsagen til årvågenheden og alarmberedskabet skal findes tre uger tilbage. Hasan Nassar befandt sig på gaden nær sin lejlighed i hjertet af bydelen, da et stort brag brød freden. Det vil sige, sådan oplevede han det ikke.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nic Pedersen
  • Lars Villumsen
  • Niels Mosbak
  • Jesper Wendt
Nic Pedersen, Lars Villumsen, Niels Mosbak og Jesper Wendt anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Han ligner ikke arketypen på en hizbollah-tilhænger denne dag på en vestlig kaffebar i det sunnitiske Hamra-kvarter. Som velformuleret engelsktalende børsmægler med kristne og sunnitiske kunder og en engang kristen mor er han langt fra klicheen om et underprivilegeret, religiøst fanatisk og lavtuddannet samfundsmedlem.

Alligevel er han ubetinget tilhænger af bevægelsen, har mistet en bror i kamp med israelerne og en nevø i kampene i Qusair og mange andre venner undervejs i kampe [mod Hizbollahs tilhængere]. Forklaringen ligger ikke mindst i en historisk fornemmelse af forfølgelse, som han deler med mange andre shiitter."

Det hænger da ikke helt sammen? Det kan være sådan, men det lyder underligt.

Mike Hanson, Nic Pedersen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Mattia Guidarelli

Sætningskonstruktionerne ender med at være lige så komplicerede som selve konflikten i Libanon/Syrien/Israel.

En lidt rodet artikel, hvor det er svært at forstå hvad der beskrives indtil helt i slutningen, men forstår ikke helt de andres kommentar til sætningen. Hasan Nassar er ikke fattig og passer ikke ind med den gængse tilhænger af Hizbollah, men selvfølgelig er han tilhænger ud fra, at han har mistet bror og nevø, men ikke midst også pga. hans opvækst.

Hvad passer ikke i den udlægning?

Dette er bare endnu et slag i den snart 1400 årige krig imellem sunnier og shiiter.
Lige siden Muhammes fætter og enke ikke kunne blive enige om at dele den gamle landevejsrøvers skatte.

Jeg tror bare at vi i Vesten bør konstatere, at der er tale om langvarig strid, som vi ingen forudsætninger har for at forstå.

Så det er svært at vælge side med kristendommens humanisme.

Begge parter har intet at lade den anden høre om bestialske handlinger.

Vesten bør bare trække sig tilbage og lade dem slås videre,,,,,, og så håbe på, at deres fortsatte krige ikke spreder sig til Europa.

Mattia Guidarelli

Dette er desværre ikke muligt, især pga. naboskabet med Israel, hvilket gør konflikten endnu mere kompliceret.

Så som vesterlændinge, bør vi gøre vores bedste for at kunne forstå denne komplekse situation, på trods af at vores indblanding komplicerer den yderligere.

Morten Dreyer: "Kristendommens humanisme" taget i betragtning står du vel klar med roser ved grænsen, og modtager de mange syriske flygtninge der strømmer ind i landet med knus og kram, for dine vælgere kan jo takke din handlingslammelse for hver eneste af dem der kommer hertil?

Jeg har ikke svært ved at forstå konflikten mellem Sunni- og Shiamuslimer.
Eller konflikten mellem katolikker og protestanter, for den sags skyld.
Faktisk er det nærmest latterligt banalt.
Udover graden af fanatisme(?) er det præcis den samme konflikt som vi ser mellem fans af henholdsvis Star Trek og Star Wars.
Vi taler om voksne(?) mennesker der i fulde alvor(sic) slås om hvilken historie er den bedste.
Det nærmest for latterligt til at tage seriøst

Bjørn Pedersen

Det er sikkert banalt, men det er mere end blot hvilken historie der er "den bedste". Det er om hvordan et samfund skal indrettes. Assad, Saddam Hussein, Sadat, Gaddafi... de var/er alle pan-arabiske nationalister. Altså en tredje blok, kendetegnet ved tilknytning til en politisk og ikke en religiøs ideologi og vision for samfundet.

Alliancen mellem baathisten Assad, og religiøse Hizbollah er som jeg tolker det et tegn på både Hizbollahs desperation som religiøst-ideologisk presset i regionen, men også et tegn på at Baathismen og resterne af den pan-arabiske nationalistbevægelses ledere er endnu mere truet. Assad-styret er den sidste rest af en politisk ideologi der i sin tid havde magt i hele regionen. Nu synger den på sidste vers, og har mere brug for Hizbollah end Hizbollah har brug for dem.

Georg Christensen

Det frie Syrien, (arabien), det frie Danmark. Hvad er forskellen.

I Danmark kan du gå på gaden i frihedens navn og protestere for næsten hvad som helst, på fredelig og demokratisk vis.

