Analyse
Læsetid: 3 min.

Grækenland håber på snarlig gældslettelse

Det går bedre med økonomien i Grækenland og Irland end forventet. Efter det tyske valg skal euro-zonen afgøre, om tiden er moden til at gennemføre den gældslettelse for de trængte lande, de fleste økonomer anbefaler
Udland
23. september 2013

Man skal passe på grækerne, når de kommer med gaver, som Vergil konstaterede i Æneiden. Så gaven, den græske premierminister Antonis Samaras havde med til EU-Kommissionen, da han var på besøg i Bruxelles i sidste uge, har vakt en vis uro i EU-kredsen.

Gaven består i, at det faktisk går bedre med den græske økonomi end forventet. Efter at have været i frit fald siden finanskrisens begyndelse for fem år siden spås en svag vækst næste år – drevet frem af især stigende indtægter fra turismen. Og Antonis Samaras lover grækerne, at de i løbet af få år vil nå samme levestandard, som de havde, før krisen indtraf i 2008.

»Det vil ikke tage årtier eller flere generationer at løse vores problemer, men kun seks år,« lød det kækt fra den konservative græske premierminister. Det burde være glædeligt nyt for de andre euro-lande, som sammen med den Internationale Valutafond, IMF, i de sidste tre år har ydet billige lån på 240 mia. euro til Grækenland for at forhindre en statsbankerot – et beløb, der nogenlunde svarer til det årlige græske bruttonationalprodukt, BNP.

Men med Samaras’ ’gave’ følger også, at den konservative-socialistiske samlingsregering i Athen nu forlanger, at de øvrige euro-lande lever op til tidligere løfter om at sløjfe en del af Grækenlands gamle gæld.

I år ser grækerne nemlig ud til at kunne få de offentlige budgetter til at balancere, når man fraregner renteudgifter på tidligere lån. Det skyldes store offentlige besparelser og mere effektiv inddrivelse af skat.

Det betyder, at euro-landene nu skal se på en aftale indgået sidste år med regeringen i Athen og IMF om at overveje en permanent gældslettelse for Grækenland, nu grækerne ser ud til at overholde budgetkravene. Aftalen går ud på at bringe den samlede græske offentlige gæld ned fra de nuværende astronomiske 175 procent af Grækenlands BNP til 120 procent i 2020.

Det kan Grækenland umuligt gøre uden gældseftergivelse alene på grund af størrelsen af rentebetalingerne på gælden, påpeger IMF’s økonomer. IMF bygger her på årtiers erfaringer fra gældsramte lande i Latinamerika og Afrika, hvor det internationale samfund før eller siden måtte skride til eftergivelse af en del af gælden for at få landene til at fungere normalt igen. Polen fik også massiv gældslettelse i begyndelsen af 90’erne.

Gældssanering uundgåelig

IMF’s chef, Christine Lagarde, sagde i august, at hun var »helt sikker på, at europæerne vil leve op til de forpligtigelser, de har over for Grækenland og andre parter«. Altså at landene i euro-zonen vil gå med til en væsentlig gældslettelse for Grækenland.

De øvrige euro-lande anført af Tyskland har indtil videre afholdt sig fra at love gældslettelse, fordi det reelt vil betyde, at euro-landene må vinke farvel til en væsentlig del af de 240 mia. euro, de har lånt Grækenland. Det er hård kost at servere for skatteyderne i en række nordeuropæiske lande som f.eks. Tyskland, Holland og Finland, og emnet har været tabu under den tyske valgkamp.

Men når stemmerne er talt op i Tyskland, er man nødt til at træffe beslutninger, mener mange økonomer.

»Hvis Grækenland nogensinde skal få nedbragt sit gældsbjerg, kræver det en helt anden tænkning end hidtil,« skrev en af de tyske økonomiske vismænd Peter Bofinger i en kommentar i Bloomberg News før valget.

»En ny vidtgående gældssanering er derfor uundgåelig.«

Det er ikke kun Grækenland, der kan få brug for en ekstra hjælpende hånd. Irland har takket være en benhård finanspolitik fået rettet så meget op på sine offentlige budgetter, at det fra udgangen af i år vil vove sig ud på det internationale lånemarked igen og ikke længere være afhængig af EU’s hjælpepakke.

Irland har under krisen også opbygget en stor offentlig gæld på 123 pct. af landets BNP og har brug for yderligere garantier fra euro-partnerne og Den Europæiske Centralbank i en overgangsperiode. Den irske premierminister, Enda Kenny, afviser imidlertid kategorisk enhver idé om, at EU og IMF fortsat skal have den irske økonomi under ’administration’.

Både i Athen og Dublin synes man at satse på, at de andre euro-lande vil være imødekommende med henblik på at eliminere enhver risiko for en genopblussen af euro-krisen, og fordi de to lande rent faktisk har opfyldt EU’s krav om stram finanspolitik og reformer.

»Enhver tvivl om Grækenlands forbliven i euroen må være forstummet,« sagde Samaras.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her