I Syrien kunne du gå på gaden i frihedens, med håbet om det samme og mødte primitivitetens værste udfoldelse, en diktator,som ikke forstod, at tiden for ham og hans sippe var udløbet.

Vestens primiive såkaldte demokratier, viser i syrien kun deres utilstrækkelighed, langt fra hvad "demokrati" og "frihed" for enkeltindividet betyder.

Et nederlag for vestens såkaldte "demokrati". Jeg kan kun håbe, at vesten lærer af Syrienkrisen, eller lukker "butikken" Jeg har forlængst opgivet vestens illusioner og flygtet tilbage til en ny form for "samhørighed". Med LIVET i centrum og døden, en fortsættelse deraf.

Når tomme hoveder overalt på jorden forsøger at proffilere sig selv,så lander LIVET i værdiløsheden, og døden bliver ligegyltigheden.

Det som ærger mig mest, er Obamas mangel på "viden om", En socialarbejder fra Chikago eller en Bush mand fra texas, har i virkelighedens verden vist deres utilstrækkelighed.

Georg Christensen

Mit største problem, når jeg tænker på mellemøsten, er israelernes kamp for deres egen "selv tilfredsstillelse" , en kamp, som de fleste nok, måske ikke selv aner, at de er deltager i.

En kamp for "intet", en kamp for noget "I" ikke forstår, Kampen for LIVET og det´s berettigelse, kampen for jeres egen selvforherligelse, er kampen " I " ikke vil forstå, og derfor skaber "I" selv kampen.

Niels Jespersen

Artiklen er præget af diverse mærkelige antagelser, som man tit ser gentaget i vestlig presse:

1. "Libanons præsident, Michel Sleiman, har advaret mod at lade landets sekteriske interesser rive landet fra hinanden med en slet skjult hentydning til Hizbollah, og både iranske og syriske kilder har lovet angreb fra bevægelsen mod Israel eller andre strategiske mål, hvis det amerikanske angreb på Syrien som ventet bliver gennemført. Og også internt blandt shiitter stilles der spørgsmål fra Hizbollahs tidligere tilhængere om det fornuftige i at stå last og brast med en upopulær diktator som Bashar al-Assad og involvere Libanon direkte i konflikten"

Det lyder som om Hizbollah er den skyldige part, som har en "sekterisk interesse der vil rive landet fra hinanden", når artiklen citerer Libanons præsident. Det er da helt uden dokumentation eller på nogen måde forståeligt for læserne? Hvad er det Hizbollah gør for at "rive landet fra hinanden"?

I samme sætning (det gør artiklen uforståelig - hvis man da ikke regner den for propaganda...) står der at Syrien og Iran lover angreb mod Israel og andre strategiske mål, hvis Amerika gennemfører angreb på Syrien. Hizbollah er ikke afhængig af hverken Iran eller Syrien - men en uafhængig og meget dygtigt ledet bevægelse, som organiserer og driver sine affærer med egne midler. De fremkommer via en skat, som betales af de folk som støtter op om bevægelsen. Historierne i vestlig presse om at Hizbollah støttes af Iran f. eks. er propaganda. Den støtte man ser komme fra Iran er lige så meget privat støtte fra velgørende fonde fra Iran til genopbygning af ødelæggelserne Israel har forårsaget i Libanon. Det kunne man se da Irans fhv. præsident besøgte landet for nogen tid siden - alle var meget positivt stemte for hjælpen man fik fra det iranske folk. Våben kan Hizbollah skaffe på det internationale marked med sine egne penge.

Den uenighed som artiklen omtaler "internt" i Hizbollah om det "fornuftige i at stå last og brast" med den "upopulære" diktator Assad i Syrien er da vist heller ikke særligt forståelig. Man skulle tro Mossad havde ført pennen her. Det er jo klart for alle i Mellemøsten at USA og dets støtte til oprørere som ikke vil Syriens vel, men gerne Israels strategiske interesse i at ødelægge og splitte Syrien såvel som Iran og Libanon (som man har gjort det for Israels skyld i Irak). Derfor er det jo helt sikkert at angreb på Syrien under forskellige påskud som alle i Mellemøsten forstår udmærket, med stor sandsynlighed vil føre til at de som står bag angrebene vil blive ramt. Her drejer det sig om Israel og vestlige strategiske mål. Men som Hizbollah siger de vil ikke stille sig op og sige "vi er villige til at blive dræbt" som svar på Israels vestlige venners evt. angreb. De har deres egen langsigtede strategi som ingen kender med sikkerhed - Hizbollah samt Iran og Syrien har jo altid vidst hvad Israels lobbyer oi vesten har muligheder for at lave af ulykker når det gælder Mellemøsten. De har naturligvis forberedt sig på angreb under forskellige påskud i årtier - derfor er det da utroligt naivt at læse hvad artiklen siger om Hizbollah som vil angribe f. eks. Israel på Irans og Syriens ordrer - som om det hele drejede sig om den øjeblikkelige situation, som de fremstilles i vestlig presse.

Og det er da noget helt andet end det artiklen siger....

Niels Jespersen

Artiklen er præget af diverse mærkelige antagelser, som man tit ser gentaget i vestlig presse:

1. "Libanons præsident, Michel Sleiman, har advaret mod at lade landets sekteriske interesser rive landet fra hinanden med en slet skjult hentydning til Hizbollah, og både iranske og syriske kilder har lovet angreb fra bevægelsen mod Israel eller andre strategiske mål, hvis det amerikanske angreb på Syrien som ventet bliver gennemført. Og også internt blandt shiitter stilles der spørgsmål fra Hizbollahs tidligere tilhængere om det fornuftige i at stå last og brast med en upopulær diktator som Bashar al-Assad og involvere Libanon direkte i konflikten"

Det lyder som om Hizbollah er den skyldige part, som har en "sekterisk interesse der vil rive landet fra hinanden", når artiklen citerer Libanons præsident. Det er da helt uden dokumentation eller på nogen måde forståeligt for læserne? Hvad er det Hizbollah gør for at "rive landet fra hinanden"?

I samme sætning (det gør artiklen uforståelig - hvis man da ikke regner den for propaganda...) står der at Syrien og Iran lover angreb mod Israel og andre strategiske mål, hvis Amerika gennemfører angreb på Syrien. Hizbollah er ikke afhængig af hverken Iran eller Syrien - men en uafhængig og meget dygtigt ledet bevægelse, som organiserer og driver sine affærer med egne midler. De fremkommer via en skat, som betales af de folk som støtter op om bevægelsen. Historierne i vestlig presse om at Hizbollah støttes af Iran f. eks. er propaganda. Den støtte man ser komme fra Iran er lige så meget privat støtte fra velgørende fonde fra Iran til genopbygning af ødelæggelserne Israel har forårsaget i Libanon. Det kunne man se da Irans fhv. præsident besøgte landet for nogen tid siden - alle var meget positivt stemte for hjælpen man fik fra det iranske folk. Våben kan Hizbollah skaffe på det internationale marked med sine egne penge.

Den uenighed som artiklen omtaler "internt" i Hizbollah om det "fornuftige i at stå last og brast" med den "upopulære" diktator Assad i Syrien er da vist heller ikke særligt forståelig. Man skulle tro Mossad havde ført pennen her. Det er jo klart for alle i Mellemøsten at USA og dets støtte til oprørere som ikke vil Syriens vel, men gerne Israels strategiske interesse i at ødelægge og splitte Syrien såvel som Iran og Libanon (som man har gjort det for Israels skyld i Irak). Derfor er det jo helt sikkert at angreb på Syrien under forskellige påskud som alle i Mellemøsten forstår udmærket, med stor sandsynlighed vil føre til at de som står bag angrebene vil blive ramt. Her drejer det sig om Israel og vestlige strategiske mål. Men som Hizbollah siger de vil ikke stille sig op og sige "vi er villige til at blive dræbt" som svar på Israels vestlige venners evt. angreb. De har deres egen langsigtede strategi som ingen kender med sikkerhed - Hizbollah samt Iran og Syrien har jo altid vidst hvad Israels lobbyer oi vesten har muligheder for at lave af ulykker når det gælder Mellemøsten. De har naturligvis forberedt sig på angreb under forskellige påskud i årtier - derfor er det da utroligt naivt at læse hvad artiklen siger om Hizbollah som vil angribe f. eks. Israel på Irans og Syriens ordrer - som om det hele drejede sig om den øjeblikkelige situation, som de fremstilles i vestlig presse.

Og det er da noget helt andet end det artiklen siger....

Lars Kristensen

En hvilken som helst krig, handler om, hvilken drejebogs skuespil der skal spillet på scenen og skuespillerne kommer om at slås, fordi de synes at deres skuespil er bedre end alle andres.

Tilskuere til disse skuespil findes slet ikke, for vi er alle skuespillere i disse totalt latterlige skuespil, for nogle af dem er som i Mellemøsten religiøse, andre er politiske og for at det hele kan hænge sammen, lænkes vi til pengenes guldlænker og prøver vi at holde os uden for skuespillene, kommer politi og militær og tvinger os med i skuespillet eller enten spærre os inde eller gives os en kugle for panden.

Det hele - over hele Jorden - handler om, at vi mennesker skal føre et skuespil og hvordan det skal spilles kan vi mennesker så ikke blive enige om, for det skuespil vi selv synes er det bedste, har alle andre bare at være med til at spille.

Det er faktisk det der er det sindssyge ved menneskehedens historie.